/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
klargøring af skovkat til udstilling
Fra : DK Sacala´s


Dato : 09-10-02 22:14

Hej

Nu skal vi have vores 5 mdr. gammel skovtrold Jasper med til Odder, og ville
da gerne høre lidt om hvordan I andre gør skovmisserne klar til sådan en
udstilling, og meget gerne hvad shampoo i bruger osv.

VH
Gitte

DK Sacala´s
www.sitecenter.dk/sacala



 
 
Jesper & Pernille (10-10-2002)
Kommentar
Fra : Jesper & Pernille


Dato : 10-10-02 15:23

Hej Gitte,

der er vist flere "skoler" når det angår skovkatte. Jeg vasker mine hvis
de trænger - dvs. hvis jeg kan mærke at pelsen er fedtet, hvis hvide
poter er decideret beskidte eller hvis katten er midt i fældning så det
vil være godt at få fjernet en masse løse hår. Nogle vasker altid, andre
vasker ikke... Det er heller ikke altid jeg bruger shampoo, det afhænger
også af hvad jeg synes pelsen trænger til. Sidst jeg vaskede min
sort/hvide skovkat brugte jeg f.eks. kun shampoo på de hvide steder *G*

Jeg gør som følger:

Jeg plejer som regel at vaske kattene onsdag aften, når vi skal på
udstilling lørdag. Så kan pelsen lige nå at "komme sig" - uanset hvilken
shampoo jeg bruger, synes jeg at pelsen er lige lovlig flad dagen efter
vask.

Jeg har prøvet to vaskemetoder: en med tre forskellige slags shampoo og
en med en enkelt shampoo. Jeg synes klart de tre shampoo'er giver et
suverænt resultat, men det tager lidt længere tid og er lidt mindre
behageligt for katten.

3 shampoo'er fra House of An-Ju: One Step Grease Removing Shampoo,
Farveshampoo i passende farve (Black-In, Parisian Purple, Snowy Blue,
Mahogany afh. af pelsfarve) og Texturising shampoo.

En enkelt shampoo: Volume Shampoo fra Jean Peau. Jeg synes nu den er
bedre til MCO end til skovkatte, det er som om skovkattepelsen bliver en
anelse for blød i strukturen, men det kan sagtens fungere. Jeg har også
en enkelt gang vasket kun med farveshampoo fra House of An-Ju og det kan
man faktisk også godt, den affedter ikke så meget men katten bliver ren
og lækker.

Før vask børster jeg katten grundigt. Efter vask frotterer jeg katten så
længe den gider og reder bagefter pelsen igennem med en rullekam, så
undgår jeg de værste "permanentkrøller" på maven og i "bukserne".

I dagene op til udstillingen sørger jeg også for at holde pelsen i
orden. Om morgenen, før vi kører hjemmefra, tjekker jeg lige "bukserne"
for evt. klumper af lort (jeg har to katte der er rigtig slemme til at
lade lidt hænge), fjerner dem og vasker efter med en fugtig vaskeklud.
Jeg tørrer som regel også kattens ansigt og fjerner evt. søvn i øjnene.

Før katten skal bedømmes bliver den redt med stålkam og/eller karte, og
man kan evt. spraye noget Coat Gloss el. lign. på en naturhårsbørste og
glatte dækhårene med den, så de fremhæves.

Der er nok lige så mange klargøringsmetoder som der er
skovkatteudstillere *G* men det her er da et forslag...

/Pernille


Mette Jensen (10-10-2002)
Kommentar
Fra : Mette Jensen


Dato : 10-10-02 18:58

DK Sacala´s wrote:

> Hej
> Nu skal vi have vores 5 mdr. gammel skovtrold Jasper med til Odder,
> og ville da gerne høre lidt om hvordan I andre gør skovmisserne klar
> til sådan en udstilling, og meget gerne hvad shampoo i bruger osv.

Hej!

Nu har jeg jo Manie Coon´s men tror godt at samme behandlig kan bruges til
skovkatte.

Jeg vil sige til at du først og fremmest skal købe en GOD shampoo. Der er
stor forskel synes jeg. Jeg vil forslå at du køber en texturizing shampoo og
en Brightener. Jeg bruger mærket House of An-Ju. Det bruger de fleste
"garvede" udstillere. Det kan ikke købes hvor som helst, men kan bestille
hos Johny Ellgaard Tlf. 98294846. Spørg om der er noget andet end Brightener
der er bedre til Jasper.



Du skal også købe - hvis du ikke har - en god håndopvask. Vel eller hvad de
nu hedder.

Når du så får shampooen i hus skal du så i gang med forberedelserne. Børst
Jasper godt igennem først. Jeg fortrækker at bade dem i brusekabinen men
andre bruger en håndvask. Det er klart nemmest hvis i er to. Den ene holder
Jasper i et fast greb i forbenene. De har tildens til at hoppe lidt



Godt. Så gnider du hele katten ind i opvask!! Gerne når Jasper er tør. Du
kan godt gøre ham lidt våd først, så går det lidt hurtigere. Opvasken gnider
du rigtig godt ind så den skummer. Husk især hale, "krave", mave, bukser og
ben. Lad det sidde lidt, ca3-5 min. Så skyller du. Og skyller og skyller.
Hemmeligheden ved vask er skydningen. Når han er skyllet godt igennem giver
i ham en tur med texturizing. Gid godt ind og vent igen 3-5 min. Skyl lige
så grundigt igen og put Brightener i. Igen grubbes shampooen godt ind og I
venter igen. Så skyller i en sidste gang og han er nu klar til tørring. Vi
tørre med føntørre. Hvis han synes at det kan være nok nu så lad ham gå. Men
tør ham men håndklæde så godt i kan. Han må ikke gå og være våd i længere
tid. Det bedste er hvis I kan komme til at tørre ham med føntørre. Det giver
også det allerbedste resultat. Børst mens han tørre så pelsen bliver helt
glat.



Det blev en ordentlig smøre! Håber du kan bruge det til noget. Det kan godt
virke en smule kompliceret og besværligt, men resultatet er ikke at tage
fejl af! Jeg skal lige huske at sige at du skal fortynde shampooen med vand.
Ca. 1/5 shampoo og 4/5 vand. Du bør vaske ham ca. to til tre dag før
udstillingen, så pelsen lige får sin endelige fylde.


Der er "opskriften" på hvordan jeg gør. Det har taget lidt tid at komme frem
til denne proces men det virker for os.

Held og lykke med ham!

--
Venlig hilsen Mette

www.miacis.dk

Women and cats will do as they please-
men and dogs should relax and get used to the idea.


>
> VH
> Gitte
>
> DK Sacala´s
> www.sitecenter.dk/sacala



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste