Bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler m.v.:
 
 § 2. Børn under 3 år skal benytte siddeplads forsynet med sikkerhedssele,
 barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt
 under kørsel i bil til højst 9 personer, i bil med en tilladt vægt på højst
 3.500 kg, trehjulet motorcykel eller trehjulet knallert.
 
 Stk. 2. Pligten til at anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr gælder ikke
 under kørsel i bil, hvor siddepladserne på bagsædet ikke er forsynet med
 sikkerhedssele, og barnet anvender bagsædet under kørslen, eller under kørsel i
 trehjulet motorcykel eller trehjulet knallert, såfremt den siddeplads, barnet
 anvender under kørslen, ikke er forsynet med sikkerhedssele.
 
 Stk. 3. Pligten til at anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr gælder ikke
 under kørsel i hyrevogn, hvor barnet anvender bagsædet, og der ikke er særligt
 tilpasset sikkerhedsudstyr til rådighed for barnet.
 
 Stk. 4. Pligten til at anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr gælder ikke,
 hvis barnet under kørsel i bil anvender bagsædet eller under kørsel i trehjulet
 knallert eller trehjulet motorcykel, såfremt alle siddepladser med
 sikkerhedssele i forvejen benyttes af børn under 3 år med tilpasset
 sikkerhedsudstyr.
 
 § 3. Under kørsel i bil med flere passagerer, end der er siddepladser forsynet
 med sikkerhedssele, hvor et barn under 3 år anvender bagsædet, skal barnet
 benytte siddeplads forsynet med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt
 sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt frem for andre siddepladser.
 
 § 4. Føreren skal påse, at børn under 3 år anvender sikkerhedsudstyr i
 overensstemmelse med § 2, stk. 1, og § 3.
 
 mvh. Kim
 
 Britta Larsen wrote:
 
 > Hej NG.
 > Sad og spekulerede over, om det er et lovkrav at børn skal side på selepuder
 > eller i barnestol.
 > Det er ikke babyer jeg snakker om men små børn :)
 >
 > Hilsen
 > Britta Larsen
 
  
            
             |