| 
 "Ulrik Ekstrand" <ressourcen@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:3d901d53
 
 > jeg er på udkik efter en familie motorbåd og er brændt varm på en Bayliner
 > 2150 eller evt. nummeret større.
 > Er der nogen der har erfaring med denne bådtype mht. kvalitet på skrog og
 > moter (normalt mercuiser) og hvordan med sødygtighed ?
 
 De små Baylinere, og navnlig de ældre, er noget værre bras. Det er et
 amerikansk konsumprodukt  af værste skuffe, som er masseproduceret med
 henblik på de mange amerikanske ferskvandssøer. Både materialer og håndværk
 er af dårlig kvalitet. Når de har sejlet i nogle år i nordeuropæisk vejr og
 saltvand, er de i reglen meget nedslidte.
 
 Der er i øvrigt i de senere par år skudt en del "forhandlere" op, som har
 specialiseret sig i at importere ældre, brugte både fra USA og tyskland.
 Ofte er det både, som købes i større antal især fra tvangsauktioner osv.
 
 I sverige har den svenske søfartsstyrelse på et tidspunkt luftet en ide om,
 at visse modeller skulle forbydes, fordi der har været et par ulykker, hvor
 Baylinere har tabt hækken og drevet! Jeg ved ikke, hvilke modeller, der
 specifikt er tale om.
 
 Problemet er bl.a., at fordi de er produceret til indlandssøer, er de ikke
 alle velegnet til havsejlads, hvor der kan være bølgegang osv.
 
 Kvaliteten er dog blevet forbedret i de sidste par år, men jeg ville nu
 alligevel få båden gennemgået meget grundigt af en uafhængig fagmand,
 ligesom jeg ville undersøge, hvor båden stammer fra, og hvem, der har
 importeret den.
 
 Motoren er nok som mercruiser normalt er, men forvent ikke, at det er en
 motor som er blevet nusset og plejet efter alle kunstens regler. Typisk er
 små Baylinere solgt uden udbetaling på fordelagtige vilkår af smarte
 bilsælgere, som ofte glemte at fortælle de unge købere om, hvilke
 omkostninger der egentlig er forbundet ved at vedligeholde en båd som en
 Bayliner.
 
 Det siges, at selve motoren er forholdsvis billig at renovere, da delene
 passer til en given bilmotor. Udgiften til renovering af drevet er
 tilgengæld ikke billig...
 
 Sluttelig har jeg hørt rygter om, at Engstrøm Marine *ikke* giver garanti på
 de både, som de ikke selv har importeret, selv om enkelte forhandlere har
 påstået det under salget med henvisning til, at Engstrøm var generalimportør
 og således var tvunget til det.
 
 Claus
 
 
 
 
 
 |