Jesper Lambæk - Historiefabrikken skrev:
> men sætter jeg Coolscan til AppleRGB gama 1,8 og Photoshop til det
> samme i farveindstilling er indscannede dias ikke identisk, der er
> let rødstik når jeg åbner tiff filen i photoshop
>
> nogle bud på hvad jeg gør forkert?
Har du ikke en farveprofil som er lavet til Coolscan?
Det er ikke meningen at du skal bruge den samme farveprofil hele
vejen igennem.
Hver enkelt enhed i dit system skal have sin egen farveprofil som
nøje beskriver hvordan enheden gengiver farver. Altså en profil
for din scanner, en for din monitor, en for din printer osv.
Photoshop bruger et såkaldt device independent farverum, (enheds-
uafhængigt farverum, hedder det vel på dansk), som sørger for at
"oversætte" de billeder du åbner i Photoshop med integrerede pro-
filer så de bliver vist korrekt, hvis ellers de forskellige enheder
er kalibreret og profileret korrekt forstås.
AdobeRGB(1998), AppleRGB, ColorMatch RGB og sRGB IEC61966-2.1 er
alle device independent farverum. Det er altså farverum som man har
fuldstændig styr på og derfor kan bruge som reference-farverum inde
i Photoshop og andre programmer som kan arbejde med farvestyring.
Prøv evt. at kigge lidt på denne side:
<
http://www.computer-darkroom.com/photoshop_6/ps6_1.htm>
Et citat fra siden:
| Typically each Device will reproduce colour differently, so that
| the colour we see at one stage of the imaging process will rarely
| if ever match the colour seen at the next stage. In other words,
| colour is Device-dependent. The purpose of a Colour Management
| System (CMS) is to maintain a consistent "appearance" of colour on
| different devices (i.e. scanners, monitors, printers, etc.)
| throughout our system.
Hvis du virkelig vil gå i dybden med det, så prøv farveguruen Andrew
Rodney som har sin hjemmeside her: <
http://digitaldog.net/>
Der er også en god dansk hjemmeside som fortæller om de grundlæggende
farvestyringsprincipper <
http://www.pixl.dk/indexdk.htm>. Kig evt. på
deres downloadsektion. <
http://www.pixl.dk/down_dansk.htm>
--
Med venlig hilsen
Madsen.