Goddag,
Ved oprettelse af VPN fra Windows XP's indbyggede klienter har jeg et
problem. Der er ingen problemer ved oprettelse mellem 2 safepipes eller med
deres egen klient (der ikke understøttes af WinXP :( )
Lasat supporterer ikke officielt tilgang med native klienter, men ved
henvendelse til deres support får man udleveret guidelines for denne
løsning, så også WinXP-brugere kan benytte boksen. Jeg forestiller mig, at
jeg ikke er den eneste i gruppen der har set sig nødsaget til dette.
Proceduren på SafePipe-siden kører fint - og det gør den sådan set også på
Windows-siden. Når jeg aktiverer forbindelsen i "IP-sikkerhedspolitikker på
lokal computer" aktiveres forbindelsen. Men der kan hverken pinges eller
traces. Jeg får blot beskeden: "Aftaler IP-sikkerhed".
Jeg har forsøgt med 2 forskellige maskiner, samme resultat. Begge var
placeret på en Tiscali-ADSL med en Cisco677'er imellem - altså via en
NAT-router. Jeg fik foreslået af Jakob K.Nielsen at gå udenom NAT - så jeg
oprettede en alm. DUN-forbindelse, og indsatte den dynamiske IP i div.
regler og filtre - uden andet resultat.
Hvad pokker kan problemet være?
De anviste procedurer kan jeg naturligvis fremsende hvis manikke har dem
længere, eller aldrig har set dem.
Med venlig hilsen,
/Kasper Carøe Olsen
|