---

Ikke een mindre

Så fik jeg endelig set det der skulle være et af Yimou's hovedværker.
Jeg kan kun give dem ret. Mesterligt!

Historien om pigen, Wei, på 13 år der skal være lærervikar i 1 måned
i en lille landsby på landet. For dette får hun 50 yuan og 10 ekstra
hvis alle børn er der når læreren kommer igen.
Efter et opgør med roden i klassen er han væk og er taget ind til
storbyen, fordi familien skylder penge. Men Wei vil have sine penge,
og føler måske
også en hvis skyld i at han tog afsted. Da hun kommer til byen er
Huike væk og eftersøgningen går igang.

Her begynder filmen for alvor. En pige med overmenneskelig stædighed
der ikke giver op trods alle de slag hun måtte få undervejs. Det er
ganske enkelt gribende i al sin enkelthed. Wei's pligtfølelse driver
hende hende altid videre og videre. Børns naivitet og uvidenhed om
verdens store kompleksitet er budkabet i denne film. Det kan vi
udsætte dem for tids nok! Wei møder konstant folk der ikke gider
hjælpe hende, som er optaget af sig selv. Kun ved stædighed og
insisteren lykkedes det Wei at få lidt hjælp.

Dette er en film uden flotte landskaber eller masser af farver. Blot
mennesker der brænder ud gennem lærredet. Mennesker fordi, i denne
film spiller de fleste sig selv og er altså ikke skuespillere i den
forstand.
Men netop dette er filmens styrke. Sjældent har jeg oplevet nogen være
så meget tilstede på et lærred og en klump i halsen er uundgåelig -
mindst.

Under rulleteksterne fortælles om, at 1 mill kinesiske børn går ud af
skolen pga. fattigdom. Deres barndom og lærdom bliver tabt fordi
fattigdommen råder i landomåderne.

Morten
morten@bowman.dk