Men dernede ligesom i det øvrige land, var der nogle præster, der begyndte
tidligt og andre der var meget længere om at begynde på den ny ordning.
Derfor kan man nogen gange komme i tvivl, hvem der er aner og ikke, og
derfor skal man bruge andre kilder, hvis det er muligt. Desværre er
skifterne heller ikke for gode, og folketællinger er der ikke så mange af.
Nogle gange står de efterlevende børns navne nævnt i kirkebogen ved
forældrenes begravelse. Det er da altid noget.
Mvh
Bodil Madsen
"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:l0qdpucf4rsuscrkc0j043buieu6969bgk@4ax.com...
> On Sun, 29 Sep 2002 12:17:39 +0200, "Finn Frederiksen"
> <ffrederiksen@hotmail.com> wrote:
>
> >Hej,
> >jeg har et spørgsmål vedr. efternavne i Slesvig. Jeg har set på FT-1803
at
> >Jens Hansen's datter f.eks. Christne Hansen, ikke noget med Jensdatter
her.
> >Hvornår er de i Slesvig gået væk fra denne (faders fornavn)-datter og
(søn
> >for den sags skyld) navngivning?
>
> Det var i 1771, hvor man fik en forordning svarende til den der i
> kongeriget blev indført i 1828.
> --
> Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
>
http://www.helbo.org
>
http://www.helhedsskolen.dk
>
http://www.salldata.dk