Hej Per
> Har nogen dette kamera? Mange brugere klagere over at billederne er uskarpe,
> mens andre siger at den har kanon god autofokus.
>
> Nogen der ved hvad forskellen skulle være på DiMage 7i og 7Hi?
Umiddelbart har jeg svært ved at tro, at der skulle kunne blive uskarpe
billeder ud af Minolta's GT-linse og en god 5 MP CCD, men DiMAGE-serien
er lidt kræsen med hensyn til lys og autofokus - det kan måske godt
snyde lidt i starten.
Jeg har selv et DiMAGE 5, og umiddelbart vil jeg sige at DiMAGE er lidt
ligesom en italiensk sportsvogn: Du kan få en forrygende ydelse og en
masse gode oplevelser, men du skal være forberedt på kameraet godt kan
være lidt hysterisk at arbejde med. Til gengæld er der _virkelig_ en
belønning for at læse manualen og eksperimentere med kameraets manuelle
funktioner.
De første par måneder efter jeg havde købt DiMAGE 5'eren var jeg nok
lidt skuffet (billederne var "gode nok", men...) og havde egentlig
halvvejs fortrudt købet, men så begyndte jeg at lege med indstillingerne
- og så lagde fartvinden pludselig håret tilbage...
--
Med venlig hilsen
Anders C. Madsen
webmaster@digitalfotografen.dk
http://www.digitalfotografen.dk - mere sjov med dit digitalkamera!
--