Som du måske ved lukkede størstedelen af de gratis SMS-sendere i foråret
da TDC & Orange, som et led i deres pengegriskhed valgte at lukke deres
e-mail>>SMS-gateways således at der ikke længere kunne sendes gratis
SMS-beskeder til selskabernes kunder.
Nogle få websites har imidlertid valgt at betale for at deres brugere
kan sende gratis SMS-beskeder. De betaler typisk omkring 20 øre pr.
SMS-besked der bliver sendt fra deres site - uanset om det er til en
kunde hos Sonfon eller Telia som ikke har lukket for deres
e-mail>>SMS-gateway.
Nu til pointen: Hvis du sender SMS-beskeder til en modtagere du ved er
kunde hos enten Sonofon eller Telia kan du altså spare de sites der
tilbyder gratis SMS for ca. 20 øre pr. besked (hvilket forhåbentlig vil
hjælpe dem til at "overleve". Da du alligevel skal ind på deres side for
at sende til kunder hos TDC & Orange vil de ikke midste mærkbare
reklameindtægter), blot du sender den via. e-mail>>SMS-gatewayen i
stedet.
Og hvordan gør du så det? Jo, du sender blot SMS-beskeden som en e-mail
til hhv. mobilnummer@note.sonofon.dk (Sonfon-kunder) og
mobilnummer@gsm1800.telia.dk (Telia-kunder)
Størstedelen af de udenlandske sites der tilbyder gratis SMS er dog
fritaget for den såkaldte Interconnect-afgift.
De har dog stadig udgifter til drift af SMS-gatewayen osv., og da der
ofte er en begrænsning på antallet af beskeder du må sende fra de
udenlandske sites og det er lige så nemt (for ikke at sige nemmer) blot
at sende beskederne som e-mails, ja, hvorfor så ikke gøre dette?
For lige at indlægge lidt skjult reklame vil jeg lige gøre opmærksom på
at jeg har lavet en oversigt over de sites der tilbyder gratis
SMS-beskeder på
http://www.vindenand.dk (under "Send gratis SMS")
Denne liste vil blive udbygget i takt med at jeg får kendskab til flere
sites.
Har du kendskab til andre sites der tilbyder gratis SMS-beskeder, så
smid mig lige en mail eller et indlæg her i gruppen.
--
Michael
http://www.vitsms.tk