|
| Kvælstofudledning - sandhedskommission? Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 04-10-02 14:40 |
|
Dagens (ugens) Weekendavis indeholder en særdeles interessant artikel af
Frede Vestergaard, hvori han ret detaljeret rekapitulerer DMUs seneste
krumspring for at redde skindet på næsen, hvad danske, 'landbaserede'
N_udledninger angår.
Artiklen omtaler en betydelige uenighed mellem DMU og (mere) uafhængige
forskere, som foreløbig er kulmineret i et forslag fra bladet Ingeniøren
om, at der etableres en 'sandhedskommission om kvælstof'.
Endvidere oplyses, at DMU har taget initiativet til en heldagskonference
i Ingeniørforeningen den 29. ds. for at få uklarhederne belyst.
(Hvis man ikke har adgang til 'papiravisen', plejer en del artikler
(nogle dage senere?) at kunne læses via www.weekendavisen.dk)
FUT: dk.videnskab
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Per A. Hansen (04-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 04-10-02 15:59 |
|
Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1fjjc7t.q2xzyy141apogN%h2vh@post6.tele.dk...
> Dagens (ugens) Weekendavis indeholder en særdeles interessant artikel af
> Frede Vestergaard, hvori han ret detaljeret rekapitulerer DMUs seneste
> krumspring for at redde skindet på næsen, hvad danske, 'landbaserede'
> N_udledninger angår.
> Artiklen omtaler en betydelige uenighed mellem DMU og (mere) uafhængige
> forskere, som foreløbig er kulmineret i et forslag fra bladet Ingeniøren
> om, at der etableres en 'sandhedskommission om kvælstof'.
> Endvidere oplyses, at DMU har taget initiativet til en heldagskonference
> i Ingeniørforeningen den 29. ds. for at få uklarhederne belyst.
DMU har gennem mange år misinformeret om kvælstofudledningerne fra land.
Det har medført stærk kritik fra bl.a. oceanograf N.K.Højerslev og også
fra prof. H. Breuning-Madsen - begge KU. DMU fastholder kvælstof fra
landbruget som hovedårsag til iltsvind - Breuning-Madsen dokumenterer
at klimaet har større betydning. Højerslev har påvist at tallene for
udledning
af kvælstof fra land er alt for høje o.s.v.
Det må hilses med tilfredshed, at DMU nu har taget konsekvensen og indbyder
til en nationalt stormøde om iltsvind og årsager.
Det er tvivlsomt om der opnås konsensus, men mødet må siges at være
et godt initiativ, der forhåbentlig vil bidrage til en mere nuanceret debat
fremover. Foreløbig har debatten afsløret, at landbrugets andel ikke er
70-80 %, men et sted mellem 8 og 20% totalt til de indre farvande.
Med en overfladetemperatur på 21 gr. i august måned er der ingen
overraskende i, at der er omfattende iltsvindsforekomster - uanset
mængden af det udvaskede kvælstof.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Erik G. Christensen (04-10-2002)
| Kommentar Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 04-10-02 17:24 |
|
"Per A. Hansen" wrote:
> Med en overfladetemperatur på 21 gr. i august måned er der ingen
> overraskende i, at der er omfattende iltsvindsforekomster - uanset
> mængden af det udvaskede kvælstof.
Men det ændrer jo ikke meget i mediernes opfattelse af landbrugets
skyld i det aktuelle, og at det er meget på grund af udvidelse af svine-
farme.
Det kan ikke frikendes, så hvordan får man et realistisk syn på balancerne.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Poul Evald Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 05-10-02 08:03 |
|
"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:k_hn9.893$fP4.1798@news.get2net.dk...
>
DMU har gennem mange år misinformeret om kvælstofudledningerne fra land.
> Det har medført stærk kritik fra bl.a. oceanograf N.K.Højerslev og også
> fra prof. H. Breuning-Madsen - begge KU. DMU fastholder kvælstof fra
> landbruget som hovedårsag til iltsvind - Breuning-Madsen dokumenterer
> at klimaet har større betydning. Højerslev har påvist at tallene for
> udledning
> af kvælstof fra land er alt for høje o.s.v.
> Det må hilses med tilfredshed, at DMU nu har taget konsekvensen og
indbyder
> til en nationalt stormøde om iltsvind og årsager.
> Det er tvivlsomt om der opnås konsensus, men mødet må siges at være
> et godt initiativ, der forhåbentlig vil bidrage til en mere nuanceret
debat
> fremover. Foreløbig har debatten afsløret, at landbrugets andel ikke er
> 70-80 %, men et sted mellem 8 og 20% totalt til de indre farvande.
Du har sikkert betydelige intellektuelle evner, og de burde i alt fald række
til at læse indenad. Med disse udtalelser reducerer du dig fra
politisk-videnskabelig debattør til propagandist efter recepten:
"Der går aldrig røg, uden der er brand" - sagde pyromanen dybsindigt.
Nå, spøg til side: DMU har været ude og forklare forskellen på indre- og
ydre farvande m.h.t. kvælstofudledning fra landbruget (men måske har de i
forgangne tider ikke haft den heldigste hånd m.h.t. formidling).. Og i
øvrigt stammer en ikke ubetydelig del af kvælstofniveauet i Østersøen og så
fra dansk landbrug.
Du roder dig i din iver efter at være en effektiv propagandist ud i følgende
modsigelse:
Hvis det høje N-niveau ikke skyldes dansk landbrug, hvem skyldes det så? Et
eller andet sted må det jo komme fra! Og hvis andre har betydelige N-udslip,
hvorfor har lige præces dansk landbrug det så ikke?
> Med en overfladetemperatur på 21 gr. i august måned er der ingen
> overraskende i, at der er omfattende iltsvindsforekomster - uanset
> mængden af det udvaskede kvælstof.
Det er trist, at du så konsekvent undertrykker de intellektuelle evner og
den fagligt-videnskabelige indsigt, du utvivlsomt har. Vil du benægte
følgende:
Problem: ilten bruges op i havvandet, bunddyr og fisk flygter eller dør.
Årsager: højt biologisk produktion som følge af højt niveau af
næringsstoffer, høj temperatur og manglende omrøring som følge af svag vind
m.v. Produktionen bliver så høj, at der sker lyssvækkelse i vandsøjlen, der
dæmper fotosynteseniveauet. Forrådnelsesprocesserne opbruger ilten i vandet,
hvor efter
vi får den aktuelle situation. Som bekendt kan varmt vand opløse mindre ilt
end koldt vand.
Mulige løsninger:
Nedbringelse af niveauet af næringsstoffer i vandsøjlen, så den biologiske
produktion bringes ned til et niveau, hvor ilten ikke bruges op. Her har vi
visse handlemuligheder.
Nedsættelse af gennemsnitstemperaturen: Det er hele drivhusgas-diskussionen,
vores handlingsmuligheder ligger på det lidt længere sigt.
Bedre omrøring: her har vi næppe nogle handlemuligheder, andre end at bede
Vorherre sende nogle storme på passende tidspunkter, og denne diskussion
hører vist hjemme i en anden nyhedsgruppe.
Da det hele drejer sig om forbruget af ilt i vandsøjlen, og hvad vi kan gøre
ved det. Det turde være logik for burhøns, at hvis iltniveauet er lavt som
følge af høj biologisk produktion og nedbrydelse, så bliver vi endnu mere
afhængige af storme, som skaber omrøring, end hvis den biologiske produktion
havde været mindre. - Er du uenig?
For at skære det ud i pap: hvis der ikke var en meget høj biologisk
produktion i havvandet som følge af store næringstilførsler "udefra", så
ville vi mindre afhængige af de friske sensommer- og efterårsstorme; så
ville overskridelsen af det kritiske niveau for iltkoncentration i havvandet
ske langt sjældnere med uændret hyppighed af storme. - Er du uenig?
Og hvor kommer så det høje N-niveau fra, hvis ikke fra landbruget? Hvorfor
måler man de højest koncentrationer af plantetilgængeligt kvælstof i de
indre farvande, som er mere eller mindre omgivet af landbrugsland? - Hvor
forsvinder landbrugets kvælstoftab eller hen? Hvor kommer den forøgede
koncentration af plantetilgængeligt kvælstof i havvand ellers fra? - Intet
opstår jo af intet, måske bortset fra lommeuld.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Per A. Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 05-10-02 10:58 |
|
Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en
news:anm2rh$2lvs$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:k_hn9.893$fP4.1798@news.get2net.dk...
> >
> DMU har gennem mange år misinformeret om kvælstofudledningerne fra land.
> > Det har medført stærk kritik fra bl.a. oceanograf N.K.Højerslev og også
> > fra prof. H. Breuning-Madsen - begge KU. DMU fastholder kvælstof fra
> > landbruget som hovedårsag til iltsvind - Breuning-Madsen dokumenterer
> > at klimaet har større betydning. Højerslev har påvist at tallene for
> > udledning
> > af kvælstof fra land er alt for høje o.s.v.
> > Det må hilses med tilfredshed, at DMU nu har taget konsekvensen og
> indbyder
> Du har sikkert betydelige intellektuelle evner, og de burde i alt fald
række
> til at læse indenad. Med disse udtalelser reducerer du dig fra
> politisk-videnskabelig debattør til propagandist efter recepten:
Propaganda overlader jeg til dig.
Jeg bemærker du ingen kommetarer har til ovenstående udtalelser
fra de nævnte kompetente personer.
> Du roder dig i din iver efter at være en effektiv propagandist ud i
følgende
> modsigelse:
> Hvis det høje N-niveau ikke skyldes dansk landbrug, hvem skyldes det så?
Et
> eller andet sted må det jo komme fra! Og hvis andre har betydelige
N-udslip,
> hvorfor har lige præces dansk landbrug det så ikke?
Foreløbig har jeg faktisk kun refereret de tal, som både DMU og KU m.fl.
har opgivet. De tal passer dig åbenbart ikke. Men så er du nu uenig med
DMU kan jeg konstatere.
>
> > Med en overfladetemperatur på 21 gr. i august måned er der ingen
> > overraskende i, at der er omfattende iltsvindsforekomster - uanset
> > mængden af det udvaskede kvælstof.
>
> Det er trist, at du så konsekvent undertrykker de intellektuelle evner og
> den fagligt-videnskabelige indsigt, du utvivlsomt har. Vil du benægte
> følgende:
Alle - undtaget Poul Evald - er da vist ikke i tvivl om, at iltsvindet ikke
opstår før vandtemperaturen er oppe på en vis størrelse.
Er du uenig må du gå i flæske på prof. H. Breuning-Madsen.
Hvert eneste år forekommer der iltsvind i vore farvande - tidspunktet
afhænger af vandtemperaturen.
Du nævner det i øvrigt selv i din lange udredning af selvfølgelige
årsager.
Uanset næringstilførsel vil der være en masse organisk stof på bunden fra
tidligere år, som kan forårsage iltsvind.
> Og hvor kommer så det høje N-niveau fra, hvis ikke fra landbruget? Hvorfor
> måler man de højest koncentrationer af plantetilgængeligt kvælstof i de
> indre farvande, som er mere eller mindre omgivet af landbrugsland? - Hvor
> forsvinder landbrugets kvælstoftab eller hen? Hvor kommer den forøgede
> koncentration af plantetilgængeligt kvælstof i havvand ellers fra? - Intet
> opstår jo af intet, måske bortset fra lommeuld.
Må jeg rette et par misforståelser.
Bidrag fra land stammer ikke alene fra landbrug, men også fra ikke-dyrkede
områder. I Kattegat stammer mindre end 10% af N-tilførslerne herfra - de
øvrige fra luft, tilledning fra nabolande.
Bidraget fra luft stammer 10-20% fra dansk landbrug - en betydelig del
stammer fra afbrænding af fossil brændsel - f.eks. transport.
En ret stor del af N-bidraget stammer fra N-samlende alger, der opformeres
når kvælstofindholdet i vandmiljøet er lavt - som det har været længe.
Både du og DMU glemmer altid et meget vigtigt bidrag - udledningen
af organiske stoffer fra det urbane miljø. Det var det, der dræbte
de 3-4 Jomfruhummere, som Peter holdt op foran Tv-kamaraet.
En anden misforståelse må vist være fortolkningen at mit indlæg.
Det var ikke et bidrag om iltsvind - men mere en ros til DMU for
at bidrage til enmere nuanceret syn på kvælstof vs. iltsvind.
Det er vi åbenbart uenige i.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Morten Bjergstrøm (07-10-2002)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 07-10-02 09:09 |
|
"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev:
> Alle - undtaget Poul Evald - er da vist ikke i tvivl om, at
> iltsvindet ikke opstår før vandtemperaturen er oppe på en vis
> størrelse. Er du uenig må du gå i flæske på prof. H.
> Breuning-Madsen. Hvert eneste år forekommer der iltsvind i vore
> farvande - tidspunktet afhænger af vandtemperaturen.
Ja men hvis der ikke var en overproduktion af organisk materiale i
havområderne ville iltsvindet enten ikke opstå eller det ville være
mindre alvorlige iltsvind.
Forsimplet er mekanismen, at mere N fører til flere alger, der fører
til mere dødt organisk materiale på havbunden, der ved aerob biologisk
nedbrydning selvklart forbruger ilt. Denne nedbrydning er naturligvis
størst når temperaturen er højest eftersom den biologiske aktivitet er
højest ved høje temperaturer.
> Du nævner det i øvrigt selv i din lange udredning af selvfølgelige
> årsager.
> Uanset næringstilførsel vil der være en masse organisk stof på
> bunden fra tidligere år, som kan forårsage iltsvind.
Og det organiske stof hidrører fra en overproduktion af alger mv. Denne
overproduktionen skyldes udledning af kvælstof medmindre, der er tale
om et P-begrænset område.
> Må jeg rette et par misforståelser.
> Bidrag fra land stammer ikke alene fra landbrug, men også fra
> ikke-dyrkede områder.
Korrekt. Men lanbrugets N-tilførsel er noget ekstra i forhold til den
naturlige udledning. Dvs. det overskuds N som landbruget giver
anledning til er det problematiske.
Overskuds N er det kvælstof, der ikke optages af planterne og derved
udvaskes samt det ekstra N, der tilføres for at kompensere for
udvaskningen i regnrige år.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Per A. Hansen (04-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 04-10-02 19:04 |
|
Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1fjjc7t.q2xzyy141apogN%h2vh@post6.tele.dk...
-klip-
> Artiklen omtaler en betydelige uenighed mellem DMU og (mere) uafhængige
> forskere, som foreløbig er kulmineret i et forslag fra bladet Ingeniøren
> om, at der etableres en 'sandhedskommission om kvælstof'.
> Endvidere oplyses, at DMU har taget initiativet til en heldagskonference
> i Ingeniørforeningen den 29. ds. for at få uklarhederne belyst.
Jeg havde et lignende indlæg klar - dog ikke med Weekendavisen som kilde -
i Jyllandposten og Ingeniøren har der igennem længere tid været
diskussioner igang mellem biologerne fra DMU og andre om DMUs
mangeårige misinformationer om kvælstofudledningerne fra land.
Særlig stærk kritik er kommet fra oceanograf N.K.Højerslev og også
fra prof. H. Breuning-Madsen - begge Universitetet. Det er opløftende at
KU nu blander sig i debatten.
DMU fastholder kvælstof fra landbruget som hovedårsag til iltsvind -
Breuning-Madsen
dokumenterer at klimaet har større betydning. Højerslev har påvist at
tallene for
udledning af kvælstof fra land er alt for høje o.s.v.
En akademiingeniør mener at iltsvind i Mariager Fjord skyldes mangel på
kvælstof - et synspunkt jeg tidligere har luftet - og Kaare har ofte påpeget
denne mulighed. K. Michelsen, der har observeret en sammenhæng og mener,
at nitratmangel bevirker udvikling af svovlbrinte, der først sætter ind når
nitraten er brugt op. En interessant mulighed, der bør overvejes.
DMU er blevet kritiseret for sin betonholdning med kvælstof fra land - og
for at dække
over sine tidligere fejltagelser ved undlade at give visse oplysninger.
Det må hilses med tilfredshed, at DMU nu har taget konsekvensen af denne
kritik
og indbyder til en nationalt stormøde om iltsvind og årsager hertil.
Foreløbig har debatten afsløret, at landbrugets andel ikke er
70-80 %, men et sted mellem 8 og 20% totalt til de indre farvande - og
derfor reelt uden betydning for denne del.
Morsomt nok havde Jørn Jespersen (SF) da altid vidst dette - så er
det bare underligt har gennem årende har sagt noget andet.
Man må nok ikke forvente at DMU ændrer standpunkt, men spørgsmålet
e,r om DMU er gearet til at kunne håndtere kvælstofproblematikken.
At brænde billede af Bjørn Lomborg ved julefrokosterne tyder ikke
på, at de er helt uvildige forsker. Måske har Universitetet en bedre
uddannelse der bedre kan håndtere denne problematik?
Men OK. DMU´s initiativ må hilses med stor tilfredshed.
Øvelsen går jo ikke ud på at frikende landbrug eller andre, men det
væsentlige må da være at få de korrekte samenhænge klarlagt.
Kan mødet være et lille trin af den vej er der nået mere i år en de
foregående 10 år.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Hans H.V. Hansen (04-10-2002)
| Kommentar Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 04-10-02 22:14 |
|
Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Jeg havde et lignende indlæg klar - dog ikke med Weekendavisen som kilde -
> i Jyllandposten og Ingeniøren har der igennem længere tid været
> diskussioner igang mellem biologerne fra DMU og andre om DMUs
> mangeårige misinformationer om kvælstofudledningerne fra land.
Det er i væsentligt omfang debatten i ovennævnte aviser, der behandles
og opsummeres i WA.
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Poul Evald Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 05-10-02 08:44 |
|
"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:WHkn9.906$fP4.2137@news.get2net.dk...
>
> Man må nok ikke forvente at DMU ændrer standpunkt, men spørgsmålet
> e,r om DMU er gearet til at kunne håndtere kvælstofproblematikken.
> At brænde billede af Bjørn Lomborg ved julefrokosterne tyder ikke
> på, at de er helt uvildige forsker. Måske har Universitetet en bedre
> uddannelse der bedre kan håndtere denne problematik?
>
> Men OK. DMU´s initiativ må hilses med stor tilfredshed.
> Øvelsen går jo ikke ud på at frikende landbrug eller andre, men det
> væsentlige må da være at få de korrekte samenhænge klarlagt.
> Kan mødet være et lille trin af den vej er der nået mere i år en de
> foregående 10 år.
Halleluja!
Jeg kommer da også til den konference, hvis jeg har mulighed for det, for
at hilse på gamle venner og styrke mine netværk og evt. more mig over
komiske bortforklaringer. - De grundlæggende forklaringer på iltsvind kan
der dog næppe laves om på (se mine indlæg andre steder i tråden) - med
mindre man vil drive ren Lysenko-forskning!
(Til de udannede: Lysenko var en biolog i Stalintiden, som det "lykkedes"
at modbevise arvelighedslæren og "bevise" at erhvervede egenskaber kan
nedarves - da arvelighedslæren på dette tidspunkt af forskellige grunde var
politisk ubekvem for Stalin. Analogien til den standende diskussion kan
forstås af "Maren i Kæret".).
--
Med venlig hilsen
Poul Evald Hansen
pevh@vip.cybercity.dk
Såkaldt fri og ureguleret markedsøkonomi forholder sig til natur og miljø
som en boksehandske til et blåt øje.
So-called unbounded and unregulated market economy has the same position to
Nature and Environment as a boxing glove to a black eye.
| |
Per A. Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 05-10-02 11:23 |
|
Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> skrev i en
news:anm59f$2pnu$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
> news:WHkn9.906$fP4.2137@news.get2net.dk...
> >
> > Man må nok ikke forvente at DMU ændrer standpunkt, men spørgsmålet
> > e,r om DMU er gearet til at kunne håndtere kvælstofproblematikken.
> > At brænde billede af Bjørn Lomborg ved julefrokosterne tyder ikke
> > på, at de er helt uvildige forsker. Måske har Universitetet en bedre
> > uddannelse der bedre kan håndtere denne problematik?
> >
> > Men OK. DMU´s initiativ må hilses med stor tilfredshed.
> > Øvelsen går jo ikke ud på at frikende landbrug eller andre, men det
> > væsentlige må da være at få de korrekte samenhænge klarlagt.
> > Kan mødet være et lille trin af den vej er der nået mere i år en de
> > foregående 10 år.
>
> Halleluja!
> Jeg kommer da også til den konference, hvis jeg har mulighed for det, for
> at hilse på gamle venner og styrke mine netværk og evt. more mig over
> komiske bortforklaringer. -
Lad os håbe på, at der er mange andre, der kommer af mere seriøse
grunde - og kke er immune overfor argumenter og målinger.
Hvad skal vi med forskning overhovedet, når man har den indstilling, at
alt er opklaret - og ingen levner plads til tvivl.
DMU har heldigvis vist af de er modtagelig for kritik - og at de vedkender
sig nogle tidligere fejltagelser.
> der dog næppe laves om på (se mine indlæg andre steder i tråden) - med
> mindre man vil drive ren Lysenko-forskning!
Måske hentyder du til den rapport en international ekspertgruppe
foretog over dansk miljøforskning, hvor dele af MS og RUC fik
bundkarakterer? Uden det fik særlige konsekvenser for ansættelse.
>
> (Til de udannede: Lysenko var en biolog i Stalintiden, som det "lykkedes"
> at modbevise arvelighedslæren og "bevise" at erhvervede egenskaber kan
> nedarves - da arvelighedslæren på dette tidspunkt af forskellige grunde
var
> politisk ubekvem for Stalin. Analogien til den standende diskussion kan
> forstås af "Maren i Kæret".).
Passer fint på den forskning, der har lagt sig fast på bestemte meninger -
med en facitliste, der ikke kan ændres på.
Som f.eks. at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind i havmiljøet.
Eller at kvælstof er den begrænsende faktor for algevæksten i søer?
Som man postulerede for 12 år siden - ( nu står der noget andet i
DMU-rapportern.)
Heldigvis ser det ud til, at der er sket en markant ændring.
DMU´s initiativ tyder på det. Man må ikke håbe, at initiativet bliver
ødelagt af folk med betonmeninger. De bør blive hjemme.
Jeg beklager ikke at være opmærksom på, at indlægget er
postet i 2 grupper - det ene er sendt fra dk.politik.miljoe,
men er af en eller anden grund´havet i dk.videnskab
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Poul Evald Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Poul Evald Hansen |
Dato : 05-10-02 07:24 |
|
"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1fjjc7t.q2xzyy141apogN%h2vh@post6.tele.dk...
> Dagens (ugens) Weekendavis indeholder en særdeles interessant artikel af
> Frede Vestergaard, hvori han ret detaljeret rekapitulerer DMUs seneste
> krumspring for at redde skindet på næsen, hvad danske, 'landbaserede'
> N_udledninger angår.
> Artiklen omtaler en betydelige uenighed mellem DMU og (mere) uafhængige
> forskere, som foreløbig er kulmineret i et forslag fra bladet Ingeniøren
> om, at der etableres en 'sandhedskommission om kvælstof'.
> Endvidere oplyses, at DMU har taget initiativet til en heldagskonference
> i Ingeniørforeningen den 29. ds. for at få uklarhederne belyst.
>
> (Hvis man ikke har adgang til 'papiravisen', plejer en del artikler
> (nogle dage senere?) at kunne læses via www.weekendavisen.dk)
Nu er Frede Vestergaard altså ikke naturvidenskabsmand, men journalist.
I øvrigt: fint med en ny "konsensuskonference" eller "sandhedskommission";
selv om jeg har et åbent sind, har jeg dog ikke forventninger til, at den
skulle kunne tilføre så meget nyt. Med lommeuld som en mulig undtagelse er
der intet, der opstår af intet. For hvor kommer den forhøjede
N-koncentration i havvand så fra?
M.v.h.
Poul Evald Hansen
| |
Hans H.V. Hansen (05-10-2002)
| Kommentar Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 05-10-02 15:21 |
|
Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:
....
> Nu er Frede Vestergaard altså ikke naturvidenskabsmand, men journalist.
Yes, my dear! I artiklen opsummerer og kommenterer han, hvad andre - som
i de flestes (men ikke nødvendigvis i din?) opfattelse *er*
videnskabsfolk - har skrevet, og det er vel i grunden, hvad man har
journalister til!(?)
> I øvrigt: fint med en ny "konsensuskonference" eller "sandhedskommission";
> selv om jeg har et åbent sind, har jeg dog ikke forventninger til, at den
> skulle kunne tilføre så meget nyt...
Ahh...lidt nevøs forekommer du alligevel! :))
[Men trøst dig: _Rigtige_ videnskabsfolk *har* jo samme syn på tingene
som du, ikk' ?]
--
med venlig hilsen
Hans
| |
N/A (08-10-2002)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 08-10-02 12:50 |
|
| |
Per Abrahamsen (08-10-2002)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 08-10-02 12:50 |
|
[ Krydspostet mellem dk.undervisning og dk.politik.miljoe. ]
"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> writes:
> Men der er jo også andre ting, der halter. Hvorfor unddrager
> DMU offentligheden for visse oplysninger - en af de kritik-
> punkter, de er blevet kritiseret for.
Det gør DJF også, hvilket irriterer mig mere. Mest fordi de har lavet
masser af gode markforsøg som vi ville kunne have glæde af at kende
mere detaljeret på KVL. Der kan ikke lige komme i tanke om noget DMU
har lavet som jeg er interesseret i.
Skejby der også laver godt arbejde er selvfølgelig endnu mere lukkede,
men det er jo en privat organisation, så dem kan man jo ikke forlange
skal være åbne. Selvom det ville være rart.
Måske føler DMU at de skal "matche" landbrugets organisationer, der
også publiserer selektive data, men det er en del af en større trend.
Personligt kunne jeg godt tænke mig at den offentlige forskning var
langt mere åben end i dag. Selv på universiteterne har jeg oplevet
forskere brokke sig over at deres undervisningsmateriale bliver lagt
offentligt ud på nettet, hvor "konkurenterne" kan få fat i det. På
trods af at forelæsningerne på universiteterne selv er offentlige.
Den slags irriterer mig.
Og "liberaliseringen" gør det bare værre, jo mere vi skal tænke som
private virksomheder, jo mere bliver vi rent faktisk hinandens
konkurenter. Og jo mere lukkede bliver vi, og jo større del af vores
ressourcer skal vi bruge for at duplikere hinandens forskning.
F.eks. er det billigere for os at lave vores egne detaljerede
vejrmålinger, end at købe dem fra DMI. Så det gør vi. Det er
ideologi i stedet for sund fornuft.
For nu at gøre det her tangentielle rant endnu mere personligt: Det
der motiverer mig til at arbejde her at jeg tror på at det gavner
landbruget, miljøet og videnskaben. Det er ikke at det gavner "min"
afdeling i forhold til de andre afdelinger i institutet. Eller "mit"
institut i forhold til de andre på KVL. Eller KVL i forhold til DJF,
DTU eller RUC. Og slet ikke den ringe løn.
Det er langt mere motiverende at samarbejde med DHI, DJF, DMU,
ingeniørfirmaerne, Amterne og Miljøstyrelsen end at konkurrere med
dem. Den dag jeg ikke længere kan dele mit arbejde her frit, er jeg
skredet.
[ FUT sat til dk.undervisning, hvis du svarer på den smule
miljøpolitik der er i starten, så send til d.p.miljoe i stedet for. ]
| |
Per A. Hansen (09-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 09-10-02 11:58 |
|
Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en
news:rjk7ktqhez.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
> [ Krydspostet mellem dk.undervisning og dk.politik.miljoe. ]
>
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> writes:
>
> > Men der er jo også andre ting, der halter. Hvorfor unddrager
> > DMU offentligheden for visse oplysninger - en af de kritik-
> > punkter, de er blevet kritiseret for.
>
> Det gør DJF også, hvilket irriterer mig mere. Mest fordi de har lavet
> masser af gode markforsøg som vi ville kunne have glæde af at kende
> mere detaljeret på KVL. Der kan ikke lige komme i tanke om noget DMU
> har lavet som jeg er interesseret i.
Desværre ja.
Der er dog en stor forskel - DMU/MS o.m..a er 100% financieret af
statsmidler.
Dansk Jordbrugsforskning kun delvist.
Tidligere var vejledningstjenesten delsvis statsfinancieret, men skal nu
betales af landbruget selv. Det har medført et stor central system
i Skjeby - i stedet er den lokale konsulentvejledning under afvikling.
Skejby blev i øvrigt financieret ad landbruget selv af midler fra
tolden fra landbrugseksporten til Sverige inden deres optagelse i
EF/EU.
Landrugsforskning og -vejledning er nødt til at have en kommerciel
del for at kunne eksistere. Derfor er der abonnemant på
forsøgsresultater som f.eks. Tidsskrift for Planteavl, Grøn Viden o.s.v.
Efter min opfattelse er det forkert. Alle resultaterne burde lægges
på nettet med mulighed for at alle interesserede kan bruge dem
på samme måde som DMU /MS m.fl.
Financierering heraf burde være en statsopgave og betale for at
de blev offentligt tilgængelige.
Deri er vi helt enige.
Min hjemmeside om landbrugsspørgsmål var ikke blevet til, hvis alle
data var stillet til rådighed for offentligheden. Den retter sig ikke mod
landbruget, men til alle øvrige, der søger lidt grundlæggende information
om landbrugsspørgsmål. Den opgave burde retteligt ligge andetsted.
Men vil politikerne bevilge de nødvendige pengemidler?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Erik G. Christensen (09-10-2002)
| Kommentar Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 09-10-02 15:20 |
|
"Per A. Hansen" wrote:
> Tidligere var vejledningstjenesten delsvis statsfinancieret, men skal nu
> betales af landbruget selv. Det har medført et stor central system
> i Skjeby - i stedet er den lokale konsulentvejledning under afvikling.
Blot en faktuel oplysning, udvidelserne på Skejby sker alene i takt
med udvikling af nye specialer, den lokale rådgivning er svagt
stigende, hvorimod servicearbejde er i svag tilbagegang, selvom
antallet af kunder falder med ca 3% årligt, da de bliver større og
skal have mere specialiseret rådgivning.
Og vi får da også statstilskud
ca 0,6 mill ud af omsætning på ca 16 mill, hvoraf planteavl- og kvæg-
rådgivning udgør ca 0,5 mill.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Per A. Hansen (10-10-2002)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 10-10-02 10:10 |
|
Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en
news:3DA43B08.102CAFE1@FJERNpost1.tele.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > Tidligere var vejledningstjenesten delsvis statsfinancieret, men skal nu
> > betales af landbruget selv. Det har medført et stor central system
> > i Skjeby - i stedet er den lokale konsulentvejledning under afvikling.
>
> Blot en faktuel oplysning, udvidelserne på Skejby sker alene i takt
> med udvikling af nye specialer, den lokale rådgivning er svagt
> stigende, hvorimod servicearbejde er i svag tilbagegang, selvom
> antallet af kunder falder med ca 3% årligt, da de bliver større og
> skal have mere specialiseret rådgivning.
>
> Og vi får da også statstilskud
Det er korrekt. Jeg mener ikke, jeg har påstået det modsatte.
Men tidligere var konsulenttjenesten statsfinancieret - og på
den måde være uafhængig af firmaer o.lign.
Det er der ændret en del på siden.
En af konsekvenserne i en undertiden ret anstrengt økonomi er vel den, at
en stadig større del af vejledningsarbejdet fremover vil ske fra Skejby.
Det er snart slut med de korte besøg af konsulenten til at vurdere om
en given er angrebet af hvilke skadevoldere?
Allerede nu sker en stadig større del af fodervejledningen gennem
firmaansatte vejledere - der selvfølgelig er kompetente, men jo gerne
ser man anvender firmaets produkter.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
N/A (09-10-2002)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 09-10-02 11:58 |
|
| |
N/A (09-10-2002)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 09-10-02 11:58 |
|
| |
|
|