/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
OpenSource i en stor kommune - pro et cont~
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 18-10-02 00:26

Det er da spændende at Aarhus kommune vil forsøge at spare 15 mio kr.
årligt ved at overgå til Open Source - altså en besparelse ifølge
JyllandsPosten, der beløber sig til det halve af hvad det koster at have
Microsoft, men det er alligevel ikke sikkert at den pågældende kommune
indfører det.


Niels Danstrup fra amtets informatikkontor sidder i den arbejdsgruppe,
der undersøger mulighederne i de nye computersystemer, skriver
blandet,men fortsætter med at skrive at Niels Danstrup er på trods af
prisforskellen endnu ikke helt sikker på, hvilket programsystem amtet
vælger.

»Hvis det tager lang tid for amtets ansatte at sætte sig ind i de open
source-systemet, og hvis det ikke kan snakke ordentligt sammen med de
gængse windows-baserede programmer, kan det ikke lønne sig at indføre
det,« siger han.

Og bladet skriver endvidere:
Hvis de gratis computerprogrammer indføres, er det planen, at
udskiftningen skal ske i alle amtets institutioner, så alle - fra
sygehuspersonale til gymnasielærere - kommer til at stifte bekendtskab
med de nye systemer.

Deraf kan man konkludere to ting:

1. besparelser er ikke den eneste parameter - hvilket jeg har anført
flere gange
2.man tænker i påkommende tilfælde "kun" til gymnasieniveuaet.

konklusion: Linux er stadig ikke modent nok til folkeskolen.

Har i øvrigt lige været på et interessant "seminar" med linux-folk -
søde og rare mennesker, og jeg må nødtvunget indrømme, at der er mange
ting, der er fine ved linux -men der er stadig for meget "hokus-pokus"
omkring installationsprocedurer og enkelte uhensigtsmæssigheder -men det
var jo kun et styresystem, jeg undersøgte.
Der findes flere af slagsen.

Det gør det imidlertid yderst vanskeligt - også for linux-folkene - når
det drejer sig om produktet til folkeskolen: hvordan kan man få
folkeskolerne til at indkøbe det, når den almindelige kommunale
embedsmand slet ikke kan holde rede på de mange distributioner?
Og hvordan stiller man sig på det politiske felt, når man hører at man
kan risikere at blive yderst afhængig af, at der sidder nogle (gode)
amatører, der fremover skal være ansvarlige for at skolerne til
stadighed kan anskaffe sig noget bestemt programmel? Og hvordan sikrer
man sig at eventuelle oversatte programmer fra f.eks. Mikroværkstedet
ikke kommer til at koste en bondegård?

som jeg ser det, er styresystemet præget af nogle - skal vi sige -
overraskelser, der imidlertid gør det interessant som legetøj for nørder
og andre interesserede hobby-it-enthusiater, men jeg tror at det vil
vare forholdsvis længe før det bliver "modent" nok til folkeskolen.

Jeg blev på mødet fascineret af de mange genkendelige ting i Linux
(Mandrake) og alle de mange "godter" der befinder sig i systemet. Men
jeg konstaterede også at det var de tekniske muligheder og det arbejde,
der er gjort for at få det til at fungere, der imponerede ´mig - det er
stadig for vanskeligt for Maren i Kæret at håndtere.
Mine tidligere argumenter om at det er lettere at installere Windows end
Linux fik i første omgang en bekræftelse, da jeg fik problemer med at
installere en distribution hentet fra nettet og som lod sig installere
uden videre på en standardmaskine, medens min bærbare gjorde vrøvl. Og
man manglede at tydeliggøre ram-kravene til maskinen førend ´jeg kastede
mig over installationen. Men en bedre udgave gjorde udslaget -
tidsmæssigt ingen forskel på Windows og Linux-installationen m.h.t.
tid - linux havde dog nogle ting man skulle tage stilling til af mere
"teknisk" art - og jeg er ikke sikker på at den almindelige lærer uden
videre hjælp vil kunne klare opgaven problemfrit.
Der er tale om et produkt, der tydeligvis forsøger at sætte sig mellem
to stole: for den uerfarne bruger og så den dybt professionelle - men
desværre har man tilsyneladende lagt lidt for megen vægt på at tilgode
den professionelles behov for at vælge mellem fire
tekstbehandlingssystemer, flere skriveborde, flere muligheder for
opsætning (skærme, workstations, servere, etc.) medens den gemene
skolelære og it-ansvarlige måske nok ville kunne leve med færre
valgmuligheder.

Problemet med den slags udvikling er at dem, der laver programmerne ofte
har et mere lidenskabeligt forhold til deres produkter end dem, der blot
skal udvikle tingene for at tjene penge. I førstnævnte tilfælde kan man
sagtens få produkter, der er overbroderet med "spændende" tekniske ting
og "smarte" features, medens i sidstenævnte tilfælde, vil man se mere på
en slags cost-benefit-problematik og ikke installere mere end højst
nødvendigt. I begge tilfælde kan der være tale om en forkert satsning:
for meget eller for lidt fordærver alt.

Derfor er det spændende at en kommune af en rimelig størrelse måske vil
satse på Linux eller andre Open Source-produkter, men på den anden side
er det ingen skade til at lade tingene udvikle sig lidt mere end
tilfældet er, så de gode programmører bliver mindre optaget af
kvantiteten og mere optaget af kvaliteten i deres produkter.
Dette ikke være sagt for at genere de gode programmører, der virkelig
har lagt sig i selen for at præsentere et alternativ til Windows - men
jeg er bange for at de - set fra et pædagogisk synspunkt - i relation
til folkeskolen har haft en tendens med at skyde sig selv i foden: mange
indbyggede produkter er kun godt, hvis de også er tydelige og
anvendelige - her kunne man sige: vær mådeholden, selv i mådeholdet.

Lad nogle programmører sætte sig sammen med nogle lærere med overskud og
lad dem sammen udvilkle nogle demo'er af gode, gedigne skolesoftwares,
der hænger pædagogisk sammen og som ikke kommer til at virke
overbroderet i forhold til de ting, som linux åbner mulighed for. Det
er et stykke pionerarbejde, men det kræver altså at man overbeviser om
at det både er bedre og hurtigere end Windows og at "enhver" kan
håndtere det.

Så jeg må tilstå: linux blev et spændende bekendtskab og legetøj, men
jeg er stadig skeptisk med hensyn til dets fremtid i folkeskolen.

Så er det sagt.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup



 
 
Poul-Erik Andreasen (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 18-10-02 03:01

On Fri, 18 Oct 2002 01:25:35 +0200
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:


> Jeg blev på mødet fascineret af de mange genkendelige ting i Linux
> (Mandrake) og alle de mange "godter" der befinder sig i systemet. Men
> jeg konstaterede også at det var de tekniske muligheder og det arbejde,
> der er gjort for at få det til at fungere, der imponerede ´mig - det er
> stadig for vanskeligt for Maren i Kæret at håndtere.
> Mine tidligere argumenter om at det er lettere at installere Windows end
> Linux fik i første omgang en bekræftelse, da jeg fik problemer med at
> installere en distribution hentet fra nettet og som lod sig installere
> uden videre på en standardmaskine, medens min bærbare gjorde vrøvl. Og
> man manglede at tydeliggøre ram-kravene til maskinen førend ´jeg kastede
> mig over installationen. Men en bedre udgave gjorde udslaget -
> tidsmæssigt ingen forskel på Windows og Linux-installationen m.h.t.
> tid - linux havde dog nogle ting man skulle tage stilling til af mere
> "teknisk" art - og jeg er ikke sikker på at den almindelige lærer uden
> videre hjælp vil kunne klare opgaven problemfrit.

Nu fulgte jeg ikke med i hvad du blev præsenteret for men, og jeg ved ikke
hvordan det på Mandrake(det er helt sikkert også på Mandrake), men Redhat
har man det der hedder en quick install, der fungerer på den måde at når man har
sat sin cd i drevet så sætter man en diskette i hvor alle de nødvendige valg
til installationen og opsætningen er lavet. Det kan i øvrigt også gøres over et netværk
Det er selvfølgelig klart at der er nogen der skal lave de disketter eller sætte det krævede
netværk op, men det kan gøre centralt, og det er i øvrigt ikke nogen større sag.


> Problemet med den slags udvikling er at dem, der laver programmerne ofte
> har et mere lidenskabeligt forhold til deres produkter end dem, der blot
> skal udvikle tingene for at tjene penge. I førstnævnte tilfælde kan man
> sagtens få produkter, der er overbroderet med "spændende" tekniske ting
> og "smarte" features, medens i sidstenævnte tilfælde, vil man se mere på
> en slags cost-benefit-problematik og ikke installere mere end højst
> nødvendigt. I begge tilfælde kan der være tale om en forkert satsning:
> for meget eller for lidt fordærver alt.

Sjovt nok ser jeg det lige omvendt forstået på den måde at de kommercielle
SW-firmaer er tilbøjelig til at overbrodere der produkter med oversmarte ting
bestemt af markedsføringsafdelingen



--
Poul-Erik Andreasen

Arne H. Wilstrup (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 18-10-02 10:36


"Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
news:20021018040038.1143c23e.poulerik@pea.dk...
> On Fri, 18 Oct 2002 01:25:35 +0200
> "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:
>
> Nu fulgte jeg ikke med i hvad du blev præsenteret for men, og jeg ved
ikke
> hvordan det på Mandrake(det er helt sikkert også på Mandrake), men
Redhat
> har man det der hedder en quick install, der fungerer på den måde at
når man har
> sat sin cd i drevet så sætter man en diskette i hvor alle de
nødvendige valg
> til installationen og opsætningen er lavet. Det kan i øvrigt også
gøres over et netværk
> Det er selvfølgelig klart at der er nogen der skal lave de disketter
eller sætte det krævede
> netværk op, men det kan gøre centralt, og det er i øvrigt ikke nogen
større sag.

Jeg blev også præsenteret for det udsagn af linux-folkene, men så aldrig
hvordan det fungerede -jeg blev ikke gjort opmærksom på den mulighed
under selve installationen som i øvrigt var meget præget af forkortelser
og teknik eller henvisning til "manualen" - selvom installationen
foregik nogenlunde smertefrit med pusher-softwaren, så var der stadig en
del mangler m.h.t. hvad jeg forstår ved en "smertefri" installation -
blandt andet det at man ikke som begynder skal vælge mellem alle mulige
ting: vil du partitionere denne disk (hvad er det?, spørger den
begynderen) og vil du vælge mellem KDE eller en række andre skærme? Hvad
er KDE? spørger brugeren) eller blive spurgt om "vil du have en
flat-dillerdaller-opløsning" (hvordan skal jeg vide det, førend jeg har
set systemet når det er startet op?) - og hvorfor kan jeg ikke fravælge
muligheden for at have hele fire skriveborde, når jeg kan vælge så mange
andre ting? Og hvorfor laver man ikke en distribution til workstations
og en til servere i stedet for at blande det sammen i en pærevælling?
Hvis jeg ikke vidste hvad en server er, hvad skal jeg så med den
oplysning og det valg, der blot forvirrer mig?
Jo, det er et udmærket produkt -for teknisk interesserede og et
spændende legetøj som jeg som privatperson gerne vil arbejde en smule
mere med - men som skolelærer må jeg i dag sige pænt NEJ TAK! Det er
endnu ikke egnet til en folkeskole - men det er jo kun på baggrund alene
af kendskabet til Mandrake som styresystem . Jeg skal altså gennemgå
samtlige styresystemer i linux-serien for at kunne udtale mig, for at
kunne vurdere det? Jeg får helt sved på panden ved tanken om at skulle
bruge en time på hver eneste distribution blot for at jeg skal kunne
udtale mig med blot nogenlunde vægt om produkterne. Dertil kommer så de
programmer, der skulle kunne køre på systemerne. Jeg gyser ved tanken.

Her kan jeg konkludere at i dette tilfælde er friheden = høj grad af
ufrihed.


> > Problemet med den slags udvikling er at dem, der laver programmerne
ofte
> > har et mere lidenskabeligt forhold til deres produkter end dem, der
blot
> > skal udvikle tingene for at tjene penge. I førstnævnte tilfælde kan
man
> > sagtens få produkter, der er overbroderet med "spændende" tekniske
ting
> > og "smarte" features, medens i sidstenævnte tilfælde, vil man se
mere på
> > en slags cost-benefit-problematik og ikke installere mere end højst
> > nødvendigt. I begge tilfælde kan der være tale om en forkert
satsning:
> > for meget eller for lidt fordærver alt.
>
> Sjovt nok ser jeg det lige omvendt forstået på den måde at de
kommercielle
> SW-firmaer er tilbøjelig til at overbrodere der produkter med
oversmarte ting
> bestemt af markedsføringsafdelingen

Disse ting kan man bestemt også finde, men jeg ser det ikke så tit i
skoleprogrammer til undervisningsbrug.
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup



Claus Sørensen (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Claus Sørensen


Dato : 20-10-02 10:25

Poul-Erik Andreasen wrote:

> Nu fulgte jeg ikke med i hvad du blev præsenteret for men, og jeg ved ikke
> hvordan det på Mandrake(det er helt sikkert også på Mandrake), men Redhat
> har man det der hedder en quick install, der fungerer på den måde at når
> man har sat sin cd i drevet så sætter man en diskette i hvor alle de
> nødvendige valg til installationen og opsætningen er lavet.

Dette findes også i Mandrake.

Nå man har kommer til sidste punkt i installationen, er der et punkt som
hedder "Avanceret". Herunder er det muligt at få fremstillet en diskette
med opsætninger og installation, så den samme installation kan foretages på
andre maskiner, ved at sætte cdrom og diskette i.

De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/

Jørgen Kristensen (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Kristensen


Dato : 18-10-02 12:11

"Arne H. Wilstrup" wrote:
>

> Har i øvrigt lige været på et interessant "seminar" med linux-folk -
> søde og rare mennesker, og jeg må nødtvunget indrømme, at der er mange
> ting, der er fine ved linux -men der er stadig for meget "hokus-pokus"
> omkring installationsprocedurer og enkelte uhensigtsmæssigheder -men det
> var jo kun et styresystem, jeg undersøgte.
> Der findes flere af slagsen.
>
> Det gør det imidlertid yderst vanskeligt - også for linux-folkene - når
> det drejer sig om produktet til folkeskolen: hvordan kan man få
> folkeskolerne til at indkøbe det, når den almindelige kommunale
> embedsmand slet ikke kan holde rede på de mange distributioner?
> Og hvordan stiller man sig på det politiske felt, når man hører at man
> kan risikere at blive yderst afhængig af, at der sidder nogle (gode)
> amatører, der fremover skal være ansvarlige for at skolerne til
> stadighed kan anskaffe sig noget bestemt programmel? Og hvordan sikrer
> man sig at eventuelle oversatte programmer fra f.eks. Mikroværkstedet
> ikke kommer til at koste en bondegård?
>
> som jeg ser det, er styresystemet præget af nogle - skal vi sige -
> overraskelser, der imidlertid gør det interessant som legetøj for nørder
> og andre interesserede hobby-it-enthusiater, men jeg tror at det vil
> vare forholdsvis længe før det bliver "modent" nok til folkeskolen.
>
> Jeg blev på mødet fascineret af de mange genkendelige ting i Linux
> (Mandrake) og alle de mange "godter" der befinder sig i systemet. Men
> jeg konstaterede også at det var de tekniske muligheder og det arbejde,
> der er gjort for at få det til at fungere, der imponerede ´mig - det er
> stadig for vanskeligt for Maren i Kæret at håndtere.
> Mine tidligere argumenter om at det er lettere at installere Windows end
> Linux fik i første omgang en bekræftelse, da jeg fik problemer med at
> installere en distribution hentet fra nettet og som lod sig installere
> uden videre på en standardmaskine, medens min bærbare gjorde vrøvl. Og
> man manglede at tydeliggøre ram-kravene til maskinen førend ´jeg kastede
> mig over installationen. Men en bedre udgave gjorde udslaget -

Lad os kalde tingene ved rette navn.
Har jeg ret i at problemerne med den bærbare computer var at
cdromdrevet ikke kunne læse de hjemmebrændte cdrommer uden læsefejl ?

> Men en bedre udgave gjorde udslaget -
Er det rigtigt at den bedre udgave var fra firmaet Linux Pusher
http://www.linuxpusher.dk/ og cdrommerne var brændt på kvalitets
cdrommer af fabrikat "Verbatim"

> tidsmæssigt ingen forskel på Windows og Linux-installationen m.h.t.
> tid - linux havde dog nogle ting man skulle tage stilling til af mere
> "teknisk" art - og jeg er ikke sikker på at den almindelige lærer uden
> videre hjælp vil kunne klare opgaven problemfrit.
> Der er tale om et produkt, der tydeligvis forsøger at sætte sig mellem
> to stole: for den uerfarne bruger og så den dybt professionelle - men
> desværre har man tilsyneladende lagt lidt for megen vægt på at tilgode
> den professionelles behov for at vælge mellem fire
> tekstbehandlingssystemer, flere skriveborde, flere muligheder for
> opsætning (skærme, workstations, servere, etc.) medens den gemene
> skolelære og it-ansvarlige måske nok ville kunne leve med færre
> valgmuligheder.

Jeg glæder mig til at se din vurdering af kontorprogrammerne fra
http://www.openoffice.org/ og det bliver interresant at se om du kan bekræfte
at tekstfiler fra Microsoft Works kan læses med Open Ofice Writer.

En af de fordele jeg ser ved at anvende kontorprogrammerne fra
http://www.openoffice.org/ er den at eleverne fuldt lovlig kan indstallere de
samme programmer på hjemmecomputerne.

Bruger man programmerne fra Microsoft Office er forældrene nødt til at købe
Microsoft Office. Prøv at orientere forældrene om de to muligheder
(vise dem programmerne indstalleret på to forskellige computere så de selv
kan prøve begge muligheder)

Hvor mange tror I der vælger OpenOffice.org ?

Tak for sidst Arne.

Det glæder mig at du tog imod tilbuddet fra foreningen SSLUG
(Skåne Sjælland Linux User Group)

Mvh Jørgen

Arne H. Wilstrup (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 18-10-02 16:26

Jørgen Kristensen wrote:
> "Arne H. Wilstrup" wrote:
>>
>
>> Har i øvrigt lige været på et interessant "seminar" med linux-folk -
>> søde og rare mennesker, og jeg må nødtvunget indrømme, at der er
>> mange ting, der er fine ved linux -men der er stadig for meget
>> "hokus-pokus" omkring installationsprocedurer og enkelte
>> uhensigtsmæssigheder -men det var jo kun et styresystem, jeg
>> undersøgte. Der findes flere af slagsen.
>>
>> Det gør det imidlertid yderst vanskeligt - også for linux-folkene -
>> når det drejer sig om produktet til folkeskolen: hvordan kan man få
>> folkeskolerne til at indkøbe det, når den almindelige kommunale
>> embedsmand slet ikke kan holde rede på de mange distributioner?
>> Og hvordan stiller man sig på det politiske felt, når man hører at
>> man kan risikere at blive yderst afhængig af, at der sidder nogle
>> (gode) amatører, der fremover skal være ansvarlige for at skolerne
>> til stadighed kan anskaffe sig noget bestemt programmel? Og hvordan
>> sikrer man sig at eventuelle oversatte programmer fra f.eks.
>> Mikroværkstedet ikke kommer til at koste en bondegård?
>>
>> som jeg ser det, er styresystemet præget af nogle - skal vi sige -
>> overraskelser, der imidlertid gør det interessant som legetøj for
>> nørder og andre interesserede hobby-it-enthusiater, men jeg tror at
>> det vil vare forholdsvis længe før det bliver "modent" nok til
>> folkeskolen.
>>
>> Jeg blev på mødet fascineret af de mange genkendelige ting i Linux
>> (Mandrake) og alle de mange "godter" der befinder sig i systemet. Men
>> jeg konstaterede også at det var de tekniske muligheder og det
>> arbejde, der er gjort for at få det til at fungere, der imponerede
>> ´mig - det er stadig for vanskeligt for Maren i Kæret at håndtere.
>> Mine tidligere argumenter om at det er lettere at installere Windows
>> end Linux fik i første omgang en bekræftelse, da jeg fik problemer
>> med at installere en distribution hentet fra nettet og som lod sig
>> installere uden videre på en standardmaskine, medens min bærbare
>> gjorde vrøvl. Og man manglede at tydeliggøre ram-kravene til
>> maskinen førend ´jeg kastede mig over installationen. Men en bedre
>> udgave gjorde udslaget -
>
> Lad os kalde tingene ved rette navn.
> Har jeg ret i at problemerne med den bærbare computer var at
> cdromdrevet ikke kunne læse de hjemmebrændte cdrommer uden læsefejl ?

Jeg har faktisk kaldt tingene ved deres rette navn: jeg har brændt
adskillige skiver på samme brænder eller andre - og ingen af dem har
haft besvær med at blive læst i den bærbare. Så hvad der er årsagen kan
man ikke uden videre udgrunde. Det kan være CD-rom-kvaliteten, det kan
være den bærbare, det kan være noget helt andet. Men det er ikke
centralt her. Bemærk min bemærkning: "Men en bedre udgave gjorde
udslaget - "


> Er det rigtigt at den bedre udgave var fra firmaet Linux Pusher
> http://www.linuxpusher.dk/ og cdrommerne var brændt på kvalitets
> cdrommer af fabrikat "Verbatim"

Aner det ikke - jeg hæftede mig kun ved at den anden brænding kunne
installere det nogenlunde problemfrit.
>
> Jeg glæder mig til at se din vurdering af kontorprogrammerne fra
> http://www.openoffice.org/ og det bliver interresant at se om du kan
> bekræfte at tekstfiler fra Microsoft Works kan læses med Open Ofice
> Writer.

Jeg benytter mig af Microsoft Word -og jeg skal da gerne forsøge at lave
en sådan test på et tidspunkt.
>
> En af de fordele jeg ser ved at anvende kontorprogrammerne fra
> http://www.openoffice.org/ er den at eleverne fuldt lovlig kan
> indstallere de samme programmer på hjemmecomputerne.

Ikke nødvendigvis en fordel: hvis eleverne ikke kan installere
programmet nogenlunde smertefrit, hvem skal så? Og hvem skal
vedligeholde det?
>
> Bruger man programmerne fra Microsoft Office er forældrene nødt til
> at købe Microsoft Office. Prøv at orientere forældrene om de to
> muligheder (vise dem programmerne indstalleret på to forskellige
> computere så de selv kan prøve begge muligheder)

Nej, det vil jeg ikke- for det første skal jeg ikke promovere linux
eller andre produkter som vi ikke har i skolen, og for det andet er det
en ´tidsmæssig umulighed at forklare mere end 100 forældre, hvordan de
skal håndtere disse ting. Jeg får løn for mit arbejde - det indebærer to
forældrekontakter a 15 minutter pr. elev -og et forældremøde a to timer,
som skal deles med flere kolleger, hvor vi fortæller om fag og hvad der
ellers foreligger omkring skolevæsenets ordning.
Jeg får ikke løn for at være privatinstruktør for forældre eller deres
børn.
Hvis kommunen vil betale mig for dette, så er det naturligvis en anden
sag - men som jeg allerede har understreget: jeg er ikke
linux-fanatiker -jeg har set på produktet, givet MIN personlige
opfattelse af det -hvilket jeg også har gjort her og på mødet i går -og
konklusionen er at det stadig ikke er modent nok til at indgå i
folkeskolen - hvilket jeg allerede har skrevet indtil flere "epistler"
om, hvorfor de ikke skal gentages her.

Jeg bemærkede i øvrigt at du selv havde besvær med at finde frem til
visse features via den grafiske brugerflade på trods af din erfaring med
det i længere tid, og at ham, jeg sad ved siden af forklarede at han
foretrak det tekstbaserede fordi han kunne en masse af kommandoerne i
hovedet.
Efter min opfattelse skal man naturligvis i vid udstrækning benytte det
grafisk baserede når det nu er der. Det er imponerende hvad man kan have
i hovedet af forskellige kommandoer, men det er ikke formålet her. Vil
du for eksempel forvente at eleverne skal lære alle de tekstbaserede
kommandoer som du kan for at kunne benytte produktet?

Skal vi ikke lige kalde tingene ved deres rette navn og indrømme at det
er et sjovt stykke legetøj, som sikkert en dag kan bruges af almindelige
brugere og dermed lærere og elever, men at det for indeværende ikke er
modent nok til at indgå på det niveau?

Jeg synes eller at det var det, de fleste af linux-folkene kunne blive
enige om: skal det ind i folkeskolen, må der altså bedre stabilitet og
bedre programudvikling til -og det er hverken noget vi som lærere kan
gøre ret meget ved eller bestemme i praksis.

Som lærer er jeg ligeglad med om der står en pingvin eller et vindue
eller et æble på pakken - blot det virker efter hensigten, og jeg er som
almindelig bruger flintrende ligeglad med om man kan være "smart" og
erstatte den ene fil med en anden for at få rettet nogle fejl i et
program og jeg er også ligeglad med om man kan have fire forskellige
skriveborde, flere forskellige tekstbehandlingsprogrammer, 8 forskellige
regnearksprogrammer, lydprogrammer, billedbehandlingsprogammer etc. Det
har jeg i forvejen set nok til. Mit favoritprogram består af
styresystemet med de væsentligste grundprogrammer (tekstbehandling,
regneark, database, billedbehandlingsprogram og adgang til printer,
scanner og kamera) - hvis det kan rumme det på en cd-rom eller en
dvd-skive er jeg udmærket tilfreds med denne grundindstilling.
Så skal det for mig som lærer give mulighed for at jeg kan istallere
diverse software -programløsninger, jeg måtte vælge til den aktuelle
fagrække. Og disse programmer skal være pædagogisk opbyggede, være på
dansk og holde sig til skoleloven og klare mål hvad angår
ikt-implementeringen i alle fag.

Jeg troede ellers at mit budskab var gået rent ind, da jeg så jer face
to face - skoleprogrammer til de forskellige fag - styresystemets navn
underordnet. Hvor er det mit budskab glippede?
>
> Hvor mange tror I der vælger OpenOffice.org ?

Aner det ikke - jeg vil se på det og komme med min vurdering - lige nu
har jeg 20 engelske stile at rette, så det bliver nok noget senere end
som så. Men jeg skal nok melde tilbage, når jeg har set på det.
>
> Tak for sidst Arne.
'
Selv tak!
>
> Det glæder mig at du tog imod tilbuddet fra foreningen SSLUG
> (Skåne Sjælland Linux User Group)

Når jeg ligefrem bliver udfordret sådan og så oven i købet kunne få min
ven med på ideen, så var det næsten for fristende at sige nej til !
--
Med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup



Poul-Erik Andreasen (18-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 18-10-02 17:57

On Fri, 18 Oct 2002 11:35:50 +0200
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:

>
> "Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
> news:20021018040038.1143c23e.poulerik@pea.dk...
> > On Fri, 18 Oct 2002 01:25:35 +0200
> > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:
> >
> > Nu fulgte jeg ikke med i hvad du blev præsenteret for men, og jeg ved
> ikke
> > hvordan det på Mandrake(det er helt sikkert også på Mandrake), men
> Redhat
> > har man det der hedder en quick install, der fungerer på den måde at
> når man har
> > sat sin cd i drevet så sætter man en diskette i hvor alle de
> nødvendige valg
> > til installationen og opsætningen er lavet. Det kan i øvrigt også
> gøres over et netværk
> > Det er selvfølgelig klart at der er nogen der skal lave de disketter
> eller sætte det krævede
> > netværk op, men det kan gøre centralt, og det er i øvrigt ikke nogen
> større sag.
>
> Jeg blev også præsenteret for det udsagn af linux-folkene, men så aldrig
> hvordan det fungerede -jeg blev ikke gjort opmærksom på den mulighed
> under selve installationen som i øvrigt var meget præget af forkortelser
> og teknik eller henvisning til "manualen" - selvom installationen
> foregik nogenlunde smertefrit med pusher-softwaren, så var der stadig en
> del mangler m.h.t. hvad jeg forstår ved en "smertefri" installation -
> blandt andet det at man ikke som begynder skal vælge mellem alle mulige
> ting: vil du partitionere denne disk (hvad er det?, spørger den
> begynderen) og vil du vælge mellem KDE eller en række andre skærme? Hvad
> er KDE? spørger brugeren) eller blive spurgt om "vil du have en
> flat-dillerdaller-opløsning" (hvordan skal jeg vide det, førend jeg har
> set systemet når det er startet op?) - og hvorfor kan jeg ikke fravælge
> muligheden for at have hele fire skriveborde, når jeg kan vælge så mange
> andre ting? Og hvorfor laver man ikke en distribution til workstations
> og en til servere i stedet for at blande det sammen i en pærevælling?
> Hvis jeg ikke vidste hvad en server er, hvad skal jeg så med den
> oplysning og det valg, der blot forvirrer mig?
> Jo, det er et udmærket produkt -for teknisk interesserede og et
> spændende legetøj som jeg som privatperson gerne vil arbejde en smule
> mere med - men som skolelærer må jeg i dag sige pænt NEJ TAK! Det er
> endnu ikke egnet til en folkeskole - men det er jo kun på baggrund alene
> af kendskabet til Mandrake som styresystem . Jeg skal altså gennemgå
> samtlige styresystemer i linux-serien for at kunne udtale mig, for at
> kunne vurdere det?

Hæ,hæ så for du godt nok noget at bestille der findes mindst 200 forskellige

Jeg får helt sved på panden ved tanken om at skulle
> bruge en time på hver eneste distribution blot for at jeg skal kunne
> udtale mig med blot nogenlunde vægt om produkterne. Dertil kommer så de
> programmer, der skulle kunne køre på systemerne. Jeg gyser ved tanken.
>
> Her kan jeg konkludere at i dette tilfælde er friheden = høj grad af
> ufrihed.

Der er igen tvivl om at noget af det som man betaler for når man vælger Microsoft
er at der er foretaget en række valg for en. På samme måde som når man køber en
avis, så har redaktionen udvalgt af hvad den synes der er værd at bringe. Man skal gøre sig
helt klart at det er en helt reel vare. Det er bare en anden vare end det frie valg.
Ved nyheder kan det frie valg vel kan sammelignes med at abonnement på Ritzau, Reuter, etc.,
Det er selvfølgelig for uoverkommeligt for de fleste.

Det jeg bare prøver at påpege er at en redaktion af Linux, f. eks. med henblik på at lave en
skoleversion hvor alle valgene er taget, det er en relativt overkommelig opgave. Og hvad mere
vigtigt er, det er ikke et spørgsmål om modenhed eller udvikling. Det skyldes at de store Linux
Firmaer som Redhat eller Mandrake lever for en stor dels vedkommende af at sælge boxede
versioner af deres distroer. De vil miste deres marked hvis de begyndte at sælge minimalistiske
udgaver.

Men det er klart at sådan en redaktion er selvfølgelig ikke noget der skal pålægges den enkelte
lærer på en skole at foretage. Så kan man selvfølgelig overveje hvem der så skal gøre det. Men
der er en af pointerne vel at hvem man end sætter til at gøre det, så kan det altid laves om på lavere
niveau, hvis der er nogen er utilfredse.


--
Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 19-10-02 14:51

On Sat, 19 Oct 2002 11:29:34 +0200
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:

>
> "Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
> news:20021018185630.07798425.poulerik@pea.dk...
> > >
> [..]
>
> Men
> > der er en af pointerne vel at hvem man end sætter til at gøre det, så
> kan det altid laves om på lavere
> > niveau, hvis der er nogen er utilfredse.
>
> Heri er vi mærkværdigvis nok helt enige - og det er jo netop mit pointe:
> lav linux-software til skolerne, hvor tingene sker stort set af sig selv
> m.h.t. installationen og forsøg at få interesserede POLITIKERE i tale -
> det er ikke skolelæreren, der generelt skal tage stilling til
> systemerne, men teknikerne og folk, der har nøglen til pengekassen.

Jamen dog, pas nu på at de ikke blive en vane

> At sælge ideen til lærerne skal være uden at diskutere økonomi og
> serverpolitik - man skal være parat til at svare: ja til hvert eneste
> spørgsmål en lærer stiller, som denne kender fra Windows (beklager, men
> det er det toneangivende produkt) - det er Windows-mulighederne man
> uvilkårligt sammenligner med, når talen går på funktionalitet.
>
> Terminalløsninger er udmærket på mange områder, men ikke til grafiktunge
> ting (båndbredde) -

Debatten om terminalløsninger bliver efter min mening let lidt forplumret.
Det skyldes at der er i virkeligheden to grunde til at vælge en terminalløsning
der ikke har ret meget med hinanden at gøre.

Man kan vælge terminal løsninger hvis man ikke har nogen penge til at købe
tidsvarende maskiner, men måske penge til at købe en enkelt stor server.
Her vil et valg af Linux selvsagt være nærliggende da de manglede penge
gør at man heller ikke har penge til f.eks at købe en Citrix-server

Pengespørgsmålet mener jeg ikke er relevant set forhold til folkeskolen.
Det er ikke et brugbart argument. Jeg har ganske vist ikke selv børn,
men hvis jeg havde ville jeg da ikke finde mig i at mine børn skulle
bruge forældet udstyr. Hardwarepriserne er i dag så beskedne at
det ikke kan bruges som argument, at gøre det alligevel, mener jeg er at
lefle for det værste i politikerne. (Selv om hardware er billig skal pengene jo
findes alligevel).

En helt anden grund er at få adskilt maskiner og brugere. Det kunne der
være en ide i folkeskolen. Dels fordi at der er bekvemt. Dels selvsagt
fordi at en fejl på en terminal er bundet til være en hardware fejl,
og uanset hvad man ellers kan finde på at sætte lærere til så skal
de i alt fald ikke finde hardware fejl. så det eneste læreren skal er
at slukke for maskine, sætte et skilt på og skrive virker ikke, så kan
de ugentlige EDB-assistent(der godt kan være en arbejdmand)
kommen med en reserve maskine og tage den defekte med tilbage.

Vedrørende grafik-tungeprogrammer så er Gbit netværk efterhånden
kommet ned i et prisleje hvor det er til at være med.

> Men hvis firmaer som Red Hat og andre vil have et større marked, så bør
> de vel også udvikle tingene så "Maren i Kæret"kan installere dem -
> "Maren i Kæret" er ikke lig med en total novice, der end ikke ved, hvad
> en harddisk er eller et diskette-drev, men blot en almindelig begynder,
> der ikke har den store erfaring med installation, men som på den anden
> side heller ikke er bange for at prøve sig frem efter de oplysninger,
> der står på skærmen.

Nu kender jeg ikke forretnings strategiene for redhat og de andre,
men hvis man skal følge efter hvad der sker i USA er det vist nærmere
pree-load man er interesseret i for at nå ud til Maren i Kæret
(hvad mon hedder hun på amerikansk? Bill on the hill)

> Kan man løse den opgave, så skal jeg garantere for, at jeg også vil
> forsøge at gøre min spinkle indflydelse gældende omkring
> softwareløsninger - men det kræver dog at man også på overbevisende måde
> kan sikre at det relevante skolesoftware kan installeres på maskinerne
> og at man kan benytte Windows-software på samme (fildeling m.v.)

Lad os se hvad der sker.


--
Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (19-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 19-10-02 16:53

On Sat, 19 Oct 2002 16:54:40 +0200
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:

>
> "Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
> news:20021019155123.7a75d1d6.poulerik@pea.dk...
> > On Sat, 19 Oct 2002 11:29:34 +0200
> > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:
> >
> > Pengespørgsmålet mener jeg ikke er relevant set forhold til
> folkeskolen.
> > Det er ikke et brugbart argument. Jeg har ganske vist ikke selv børn,
> > men hvis jeg havde ville jeg da ikke finde mig i at mine børn skulle
> > bruge forældet udstyr.
>
>
> Nu er udstyret jo ikke forældet fordi det er gammelt - man kan med
> fordel udnytte udtjente maskiner til f.eks. mindre krævende løsninger:
> internet, e-mail, kommunikation på anden måde. Det betyder jo at de
> gamle maskiner får nyt liv. Der er jo ingen forskel på at surfe på
> Internettet eller skrive en e-mail fra en pentium 100 eller en 2,5 GHz
> maskine - man kan endvidere afvikler forskellige applikationer direkte
> via serveren og det er ligegyldigt om der er tale om XP eller Office Pro
> fra MS.
>
> Hardwarepriserne er i dag så beskedne at
> > det ikke kan bruges som argument, at gøre det alligevel, mener jeg er
> at
> > lefle for det værste i politikerne. (Selv om hardware er billig skal
> pengene jo
> > findes alligevel).
>
> Hvis man skal nøjes med at benytte "terminaler" (gamle computere), er
> det vel kun en fordel. En professionel terminal koster en bondegård, men
> en almindelig computer kan jo "do the trick".
>
> Hvis vi siger at der er 10 gamle computere, der skal udskiftes. De
> smides altså ud og der købes nye - f.eks. 5000 kr. pr. styk. Det er
> 50.000 kr.
> Hvis vi i stedet beholdt de gamle maskiner, investerede i en kraftig
> server til f.eks. 20000 kr. med masser af ram og en ordentlig størrelse
> harddisk, så ville vi alt andet lige spare en pokkers masse penge. En
> linuxserver koster jo ingenting og kan fungere som terminalserver - det
> eneste problem vil så være softwaren som jo skal kunne afvikles på
> serveren - en software som endnu ikke er tilgængelig på skoleniveau.

Det skulle mere ses som en overordnet kommentar, findes der på
en skole(kommune) med folk der har interessen, evnerne og lysten til
at bruge tid på det er det da en glimrende mulighed for at puste
liv i nogle PC som eleverne alligevel ikke gider benytte. Selv om der
mangler skoleprogrammer kan de jo altid bruge til de ting du nævner.

Vi præsenterede et LTSP- system i sommers da vi udstillede på
NTI i Bellacenteret. Der bestod Klient maskinerne af Intel 100-133 Mhz.
De fungere glimrende, og hvis vi havde puttet et moderne grafikort
i til et par hundrede kroner ville det havde været svært at se at
det var terminaler. Det vækkede en del opsigt, det var helt sikkert
det ældste hardware på hele udstillingen.

> Windows 2000 kan også fungere som terminalserver, men her er der jo
> licensproblematikken at tage hensyn til. Og de øvrige skoleprogrammer
> sparer jo ikke licens af den grund. Fordelen ved en terminalløsning går
> alene ´på vedligeholdelsen og det kan ske med en it-tekniker. Elever
> eller lærere kan ikke installere uautoriseret software på den, da der jo
> ikke nødvendigvis behøves en harddisk (selvom der er det) og at
> installere tingene på serveren får eleverne jo ikke lov til via
> serveren.


> > Vedrørende grafik-tungeprogrammer så er Gbit netværk efterhånden
> > kommet ned i et prisleje hvor det er til at være med.
>
> Det skal også installeres -og det er ikke helt billigt.

Det gør det, men sammenligner man prisen på installationen
med prisen på det det koster at vedligholde et større antal
maskiner frem for at vedligeholde en terminalserver
så ved jeg godt hvad der er billigst i det lange løb

>
> > Nu kender jeg ikke forretnings strategiene for redhat og de andre,
> > men hvis man skal følge efter hvad der sker i USA er det vist nærmere
> > pree-load man er interesseret i for at nå ud til Maren i Kæret
> > (hvad mon hedder hun på amerikansk? Bill on the hill)
>
> > > Kan man løse den opgave, så skal jeg garantere for, at jeg også vil
> > > forsøge at gøre min spinkle indflydelse gældende omkring
> > > softwareløsninger - men det kræver dog at man også på overbevisende
> måde
> > > kan sikre at det relevante skolesoftware kan installeres på
> maskinerne
> > > og at man kan benytte Windows-software på samme (fildeling m.v.)
> >
> > Lad os se hvad der sker.
>
> javist!
> --
> Med venlig hilsen
> Arne H.Wilstrup
>
>


--
Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 20-10-02 03:30

On Sat, 19 Oct 2002 22:33:32 +0200
"Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:

>
> "Poul-Erik Andreasen" <poulerik@pea.dk> skrev i en meddelelse
> news:20021019175236.37d4a5f8.poulerik@pea.dk...
> > On Sat, 19 Oct 2002 16:54:40 +0200
> > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> wrote:
> >
> > Vi præsenterede et LTSP- system i sommers da vi udstillede på
> > NTI i Bellacenteret. Der bestod Klient maskinerne af Intel 100-133
> Mhz.
> > De fungere glimrende, og hvis vi havde puttet et moderne grafikort
> > i til et par hundrede kroner ville det havde været svært at se at
> > det var terminaler. Det vækkede en del opsigt, det var helt sikkert
> > det ældste hardware på hele udstillingen.
> >
> > > > Vedrørende grafik-tungeprogrammer så er Gbit netværk efterhånden
> > > > kommet ned i et prisleje hvor det er til at være med.
> > >
> > > Det skal også installeres -og det er ikke helt billigt.
> >
> > Det gør det, men sammenligner man prisen på installationen
> > med prisen på det det koster at vedligholde et større antal
> > maskiner frem for at vedligeholde en terminalserver
> > så ved jeg godt hvad der er billigst i det lange løb
>
> Omlægning af edb kræver noget investering, det er der ingen tvivl om. Og
> jo større netværk, jo flere penge.
> Det kan man jo ikke på en stor virksomhed - det gør man jo ikke på en
> eftermiddag og så smider man jo ikke de gamle udstyr væk.
> Der er grænser for hvad man kan køre på en terminalserver (antal af
> klienter, størrelse af server, hvor der skal kobles op , switche der
> skal skiftes ud). Hvor mange klienter kan man køre på et GBit netværk ?
> Ved simple beregninger kan man se at det ikke er nok blot at have en
> server for at betjene mange maskiner på en gang. Selv i et switched
> netværk vil man komme ud for problemer via netværket, idet der ikke skal
> så forfærdelig mange maskiner tilsluttet og anvendt på en gang før det
> kan blive et problem, hvor selv et Gbps netværk må give op (f.eks. blot
> ti maskiner -en switch forbundet med en switch forbundet med en server:
> 10 maskiner sender samtidig = 100 Mbps pr. maskine. Det betyder så at
> der sendes 1000 Mbps til serveren - serveren skal altså være forbundet
> med et netværk, der er Gbps- netværk - men serveren skal samtidig kunne
> håndtere at behandle 100 GByte i sekundet - det kræver altså både en
> kraftig server med flere CPU'er, hurtige scsi-harddiske og godt netkort.

Du mener forhåbentlig 100Mbyte eller skal jeg have mine skolepenge
tilbage.

Men det er næppe netværket der er den store begrænsning
Hvis du streamer ukomprimeret live video til terminalerne hvilket er
det der er tungest af alt så får du

620 *440 * 24*24 =~ 150mbit i sekundet

Hvis du vil have højere opløsning bliver det selvfølgelig værre, og hvis du har hardware
mpeg i dit netkort kan du reducere det til 1/5

Det kan ikke blive værre en det. Det er til gængæld ikke noget der er særlig tungt for
serveren.

> Selvom tallene er teoretiske, så er det i hvert fald en alvorlig
> begrænsning for netværk -og hvis man så oven i købet skal sende
> grafiktunge programmer,så vil belastningen være vældig stor, uanset
> segmentering af netværk etc. Der må altså flere servere til - evt. en
> server for hvert segment. Men nu kommer vi off topic.
> Lad mig blot sige, at hvis en skole har 200 maskiner, der alle er koblet
> op til en server og som skal fungere som terminalserver, så er det ikke
> helt så enkelt at lade denne fungere som applikationsserver samtidig -
> selv i et Gigabit netværk.
>
> Har jeg overset noget her?

Næ det tror jeg jeg ikke, det der gør det svært er at det er lidt af et kunst stykke
at forudsige hvad behovet er, folk bruger ikke resourcerne samtidigt heller ikke
selvom de bruger samme program og har det åben på samme tid. En cluster-server
er her noget der kunne være en ide den kan bare udvides med flere maskiner hvis
ventetiderne er et problem.

--

Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (20-10-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 20-10-02 13:47

On Sun, 20 Oct 2002 11:24:46 +0200
Claus Sørensen <cs@openoffice.org> wrote:

> Poul-Erik Andreasen wrote:
>
> > Nu fulgte jeg ikke med i hvad du blev præsenteret for men, og jeg ved ikke
> > hvordan det på Mandrake(det er helt sikkert også på Mandrake), men Redhat
> > har man det der hedder en quick install, der fungerer på den måde at når
> > man har sat sin cd i drevet så sætter man en diskette i hvor alle de
> > nødvendige valg til installationen og opsætningen er lavet.
>
> Dette findes også i Mandrake.
>
> Nå man har kommer til sidste punkt i installationen, er der et punkt som
> hedder "Avanceret". Herunder er det muligt at få fremstillet en diskette
> med opsætninger og installation, så den samme installation kan foretages på
> andre maskiner, ved at sætte cdrom og diskette i.

Ja men kan man gøre det efter at man har lavet installationen færdig. På redhat
er der et nydeligt grafisk program til at fremstille kick-start disketter. Her kan man
vælge alt det som man også kan vælge under installationen, og der er også mulighed
for at lægge pre-install og post-install scripts in.


--
Poul-Erik Andreasen

Claus Sørensen (26-10-2002)
Kommentar
Fra : Claus Sørensen


Dato : 26-10-02 13:11

Arne H. Wilstrup wrote:

> Det er da spændende at Aarhus kommune vil forsøge at spare 15 mio kr.
> årligt ved at overgå til Open Source - altså en besparelse ifølge
> JyllandsPosten, der beløber sig til det halve af hvad det koster at have
> Microsoft, men det er alligevel ikke sikkert at den pågældende kommune
> indfører det.

Nu er det ikke lige Århus Kommune men Århus Amt, der er tale om.

Hanstholm Kommune har allerede taget springet, hvilket du kan høre mere om
på det første OpenOffice.org-arrangement i Danmark, hvor deres IT-chef Jens
Ole Hald kommer og fortæller om deres valg af en StarOffice/OpenOFfice.org-
løsningen.

Det sker onsdag den 6. november kl. 19 i Symbion på Østerbro. Arrangementet
er helt gratis:

http://ooo.chbs.dk/arr/2002-11-06.php

De herligste hilsner
--
Claus Sørensen Befri dit kontor med en åben pakke
Ansvarlig for Danmark OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo OOo
cs@openoffice.org OpenOffice.org Markedsføring
http://OOo.chbs.dk/ http://marketing.openoffice.org/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste