|
| -Bare for sjov.. Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 24-09-02 13:37 |
|
En chauffør skal kører fra punkt A til Punkt B.
For at holde sin tidsplan skal han kører med en
gennemsnitsfart á 60 Km/t.
Vejene på den første halvdel er turen er temlig
dårlige (det er sikkert i samme kommune som jeg bor)
og det lykkes ham kun at opnå en gennemsnitsfart på
30 km/t.
-Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
halvdel af turen for at holde tidsplanen?
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Torben Frandsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 24-09-02 13:55 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> wrote
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
Tjah, takket være Einstein kan han nøjes med at holde lysets hastighed.
Torben
| |
Bjarke Dahl Ebert (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 24-09-02 13:55 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> wrote in message
news:3d905c57$0$148$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> En chauffør skal kører fra punkt A til Punkt B.
> For at holde sin tidsplan skal han kører med en
> gennemsnitsfart á 60 Km/t.
>
> Vejene på den første halvdel er turen er temlig
> dårlige (det er sikkert i samme kommune som jeg bor)
> og det lykkes ham kun at opnå en gennemsnitsfart på
> 30 km/t.
>
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
Jeg tror man skal have fat i den specielle relativitetsteori
Bjarke
| |
Kristian Damm Jensen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 24-09-02 14:36 |
|
Henrik Nielsen wrote:
>
> En chauffør skal kører fra punkt A til Punkt B.
> For at holde sin tidsplan skal han kører med en
> gennemsnitsfart á 60 Km/t.
>
> Vejene på den første halvdel er turen er temlig
> dårlige (det er sikkert i samme kommune som jeg bor)
> og det lykkes ham kun at opnå en gennemsnitsfart på
> 30 km/t.
>
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
Uendelig.
--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.
| |
Kim Ludvigsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 24-09-02 14:44 |
|
Henrik Nielsen wrote:
>
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
Beam me to B, Scotty!
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Henrik Nielsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 24-09-02 15:02 |
|
-Øv det var jo slet ikke sjovt...
Jeg ved at der er lavet bøger fyldt med lignende
opgaver.
Jeg har bare aldrig lagt mærke til titlerne.
-Kender i nogle?
-Evt nogle steder på nettet?
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Torben Frandsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 24-09-02 15:09 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> wrote
> -Øv det var jo slet ikke sjovt...
Nej, hvis du vil have sjove svar på sådan et spørgsmål skal du poste det i
dk.livssyn.newage ;~)
Torben
| |
Peter B. Juul (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 24-09-02 15:29 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> writes:
> -Kender i nogle?
Næh, men personligt kan jeg godt lide denne (som for mit vedkommende
stammer fra en anekdote om von Neumann):
To cykler kører mod hinanden fra hhv. punkt A og punkt B til punkt
C. Afstanden fra punkt A/B til punkt C er 30 km og punkt A ligger 60
km fra punkt B. Begge cykler kører (for beregningens simpelheds skyld)
med en konstant hastighed på 15 km/t.
En flue flyver fra forhjulet på den ene cykel til forhjulet på den
anden cykel og straks den lander letter den igen og flyver tilbage
For beregningens simpelheds skyld antages det, at den ikke bruger tid
på at lande og lette og at den flyver med en konstant fart af 20 km/t.
Hvilken distance har fluen tilbagelagt, når den kvases ved mødet
mellem de to forhjul?
--
Peter B. Juul, o.-.o "Hver gang jeg har åbnet for DR, stod
The RockBear. ((^)) Flemming Leth og smurte et eller andet
I speak only 0}._.{0 ind i rå lindolie."
for myself. O/ \O -Lars Jørgensen, Geek Culture.
| |
Henrik Nielsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 24-09-02 16:19 |
|
"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m3ofan8nsb.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
>
> Hvilken distance har fluen tilbagelagt, når den kvases ved mødet
> mellem de to forhjul?
Jeg har set een der minder meget om den et sted, og ved også hvordan
man nemt finder svaret.
Personligt er jeg selv mest til de lidt "dumme"
feks:
Man har 2 lige store glasskåle.
I skål 1 er der 1 amøbe
I skål 2 er der 2 amøber
En amøbe formerer sig på 3 minutter.
Det tager de 2 amøber i skål 2 2 timer at fylde
skålen helt.
Hvor lang tid tager det den ene i skål 1
at fylde skålen?
-Og så er det jeg elsker når folk svarer:
4 Timer...
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Kim Noer (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Noer |
Dato : 25-09-02 09:16 |
|
Henrik Nielsen wrote:
> Hvor lang tid tager det den ene i skål 1
> at fylde skålen?
2 timer og 3 minutter?
--
If 0 thinks it looks like O, then 0 got a problem right?
| |
Kim Noer (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Noer |
Dato : 25-09-02 12:20 |
|
Kim Noer wrote:
> 2 timer og 3 minutter?
Er det forkert?
--
If 0 thinks it looks like O, then 0 got a problem right?
| |
Henrik Nielsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 25-09-02 12:28 |
|
"Kim Noer" <kn@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:DoycnTlT7K9OBgygXTWQlg@News.GigaNews.Com...
> Kim Noer wrote:
>
> > 2 timer og 3 minutter?
>
> Er det forkert?
>
Nej, det er ganske rigtigt, for "skål 1" er jo
kun 1 generation bagud i forhold til "skål 2"
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Per Abrahamsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 24-09-02 17:30 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> writes:
> "Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
> news:m3ofan8nsb.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
>>
>> Hvilken distance har fluen tilbagelagt, når den kvases ved mødet
>> mellem de to forhjul?
>
> Jeg har set een der minder meget om den et sted, og ved også hvordan
> man nemt finder svaret.
Jeg tror den har været postet her før.
Den er lidt speciel fordi os almindelige dødelige er tvunget til at
finde den lette løsning, man skal være en von Neumann for at kunne
løse den den hårde vej. Så det er faktisk en fordel at være lidt dum.
> -Og så er det jeg elsker når folk svarer:
> 4 Timer...
Velkommen til eksponentiel vækst, en fantastisk og lidt skræmmende
verden.
| |
- wolf - (24-09-2002)
| Kommentar Fra : - wolf - |
Dato : 24-09-02 20:58 |
|
"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rjsmzzbbb3.fsf@zuse.dina.kvl.dk...
> Den er lidt speciel fordi os almindelige dødelige er tvunget til at
> finde den lette løsning, man skal være en von Neumann for at kunne
> løse den den hårde vej. Så det er faktisk en fordel at være lidt dum.
Jeg ville da ellers mene, at man er særlig dum, hvis man prøver at løse den
på den "hårde" måde. Det er da netop smart at gennemskue den simple
løsning.
- wolf -
| |
Kim Ludvigsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 24-09-02 21:20 |
|
- wolf - wrote:
>
>
> Jeg ville da ellers mene, at man er særlig dum, hvis man prøver at løse den
> på den "hårde" måde. Det er da netop smart at gennemskue den simple
> løsning.
Det er ikke usædvanligt at selv/især kloge mennesker stirrer sig blind
på den indviklede eller forkerte løsning. Se blot på den tidligere
diskussion, vi havde her i gruppen, om isbjerge og vandstigning.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Bjarke Dahl Ebert (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 24-09-02 22:59 |
|
"Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> wrote in message
news:3D90C8F4.20E1@mail.dk...
> Det er ikke usædvanligt at selv/især kloge mennesker stirrer sig blind
> på den indviklede eller forkerte løsning. Se blot på den tidligere
> diskussion, vi havde her i gruppen, om isbjerge og vandstigning.
Hov - det har jeg ikke set!?
Med fare for at sætte bemeldte diskussion igang igen - hvad sker der da
med vandstanden i et badekar medens et "isbjerg" deri smelter?
Jeg synes selv at "ingenting" virker indlysende (isbjerget fortrænger sin
egen mængde vand).
Men hvorfor skulle vandstanden så stige når "polerne smelter"? Fordi isen
"står på bunden"?
Det minder mig om noget jeg har tænkt over (og mener at have "løsningen"
på):
To ens både, hver med en kæmpetung papegøje ombord. Den ene flyver rundt,
den anden sidder stille. Hvilken båd stikker dybest? Betyder det noget om
den flyvende papegøje flyver rundt ude på dækket eller inde i kahytten?
Mvh. Bjarke
| |
Kim Ludvigsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 25-09-02 00:17 |
| | |
Kim Hansen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Hansen |
Dato : 25-09-02 07:58 |
|
"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk> writes:
> To ens både, hver med en kæmpetung papegøje ombord. Den ene flyver rundt,
> den anden sidder stille. Hvilken båd stikker dybest? Betyder det noget om
> den flyvende papegøje flyver rundt ude på dækket eller inde i kahytten?
Den båd med den flyvende tunge papegøje vil ligge og vippe, mest hvis
papegøjen flyver rundt indenfor.
--
Kim Hansen | |\ _,,,---,,_ | Det er ikke
Dalslandsgade 8, A708 | /,`.-'`' -. ;-;;,_ | Jeopardy.
2300 København S | |,4- ) )-,_. ,\ ( `'-' | Svar _efter_
Phone: 32 88 60 86 | '---''(_/--' `-'\_) | spørgsmålet.
| |
Jeppe Stig Nielsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 25-09-02 12:54 |
|
Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
> Med fare for at sætte bemeldte diskussion igang igen - hvad sker der da
> med vandstanden i et badekar medens et "isbjerg" deri smelter?
> Jeg synes selv at "ingenting" virker indlysende (isbjerget fortrænger sin
> egen mængde vand).
>
> Men hvorfor skulle vandstanden så stige når "polerne smelter"? Fordi isen
> "står på bunden"?
Ja, det er indlysende at når is der flyder i 0 °C varmt vand, smelter,
og smeltevandet forbliver 0 °C, så hverken stiger eller falder vand-
standen.
Mht. havstigninger skal man, som du er inde på, også tage i betragt-
ning hvad der sker når is der hviler på et kontinent (Antarktis eller
Grønland fx) ender i havet pga. smeltning. Desuden skal man tænke på
at havvandet i sig selv kan udvide sig (eller trække sig sammen) når
det opvarmes. (Det er jo ved 4 °C at vand fylder mindst.)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Klaus Alexander Seis~ (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 25-09-02 12:58 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Det er jo ved 4 °C at vand fylder mindst.
Har det noget at sige om vand er salt eller ej i denne forbindelse?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Jeppe Stig Nielsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 25-09-02 13:53 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Ja, det er indlysende at når is der flyder i 0 °C varmt vand, smelter,
> og smeltevandet forbliver 0 °C, så hverken stiger eller falder vand-
> standen.
Her er en anden opgave der kan interessere folk der trænger til øvelse
i Archimedes' lov:
En mand befinder sig i en robåd på en sø. I robåden ligger der en stor
kampesten. Manden smider nu stenen over bord. Hvad sker der så med vand-
standen i søen?
(a) Den stiger
(b) Den falder
(c) Vandstanden forbliver den samme
En del menneskers intuition om dette svar er forkert.
Til pedanterne: Kampestenen er konveks og af et materiale med højere
densitet end vand.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter B. Juul (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 25-09-02 14:04 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> En mand befinder sig i en robåd på en sø. I robåden ligger der en stor
> kampesten. Manden smider nu stenen over bord. Hvad sker der så med vand-
> standen i søen?
> (a) Den stiger
> (b) Den falder
> (c) Vandstanden forbliver den samme
I de fleste søer vil jeg tro, at den falder.
I det kampestenen rammer bunden, roder den op i mudderet og frigiver
sandsynligvis en del gas, der bobler op til overfladen og blander sig
med atmosfæren og nu ikke længere løfter søen.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Tryk NO NO NO NO NO NO, herefter er telefonen i
The RockBear. ((^)) 'Normal stilling'"
I speak only 0}._.{0 - Fra TDM-vejledning om opsætning
for myself. O/ \O af mobiltelefon.
| |
Jeppe Stig Nielsen (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-09-02 16:15 |
|
"Peter B. Juul" wrote:
>
> I de fleste søer vil jeg tro, at den falder.
>
> I det kampestenen rammer bunden, roder den op i mudderet og frigiver
> sandsynligvis en del gas, der bobler op til overfladen og blander sig
> med atmosfæren og nu ikke længere løfter søen.
Æhj, du opfinder alle mulige fænomener der naturligvis ikke forekommer
i »min« sø.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 25-09-02 14:08 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> En mand befinder sig i en robåd på en sø. I robåden ligger der en stor
> kampesten. Manden smider nu stenen over bord. Hvad sker der så med vand-
> standen i søen?
> (a) Den stiger
> (b) Den falder
> (c) Vandstanden forbliver den samme
Tja, (c) kan ihvertfald udelukkes, for mens stenen befinder sig i
båden er det dens vægt der er afgørende for hvordan den påvirker
vandstanden, mens det nede på bunden er dens rumfang.
Efter noget omtanke vil jeg derfor svare b:
I stedet for den voldelige udsmidning af af stenen kan vi forestille
os at vi firer den stille og roligt ned med et uendelig let og tyndt
tov.
Så har eksperimentet tre faser:
1: Vi lemper stenen ud over rælingen og ned i vandet ud for
skibssiden. Det sker der ingen ændring af vandstanden ved;
den flydende kombination båd+sten fortrænger uanset sin facon lige
så meget vand som svarer til sin vægt. [Jeg antager her at
luftens massefylde kan negligeres].
2: Vi firer langsomt nedad indtil stenen hænger i tovet 1 mm over
søbunden. Stadig ingen ændring.
3: Vi giver slip på tovet. Stenen bliver hvor den er, men båden giver
et hop og stiger i vandet. Derfor må vandstanden falde i løbet af
denne fase.
--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."
| |
Peter B. Juul (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 25-09-02 00:48 |
|
"- wolf -" <wolf@blazingangles.com.nospam> writes:
> Jeg ville da ellers mene, at man er særlig dum, hvis man prøver at løse den
> på den "hårde" måde. Det er da netop smart at gennemskue den simple
> løsning.
Anekdoten om Neumann går på, at han svarede næsten øjeblikkeligt og at
spørgeren så sagde "Øv, du kendte tricket."
Til hvilket han skulle have svaret "Hvilket trick? Jeg beregnede bare
den uendelige talrække."
Men det er - som de fleste anekdoter - nok løgn. Enten at det er sket
eller at det var det han gjorde.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Please do not put words or intentions in my mouth
The RockBear. ((^)) to which I do not subscribe; I get in enough
I speak only 0}._.{0 trouble with what I do say, I don't need help in
for myself. O/ \O that area by adding things I didn't say." -jms
| |
Jens Axel Søgaard (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Jens Axel Søgaard |
Dato : 25-09-02 01:46 |
|
Peter B. Juul wrote:
> "- wolf -" <wolf@blazingangles.com.nospam> writes:
>
>> Jeg ville da ellers mene, at man er særlig dum, hvis man
>> prøver at løse den på den "hårde" måde. Det er da netop
>> smart at gennemskue den simple løsning.
>
> Anekdoten om Neumann går på, at han svarede næsten
> øjeblikkeligt og at spørgeren så sagde "Øv, du kendte
> tricket."
>
> Til hvilket han skulle have svaret "Hvilket trick? Jeg
> beregnede bare den uendelige talrække."
>
> Men det er - som de fleste anekdoter - nok løgn. Enten at
> det er sket eller at det var det han gjorde.
Skidt med det - historien er både god og plausibel.
Når man løser et problem består det som hovedregel af
to faser. Den første, hvor man skal finde en plan. Den
anden i udførelsen af planen.
Mange matematiske gåder kan løses ved hjælp af standard-
teknikker. Kender man standardteknikkerne vil man være til-
bøjelig til at sige: "Nååh. Jeg skal jo bare regne på ...",
i dette tilfælde en (nem) uendelig række.
Kender man ikke standardteknikkerne er man tvunget til at
kigge nøje på problemet, for at finde en genvej uden brug
af "højere" matematik.
Garvede gådeløsere bør dog vide, at denne type gåder typisk
har en genvej; og bør derfor selvom de har med en
standardteknik allerede har en plan, se sig om efter en nemmere
plan.
At von Neumann var kvik vidner denne historie om:
> The mathematician Polya said "Johnny was the only student I
> was ever afraid of."
The story I heard is that once during a class, Polya mentioned an open
problem [altså et problem, som ingen kendte løsningen på]
which he considered very difficult and then passed on to other
things. After five minutes, von Neumann raised his hand, came to the
board, and without saying a word, wrote out a short but complete proof of
the conjecture. Polya recalled many years later: "I was never afraid of my
students, but after that, I was afraid of von Neumann".
Kilde:
http://www.lns.cornell.edu/spr/1999-10/msg0018878.html
(her nævnes trådens gåde også)
--
Jens Axel Søgaard
| |
Henning Makholm (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 25-09-02 02:05 |
|
Scripsit pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
> Anekdoten om Neumann går på, at han svarede næsten øjeblikkeligt og at
> spørgeren så sagde "Øv, du kendte tricket."
> Til hvilket han skulle have svaret "Hvilket trick? Jeg beregnede bare
> den uendelige talrække."
> Men det er - som de fleste anekdoter - nok løgn.
Ja, for arbejdet i den besværlige metode består jo ikke så meget i at
summere rækken - det er blot en geometrisk række, som jo har en simpel
lukket sumformel - som at komme frem til et udtryk for den.
I detaljer: De to cykler starter med en afstand på A0, og kører begge
med hastigheden vc. Fluen flyver med hastigheden vf.
1. I første ben af fluens flugt nærmer fluen sig en cykel med relativ
hastighed vc+vf. Det tager tid A0/(vc+vf) før det sker.
2. Derfor er længden af første ben vf*A0/(vc+vf) = A0 * vf/(vc+vf)
3. Lige efter første ben er cyklernes afstand krympet til
A1 = A0 - 2vc*A0/(vc+vf) = A0(1-2vc/(vc+vf))
4. Af symmetrigrunde må længden af andet ben være A1 * vf/(vc+vf)
og så fremdeles.
5. Svaret må altså være
sum fra n=0 til oo af A0 * (1-2vc/(vc+vf))^n * vf/(vc+vf)
= A0 * vf/(vc+vf) * sum fra n=0 til oo af (1-2vc/(vc+vf))^n
6. Pyha. Men *nu* skal vi bare udregne den uendelige række. Vi plopper
ind i løsningsformlen og reducerer:
A0 * vf/(vc+vf) * 1 / (1 - (1-2vc/(vc+vf)))
= A0 * vf/(vc+vf) / ( 2vc/(vc+vf) )
= A0 * vf/2vc
At von Neumann - eller en hvilken som helst anden matematiker der er i
stand til at summere kvotientrækker - skulle have betegnet denne
metode som "Hvilket trick? Jeg udførte bare første halvdel af trin 6"
lyder højst tvivlsomt.
--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."
| |
Martin Ehmsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Martin Ehmsen |
Dato : 25-09-02 10:19 |
|
On Wed, 25 Sep 2002 01:47:37 +0200, Peter B. Juul wrote:
> Anekdoten om Neumann går på, at han svarede næsten øjeblikkeligt og at
> spørgeren så sagde "Øv, du kendte tricket."
>
> Til hvilket han skulle have svaret "Hvilket trick? Jeg beregnede bare
> den uendelige talrække."
Det er ikke helt den korrekt ordlyd (iflg. mange beretninger, men man kan
jo aldrig være sikker medmindre man spørger von Neumann... Den ordlyd
som jeg kender er:
Two trains 200 miles apart are moving toward each other; each one is going
at a speed of 50 miles per hour. A fly starting on the front of one of
them flies back and forth between them at a rate of 75 miles per hour. It
does this until the trains collide and crush the fly to death. What is the
total distance the fly has flown?
When this problem was posed to John von Neumann, he immediately replied,
"150 miles." "It is very strange," said the poser, "but nearly everyone
tries to sum the infinite series." "What do you mean, strange?" asked Von
Neumann. "That's how I did it!"
Hvis man kan lide flere af den slags enekdoter, så besøg:
http://www.math.utah.edu/~cherk/mathjokes.html eller
http://math.furman.edu/~mwoodard/mqs/mquot.shtml
Mvh
Martin
--
You know you're a Linux geek when...
When you hear the words 'Fresh meat' you think of software.
- segfault
| |
Peter B. Juul (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 25-09-02 10:29 |
|
Martin Ehmsen <thames@get2net.dk> writes:
> > Til hvilket han skulle have svaret "Hvilket trick? Jeg beregnede bare
> > den uendelige talrække."
>
> Det er ikke helt den korrekt ordlyd (iflg. mange beretninger, men man kan
> jo aldrig være sikker medmindre man spørger von Neumann...
Den jeg fyrede af er fra bogen "A Beautiful Mind", som vist er
notorisk upålidelig - men væsentligt mere pålidelig fsv. angår John
Nash, end den efterfølgende film.
(I filmen dukker cykelfluevarianten op på et underligt meningsløst
sted, btw.)
--
Peter B. Juul, o.-.o "En stærkt medvirkende Aarsag til Sprogets Forfald har
The RockBear. ((^)) vi her i Landet i en national Særegenhed, som jeg ikke
I speak only 0}._.{0 ved, at jeg har truffet i noget andet Land: Frygten for
for myself. O/ \O at skabe sig ved at tale korrekt." - Johannes V. Jensen
| |
Martin Ehmsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Martin Ehmsen |
Dato : 25-09-02 12:12 |
|
On Wed, 25 Sep 2002 11:28:35 +0200, Peter B. Juul wrote:
> Den jeg fyrede af er fra bogen "A Beautiful Mind", som vist er notorisk
> upålidelig - men væsentligt mere pålidelig fsv. angår John Nash, end den
> efterfølgende film.
>
> (I filmen dukker cykelfluevarianten op på et underligt meningsløst sted,
> btw.)
Sjovt du nævner det. Jeg sad faktisk og så filmen i går aftes for anden
gang. Jeg lagde netop mærke til historien og du har helt ret i at den
kommer på et underligt sted. Han har netop snakket med en fyr som ville
have Nash til kigge på en af sine egne teorier (dvs. fyren er ikke helt
uden omløb i hovedet og vil uden tvivl have hørt historien før) og så
sidder Nash ved et bord i biblioteket og fortæller denne fyr og to andre,
denne ret banale historie.
Men filmen (set som film og ikke som autentisk beretning om John Nash) er
rigtigt god. Jeg synes Russel Crowe fortjente den Oscar for sit skuespil!
Martin
--
You know you're a Linux geek when...
When you hear the words 'Fresh meat' you think of software.
- segfault
| |
Peter B. Juul (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 25-09-02 12:48 |
|
Martin Ehmsen <thames@get2net.dk> writes:
> Men filmen (set som film og ikke som autentisk beretning om John Nash) er
> rigtigt god. Jeg synes Russel Crowe fortjente den Oscar for sit skuespil!
Ja, men det kunne han ikke få, for han er ikke neget.
--
Peter B. Juul, o.-.o "At least he's out of your nose."
The RockBear. ((^)) "HAIR!"
I speak only 0}._.{0 "Well, that's what I meant, at least he's out of
for myself. O/ \O your nosehair." -D'Argo and Crichton, Farscape.
| |
Jeppe Stig Nielsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 24-09-02 19:54 |
|
Per Abrahamsen wrote:
>
> >> Hvilken distance har fluen tilbagelagt, når den kvases ved mødet
> >> mellem de to forhjul?
> >
> > Jeg har set een der minder meget om den et sted, og ved også hvordan
> > man nemt finder svaret.
>
> Jeg tror den har været postet her før.
>
> Den er lidt speciel fordi os almindelige dødelige er tvunget til at
> finde den lette løsning, man skal være en von Neumann for at kunne
> løse den den hårde vej. Så det er faktisk en fordel at være lidt dum.
Nå ja, man skal bare sige at det tager 2 timer for cyklerne at nå
hinanden, og at fluen derfor flyver 2×20 km = 40 km (idet den jo
flyver med konstant fart).
Hvis man skal ind på det trælse (Zenons paradokser minder det om), kan
man jo spørge hvor mange gange fluen vender før den kvases.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Makholm (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 25-09-02 14:02 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Her er en anden opgave der kan interessere folk der trænger til øvelse
> i Archimedes' lov:
Med fare for at dumme sig.
> En mand befinder sig i en robåd på en sø. I robåden ligger der en stor
> kampesten. Manden smider nu stenen over bord. Hvad sker der så med vand-
> standen i søen?
Under antagelse at båden er stor nok vil stenen i båden fortrænge en
mængde vand svarende til stenens vægt men stenen i vandet vil
fortrænge en mængde vand svarende til stenens volumen.
Altså:
> (b) Den falder
--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
peter@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |
| |
Per Abrahamsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 25-09-02 16:20 |
|
pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) writes:
> Martin Ehmsen <thames@get2net.dk> writes:
>
>> Men filmen (set som film og ikke som autentisk beretning om John Nash) er
>> rigtigt god. Jeg synes Russel Crowe fortjente den Oscar for sit skuespil!
>
> Ja, men det kunne han ikke få, for han er ikke neget.
Og også lidt fordi han havde fået en komplet ufortjent Oscar året før.
| |
Stefan Holm (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Stefan Holm |
Dato : 25-09-02 17:02 |
|
Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> Og også lidt fordi han havde fået en komplet ufortjent Oscar året
> før.
Var den ikke fordi, han blev snydt året før året før?
--
"Mmm... imaginary brain friend."
| |
Jeppe Stig Nielsen (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-09-02 16:20 |
|
Peter Makholm wrote:
>
> > En mand befinder sig i en robåd på en sø. I robåden ligger der en stor
> > kampesten. Manden smider nu stenen over bord. Hvad sker der så med vand-
> > standen i søen?
>
> Under antagelse at båden er stor nok vil stenen i båden fortrænge en
> mængde vand svarende til stenens vægt men stenen i vandet vil
> fortrænge en mængde vand svarende til stenens volumen.
>
> Altså:
>
> > (b) Den falder
Ja, sådan er det.
Idet stenen (under de givne forudsætninger) synker, vil den fortrænge
en mindre vandmængde på bunden (svarende til sit volumen) end den gjorde
i båden (hvor den fortængte vand svarende til sin vægt).
Hvis stenen flyder efter at være smidt over bord (fx fordi stenen til-
fældigvis har form som et skibsskrog og tilfældigvis lander med kølen
nedad), ændrer søens vandstand sig ikke.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Søren (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Søren |
Dato : 24-09-02 16:20 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> wrote in message
news:3d905c57$0$148$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> En chauffør skal kører fra punkt A til Punkt B.
> For at holde sin tidsplan skal han kører med en
> gennemsnitsfart á 60 Km/t.
>
> Vejene på den første halvdel er turen er temlig
> dårlige (det er sikkert i samme kommune som jeg bor)
> og det lykkes ham kun at opnå en gennemsnitsfart på
> 30 km/t.
>
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
>
90 km/t
Kald mig bare dum.
Søren
| |
Henrik Nielsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 24-09-02 16:31 |
|
"Søren" <madklub@fjernwanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:ampvsc$lmk$1@sunsite.dk...
> >
> 90 km/t
>
> Kald mig bare dum.
>
Det kunne jeg aldrig finde på.. (Seriøst)
-men ud fra de andre svar kan du sikkert ser at der må være noget galt..
Hint: Tænk på tiden, han bruger på første halvdel af turen.
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Jesper G. Poulsen (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 24-09-02 16:55 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> wrote in message
news:3d90852c$0$62705$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hint: Tænk på tiden, han bruger på første halvdel af turen.
Better hint: Sæt afstanden mellem A og B til 60km.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Søren (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Søren |
Dato : 24-09-02 17:02 |
|
"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote in message
news:3d908ade$0$291$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Better hint: Sæt afstanden mellem A og B til 60km.
>
> --
> Med venlig hilsen/best regards
> Jesper G. Poulsen
Det dæmrer...
Søren
| |
Ivar (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 24-09-02 22:58 |
|
Søren skrev:
> 90 km/t
ENIG !
Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
Hvorfor ikke tage gennemsnittet over stækningen ?
Hvis man kører 30 km med 30km/t og 30 km med
90 km/t, har man i gennemsnit kørt hver km med
60 km/t !
Ivar
| |
Henning Makholm (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-09-02 23:08 |
|
Scripsit "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk>
> Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
> at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
> Hvorfor ikke tage gennemsnittet over stækningen ?
> Hvis man kører 30 km med 30km/t og 30 km med
> 90 km/t, har man i gennemsnit kørt hver km med
> 60 km/t !
Interessant koncept. Jeg går ud fra at du mere præcist definerer din
gennemsnitshastighed ved at integrere momentanhastigheden over
længdeaksen og dele med den totale afstand. Men hvordan definerer
du så momentanhastigheden?
--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."
| |
Bjarke Dahl Ebert (24-09-2002)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 24-09-02 23:24 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
news:3d90dfb7$0$49404$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Søren skrev:
> > 90 km/t
> ENIG !
>
> Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
> at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
> Hvorfor ikke tage gennemsnittet over stækningen ?
> Hvis man kører 30 km med 30km/t og 30 km med
> 90 km/t, har man i gennemsnit kørt hver km med
> 60 km/t !
Heh .
Måske fordi det er tiden der er i nævneren af km/t?
Selvom vi midler over strækning, får vi:
De første x km: 2 min/km
De sidste x km: 2/3 min/km
Gennemsnit, vægtet efter km: (2min/km + 2/3 min/km) / 2 = 4/3 min/km.
Dette er altså gennemsnitstiden pr. strækning
Hvis man tager gennemsnitsstrækningen pr. tid, får man "det samme", nemlig
45 km/t.
Det kom faktisk lidt bag på mig!
Så forskellen opstår ikke ved om man midler strækning over tid, eller tid
over strækning.
Den opstår derimod ved om det er TID eller FART, man midler over
strækningen. Så det er egentlig lidt noget vrøvl at kalde det
gennemsnitsFART, er det ikke? Det skulle være "gennemsnits-KM pr time".
Eller rettere: "(gennemsnits-km) pr. time" er ikke det samme som
"gennemsnits-(km pr. time)"
Mvh. Bjarke
| |
Jonas Møller Larsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 25-09-02 00:26 |
|
Ivar wrote:
> Hvorfor ikke tage gennemsnittet over stækningen ?
Fordi så ville chaufføren komme for sent.
--
Jonas Møller Larsen
| |
Bertel Lund Hansen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 25-09-02 06:12 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev:
>Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
>at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
Logik?
>Hvorfor ikke tage gennemsnittet over stækningen ?
>Hvis man kører 30 km med 30km/t og 30 km med
>90 km/t, har man i gennemsnit kørt hver km med
>60 km/t !
Det er ikke en hensigtsmæssig måde at benytte gennemsnit på selv
om der ikke er noget som sådan der forbyder dig at gøre det. Hvis
du fortæller nogen at du har kørt en strækning med 60 km/t i
gennemsnit, vil de forvente at du klarede 60 km på 1 time. Med
dit 30-90-gennemsnit tager det jo 1 time og 20 minutter.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jeppe Stig Nielsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 25-09-02 13:07 |
|
Ivar wrote:
>
> > 90 km/t
>
> ENIG !
>
> Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
> at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
I det oprindelige spørgsmål stod: Vejene på den første halvdel af
turen er temmelig dårlige, og det lykkes ham kun at opnå en gennem-
snitsfart på 30 km/h.
Hvis man opfatter »første halvdel af turen« som »første halvdel af
den *tid* turen vil komme til at tage i alt«, så har du ret i at han
skal køre 90 km/h i den sidste halvdel af tiden.
Hvis man kører 30 km/h i et tidsrum, og dernæst kører 90 km/h i et
lige så langt tidsrum, så har éns middelfart været 60 km/h.
Men den mest naturlige fortolkning af spørgsmålet er at »første halv-
del af turen« betyder »halvdelen af den strækning der skal tilbage-
lægges«. Ifølge min ubegribelige mening.
NB! Det er ikke en tvist om betydningen af gennemsnitshastighed.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Per Abrahamsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 25-09-02 16:26 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:
> Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
> at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
Min cykelcomputer.
Jeg har 5 km ud af byen, og yderligere 15 km til arbejde. Men når
computeren skal regne gennemsnitshastigheden ud tæller de først 5 km
(der er langsomme på grund af vejkryds m.m.) meget mere end de sidste
hurtige 15 km.
Det synes jeg er snyd. Jeg vil have en ny cykelcomputer der vægter
efter afstand i stedet for tid.
| |
Jeppe Stig Nielsen (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-09-02 16:32 |
|
Per Abrahamsen wrote:
>
> > Hvem har fortalt alle "de kloge hoveder" her i gruppen
> > at gennemsnits-hastighed skal tages over tid ?
>
> Min cykelcomputer.
>
> Jeg har 5 km ud af byen, og yderligere 15 km til arbejde. Men når
> computeren skal regne gennemsnitshastigheden ud tæller de først 5 km
> (der er langsomme på grund af vejkryds m.m.) meget mere end de sidste
> hurtige 15 km.
>
> Det synes jeg er snyd. Jeg vil have en ny cykelcomputer der vægter
> efter afstand i stedet for tid.
Lad os (for at vælge nogle nemme tal) sige at du kører 10 km/h i byen,
men 30 km/h på landet. Så tager de første 5 km nemlig ½ time, og de
sidste 15 km også ½ time. Her viser din nuværende cykelcomputer rime-
ligvis at du har kørt 20 km/h (du har faktisk kørt 20 km i løbet af
én time).
Ville du have at din cykelcomputer skulle vise 25 km/h?
(De 25 får jeg som (5·10+15·30)/(5+15), et vægtet gennemsnit.)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henning Makholm (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 27-09-02 16:49 |
|
Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Per Abrahamsen wrote:
> > Det synes jeg er snyd. Jeg vil have en ny cykelcomputer der vægter
> > efter afstand i stedet for tid.
> Lad os (for at vælge nogle nemme tal) sige at du kører 10 km/h i byen,
> men 30 km/h på landet. Så tager de første 5 km nemlig ½ time, og de
> sidste 15 km også ½ time. Her viser din nuværende cykelcomputer rime-
> ligvis at du har kørt 20 km/h (du har faktisk kørt 20 km i løbet af
> én time).
Hvis du nu giver Per sin sære cykelcomputer kan det være han kan
skaffe dig en nykalibreret sarkasmograf til gengæld.
--
Henning Makholm "Manden med det store pindsvin er
kommet vel ombord i den grønne dobbeltdækker."
| |
Jeppe Stig Nielsen (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 27-09-02 17:27 |
|
Henning Makholm wrote:
>
> Hvis du nu giver Per sin sære cykelcomputer kan det være han kan
> skaffe dig en nykalibreret sarkasmograf til gengæld.
Nå ja, det har du ret i. Men måske er mit indlæg alligevel relevant
for folk som Ivar der startede med at snakke om gennemsnit mht.
strækning. Men måsker var han også sarkastisk?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Henrik Nielsen (25-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 25-09-02 22:48 |
|
Hvis der er andre end mig der syntes om opgaver som disse,
kan jeg oplyse om at jeg lige har fået en bog
"Er du rigtig klog" af James Fixx udgivet af forlaget Bogan
I den findes både en udgave af "gennemsnitsfarten" "amøberne"
og "fluen & cyklerne" (dog her i en udgave med en turbo-flue
der flyver med 120 km/t imellem to biler)
-Der er også een mere af de "dumme"
"Et skib ligger for anker. Ned langs siden hænger en stige
med 30 cm. mellem hvert trin. Tidevandet stiger med 24 cm. i timen.
Hvor meget af stigen vil være oven for vandet efter seks timers
forløb, hvis man antager, at der var 2,40 m over vandoverfladen
da tidevandet begyndte at stige?"
-Jeg efterlyser stadig lignende bøger..
(Måske ikke med formange af samme type som ovenstående,
de er lidt for dumme)
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Kim Ludvigsen (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 26-09-02 00:12 |
|
Henrik Nielsen wrote:
>
> Hvis der er andre end mig der syntes om opgaver som disse,
De er da meget sjove, der er normalt altid mindst en, der dumper i.
> -Der er også een mere af de "dumme"
> "Et skib ligger for anker. Ned langs siden hænger en stige
> med 30 cm. mellem hvert trin. Tidevandet stiger med 24 cm. i timen.
> Hvor meget af stigen vil være oven for vandet efter seks timers
> forløb, hvis man antager, at der var 2,40 m over vandoverfladen
> da tidevandet begyndte at stige?"
Det kommer vel an på, hvor stram ankerkæden er, og hvor stærkt ankeret
er fortøjret i havbunden?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
| |
Henrik Nielsen (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 26-09-02 05:53 |
|
"Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3D9242BF.1514@mail.dk...
>
> Det kommer vel an på, hvor stram ankerkæden er, og hvor stærkt ankeret
> er fortøjret i havbunden?
>
> --
> Mvh. Kim Ludvigsen
Sådan hvade jeg ikke lige tænkt på det
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Kristian Damm Jensen (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 26-09-02 08:13 |
|
Kim Ludvigsen wrote:
>
> Henrik Nielsen wrote:
> >
> > Hvis der er andre end mig der syntes om opgaver som disse,
>
> De er da meget sjove, der er normalt altid mindst en, der dumper i.
>
> > -Der er også een mere af de "dumme"
> > "Et skib ligger for anker. Ned langs siden hænger en stige
> > med 30 cm. mellem hvert trin. Tidevandet stiger med 24 cm. i timen.
> > Hvor meget af stigen vil være oven for vandet efter seks timers
> > forløb, hvis man antager, at der var 2,40 m over vandoverfladen
> > da tidevandet begyndte at stige?"
>
> Det kommer vel an på, hvor stram ankerkæden er, og hvor stærkt ankeret
> er fortøjret i havbunden?
Næppe. Ingen ansvarlig kaptajn lægger mindre ankerkæde ud end 4 gange
vanddybden, som regel mere. Og han sørger for at tage højde for
tidevand!
--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.
| |
Peter Makholm (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-09-02 09:09 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> writes:
> kan jeg oplyse om at jeg lige har fået en bog
> "Er du rigtig klog" af James Fixx udgivet af forlaget Bogan
Den har jeg også liggende der hjemme.
Jeg synes ofte at den slags bøger fokuserer for meget på 'find
mønsteret'-opgaver. Altså opgaver hvor man har et 3x3-kvadrat hvor de
8 felter er udfyldt med et symbol og man så skal gætte hvilket symbol
det sidste felt skal udfyldes med.
Jeg tror ofte jeg har kunne komme med plausible forklaringer på alle
mulighederne og har aldrig fattet hvorfor en af løsningerne er mere
rigtig end de andre.
Måske er det også det der er pointen med den slags opgaver.
--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Peeka Himanen
| |
Henrik Nielsen (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Henrik Nielsen |
Dato : 26-09-02 11:28 |
|
"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87d6r16uku.fsf@xyzzy.adsl.dk...
>
> Jeg synes ofte at den slags bøger fokuserer for meget på 'find
> mønsteret'-opgaver. Altså opgaver hvor man har et 3x3-kvadrat hvor de
> 8 felter er udfyldt med et symbol og man så skal gætte hvilket symbol
> det sidste felt skal udfyldes med.
>
Det er vel en "mensa" -ting, fordi den ikke stiller krav om regne-,
eller læsefærdigheder.
Jeg må indrømme at jeg heller ikke er vild med dem.
Og heller ikke med den hvor man lægger nogle tændstikker
op i feks. kvadrater og der bliver spurge hvor få tændstikker
skal man fjerne for at ....
Jeg har bare det problem at jeg ikke har gået så mange år
i skole, og når jeg var der deltog jeg minimalt.
Derfor er jeg næsten altid nødt til at finde "fidusen" for at
kunne løse opgaverne, lige så snart der kommer mere end
eet bogstav ind i et regnestykke, "falder" jeg af.
Der er derfor jeg efterlyser flere bøger, fordi opgaver som
"fluen" "amøberne" og lign. syntes jeg er sjove, og der kan
godt være at jeg bruger meget længere til på at gennemskue
dem end de fleste her i gruppen, men hvis det var for let,
ville jeg heller ikke syntes det var sjovt.
--
Henrik Nielsen
Config@hardware.dk
--*Størrelsen på en fil er ikke nødvendigvis proportional*--
--*med det kaos den kan forårsage.* --
| |
Peter Makholm (26-09-2002)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-09-02 11:33 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> writes:
> Jeg må indrømme at jeg heller ikke er vild med dem.
> Og heller ikke med den hvor man lægger nogle tændstikker
> op i feks. kvadrater og der bliver spurge hvor få tændstikker
> skal man fjerne for at ....
Dem med tændstikkerne har jeg det bedre med. Det er mere klart hvornår
man har fundet en korrekt løsning.
--
Peter Makholm | If you can't do any damage as root, are you still
peter@makholm.net | really root?
http://hacking.dk | -- Derek Gladding about SELinux
| |
Henning Makholm (27-09-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 27-09-02 14:12 |
|
Scripsit "Henrik Nielsen" <config@hardware.dk>
> -Der er også een mere af de "dumme"
> "Et skib ligger for anker. Ned langs siden hænger en stige
> med 30 cm. mellem hvert trin. Tidevandet stiger med 24 cm. i timen.
> Hvor meget af stigen vil være oven for vandet efter seks timers
> forløb, hvis man antager, at der var 2,40 m over vandoverfladen
> da tidevandet begyndte at stige?"
Bortset fra at skibet nok flyder (som andre har været inde på), er det
vist næppe relistisk at beskrive tidevandets stigning som lineær over
en periode på seks timer.
--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"
| |
Peter Makholm (30-04-2003)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 30-04-03 19:14 |
|
"Henrik Nielsen" <config@hardware.dk> writes:
> -Med hvilken hastighed skal han kører den sidste
> halvdel af turen for at holde tidsplanen?
Er det nu man skal svare 90 km/t?
--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
peter@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |
| |
Henning Makholm (30-04-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 30-04-03 22:43 |
|
Scripsit Peter Makholm <peter@makholm.net>
> Er det nu man skal svare 90 km/t?
Ja, det er vist et godt tidspunkt.
--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."
| |
|
|