---

Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.

Se fx http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2306945.stm

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
> er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
> Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos
> opdagelse.

Quaoar? Den skulle da have heddet Rupert ...

Der er visse bøger man skal have læst for at forstå den

--
PeKaJe

---

"Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> writes:

> Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> > Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
> > er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
> > Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos
> > opdagelse.
>
> Quaoar? Den skulle da have heddet Rupert ...
>
> Der er visse bøger man skal have læst for at forstå den

Dem har jeg så ikke læst...

Men planeter bør da opkaldes efter romerske guder/titaner, ligesom de
nuværende. Hvad ville være en passende gud til denne lille fjerne
planet?

Måske Janus, der vogtede porten til himlen? Eller hvad med Vulcan,
for at tilfredsstille Star Trek fansene?

   Torben

---

"Torben Ægidius Mogensen" <torbenm@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:w5fzvg57c6.fsf@pc-032.diku.dk...
> "Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> writes:
>
> > Jeppe Stig Nielsen wrote:
> >
> > > Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto?
Planeten
> > > er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til
sammen.
> > > Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos
> > > opdagelse.
> >
> > Quaoar? Den skulle da have heddet Rupert ...
> >
> > Der er visse bøger man skal have læst for at forstå den
>
> Dem har jeg så ikke læst...
>
> Men planeter bør da opkaldes efter romerske guder/titaner, ligesom de
> nuværende. Hvad ville være en passende gud til denne lille fjerne
> planet?
>
> Måske Janus, der vogtede porten til himlen? Eller hvad med Vulcan,
> for at tilfredsstille Star Trek fansene?

Vulcan er allerede taget. Planeten eksisterer ganske vist ikke

Vh Henrik

---

Torben Ægidius Mogensen skrev:

> Måske Janus, der vogtede porten til himlen?

Eller Diana for at tilfredsstille royalisterne?

> Eller hvad med Vulcan, for at tilfredsstille Star
> Trek fansene?

Nej, den går ikke. Vulcan blev fundet for et par år siden:
http://www.space.com/scienceastronomy/astronomy/epsilon_vulcan_000804.ht
ml

--
Mvh. Peter
"Jeg blev lovet en komplet Mandril-kurv! Nu kan jeg se, at der mangler
en ... pap-hjort."

---

Peter Bjerre Rosa wrote:

> Nej, den går ikke. Vulcan blev fundet for et par år siden:
> http://www.space.com/scienceastronomy/astronomy/epsilon_vulcan_000804.ht
> ml

Husk < og > ved lange URLs.

<
http://www.space.com/scienceastronomy/astronomy/epsilon_vulcan_000804.html
>

> --
> Mvh. Peter

--
Peter Knutsen

---

Peter Knutsen skrev:

> Husk < og > ved lange URLs.

Det hjælper ikke noget i Outlook Express.

--
Mvh. Peter
"Maybe, just once, someone will call me 'sir' without adding, 'you're
making a scene'."

---

Torben Ægidius Mogensen wrote:

>> Quaoar? Den skulle da have heddet Rupert ...
>>
>> Der er visse bøger man skal have læst for at forstå den
>
> Dem har jeg så ikke læst...

Det er fra "Hitchhikers guide to the galaxy" serien. Nærmere bestemt "Mostly
harmless". Man havde opdaget en ny planet og havde kaldt den noget temmeligt
kompliceret (lidt ligesom Quaoar ...), så folk kaldte den bare for Rupert
efter en eller anden astronoms hund.

Jeg tror faktisk at jeg fremover udelukkende kalder den for Rupert, da jeg
ikke kan udtale det officielle navn.

> Men planeter bør da opkaldes efter romerske guder/titaner, ligesom de
> nuværende. Hvad ville være en passende gud til denne lille fjerne
> planet?

Tja ... I antikkens Rom var der jo næsten flere guder end indbyggere, så der
er rigeligt at tage af ...

> Måske Janus, der vogtede porten til himlen? Eller hvad med Vulcan,
> for at tilfredsstille Star Trek fansene?

Jeg stemmer for Janus, da det dels er passende og dels kan udtales

Desværre bliver den allerede brugt til en af Saturns måner:
http://www.iki.rssi.ru/solar/eng/janus.htm

Så det er stadig Rupert ...

--
PeKaJe

This address will bounce when spam levels rise.

---

Peter Jensen wrote:
>
> Jeg tror faktisk at jeg fremover udelukkende kalder den for Rupert, da jeg
> ikke kan udtale det officielle navn.

Forklaringen på det sære navn som *ikke* er officielt (endnu?), samt
mange andre oplysninger om himmellegemet kan findes på

http://www.gps.caltech.edu/~chad/quaoar/


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Torben Ægidius Mogensen" wrote:

> Måske Janus, der vogtede porten til himlen? Eller hvad med Vulcan,
> for at tilfredsstille Star Trek fansene?

Nejda, Vulcan er jo den der lille uopdagede[1] planet, som kredser
helt tæt på Solen, nærmere end Merkur.

> Torben

--
Peter Knutsen

[1] Altså officielt uopdaget. CIA og frimurerne har naturligvis
kendt til den i et halvt århundrede.

---

On Tue, 08 Oct 2002 19:34:38 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
>er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
>Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.
chairon?

---

[Simon Kamber]

| On Tue, 08 Oct 2002 19:34:38 +0200, Jeppe Stig Nielsen
| <mail@jeppesn.dk> wrote:
|
| >Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
| >er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
| >Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.
| chairon?

Nei, den har ikke fått offisielt navn ennå, men går foreløpig under
navnet Quaoar.

NASA Science News for October 7, 2002

Astronomers using the Hubble Space Telescope have measured a
distant world more than half the size of Pluto. It's the biggest
object found in our solar system since the discovery of Pluto
itself 72 years ago.

FULL STORY at

http://science.nasa.gov/headlines/y2002/07oct_newworld.htm?list124407

SA
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/~stromme
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no

---

"Simon Kamber
>
> >Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
> >er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
> >Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.
> chairon?

Hvis du spørger om Quaoar er større end Pluto-månen Charon, er svaret
sandsynligvis ja: Charons diameter er kun 1172 km.

Der er dog usikkerhed på Quaoars diameter, så hvis vi er uheldige er
den alligevel ikke større end Charon.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Wed, 09 Oct 2002 16:42:46 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>"Simon Kamber
>>
>> >Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
>> >er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
>> >Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.
>> chairon?
>
>Hvis du spørger om Quaoar er større end Pluto-månen Charon, er svaret
>sandsynligvis ja: Charons diameter er kun 1172 km.
Spørgsmålet var nu mere om det var Charon de talte om eller en ny
måne(som det jo viste sig at være)

---

"Simon Kamber
>
> Spørgsmålet var nu mere om det var Charon de talte om eller en ny
> måne(som det jo viste sig at være)

Ja. Og hvis det jeg skrev, kunne misforstås: Quaoar er ikke i bane om
Pluto. Den er i bane om Solen og derfor på en måde ligestillet med
Pluto. Man kan derfor ikke kalde Quaoar for en måne.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Har I hørt at man har fundet en ny småplanet uden for Pluto? Planeten
> er med en diameter på 1280 km større end alle asteroiderne til sammen.
> Det er det største objekt opdaget i Solsystemet siden Plutos opdagelse.

Plutos status som planet er tvivlsom nok - mange betragter den som en
stor asteroide og dens diameter er knap det dobbelte af den nye.

2001 KX76, som betragtes som den største asteroide har en diameter på
1200-1400 km (og er i et kredsløb nær Plutos), mens den tidligere
indehaver af titlen, Ceres, der fiser rundt mellem Mars og Jupiter,
ligger på 940 km, så bemeldte tiende planet er lidt af en tilsnigelse
- og påstanden om at den skulle være større end alle asteroider
tilsammen er noget vås.

I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med jævne
mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet større en Jupiter
blev annonceret i et kredsløb et antal pluto-afstande ude.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Fra nu af er I ikke længere mine kloner.
The RockBear. ((^)) I er mine fætre.
I speak only 0}._.{0 Og så åbner vi en grønthandel."
for myself. O/ \O

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> Plutos status som planet er tvivlsom nok - mange betragter den som en
> stor asteroide og dens diameter er knap det dobbelte af den nye.

Det er korrekt at nogle mener at Pluto egentlig ikke burde være
blevet kaldt en planet. Men de fleste siger at det er et spørgsmål
om tradition hvorvidt man kalder den en planet, og at der ingen
grund er til at ændre dette og derved signalere at Pluto skulle
være mindre interessant (på et tidspunkt hvor vi skal skynde os at
få en sonde derud inden Pluto kommer for langt fra sit perihelion).
Lad os i stedet sige at Pluto har dobbelt statsborgerskab: Den er
både den sidste planet og det første objekt i Kuiper-bæltet.

>
> 2001 KX76, som betragtes som den største asteroide har en diameter på
> 1200-1400 km (og er i et kredsløb nær Plutos), mens den tidligere
> indehaver af titlen, Ceres, der fiser rundt mellem Mars og Jupiter,
> ligger på 940 km, så bemeldte tiende planet er lidt af en tilsnigelse

Ingen kalder Quaoar for den tiende planet.

> - og påstanden om at den skulle være større end alle asteroider
> tilsammen er noget vås.

Der tænkes kun på asteroiderne mellem Mars og Jupiter. Sandsynligvis
er der masser af ukendte objekter i Kuiper-bæltet, og deres samlede
størrelse overgår utvivlsomt Quaoar.

>
> I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med jævne
> mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet større en Jupiter
> blev annonceret i et kredsløb et antal pluto-afstande ude.

Hér tror jeg du husker galt?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Enig (Pluto og dens venner bla. Q. er tilhoerer Kuiper-baeltet), enig, ... og
enig (jeg har heller aldrig hoert om en planet stoerre end Jupiter) i alle
punkter. Blot to tilfoejelser:

Asteroider er forskellige fra Kuiper-baeltobjekter, fordi de sidste er bedre
at kalde kometer, idet de er meget mere vandholdige end asteroiderne.
Overgangen er flydende mellem de to klasser, men Pluto bliver aldrig en asteroide.

Der naevnes i den-der-artikel, at Qs masse er sammenlignelig med *de
observerede* asteroider.

-vinter

--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> "Peter B. Juul" wrote:> > I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med jævne
> > mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet større en Jupiter
> > blev annonceret i et kredsløb et antal pluto-afstande ude.
>
> Hér tror jeg du husker galt?

Persephone?

> --
> Jeppe Stig Nielsen

--
Peter Knutsen

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> > I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med jævne
> > mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet større en Jupiter
> > blev annonceret i et kredsløb et antal pluto-afstande ude.
>
> Hér tror jeg du husker galt?

Tjah. Jeg husker det meget tydeligt, men bliver ramt af akut
information overload, når jeg prøver at søge mig frem til det.

Men altså: Pressen og astronomi. Phhht.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I see, you are completely mad.
The RockBear. ((^)) I just wanted to make sure."
I speak only 0}._.{0 -Doctor Who, "Tomb of the Cybermen."
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

> > > I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med jævne
> > > mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet større en Jupiter
> > > blev annonceret i et kredsløb et antal pluto-afstande ude.
> >
> > Hér tror jeg du husker galt?

> Tjah. Jeg husker det meget tydeligt, men bliver ramt af akut
> information overload, når jeg prøver at søge mig frem til det.

Så må det være enorme antal pluto-afstande ude = langt ude.
Og ikke i nærheden af vores solsystem.

Det der er tale om, er at man fandt beviser for at en stjerne
i mælkevejen/vores galakse, havde en planet ca. på størrelse
med Jupiter eller større. Dette var meget vigtigt, da man nu
kunne påvise at vores solsystem ikke er enestående og chancen
for at liv opstår andre steder, ikke er en umulighed.

> Men altså: Pressen og astronomi. Phhht.

Den står helt for din egen regning.

---

kautaq <kautaq@post2.tele.dk> writes:

> Så må det være enorme antal pluto-afstande ude = langt ude.
> Og ikke i nærheden af vores solsystem.

Det var på indersiden af Orth-skyen(sp?) og vist endda i "bagvendt"
kredsløb.

> Det der er tale om, er at man fandt beviser for at en stjerne
> i mælkevejen/vores galakse, havde en planet ca. på størrelse
> med Jupiter eller større.

Jaja, dem har man jo fundet nogle stykker af. Det var ikke den
historie jeg læste.

> > Men altså: Pressen og astronomi. Phhht.
>
> Den står helt for din egen regning.

Den regning betaler jeg gerne.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

> > Så må det være enorme antal pluto-afstande ude = langt ude.
> > Og ikke i nærheden af vores solsystem.

> Det var på indersiden af Orth-skyen(sp?) og vist endda i "bagvendt"
> kredsløb.

Det er muligt, men det er irrelevant.
Der er ingen journalister eller astronomer der har skrevet/
påstået at der findes eller er opdaget noget som helst
himmellegeme på størrelse med Jupiter i nærheden af vores
solsystem. (udover Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun)

Citerer PBJ:
I øvrigt hører vi om nye planeter i solsystemet med
jævne mellemrum. Det er kun et par år siden at en planet
større en Jupiter blev annonceret i et kredsløb et antal
pluto-afstande ude.

Orth-skyen ved jeg ikke hvad er, men den hollandske
astronom Oort har forsket i stjernetåger bl.a. Krabbetågen.
Disse stjernetågers afstand til vores solsystem kan ikke
komme i betragtning, hvis der er tale om kredsløb omkring
solen. Det er en helt anden målestok!

> > Det der er tale om, er at man fandt beviser for at en stjerne
> > i mælkevejen/vores galakse, havde en planet ca. på størrelse
> > med Jupiter eller større.

> Jaja, dem har man jo fundet nogle stykker af. Det var ikke den
> historie jeg læste.

Har man det?
Jeg følger ret godt med i de nyeste tiltag inden for astronomien,
men kender kun til et enkelt tilfælde hvor et himmelobjekt er
sammenlignet med Jupiter. Dokumentation tak!

> Den regning betaler jeg gerne.

Phhht!

---

kautaq <kautaq@post2.tele.dk> writes:

> > Det var på indersiden af Orth-skyen(sp?) og vist endda i "bagvendt"
> > kredsløb.
[..]
> Orth-skyen ved jeg ikke hvad er,

"sp?" betyder "Jeg er ikke sikker på stavemåden lige nu, men I ved nok
hvad jeg mener."

Du vidste tydeligvis, at det var Oort-skyen jeg talte om (om end du
ikke ved, hvad Oort-skyen er). Fik du det bedre af din dumsmarte
kommentar?

> Der er ingen journalister eller astronomer der har skrevet/
> påstået at der findes eller er opdaget noget som helst
> himmellegeme på størrelse med Jupiter i nærheden af vores
> solsystem. (udover Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun)

Det er lidt af en påstand fra din side, synes jeg nok.

Jeg er ikke idiot, selv om det måtte være dig magtpåliggende at
signalere dette, og jeg har interesseret mig for astronomi siden før
jeg kunne læse (om end min gennemgang i en alder af 4-5 år af Solens
udvikling ud fra plancher i Lademanns Verdensatlas næppe var særlig
præcis), og jeg tror altså godt, at jeg kan kende forskel på historier
om exo-planeter og de mere lokale.

Du, derimod, kan umuligt vide alt hvad journalister og astronomer har
kastet af sig gennem årene, så det faktum, at _du_ ikke kender til
sådanne påstande gør det ikke umuligt, at de er fremkommet.

Case in point: Den historie jeg i sin tid læste refereret i et andet
medie.

Her er historien som den blev præsenteret i KVANT og den referer til
New Scientist:

http://www.nbi.dk/dfs/ny/1999/ny11.html

Jeg kunne ikke huske de præcise data før, men nu hvor jeg endelig
fandt en reference til dem kan jeg godt huske, at det var sådan det
var.

Planet? Tvivlsomt. Påstået planet? Absolut.

> astronom Oort har forsket i stjernetåger bl.a. Krabbetågen.
> Disse stjernetågers afstand til vores solsystem kan ikke
> komme i betragtning, hvis der er tale om kredsløb omkring
> solen. Det er en helt anden målestok!

Nu var det heller ikke ligefrem Krabbetågen, jeg snakkede om, men
Oort-skyen, der typisk opfattes som det yderste af vort solsystem.

> > > Det der er tale om, er at man fandt beviser for at en stjerne
> > > i mælkevejen/vores galakse, havde en planet ca. på størrelse
> > > med Jupiter eller større.
>
> > Jaja, dem har man jo fundet nogle stykker af. Det var ikke den
> > historie jeg læste.
>
> Har man det?
> Jeg følger ret godt med i de nyeste tiltag inden for astronomien,
> men kender kun til et enkelt tilfælde hvor et himmelobjekt er
> sammenlignet med Jupiter.

Der er afaik kun et enkelt objekt, hvor man mener, at andet en massen
minder om Jupiter. Der er masser af planeter med Jupiter-masse.

> Dokumentation tak!

Massedistributionen af de første ca. 100 exo-planeter? Er det godt
nok?

http://exoplanets.org/entry.html

Som du ser, er der ca. 25 omkring Jupiters masse og ret mange
derover. Den første exo-planet, der blev fundet var på ca. en halv
Jupitermasse. Mindre masser kræver finere målinger end vi kan lave
indenfor atmosfæren afaik, så det må vente til vi har lidt flere
rumteleskoper.

> > Den regning betaler jeg gerne.
>
> Phhht!

Phhht selv, smarte fyr.

--
Peter B. Juul, o.-.o "I'm not ignoring any facts.
The RockBear. ((^)) I'm simply ignoring you.
I speak only 0}._.{0 Slight difference."
for myself. O/ \O -jms

---

pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:

> Massedistributionen af de første ca. 100 exo-planeter? Er det godt
> nok?
>
> http://exoplanets.org/entry.html
>
> Som du ser, er der ca. 25 omkring Jupiters masse og ret mange
> derover. Den første exo-planet, der blev fundet var på ca. en halv
> Jupitermasse. Mindre masser kræver finere målinger end vi kan lave
> indenfor atmosfæren afaik, så det må vente til vi har lidt flere
> rumteleskoper.

Den mest interessante extrasolare planet, jeg har set, er beskrevet på
<http://www.obspm.fr/encycl/HD28185.html>. Det er gaskæmpe med en
masse på ca. 5.7 gange Jupiters, der kredser i en afstand af 1.03AU
fra en G5 stjerne med masse 0.99 gange Solens. Desuden er banen
næsten cirkulær (excentriciten er ca. 0.07).

Hvis man antager, at denne planet har måner, der er proportionalt
større end Jupiters, vil de have særdeles gode muligheder for et
jordlignende klima.

Afstanden til systemet er dog stor - næsten 40 parsec, dvs. ca. 130
lysår. Det betyder, at nok vi aldrig får afklaret spørgsmålet om der
faktisk er liv.

   Torben

---

"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m3r8eyhc8u.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> kautaq <kautaq@post2.tele.dk> writes:
>
> Der er afaik kun et enkelt objekt, hvor man mener, at andet en massen
> minder om Jupiter. Der er masser af planeter med Jupiter-masse.
>
> > Dokumentation tak!
>
> Massedistributionen af de første ca. 100 exo-planeter? Er det godt
> nok?
>
> http://exoplanets.org/entry.html
>
> Som du ser, er der ca. 25 omkring Jupiters masse og ret mange
> derover. Den første exo-planet, der blev fundet var på ca. en halv
> Jupitermasse. Mindre masser kræver finere målinger end vi kan lave
> indenfor atmosfæren afaik, så det må vente til vi har lidt flere
> rumteleskoper.
>

Hvad står afaik for?
Er din dokumentation forresten ikke for hele universet og ikke kun i vores
solsystem?

> >
> > Phhht!
>
> Phhht selv, smarte fyr.

Hvad betyder Pht egentlig? Jeg har set i bruger det en del steder.
Er det et generelt udtryk i nyhedsgrupper?

I forbindelse med tidligere 10'ende planeter i vores solsystem mener jeg at
kunne huske snak om en for nogle år siden, som man kaldte Charlie, den var
bare for langt væk til man kunne dokumentere den helt.

Det har jeg ikke nogen dokumentation for, jeg ville blot høre om det er
noget i også husker eller det er min hukommelse der snyder.

Der har jo sikkert være mange rygter i gang hver gang en astronom finder
tegn på en planet men ikke har udstyret til at bevise den endeligt.
Er det i øvrigt ikke samme problemstilling denne gang? Altså at den ikke er
endeligt bevist?

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk
------> END <------

---

"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> writes:

> Hvad står afaik for?

"As far as I know" - så vidt jeg ved.

> Er din dokumentation forresten ikke for hele universet og ikke kun i vores
> solsystem?

Exo-planeter er netop planeter i andre solsystemer end vores eget. Det
er det, der gør dem så spændende. Selv om 100 ekstra planeter i vores
eget solsystem selvfølgelig også ville være en spændende oplevelse.

Det jeg blev bedt om at dokumentere var, at der er adskillige kendte
exo-planeter af ca. Jupiters størrelse.

> Hvad betyder Pht egentlig?

Det er den lyd man laver, når man med et overlegent ansigtsudtryk
lukker lidt luft ud mellem næsten sammenpressede læber, for derved at
signalere, at man er klogere end modparten.

--
Peter B. Juul, o.-.o "når nattehimmelen er mørk bag stjernerne,
The RockBear. ((^)) så er det fordi nattehimmelen er dækket
I speak only 0}._.{0 af 'sorte huller'"
for myself. O/ \O -POK

---

"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m3n0pmh7dc.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> writes:
>
> > Hvad står afaik for?
>
> "As far as I know" - så vidt jeg ved.
>
Tak for det:)

> > Er din dokumentation forresten ikke for hele universet og ikke kun i
vores
> > solsystem?
>
> Exo-planeter er netop planeter i andre solsystemer end vores eget. Det
> er det, der gør dem så spændende. Selv om 100 ekstra planeter i vores
> eget solsystem selvfølgelig også ville være en spændende oplevelse.

Jeg troede umiddelbart at exo-planeter var gasplaneter.
Jeg ville faktisk have slettet den linie fra kommentaren da jeg godt kunne
se det ikke passede med de oplysninger der ellers blev givet, men så kom den
altså med alligevel...

>
> Det jeg blev bedt om at dokumentere var, at der er adskillige kendte
> exo-planeter af ca. Jupiters størrelse.
>
> > Hvad betyder Pht egentlig?
>
> Det er den lyd man laver, når man med et overlegent ansigtsudtryk
> lukker lidt luft ud mellem næsten sammenpressede læber, for derved at
> signalere, at man er klogere end modparten.
>
haha

------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen <barefoot@jaha.dk> skrev >
> Jeg troede umiddelbart at exo-planeter var gasplaneter.

Det kan man også kun antage at de er, da det eneste bevis for deres
eksistens man har, er svage dobblervirkninger i lyset fra den svage
solbevægelse der skyldes planeten i kredsløb. De 100 man har fundet er vist
kun store Jupiter-og opefter-. Det er ikke udtryk for at der kun findes
store, men at det pt. er de eneste man kan detektere.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" wrote:
>
> Mikkel Christensen <barefoot@jaha.dk> skrev >
> > Jeg troede umiddelbart at exo-planeter var gasplaneter.
>
> Det kan man også kun antage at de er, da det eneste bevis for deres
> eksistens man har, er svage dobblervirkninger i lyset fra den svage
> solbevægelse der skyldes planeten i kredsløb. De 100 man har fundet er vist
> kun store Jupiter-og opefter-. Det er ikke udtryk for at der kun findes
> store, men at det pt. er de eneste man kan detektere.

Hvor meget er der egentlig til hinder for, at en sådan
kæmpeplanet kan være massiv sten?

> Preben Riis Sørensen

--
Peter Knutsen

---

Peter Knutsen <peter@knutsen.dk> skrev i en
news:3DA6007C.1DBC62F6@knutsen.dk...
>
>
> "Preben Riis Sørensen" wrote:
> >
> > Mikkel Christensen <barefoot@jaha.dk> skrev >
> > > Jeg troede umiddelbart at exo-planeter var gasplaneter.
> >
> > Det kan man også kun antage at de er, da det eneste bevis for deres
> > eksistens man har, er svage dobblervirkninger i lyset fra den svage
> > solbevægelse der skyldes planeten i kredsløb. De 100 man har fundet er
vist
> > kun store Jupiter-og opefter-. Det er ikke udtryk for at der kun findes
> > store, men at det pt. er de eneste man kan detektere.
>
> Hvor meget er der egentlig til hinder for, at en sådan
> kæmpeplanet kan være massiv sten?
>
> > Preben Riis Sørensen
>
> --
> Peter Knutsen

Ikke noget, den kan for den sags skyld være af hvad som helst. Det eneste
man kan gætte på er vægten.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Scripsit Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>

> Hvor meget er der egentlig til hinder for, at en sådan
> kæmpeplanet kan være massiv sten?

Vel hovedsageligt at en massiv sten på den vægt vil have så kraftigt
et tyngdefelt at den kan fastholde en tyk atmosfære af brint - og
inklusive sådan en atmosfære er den jo ikke længere blot sten.

Den gængse teori om vort solsystems dannelse er vist at der var masser
af brint i den gas- og støvsky som det hele kondenserede ud af. Men de
indre planeter var for små til at holde på brinten da solen begyndte
at skinne - ved stuetemperatur har et brintmolekyle en høj
sandsynlighed for at bevæge sig hurtigere end jordundvigehastighed,
så brinten diffunderer simpelthen ud i det interplanetare rum og
bliver med tiden blæst væk af solvinden. Gasplaneterne er derimod så
tunge at selv varme brintmolekyler i atmosfæren stadig er
gravitationelt bundet til moderplaneten.

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yahwuop99io.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
>
> > Hvor meget er der egentlig til hinder for, at en sådan
> > kæmpeplanet kan være massiv sten?
>
> Vel hovedsageligt at en massiv sten på den vægt vil have så kraftigt
> et tyngdefelt at den kan fastholde en tyk atmosfære af brint - og
> inklusive sådan en atmosfære er den jo ikke længere blot sten.
>
> Den gængse teori om vort solsystems dannelse er vist at der var masser
> af brint i den gas- og støvsky som det hele kondenserede ud af. Men de
> indre planeter var for små til at holde på brinten da solen begyndte
> at skinne - ved stuetemperatur har et brintmolekyle en høj
> sandsynlighed for at bevæge sig hurtigere end jordundvigehastighed,
> så brinten diffunderer simpelthen ud i det interplanetare rum og
> bliver med tiden blæst væk af solvinden. Gasplaneterne er derimod så
> tunge at selv varme brintmolekyler i atmosfæren stadig er
> gravitationelt bundet til moderplaneten.
>
> --
> Henning Makholm

Mener at vide, at de exoplaneter man finder, alle er store og ligger tæt på
den sol de kredser om. De er altså næppe gaskæmper, med mindre de er 'unge'
og endnu ikke har smidt gaslaget. Måske vi bor på resterne af en gaskæmpe?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>

> Mener at vide, at de exoplaneter man finder, alle er store og ligger tæt på
> den sol de kredser om. De er altså næppe gaskæmper, med mindre de er 'unge'
> og endnu ikke har smidt gaslaget.

Øh, hvilken mekanisme skulle medføre at en planet på de størrelser vi
snakker om mister deres atmosfære?

> Måske vi bor på resterne af en gaskæmpe?

Det er nok lidt en definitionssag, men det har i givet fald kun kunne
være meget tidligt i vor planets tilblivelseshistorie at den har set
spor gaskæmpe-agtig ud.

--
Henning Makholm "Uh ... a picture of me with my hair pinned up
in a towel and standing in front of a grid without a
trace of makeup? *Are you out of your rock-happy mind?*"

---

[Mikkel Christensen]

| Hvad står afaik for?

as far as I know
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/~stromme
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no

---

"Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
news:ao3mt6$2e4i$1@news.cybercity.dk...
> Hvad står afaik for?

http://www.acronymfinder.com/

---

Peter B. Juul wrote:

> - og påstanden om at den skulle være større end alle asteroider
> tilsammen er noget vås.

Har du et argument for den påstand andet end "vås" ?

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> writes:

> > - og påstanden om at den skulle være større end alle asteroider
> > tilsammen er noget vås.
>
> Har du et argument for den påstand andet end "vås" ?

Hvis du for eksempel læste hvad jeg skrev, så ville det nok ikke være
så skidesvært for dig at se. Når jeg har redegjort for Ceres' og den
andens diametre er det jo _lidt_ svært at se fornuften i at et objekt
med en diameter på lidt over 1200 km skulle være større end de andre
tilsammen.

--
Peter B. Juul, o.-.o På Usenet er en enkeltimplikation ækvivalent med en
The RockBear. ((^)) dobbeltimplikation.
I speak only 0}._.{0 Bevis: "<=>" => "=>", hvoraf "<=>" <=> "=>" som ønsket.
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

> Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> writes:
>
>> > - og påstanden om at den skulle være større end alle asteroider
>> > tilsammen er noget vås.
>>
>> Har du et argument for den påstand andet end "vås" ?
>
> Hvis du for eksempel læste hvad jeg skrev, så ville det nok ikke være
> så skidesvært for dig at se. Når jeg har redegjort for Ceres' og den
> andens diametre er det jo _lidt_ svært at se fornuften i at et objekt
> med en diameter på lidt over 1200 km skulle være større end de andre
> tilsammen.

Ikke når jeg har en lille mistanke om, at du mener, at når Ceres har en
diameter på 800 km og Quaoar har en diameter på 1200 km så er de "næsten"
lige store. Quaoar har i stedet et rumfang, der er fire gange så stort
som Ceres. Og Ceres er /langt/ den største kendte asteroide.

Derfor ville jeg gerne høre, om du har noget at bakke dine påstande op
med. Altså andet end "vås" og "det kan ikke være så skidesvært at se".

Du ved: Facts

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> writes:

> Ikke når jeg har en lille mistanke om, at du mener, at når Ceres har en
> diameter på 800 km og Quaoar har en diameter på 1200 km så er de "næsten"
> lige store. Quaoar har i stedet et rumfang, der er fire gange så stort
> som Ceres. Og Ceres er /langt/ den største kendte asteroide.

Nej.

2001 KX76 betragtes som en asteroide og er 1200-1400 km i
diameter. (Den egentlige størrelse afhænger lidt af hvor godt den
reflekterer lys)

Du havde ret indtil 2. juli 2001.

Det skrev jeg klart og tydeligt i det indlæg, som du så hovent
besvarede uden at læse det.

Selv hvis 2001 KX76 er en anelse under 1200 km i diameter så er den
og Ceres tilsammen i hvert fald større end Quaoar[1]. Det er det, der
ikke er så skidesvært at se.

Ydermere er påstanden om, at Quaoar er det største objekt opdaget i
solsystemet siden Pluto tvivlsomt, da den og 2001 KX76 tydeligvis er
meget tæt på at være af samme størrelse.

(Begge er i øvrigt af omtrent samme størrelse som Plutos måne, Charon,
som vel selv er opdaget efter Pluto.)

> Derfor ville jeg gerne høre, om du har noget at bakke dine påstande op
> med. Altså andet end "vås" og "det kan ikke være så skidesvært at se".
>
> Du ved: Facts

Jeg har nu gentaget de fakta, du ignorerede før.

[1] Det kan ikke afvises, at astronomen har sagt noget i retning af
"større end alle objekter i asteroidebæltet[2] tilsammen". Jeg har
absolut ingen tillid til pressens evner til at overbringe
videnskabeligt stof. Det kan også tænkes at den aktuelle astronom ikke
betragter Kuiperbælte-objekter som asteroider men som kometer. Denne
opfattelse bør han så specificere, for den er ikke universel.

[2] Altså i kredsløb mellem Mars og Jupiter.
--
Peter B. Juul, o.-.o Kermit: Bear left!
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0 Fozzie: Right, Frog!
for myself. O/ \O

---

Peter B. Juul wrote:

> Det skrev jeg klart og tydeligt i det indlæg, som du så hovent
> besvarede uden at læse det.

Beklager. Men jeg læste dit indlæg. Og det er /dig/, der er hoven.

Både i din måde at diskutere på og ved ikke at sætte dig ind i, hvad
astronomen havde tænkt sig med udtalelsen. Men det kan måske være,
at det at sige, at en professionels udtalelser er noget "vås" styrker
din selvfølelse eller hvad-ved-jeg.

Men det eneste jeg beder om er, at du dokumenterer, dine påstande.
Dvs. at hvis du mener, at 2001 KX76 er en asteroide, så dokumenterer
du det.

Pressemeddelelsen fra MIT i anledning af 2001 KX76s opdagelse
omtaler den i hvert fald som et Kuiper-belt objekt:

http://web.mit.edu/newsoffice/tt/2001/jul18/kuiper.html

MVH

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> writes:

> > Det skrev jeg klart og tydeligt i det indlæg, som du så hovent
> > besvarede uden at læse det.
>
> Beklager. Men jeg læste dit indlæg. Og det er /dig/, der er hoven.

Ja, vel er jeg hoven. Jeg har jo så indlysende ret.

> Både i din måde at diskutere på og ved ikke at sætte dig ind i, hvad
> astronomen havde tænkt sig med udtalelsen.

Jeg kender ikke manden, så det er ganske svært at undersøge.

Hvad jeg gjorde var dette: Jeg søgte på google efter "largest
asteroid". En del af de links, der dukkede op fortalte om 2001 KX76.

Det var endda links af en vis antagelig hæderlig videnskabelig
standard, dvs. ikke CNN og National Enquirer, men Planetary Society,
European Southern Observatory, et al.

Da du uden i øvrigt at uddybe din kritik klandrede mig for vås og
forlangte fakta (hvilket var hvad jeg allerede havde givet dig!)
lavede jeg en ekstra søgning for at se om det var almindeligt, at
Kuiper-objekter omtales som asteroider:

+"2001 KX76" +asteroid

Også dette gav et meget stort antal hits.

Jeg følte mig derfor i min gode ret til at stå ved min oprindelige
udtalelse, som var, at 2001 KX76 betragtes som en asteroide (og har en
vis størrelse.)

Vil du være rar at forklare mig, hvori min forbrydelse ligger i det?

Der går ingen skår af mig, hvis man beslutter sig endeligt for at
begrænse "asteroider" til at være "mini-planeter" i omløb mellem Mars
og Jupiter og yderligere research viser tydeligt, at der er en del,
der bruger det sådan og eksklusivt kalder objekter i Kuiper-bæltet for
KBO'er.

Men fakta er, at denne måde at bruge ordet "asteroide" på ikke er
universel og at masser af de websites jeg har kigget omkring i min
research bruger "asteroide" om alle mulige småplaneter, både mellem
Mars og Jupiter, i Kuiper-bæltet og i nærdjords-oplevelser.

> Men det kan måske være,
> at det at sige, at en professionels udtalelser er noget "vås" styrker
> din selvfølelse eller hvad-ved-jeg.

Det kan måske være at din brug af primitive retoriske tricks som
ovenstående stråmand bestyrker dig i din overbevisning om en
intellektuel overlegenhed. For os andre ser det bare dumt ud.

> Men det eneste jeg beder om er, at du dokumenterer, dine påstande.
> Dvs. at hvis du mener, at 2001 KX76 er en asteroide, så dokumenterer
> du det.

Der er ikke tale om hvad jeg mener. Jeg synes, at det er en glimrende
ide at skelne mellem KBOer og ABOer ved kun at kalde ABOer for
asteroider. Men i praksis sker der altså det, at hvis du laver en
hurtig netsøgning efter solsystemets største kendte asteroide, så er
det 2001 KX76, der popper op, og brugen af ordet asteroide er altså
ikke pt. begrænset til ABOer.

> Pressemeddelelsen fra MIT i anledning af 2001 KX76s opdagelse
> omtaler den i hvert fald som et Kuiper-belt objekt:
>
> http://web.mit.edu/newsoffice/tt/2001/jul18/kuiper.html

Ja. MIT har - så vidt en hurtig søgning viser - været gode til ikke at
kalde KBOer for asteroider i deres pressemeddelelser.

Og det er slet ikke usandsynligt - det har jeg skrevet før - at
Caltech-manden, der udtalte sig til BBC med "asteroider" mente
"objekter i asteroide-bæltet". Det ændrer ikke på, at så længe KBOer
raskvæk kaldes asteroider - og det kan du vel ikke længere være i
tvivl om at de gør, uanset hvad der gælder i de professionelle
astronomers kredse - så er påstanden om, at Quauar er større end alle
asteroider tilsammen ikke indlysende korrekt.

Nu har jeg så spildt adskillige timer på at researche det her. Du har
stadig kun skabt dig hysterisk over brugen af ordet "vås". Ønsker du
mere herfra, så er det på tide, at du begynder at dokumentere, at det
jeg skriver er forkert.

Ellers EOD.
--
Peter B. Juul, o.-.o Kermit: Bear left!
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0 Fozzie: Right, Frog!
for myself. O/ \O

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> 2001 KX76 betragtes som en asteroide

Man kunne også vælge kun at bruge ordet asteroide om de objekter der
kredser rundt i området omkring Mars og Jupiter. *Alle* mener at der
er mange store endnu uopdagede objekter uden for Plutos bane, men de
omtales vist ikke som asteroider?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

kautaq <kautaq@post2.tele.dk> writes:

> Orth-skyen ved jeg ikke hvad er, men den hollandske
> astronom Oort har forsket i stjernetåger bl.a. Krabbetågen.

Oort-skyen er den kugle af himmellegmer som man regner (regnede) med
at kometer stammer fra. Den er 'en del af solsytemet' men ligger i en
afstand af 1-s lysår fra Solen.

Google søg efter Oort og tryk på 'I feel lucky', så finder man
<http://www.nineplanets.org/kboc.html> der siger følgende:

In 1950 Jan Oort noticed that

1. no comet has been observed with an orbit that indicates that it came from interstellar space,
2. there is a strong tendency for aphelia of long period comet orbits to lie at a distance of about 50,000 AU, and
3. there is no preferential direction from which comets come.

From this he proposed that comets reside in a vast cloud at the outer
reaches of the solar system. This has come to be known as the Oort
Cloud. The statistics imply that it may contain as many as a trillion
(1e12) comets. Unfortunately, since the individual comets are so
small and at such large distances, we have no direct evidence about
the Oort Cloud.

The Oort Cloud may account for a significant fraction of the mass of
the solar system, perhaps as much or even more than Jupiter. (This is
highly speculative, however; we don't know how many comets there are
out there nor how big they are.)

--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
peter@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past