Lene Sørensen skrev:
> Hvordan får man Outlook 2000 til automatisk at færdiggøre
> e-mail adresserne i til-linien ?
> Jeg er lige skiftet fra Outlook Express til Outlook 2000 og i
> Expressen kunne den godt gøre det.
Jeg bruger ikke Outlook Express så jeg ved ikke hvordan det foregår
der, men i Outlook 2000 har du følgende muligheder.
Skriv en del af enten navn eller email og hop videre.
- Hvis det du har skrevet entydigt kan bestemme en mailadresse (ud
fra de adressekartoteker der er valgt som mailkartoteker) fyldes
feltet automatisk ud.
- Hvis der er flere muligheder for fuldførelse markerer Outlook det
du har skrevet med en rød bølgestreg. Så kan du højreklikke på det
og se hvilke muligheder der er for fuldførelse. Vælg den korrekte
adresse i popup-menuen.
- I visse tilfælde vil Outlook foreslå en adresse, selv om der er
andre muligheder. Det sker fx hvis man både har en mail- og en fax-
adresse defineret på en kontaktperson - så vil mailadresse blive
valgt, men markeret med grøn stiplet linje. Man kan så vælge den
eller de alternative adresser via popup-menuen, eller bare sende
mailen - så benyttes kun den grøn-markerede adresse.
- Man kan tvinge Outlook til at kontrollere en adresse ved at
klikke på ikonet med en profil ved siden af et rødt tjekmærke
(placeret mellem adressebogsikonet og udråbstegnet).
Der er muligvis andre gemte funktioner - spørg evt. i
<news:dk.edb.programpakker.ms-office>.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO -
www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma.