Henrik Larsen <dsl53373@vip.cybercity.dk> skrev:
>en anden ting, jeg er kommet til at tænke på er, om der er nogle her i
>gruppen der har været oppe på Egmont Højskolen, kan i så ikke lige
>skrive et par ord om den, da jeg skal gå og gruble over om jeg vil der
>op.
Hvis jeg var dig, så ville jeg ikke gruble så meget men sige mange tak
for tilbuddet.
Jeg har ikke været på Egmont Højskolen på et helt ophold, men kommer
der en gang imellem og kender flere af lærerne og forstanderen. Det er
det sted hvor jeg har oplevet den mest trygge atmosfære og glade
samhørighed mellem mennesker. Hele skolen er indrettet til at alle
perosner uanset deres handicap kan deltage i så meget og så mange
aktiviteter som muligt. Hele ideen i et ophold på skolen er at
integrere alle personer i samfundet og der gives al den støtte og
hjælp der er behov for. Og så er ca. 2/3 af skolens elever ikke
handicappede, så det kommer slet ikke til at ligne et sygehus eller en
anstalt.
Med det jeg har hørt til din historie tror jeg du vil få alt muligt
godt ud af at bruge 5 eller 10 mdr. der. Den eneste ulempe der er ved
Egmont Højskolen er at det kan være svært at forlade den igen.
--
Thomas Leonard Gertz - Næstformand i RYK
http://ryk.dk