Stiig L Hougesen skrev:
> Jeg får følgende rapport fra w3.org når jeg validerer min
> style.css fil, hvad kan jeg gøre for at gøre den bedre?
Læse advarslerne
.
> Warnings
> a.. Line : 1 Level : 1 You have no color with your
> background-color : body
Det er god skik enten at definere farver i par - dvs. sætter du en
værdi for color bør du også sætte en for background-color, og vice
versa. Det er fordi du ikke kan vide hvilken standardfarve en
bruger har for den farve du ikke sætter - hvis jeg fx har grå som
standardbaggrundsfarve og du så sætter din tekst til at være grå
(med forventning om at det skal være på hvid baggrund) vil det være
ulæseligt hos mig. Derfor er anbefalingen altså at enten sætter man
ingen farveoplysninger eller også sætter man både for- og
baggrundsfarve.
b.. Line : 3 font-family: You are
> encouraged to offer a generic family as
> a last alternative
Du opfordres til at sætte en allround-type som sidste alternativ
til dine foreslåede skrifttyper. Det vil almindeligvis sige enten
"serif" eller "sans-serif" (med hhv. uden fødder). Andre muligheder
er - så vidt jeg kan tyde min css-editor - monospace, cursive og
fantasy. Formålet med advarslen er at sikre hvad der sker hvis en
bruger ikke har nogle af de skrifttyper du eksplicit har bedt om.
Chancen for at en bruger har én eller anden sans-serif-font
installeret er væsentlig højere end chancen for at brugeren har
enten Arial eller Verdana (de to skrifttyper som du giver som
mulighed i dit nuværende css-ark).
Noget helt andet - som W3 ikke advarer om - er at du gentager en
masse definitioner unødvendigt. Der er ingen grund til at skrive
den samme font-family i alle dine definitioner. Hvis du i stedet
sætter font-family under body, så vil alle andre elementer arve
indstillingen herfra. Du kan manuelt sætte en anden skrifttype for
en enkelt tag hvis du har brug for det - det er altid den inderste
definition der gælder.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html