| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Prøver igen: APG's midler ? Fra : Thomas H. | 
  Dato :  24-09-02 20:32 |  
  |  
 
            Nu har jeg forgæves spejdet efter svar man kan
 bruge til noget, i de tråde der omhandler APG.
 Lige meget hvad der bliver stillet af spørgsmål,
 bliver de enten ignoreret, eller talt uden om.
 Er det noget med at advokater, eller folk der
 har forstand i de retninger, ikke vil bagtale
 kollegaer, eller hvad pokker sker der?
 De spørgsmål jeg selv, og andre stiller, er
 ud fra den tekst der står her:  http://www.siffan.dk/siffansversion.asp
Hvis vi går ud fra, at manden taler sandt, er der
 så ikke noget helt galt i den sag? Jeg mener, ens
 retssikkerhed er da totalt manglende i den sag.
 1.
 Hvis kendelsen kun går ud på, at de vil checke
 om han har en eDonkey-server kørende, hvilke
 jeg ikke rigtig kan se er ulovligt, må de så når
 de er kommet ind, og konstateret at den ikke kører,
 begynde at lede resten af hans computer og hjem igennem??
 Dette bevismateriale kan da ikke bruges i en evt. retssag
 kan det?
 2.
 Stadig ingen har svaret på, om man kan nægte dem
 adgang, og sige at de kan komme igen, når de har
 politiet med? Har de lov til at yde magt for at komme ind?
 3.
 Hvordan får man fat i en advokat kl. 22 f.eks.? Er det
 ikke rettens opgave/pligt at sørge for en beskikket advokat?
 Og kan de virkelig nægte ham en sådan ?
 Det er da nogle helt konkrete spørgsmål, som man skulle
 tro nogen kunne svare på, eller i det mindste tage stilling til, eller hvad?
 Mvh
 Thomas.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Kristian Storgaard (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kristian Storgaard | 
  Dato :  24-09-02 20:56 |  
  |   
            On 24/09/02 21:31, in article amqeh9$sn3$1@sunsite.dk, "Thomas H."
 <thhe@sol.dk> wrote:
 
 > Dette bevismateriale kan da ikke bruges i en evt. retssag
 > kan det?
 
 Det kan det sandsynligvis godt, men der kan komme andre former for efterspil
 mod dem, der har foretaget fogedforretningen (måske erstatning?), hvis de
 ikke har holdt sig til kendelsen, men da der er en fogeddommer med, tvivler
 jeg på at det er sket. Jeg har ikke læst kendelsen, så jeg kan ikke vurdere
 det i denne sag.
 
 > 2.
 > Stadig ingen har svaret på, om man kan nægte dem
 > adgang, og sige at de kan komme igen, når de har
 > politiet med? Har de lov til at yde magt for at komme ind?
 
 Fogeden kan tiltvinge sig adgang - om nødvendigt ved hjælp af politiet.
 
 > 3.
 > Hvordan får man fat i en advokat kl. 22 f.eks.? Er det
 > ikke rettens opgave/pligt at sørge for en beskikket advokat?
 > Og kan de virkelig nægte ham en sådan ?
 
 Rekvisitus (ham der bliver undersøgt) Fogedforretningen kan foretages uden
 at man venter på en advokat, hvis der er risiko for at oplysninger på
 edb-anlæg m.v. vil blive slettet.
 
 > Det er da nogle helt konkrete spørgsmål, som man skulle
 > tro nogen kunne svare på, eller i det mindste tage stilling til, eller hvad?
 
 Læs i retsplejeloven §§ 653-653c, der står stort set det hele.
 
 /kristian
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           H.J.Suurland (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : H.J.Suurland | 
  Dato :  25-09-02 07:44 |  
  |   
            "Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
 meddelelse news:B9B69006.EDFC%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
 
 > Læs i retsplejeloven §§ 653-653c, der står stort set det hele.
 __________________________________________________
 
 653 er ophævet
 Citat:
 § 653. (Ophævet)
 Citat slut
 
 MVH/Hans
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Henning Makholm (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning Makholm | 
  Dato :  25-09-02 14:48 |  
  |   
            Scripsit "H.J.Suurland" <hjs@osk.dk>
 > "Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
 
 > > Læs i retsplejeloven §§ 653-653c, der står stort set det hele.
 
 > 653 er ophævet
 
 Der var engang en §653. Den handlede om fogedretternes kompetence i
 sager om EU-varemærkekrænkelser. Den blev ophævet ved lov nr. 1091
 af 20. december 1995.
 
 Siden blev der - ved lov nr. 216 af 28. marts 2001 - indført et nyt
 kapitel 57a med nye §§ 653-653d. De handler om bevissikring ved sager
 om immaterialretskrænkelser. De gælder endnu og har fremgået af de to
 seneste lovbekendtgørelser (senest nr. 777 af 16. september 2002).
 
 Konklusion: Skaf dig en nyere lovtekst.
 
 -- 
 Henning Makholm         "Khanivore is climbing out of its life-support pod."
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Kristian Storgaard (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kristian Storgaard | 
  Dato :  25-09-02 14:58 |  
  |   
            On 25/09/02 8:44, in article OXck9.5$mI3.413@news.get2net.dk, "H.J.Suurland"
 <hjs@osk.dk> wrote:
 
 >> Læs i retsplejeloven §§ 653-653c, der står stort set det hele.
 > __________________________________________________
 > 
 > 653 er ophævet
 > Citat:
 > § 653. (Ophævet)
 > Citat slut
 
 Hvornår er din retsplejelov fra ?
 
 /kristian
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           rea721 (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : rea721 | 
  Dato :  24-09-02 21:00 |  
  |  
 
            [Et personligt ikke juridisk svar]
 Thomas H. wrote:
 > Nu har jeg forgæves spejdet efter svar
 -snip-
 Jeg tror simpelthen ikke at "folk" gider beskæftige sig med den sag.....
 fordi den indeholder en masse holdninger/ meninger / og "jeg syntes at..".
 Den sag handler efter min mening om en gut der har kørt en e-donkey server
 på et tidspunkt.. uploadet / downloadet en masse "ulovlig" software...blevet
 taget med pølserne i kagedåsen... og piver nu over at han er blevet
 nabbet... og håber at "de onde" har lavet en micro procedure fejl, så han
 slipper fri af krogen... Han og mange andre har nok set for mange
 amerikanske krimifilm.
 Da der ikke er noget juridisk i mit svar, og sikkert heller ikke kommer det
 i et evt svar, så venligst flyt tråden til en relevant gruppe...evt
 mudderkastning.
 --
 Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk  http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
 Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Esben Jensen (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  24-09-02 22:18 |  
  |   
            rea721 wrote:
 
 > Den sag handler efter min mening om en gut der har kørt en e-donkey server
 > på et tidspunkt.. uploadet / downloadet en masse "ulovlig"
 > software...blevet taget med pølserne i kagedåsen... og piver nu over at
 > han er blevet nabbet... og håber at "de onde" har lavet en micro procedure
 > fejl, så han slipper fri af krogen... Han og mange andre har nok set for
 > mange amerikanske krimifilm.
 
 Det er vel bla for at undgå at almindelige fordomme skal være et grundlag 
 for retsafgørelser at man normalt gør så meget ud af tiltaltes 
 retssikkerhed?
 
 Hvorfor er det at lige så snart man siger edonkey, så siger folk 
 piratkopiering? Der er også folk der siger piratkopiering lige så snart man 
 siger usenet - betyder det at der er grundlag for ransagninger hos 
 deltagere på dk.videnskab.jura?
 
 Jeg troede egentlig d.v.j ifølge fundatsen skulle være fri moralske 
 spørgsmål - sagen stiller efter min mening en række principielle juridiske 
 spørgsmål.
 
 Er det normalt at man afviser advokatbistand ved ransagninger der kan føre 
 til straffesager, ud fra et effektivitetsargument ("Vi har ikke tid')?
 
 Er det rimeligt set ud fra en juridisk synsvinkel at afvise rekvisiti behov 
 for juridisk bistand under en sådan ransagning ud fra et 
 effektivitetsargument?
 
 Kan man forvente at en foged har den nødvendige teknologiske indsigt til at 
 bedømme hvorvidt der foreligger et lovbrud ud fra screenshots? Man skal jo 
 huske på at hvad man ser på skærmen ikke er hele historien.
 
 
 Jeg tager naturligvis forbehold for at Siffan i dette tilfælde har opfundet 
 hele historien, for at slippe af krogen - det er for så vidt ligegyldigt, 
 fordi det er spørgsmål som ville kunne blive relevante i fremtidige sager.
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Kristian Storgaard (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kristian Storgaard | 
  Dato :  24-09-02 22:50 |  
  |   
            On 24/09/02 23:18, in article
 3d90d6f9$0$10987$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk, "Esben Jensen"
 <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> wrote:
 
 > Er det normalt at man afviser advokatbistand ved ransagninger der kan føre
 > til straffesager, ud fra et effektivitetsargument ("Vi har ikke tid')?
 
 Ja. En ransagning kræver normalt en forudgående retskendelse, og den hos
 hvem der ransages har ikke krav på en advokat under ransagningen. Men det
 har jo ikke noget at gøre med denne her sag, der tilsyneladende er en sag om
 sikring af bevismidler i forbindelse med krænkelse på ophavsrettigheder -
 ikke en straffesag.
 
 > Er det rimeligt set ud fra en juridisk synsvinkel at afvise rekvisiti behov
 > for juridisk bistand under en sådan ransagning ud fra et
 > effektivitetsargument?
 
 Det kommer an på hvad du mener med effektivitetsargument. Kravet i
 retsplejeloven er, at der er risiko for at rekvisitus sletter de beviser man
 er kommet for at sikre. Det er da egentlig rimeligt nok (selvom
 rimelighedsbetragtninger ikke altid har så meget at gøre i d.v.j.)
 
 > Kan man forvente at en foged har den nødvendige teknologiske indsigt til at
 > bedømme hvorvidt der foreligger et lovbrud ud fra screenshots? Man skal jo
 > huske på at hvad man ser på skærmen ikke er hele historien.
 
 Nej, derfor kan fogeden tage en uafhængig sagkyndig med.
 
 /kristian
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Povl H. Pedersen (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Povl H. Pedersen | 
  Dato :  24-09-02 23:16 |  
  |   
            Mit problem med denne sag er:
 
 Der foretages ransagning på en adresse som ikke nødvendigvis
 har noget at gøre med serveren. Man har ikke checket hvor den IP
 adresse serveren står på befinder sig, men udelukkende baseret 
 sig på en offentlig kendt faktureringsadresse for et dansk domæne.
 Der er ingen sikkerhed for at en sådan er korrekt, og/eller i
 overensstemmelse med hvor serveren står. Mange virksomheder
 har deres server stående hos en Internetudbyder.
 
 Det vides heller ikke om den ransagede bare har sat en DNS record
 op på sit domæne for en ven.
 
 Fogeden finder heller ikke det de kom for. Så ransagningen har været
 lavet på alt for tyndt grundlag. De ransager derfor resten af hans
 hjem for at få et eller andet med. Jeg mener at have læst at der er
 piratmusik eller software i mere end 25% af alle hjem. 
 
 Jeg mener også, at kendelsen aldrig skulle have været udstedt.
 Hvordan kan man give lov til at slette alle medier med piratting
 på, og antage at der ikke findes noget som helst lovligt på
 sådanne medier ?
 
 Hvad er 10 års mail værd ? Det er tæt på uvurderligt,
 og jeg har source code til diverse software som også har kostet
 mange timer. Jeg ville miste tæt på et årsværk.
 
 Jeg synes det er OK at de knalder nogle af disse pirater, men 
 APG og dommeren bør begge gøre deres job ordentligt, og
 spille efter reglerne.
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Kristian Storgaard (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kristian Storgaard | 
  Dato :  24-09-02 23:43 |  
  |   
            On 25/09/02 0:16, in article
 slrnap1p1c.ajt.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local, "Povl H. Pedersen"
 <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:
 
 > Der foretages ransagning på en adresse som ikke nødvendigvis
 > har noget at gøre med serveren.
 
 Det er ikke en ransagning, men en fogedforretning. Der er ret stor forskel.
 
 /kristian
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 00:33 |  
  |   
            Kristian Storgaard wrote:
 
 > Det er ikke en ransagning, men en fogedforretning. Der er ret stor
 > forskel.
 
 Ah, det lyder interessant - hvad er forskellen på en ransagning og en 
 fogedforretning?
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Kristian Storgaard (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kristian Storgaard | 
  Dato :  25-09-02 00:40 |  
  |   
            On 25/09/02 1:32, in article
 3d90f63b$0$10999$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk, "Esben Jensen"
 <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> wrote:
 
 > Ah, det lyder interessant - hvad er forskellen på en ransagning og en
 > fogedforretning?
 
 En ransagning er et efterforskningsskridt, som politiet kan foretage i
 straffesager. Det er reguleret i retsplejelovens kapitel 73.
 
 Fogedforretninger hører under den civile retspleje, der er flere former, en
 den vi snakker om her er reguleret i retsplejelovens kap 57a.
 
 /kristian
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Povl H. Pedersen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Povl H. Pedersen | 
  Dato :  25-09-02 06:09 |  
  |   
            In article <B9B6B70A.EE31%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>, Kristian Storgaard wrote:
 > On 25/09/02 0:16, in article
 > slrnap1p1c.ajt.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local, "Povl H. Pedersen"
 ><povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:
 > 
 >> Der foretages ransagning på en adresse som ikke nødvendigvis
 >> har noget at gøre med serveren.
 > 
 > Det er ikke en ransagning, men en fogedforretning. Der er ret stor forskel.
 
 Men er det stadig ikke forkert at en dommer giver tilladelse på en
 fogedforretning på baggrund af en adresse fundet på nettet, fremfor
 en adresse oplyst af Internetudbyder og/eller CPR registeret ?
 
 De kunne have ramt en forkert person.
 
 Derudover ligner det de har lavet mest en ransagning, da de gik
 langt over formålet, nemlig at stoppe serveren. Om han havde
 haft lovlig eller ulovlig software havde været ligemeget for
 hans evner til at køre en piratserver. Det eneste relevante 
 for hans deling er serveren og Internetforbindelsen (som ikke
 termineredes hos ham)
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jens Myrup Pedersen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Myrup Pedersen | 
  Dato :  25-09-02 09:51 |  
  |   
             > Men er det stadig ikke forkert at en dommer giver tilladelse på en
 > fogedforretning på baggrund af en adresse fundet på nettet, fremfor
 > en adresse oplyst af Internetudbyder og/eller CPR registeret ?
 >
 > De kunne have ramt en forkert person.
 
 Det er faktisk nok (retsplejeloven) at rekvirenten (i dette tilfælde APG)
 sandsynliggør at hans rettigheder er blevet krænket. Det er ikke særligt
 stærkt, så man lever med risikoen for at ramme forkerte personer. Til
 gengæld vil man kunne få erstatning for evt. tab, tort osv. hvis der så ikke
 er noget at komme efter.
 
 Hvad man så mener om at loven er sådan - det er jo politik og hører ikke
 hjemme her :)
 
 mvh
 
 Jens
 --
 Fjern PHP i min mailadresse hvis du vil skrive direkte til mig :)
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Morten Bjergstrøm (26-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm | 
  Dato :  26-09-02 13:16 |  
  |  
 
            "Jens Myrup Pedersen" <jensPHP@control.auc.dk> skrev:
 > Det er faktisk nok (retsplejeloven) at rekvirenten (i dette
 > tilfælde APG) sandsynliggør at hans rettigheder er blevet krænket.
 Sandsynliggør er såmænd korrekt nok men det, der skal sandsynliggøres 
 er, at der er foretaget ulovlig kopiering enten erhvervsmæssigt eller i 
 stort omfang.
 -- 
 Morten                            http://miljokemi.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 08:59 |  
  |   
            Kristian Storgaard wrote:
 
 > On 25/09/02 0:16, in article
 > slrnap1p1c.ajt.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local, "Povl H. Pedersen"
 > <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote:
 > 
 >> Der foretages ransagning på en adresse som ikke nødvendigvis
 >> har noget at gøre med serveren.
 > 
 > Det er ikke en ransagning, men en fogedforretning. Der er ret stor
 > forskel.
 
 Er der egentlig det i praksis? Formålet er at skaffe beviser til en civil 
 sag og en evt. senere straffesag. Man går ud fra at den der ansøger om 
 fogedforretningen har et krav på beviser, på samme måde som hvis man havde 
 krav på betaling fra en skyldner.
 
 Som almindelig civilist kan jeg ikke se forskel på en ransagning som 
 politiet foretager, og en fogedforretning som en ophavsretsindehaver 
 foretager.
 
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Peter G C (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  25-09-02 08:07 |  
  |  
 
            "Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> skrev i en
 meddelelse news:slrnap1p1c.ajt.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
 [klip]
 > Jeg synes det er OK at de knalder nogle af disse pirater, men
 > APG og dommeren bør begge gøre deres job ordentligt, og
 > spille efter reglerne.
 Hvordan kan du fremføre en sådan kritik, når du
 1) ikke kender sagen til bunds
 2) ikke kender reglerne
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Esben Jensen (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  24-09-02 23:18 |  
  |   
            Tak for svarene, selvom mine spørgsmål måske syntes en smule moralsk 
 'ladede', var min baggrund faktisk mere en reel interesse i de juridiske 
 aspekter som er involveret. :)
 
 Kristian Storgaard wrote:
 
 > Ja. En ransagning kræver normalt en forudgående retskendelse, og den hos
 > hvem der ransages har ikke krav på en advokat under ransagningen. Men det
 > har jo ikke noget at gøre med denne her sag, der tilsyneladende er en sag
 > om sikring af bevismidler i forbindelse med krænkelse på ophavsrettigheder
 > - ikke en straffesag.
 
 Men de fremskaffede beviser kan jo bruges i en evt. senere straffesag.
 Ifølge det afsnit af retsplejeloven som ligger til grund for dette har 
 rekvisitus ret til at give sin version af sagen inden afgørelsen træffes. 
 Jeg går derfor ud fra at afgørelsen vil blive truffet på stedet i de 
 tilfælde hvor man kommer uanmeldt. 
 I betragtning af at rekvisitus har meget lidt tid til at sætte sig ind i 
 sagen, og måske har meget begrænset juridisk indsigt kan man så ikke 
 argumentere for at juridisk rådgivning er nødvendig for at rekvisitus skal 
 være i stand til at give et kvalificeret modspil? 
 
  
 >> Er det rimeligt set ud fra en juridisk synsvinkel at afvise rekvisiti
 >> behov for juridisk bistand under en sådan ransagning ud fra et
 >> effektivitetsargument?
 > 
 > Det kommer an på hvad du mener med effektivitetsargument. Kravet i
 > retsplejeloven er, at der er risiko for at rekvisitus sletter de beviser
 > man er kommet for at sikre. Det er da egentlig rimeligt nok (selvom
 > rimelighedsbetragtninger ikke altid har så meget at gøre i d.v.j.)
 
 Det er klart at hvis der er risiko for at beviser bliver slettet er det 
 rimeligt nok at man udfører forretningen med en vis hast. Men når jeg lige 
 forsøger at visualisere sådan en situation hvor rekvisitus forsøger at 
 fjerne beviser, så kræver sådanne hensyn vel næsten at man flår rekvisitus 
 væk fra hoveddøren og stormer ind uden at præsentere sig selv. 
 Hvis jeg var udsat for en sådan fogedforretning ville jeg da lige sikre mig 
 at dem der banker på rent faktisk er hvem de giver udtryk for, og høre hvad 
 argumentationen for ransagningen er. Vi snakker jo om ret voldsomme indgreb 
 på den personlige frihed.
 
 
 Lige et udsnit af Kap. 57 a:
 > Stk. 5. Er rekvisitus ikke forud blevet underrettet om forretningen, skal 
 >rekvisitus eller den, der varetager dennes interesser, jf. stk. 4, have 
 >adgang til at tilkalde en advokat. Ønsker rekvisitus eller dennes 
 >repræsentant at benytte sig af denne ret, udsættes forretningen, indtil 
 >advokaten er kommet til stede. Dette gælder dog ikke, såfremt en 
 >udsættelse af forretningen i dette øjemed vil medføre unødig forsinkelse 
 >eller en risiko som nævnt i stk. 2, 2. pkt.
 
 Det der med unødig forsinkelse er hvad jeg før hentydede til som 
 effektivitetshensyn. Kan det virkelig tolkes som "Jeg skal ud og spille 
 golf kl. 18, derfor har vi lidt travlt og kan ikke vente på en advokat"?
 Sådan lyder lovgivningen lidt i mine ører.
 
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Henning Makholm (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning Makholm | 
  Dato :  25-09-02 02:32 |  
  |   
            Scripsit Esben Jensen <esben.jon@NOSPAMget2net.dk>
 
 > I betragtning af at rekvisitus har meget lidt tid til at sætte sig ind i 
 > sagen, og måske har meget begrænset juridisk indsigt kan man så ikke 
 > argumentere for at juridisk rådgivning er nødvendig for at rekvisitus skal 
 > være i stand til at give et kvalificeret modspil? 
 
 Måske. Men det sikres til en vis grad af at fogedrettens af egen drift
 skal vejlede rekvisitus om hans retsstilling if §500. jf §653d.
 Det kan måske umiddelbart virke lidt tyndt, men man må overveje hvad
 alternativet er? At fogedretten fra begyndelsen medbringer en
 beskikket advokat efter eget valg? Vil sådan en medbragt beskikket
 mand ikke kunne opfattes som "systemets mand" ligesåvel som
 fogeddommeren selv?
 
 -- 
 Henning Makholm               "... not one has been remembered from the time
                          when the author studied freshman physics. Quite the
             contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
           explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 04:17 |  
  |   
            Henning Makholm wrote:
 
 > Scripsit Esben Jensen <esben.jon@NOSPAMget2net.dk>
 > 
 >> I betragtning af at rekvisitus har meget lidt tid til at sætte sig ind i
 >> sagen, og måske har meget begrænset juridisk indsigt kan man så ikke
 >> argumentere for at juridisk rådgivning er nødvendig for at rekvisitus
 >> skal være i stand til at give et kvalificeret modspil?
 > 
 > Måske. Men det sikres til en vis grad af at fogedrettens af egen drift
 > skal vejlede rekvisitus om hans retsstilling if §500. jf §653d.
 > Det kan måske umiddelbart virke lidt tyndt, men man må overveje hvad
 > alternativet er? At fogedretten fra begyndelsen medbringer en
 > beskikket advokat efter eget valg? Vil sådan en medbragt beskikket
 > mand ikke kunne opfattes som "systemets mand" ligesåvel som
 > fogeddommeren selv?
 > 
 
 Jo måske, men på den anden side er fogeddommeren vel den der mest af alt er 
 'systemet', det er ham der har den formelle magt, og det er set fra 
 rekvisiti synspunkt også ham som man skal 'overtale'. Er det ikke lidt søgt 
 at forvente at få rådgivning fra ham om hvilken argumentation der er mest 
 velegnet til at overtale ham til at gå igen?
 Bare det at rollerne bliver fordelt lidt, ville da nok i det mindste give en 
 illusion af lidt mere fair play. Især hvis den beskikkede advokat er den i 
 selskabet som opfører sig imødekommende og venligt.
 
 Det her er sat lidt på spidsen det ved jeg godt, men jeg tror det er noget i 
 den retning almindelige mennesker som mig tænker.
 
 
 Det er jo ikke kun et spørgsmål om hvorvidt rekvisitus skal have en chance 
 for at slippe udenom, det er jo f.eks. også et spørgsmål om at han ikke må 
 udsættes for gene eller tab som står i modsætning til rekvirentens krav. At 
 få konfiskeret hardware, software og data kan for nogle være en yderst stor 
 byrde eksempelvis økonomisk.
 Eller hvis man er ved at forhandle en vigtig kontrakt eller svigermor er på 
 besøg, kan en sådan forretning give et ret dårligt indtryk.
 
 
 Men jeg kan udmærket godt se at det er en fin balance mellem forskellige 
 parters rettigheder, som kan være svær at holde i en situation hvor der kan 
 være meget begrænset tid.
 
 Tak for svarene. :)
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Thomas de Silva (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thomas de Silva | 
  Dato :  25-09-02 08:40 |  
  |   
            > Det kan måske umiddelbart virke lidt tyndt, men man må overveje hvad
 > alternativet er? At fogedretten fra begyndelsen medbringer en
 > beskikket advokat efter eget valg?
 
 Umidelbart virker det som om der ikke skal noget alternativ til. Hvis man
 har ret til en advokat, så må de vente mens man gør et ærligt forsøg på at
 fremskaffe en sådan. Hvis de er bange for at man fjerner beviserne, så må de
 vel bare vente.
 Mit indtryk er da også at hvis man bliver anholdt af politiet og de vil
 afhøre en, og man vælger at have en advokat til stede, så må de bare vente
 med afhøringen til advokaten er der.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Morten Bjergstrøm (26-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm | 
  Dato :  26-09-02 13:12 |  
  |  
 
            Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev:
 >> Er det normalt at man afviser advokatbistand ved ransagninger der
 >> kan føre til straffesager, ud fra et effektivitetsargument ("Vi
 >> har ikke tid')? 
 > 
 > Ja. En ransagning kræver normalt en forudgående retskendelse, og
 > den hos hvem der ransages har ikke krav på en advokat under
 > ransagningen.
 Det er netop det, der ikke er tilfældet i sager om bevissikring ved 
 krænkelse af immaterialret. Dette følger af §653a stk. 5
 > Men det har jo ikke noget at gøre med denne her sag,
 > der tilsyneladende er en sag om sikring af bevismidler i
 > forbindelse med krænkelse på ophavsrettigheder - ikke en
 > straffesag.
 Tja.. Se evt. straffebestemmelserne i lov om ophavsret.
 -- 
 Morten                            http://miljokemi.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Peter G C (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  25-09-02 07:38 |  
  |  
 
            "Esben Jensen" <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d90d6f9$0$10987$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > rea721 wrote:
 >
 > > Den sag handler efter min mening om en gut der har kørt en e-donkey
 server
 > > på et tidspunkt.. uploadet / downloadet en masse "ulovlig"
 > > software...blevet taget med pølserne i kagedåsen... og piver nu over at
 > > han er blevet nabbet... og håber at "de onde" har lavet en micro
 procedure
 > > fejl, så han slipper fri af krogen... Han og mange andre har nok set for
 > > mange amerikanske krimifilm.
 Den med at slippe fri pga en lille procudurefejl bruges ikke i DK.
 >
 > Det er vel bla for at undgå at almindelige fordomme skal være et grundlag
 > for retsafgørelser at man normalt gør så meget ud af tiltaltes
 > retssikkerhed?
 Der er ingen tiltalte - det er en fogedforretning - et civilretligt
 spørgsmål.
 [klip]
 >
 > Jeg troede egentlig d.v.j ifølge fundatsen skulle være fri moralske
 > spørgsmål - sagen stiller efter min mening en række principielle juridiske
 > spørgsmål.
 Ingen principielle spørgsmål, men gode juridiske spørgsmål.
 >
 > Er det normalt at man afviser advokatbistand ved ransagninger der kan føre
 > til straffesager, ud fra et effektivitetsargument ("Vi har ikke tid')?
 Som sagt er det ikke en straffesag. Knægten fik så vidt jeg husker
 udtrykkeligt adgang til at få advokatbistand.
 >
 > Er det rimeligt set ud fra en juridisk synsvinkel at afvise rekvisiti
 behov
 > for juridisk bistand under en sådan ransagning ud fra et
 > effektivitetsargument?
 Rimeligt? Spørg i dk.politik.
 >
 > Kan man forvente at en foged har den nødvendige teknologiske indsigt til
 at
 > bedømme hvorvidt der foreligger et lovbrud ud fra screenshots?
 Klart nej. En fogeddommer kender heller ikke meget til bilkonstruktion,
 lægevidenskab, bygningskonstruktion. osv. Fogeden er jurist.
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 09:22 |  
  |   
            Peter G C wrote:
 
 
 > Der er ingen tiltalte - det er en fogedforretning - et civilretligt
 > spørgsmål.
 
 Nej men man kan hurtigt blive tiltalt, hvis fogedforretningen er 
 velbegrundet.
 
 
 
  
 > Som sagt er det ikke en straffesag. Knægten fik så vidt jeg husker
 > udtrykkeligt adgang til at få advokatbistand.
 
 Vi har kun hans egen side af historien, men ifølge hans egen udtalelse blev 
 han udtrykkeligt nægtet advokatbistand. Og så er der forøvrigt ikke tale om 
 en knægt, men om en mand med kone og 2 børn. :)
 Men nej han blev ikke nægtet at bruge sin egen telefon mens 
 fogedforretningen var i gang, hvis det er det du mener med adgang til 
 advokatbistand.
 
 
 
 >> Er det rimeligt set ud fra en juridisk synsvinkel at afvise rekvisiti
 > behov
 >> for juridisk bistand under en sådan ransagning ud fra et
 >> effektivitetsargument?
 > 
 > Rimeligt? Spørg i dk.politik.
 
 Rimeligt = bryder det med traditionen for hvordan fogedforretninger 
 foretages. Er lovgivningen rimeligt formuleret i forhold til de hensyn der 
 normalt tages til lignende situationer. Jeg ved godt at man ikke tager 
 hensyn til etik og moral herinde, men man kan vel godt have en juridisk 
 holdning til tingene. Jura bygger vel på et sæt traditioner, nogle 
 holdninger og formål? Jeg er ikke ude på at få be- eller afkræftet mine 
 egne holdninger, men snarere at få sammenlignet med noget tilsvarende i 
 lovgivningen.
 
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Peter G C (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  25-09-02 10:13 |  
  |  
 
            "Esben Jensen" <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d917251$0$256$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 [klip]
 > Nej men man kan hurtigt blive tiltalt, hvis fogedforretningen er
 > velbegrundet.
 Og? Tiltale kommer kun på tale i helt grove sager. Dem har vi vist ikke set
 nogen af endnu. Og det ændrer altså ikke ved fogedforretningens
 regelgrundlag.
 [klip]
 > > Som sagt er det ikke en straffesag. Knægten fik så vidt jeg husker
 > > udtrykkeligt adgang til at få advokatbistand.
 >
 > Vi har kun hans egen side af historien, men ifølge hans egen udtalelse
 blev
 > han udtrykkeligt nægtet advokatbistand.
 Citat fra hjemmesiden: "De informerer mig også om, at jeg har ret til at
 forlange politiets tilstedeværelse og ret til en advokat. "
 > Og så er der forøvrigt ikke tale om
 > en knægt, men om en mand med kone og 2 børn. :)
 Ok - beklager.
 > Men nej han blev ikke nægtet at bruge sin egen telefon mens
 > fogedforretningen var i gang, hvis det er det du mener med adgang til
 > advokatbistand.
 Se ovenfor.
 [klip]
 > Rimeligt = bryder det med traditionen for hvordan fogedforretninger
 > foretages.
 Ok - det er ikke den rette måde at spørge på - hvis du forstår    Spørg om
 det er sædvanligt.
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Claus P. (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Claus P. | 
  Dato :  25-09-02 14:23 |  
  |   
            
 >
 > > > Som sagt er det ikke en straffesag. Knægten fik så vidt jeg husker
 > > > udtrykkeligt adgang til at få advokatbistand.
 > >
 > > Vi har kun hans egen side af historien, men ifølge hans egen udtalelse
 > blev
 > > han udtrykkeligt nægtet advokatbistand.
 >
 > Citat fra hjemmesiden: "De informerer mig også om, at jeg har ret til at
 > forlange politiets tilstedeværelse og ret til en advokat. "
 >
 Citat længere nede fra hjemmesiden:
 
 Da jeg stadig ikke havde fået læst kendelsen igennem og på dette tidspunkt,
 hvor de ville til at beslaglægge dit og dat, følte jeg, at nu havde jeg vist
 brug for en advokat. Jeg havde jo fået fortalt at jeg havde ret til en
 sådan.
 Jeg fik også lov til at ringe til en advokat, men da jeg ikke i det daglige
 bruger advokater, og da klokken på dette tidspunkt var omkring 20:00, ville
 det jo ikke være nemt at skaffe en advokat. Jeg prøver at ringe til et par
 venner og får et nummer til en advokat's privatnummer. Da jeg forsøger at
 ringe op til den advokat begynder den IT-sagkyndige igen at snakke til mig
 og da jeg skal forsøge at svare ham og telefonen har duttet 4 gange lægger
 jeg røret på.
 Jeg ringer så til endnu en ven, for at høre om han kan finde en advokat til
 mig her og nu. Det kan han ikke men minder mig om, at jeg jo kan få
 beskikket en. Jeg afbryder så samtalen og siger til fogeden/dommeren at jeg
 på dette tidspunkt af dagen ikke kan finde en advokat og jeg derfor gerne
 vil have en beskikket får jeg at vide, at hun ikke vil udsætte sagen for at
 vente på en advokat. Hmm... Hvad skal man så gøre.
 
 Citat slut.
 
 
 > > Men nej han blev ikke nægtet at bruge sin egen telefon mens
 > > fogedforretningen var i gang, hvis det er det du mener med adgang til
 > > advokatbistand.
 >
 > Se ovenfor.
 >
 Husk at læse hele forløbet inden udtaler dig så skråsikkert.
 
 Hvordan kunne en sådan kendelse iøvrigt lyde? Giver den fri adgang
 til at gennemrode et kontor og slette evt fundne filer på stedet? Eller
 er den specifikt rettet mod et fildelingsserver på en bestemt computer?
 
 MVH CP
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 19:16 |  
  |  
 
            Peter G C wrote:
 > "Esben Jensen" <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d917251$0$256$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 
 > Citat fra hjemmesiden: "De informerer mig også om, at jeg har ret til at
 > forlange politiets tilstedeværelse og ret til en advokat. "
 Jo men da han senere finder ud af at han rent faktisk er i vanskeligheder og 
 gerne vil udnytte sin ret sker der følgende:
 > Jeg ringer så til endnu en ven, for at høre om han kan finde en advokat 
 > til mig her og nu. Det kan han ikke men minder mig om, at jeg jo kan få 
 > beskikket en. Jeg afbryder så samtalen og siger til fogeden/dommeren at 
 > jeg på dette tidspunkt af dagen ikke kan finde en advokat og jeg derfor 
 > gerne vil have en beskikket får jeg at vide, at hun ikke vil udsætte sagen 
 > for at vente på en advokat. 
 Så tilbuddet om en advokat viser sig altså at være rent symbolsk uden noget 
 reelt indhold. Eller har han ved at være samarbejdsvillig og imødekommende 
 fraskrevet sig retten til en advokat uden at være klar over det?
 > 
 > 
 > [klip]
 > 
 >> Rimeligt = bryder det med traditionen for hvordan fogedforretninger
 >> foretages.
 > 
 > Ok - det er ikke den rette måde at spørge på - hvis du forstår    Spørg
 > om det er sædvanligt.
 Jeg tror godt jeg forstår hvor du vil hen, men det kan nogle gange være 
 vanskeligt at stille de korrekte spørgsmål når man ikke har det gyldne 
 overblik over fagets tradition, metode og termer - hvis du forstår :)
 Er det sædvanligt under fogedforretninger at afvise juridisk bistand, ud fra 
 et rent effektivitetsargument - 'det er for dyrt', 'vi har 25 sager i 
 eftermiddag så vi har ikke tid', 'jeg skal spille golf kl. 18'.
 Det har for så vidt ikke noget at gøre med den konkrete sag, fordi der 
 ifølge partsindlægget ikke gives nogen argumentation, men det lader til 
 ifølge det pågældende afsnit i retsplejeloven (57 a?) at man rent faktisk 
 kan gøre det. Eller er jeg helt galt på den?
 -- 
 Esben Jensen
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                Peter G C (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  25-09-02 21:41 |  
  |  
 
            Esben Jensen skrev i news:3d91fd8f$0$69028$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
 [klip]
 > Så tilbuddet om en advokat viser sig altså at være rent symbolsk uden
 > noget reelt indhold.
 Nu strammer du den.
 [klip]
 > Jeg tror godt jeg forstår hvor du vil hen, men det kan nogle gange
 > være vanskeligt at stille de korrekte spørgsmål når man ikke har det
 > gyldne overblik over fagets tradition, metode og termer - hvis du
 > forstår :)
 Ok   
>
 > Er det sædvanligt under fogedforretninger at afvise juridisk bistand,
 > ud fra et rent effektivitetsargument - 'det er for dyrt', 'vi har 25
 > sager i eftermiddag så vi har ikke tid', 'jeg skal spille golf kl.
 > 18'.
 En hver indsigelse vurderes konkret. Det er umuligt at sige noget generelt
 om det.
 Den kritik, der fremsættes her, forekommer at være udokumenteret. Vi har kun
 historien fra en part.
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Esben Jensen (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Esben Jensen | 
  Dato :  25-09-02 22:11 |  
  |   
            Peter G C wrote:
 
 > Esben Jensen skrev i news:3d91fd8f$0$69028$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
 > 
 > [klip]
 > 
 >> Så tilbuddet om en advokat viser sig altså at være rent symbolsk uden
 >> noget reelt indhold.
 > 
 > Nu strammer du den.
 
 Jeg beklager meget at jeg ikke er i stand til at stille et spørgsmål som er 
 'korrekt' nok til at det kan besvares. Jeg forsøger som jeg mange gange har 
 givet udtryk for ikke at få en bedømmelse af den konkrete situation. Det 
 var dig der bragte den ind i billedet ved at sige at han havde fået tilbud 
 om en advokat, det mener jeg ikke du havde ret i derfor ovenstående.
 
 Jeg spørger så om man effektivt afskriver sig retten til en advokat ved at 
 samarbejde. Eksempelvis fordi tilbuddet kun gælder på det tidspunkt hvor 
 der bliver gjort opmærksom på det. Det er sgu da et meget relevant 
 spørgsmål, det kan besvares med ja eller nej.
 
 
 Hvis du mente at et ja/nej spørgsmål på nogen måde kunne opfattes som 
 ledende i den pågældende situation, ville det have været rart med en 
 begrundelse så jeg i det mindste har en chance for at forstå bevæggrundene 
 for den nogle gange meget barske tone herinde.
 
 
 
 Jeg mener selv at jeg har gjort en stor indsats for at sætte mig så meget 
 ind i tingene som muligt. Jeg har læst gruppens fundats. Jeg forstår 
 udmærket at man ikke kan tage stilling til konkrete sager, jeg har kort 
 sagt gjort mit forarbejde grundigt og jeg mener også at jeg har vist at jeg 
 har sat mig ind i tingene. Jeg forsøger også at argumentere for mine 
 motiver for at stille spørgsmålene, så det ikke kan misforstås.
 Jeg forsøger på flere måder at få en bredere viden om de ting der ligger til 
 grund for den pågældende sag, netop for ikke at tilslutte mig et eller 
 andet kor som ukritisk råber i den ene eller anden retning.
 
 Jeg har før hørt kritik om den pågældende lovgivning, og jeg forstod den 
 gang ikke kritikken sandsynligvis fordi jeg ikke havde den nødvendige 
 viden. Jeg forsøger at opnå den nødvendige viden, men det er vanskeligt når 
 man ikke ved hvordan man må spørge og hvad man skal spørge efter.
 
 
 
 > Den kritik, der fremsættes her, forekommer at være udokumenteret. Vi har
 > kun historien fra en part.
 
 Helt enig og jeg tilslutter mig ikke kritikken. Det har jeg flere gange 
 gjort opmærksom på.
 
 
 Jeg beklager at det her indlæg er langt uden for topic, men jeg føler at 
 mine motiver drages i tvivl, og jeg føler også at jeg derfor har ret til at 
 forsvare mig.
 
 
 
 -- 
 Esben Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Peter G C (26-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  26-09-02 07:27 |  
  |  
 
            "Esben Jensen" <esben.jon@NOSPAMget2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d922680$0$69023$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 [klip]
 > Jeg beklager meget at jeg ikke er i stand til at stille et spørgsmål som
 er
 > 'korrekt' nok til at det kan besvares.
 Du skal ikke beklage. Dine udtryk er blot noget farvede, og som jeg har
 anført tidligere, så er vores kendskab til sagen ganske ringe.
 > Jeg forsøger som jeg mange gange har
 > givet udtryk for ikke at få en bedømmelse af den konkrete situation. Det
 > var dig der bragte den ind i billedet ved at sige at han havde fået tilbud
 > om en advokat, det mener jeg ikke du havde ret i derfor ovenstående.
 OK - jeg mener, at han fik tilbud om at få beskikket en advokat ved starten
 på fogedforretningen.
 >
 > Jeg spørger så om man effektivt afskriver sig retten til en advokat ved at
 > samarbejde. Eksempelvis fordi tilbuddet kun gælder på det tidspunkt hvor
 > der bliver gjort opmærksom på det.
 Det må dommeren vurdere konkret.
 [klip]
 > Jeg mener selv at jeg har gjort en stor indsats for at sætte mig så meget
 > ind i tingene som muligt. Jeg har læst gruppens fundats.
 Fint!
 > Jeg forstår
 > udmærket at man ikke kan tage stilling til konkrete sager, jeg har kort
 > sagt gjort mit forarbejde grundigt og jeg mener også at jeg har vist at
 jeg
 > har sat mig ind i tingene. Jeg forsøger også at argumentere for mine
 > motiver for at stille spørgsmålene, så det ikke kan misforstås.
 > Jeg forsøger på flere måder at få en bredere viden om de ting der ligger
 til
 > grund for den pågældende sag, netop for ikke at tilslutte mig et eller
 > andet kor som ukritisk råber i den ene eller anden retning.
 >
 > Jeg har før hørt kritik om den pågældende lovgivning, og jeg forstod den
 > gang ikke kritikken sandsynligvis fordi jeg ikke havde den nødvendige
 > viden. Jeg forsøger at opnå den nødvendige viden, men det er vanskeligt
 når
 > man ikke ved hvordan man må spørge og hvad man skal spørge efter.
 Det hjælper ikke at kritisere lovgivningen i dette forum - det diskuteres i
 dk.politik.
 Du er skam ikke off-topic.
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Klaus G. (24-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus G. | 
  Dato :  24-09-02 23:06 |  
  |   
            
 "rea721" <leon@721.dk> wrote in message
 news:3d90c434$0$49388$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Den sag handler efter min mening om en gut der har kørt en e-donkey server
 > på et tidspunkt.. uploadet / downloadet en masse "ulovlig"
 software...blevet
 > taget med pølserne i kagedåsen... og piver nu over at han er blevet
 > nabbet... og håber at "de onde" har lavet en micro procedure fejl, så han
 > slipper fri af krogen... Han og mange andre har nok set for mange
 > amerikanske krimifilm.
 
 Men du må da indrømme at man høre om flere og flere sager hvor APG har
 overtrådt regler, eller har prøvet at "true/skræmme" folk til at skrive
 under på et dokument, selv om de faktisk slet ikke har beviser på, at der er
 sket noget ulovligt. Her tænker jeg specielt på Connect i Esbjerg, hvor de
 prøvede at buste alle tiltagerne, ved at sende nogle papirere ud som folk så
 skulle underskrive. Dem de direkte havde fanget var på baggrund af
 screenshots af en FTP server. De havde ikke engang Downloadet nogle filer
 for at tjekke om det nu var ulovligt det der lå på personens HD. En forældre
 til en af de tiltalte satte så spørgmålstegn ved deres bevisførelse, og så
 droppede APG tiltalen. Som sagt, så er det som om at de forsøger at skræmme
 og forvirre folk, så de på den måde kan "tvinge" en tilståelse ud af folk,
 selv om de ikke har gjort noget ulovligt.
 
 
 --
 Klaus G.  /  Seth-Enoch
 
 klaus_godt@hotmail.com0
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Peter G C (25-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter G C | 
  Dato :  25-09-02 07:34 |  
  |  
 
            "Thomas H." <thhe@sol.dk> skrev i en meddelelse
 news:amqeh9$sn3$1@sunsite.dk...
 [klip]
 > 3.
 > Hvordan får man fat i en advokat kl. 22 f.eks.? Er det
 > ikke rettens opgave/pligt at sørge for en beskikket advokat?
 Retten har et fast tilkaldekorps af advokater, der kommer springende.
 > Og kan de virkelig nægte ham en sådan ?
 Det er i henhold til lovteksten en konkret vurdering. Men som udgangspunkt:
 nej. Retten spurgte jo også i første omgang om knægten ville have en
 advokat.
 /Peter
 --
 http://www.grauslund.com
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |