Hej,
 
 Jeg er på dagpenge. Jeg er uddannet datamatiker, men har ingen arbejde. Jeg
 har fået bevilget så jeg kan gå på udd. med dagpenge til at tage en
 Microsoft Certificering, så jeg forhåbentlig kan få arbejde bagefter.
 
 Jeg har et forbrugslån på 90.000, som er kommet ved at jeg har flyttet alt
 for meget, så der har været diverse indskud osv. Jeg afdrager 2.000 i
 måneden, og det går nedad med lånet, men efter alle udgifter er betalt har
 jeg 2000 til mig selv i måneden. Det er til mad, tøj, togbillet til mine
 forældre og hvad der nu ellers er af småting. Det er ikke mere end lige at
 jeg kan overleve, og dvs. at jeg faktisk sjældent har råd til noget særligt
 tøj. Jeg har heller ikke til f.eks. tandlæge, så det må jeg vente med til
 jeg får arbejde. Derudover har jeg en studiegæld hvor der bare løber renter
 på hvert år uden at jeg kan gøre noget ved det. Det er vildt deprimerende,
 så jeg har overvejet om det ikke var bedre at droppe at betale på
 forbrugslånet og så få sat en gældssanering i gang på det hele. Men ville
 jeg overhovedet kunne det ? Hvad ville der ske hvis jeg f.eks. dropper at
 betale afdrag på forbrugslånet ? Det er vel de færreste der kan leve for de
 2000 uden at få hjælp, som f.eks. et studiejob eller lign. Den mulighed har
 jeg bare ikke da jeg ikke må tjene noget som helst ved siden af dagpenge.
 Det er selvfølgelig også fair. Man kan sige at jeg måske bare burde tage det
 arbejde jeg kan få, men sådan er min verden ikke lige, da jeg satser på den
 uddannelse, så jeg kan få et tilfredstillende arbejde.
 
 Jeg håber på kvalificeret svar fra jura folk og ikke dumme kommentarer om at
 jeg bare skal betale, fordi jeg selv er skyld i det, for det ved jeg da
 godt, men hvis jeg kan køre en gældssanering igennem på 5 år, hvor det hele
 så er kvit og jeg skal leve for ca. det som jeg gør nu, så vil jeg overveje
 det.
 
 På forhånd tak.
 
 
  
            
             |