Peter Brandt Nielsen <brandt@etklikherfra.dk> wrote:
> Det er fiskerens sang i Jullerup Færgeby-julekalenderen. Jeg har ikke den
> fulde tekst.
Takker. Du hjalp mig videre. I tilfælde af at andre skulle være
interesserede får I her den samlede tekst. Den er faktisk ret rørende:
-j
"Fiskerens sang"
Jullerup Færgeby
"En sømand det var han så modig og kry, langt havde han sejlet i verden.
Dog var der en pige i Jullerup by, som han havde skænket sit hjerte. Men
havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Nu stod han en midnat ved sejlskibets ror, langt havde han sejlet i
verden. og tænkte på pigen så højt imod nord, som han havde skænket sit
hjerte. Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Men skibet var gammelt og natten var sen, langt havde han sejlet i
verden. Det ramte et isbjerg og sank som en sten, da skælvede sømandens
hjerte. Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Beskeden om sejlskibets triste forlis, langt havde han sejlet i verden.
Stod snart at læse i pigens avis, som han havde skænket sit hjerte. Men
havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Og pigen hun tænkte : ak, nu er han død, langt havde han sejlet i
verden. Så ta'r jeg Karl Anker, for han er så sød, han skænker mig
sikkert sit hjerte. Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet
gik ned.
Men sømanden kæmpede mod havet en dyst, langt havde han sejlet i verden.
Så gik han i land på Australiens kyst, så glad ud i sind og i hjerte.
Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Så rejste han hastigt til Jullerup by, langt havde han sejlet i verden.
At møde den elskede pige på ny, som han havde skænket sit hjerte. Men
havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Da han gik i land ud i Jullerup by, langt havde han sejlet i verden. Da
så han den pige i Karl Ankers favn, som han havde skænket sit hjerte.
Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Og pigen hun sagde : Nå, kommer du der, langt havde han sejlet i verden.
Så skidt med Karl Anker, det er dig har kær, og dig vil jeg skænke mit
hjerte. Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned.
Men sømanden svared : Jeg rejser min vej, langt havde han sejlet i
verden. for aldrig så ta'r jeg en pige som dig, jeg skænker dig aldrig
mit hjerte. Men havet er stort og kun bølgerne ved hvor skibet gik ned."
--
Boligløs pr. 1.4.01. Søger lejlighed i København.
Kan du hjælpe?
http://janus.dk