|
|
 | Måske uetisk spørgsmål, men .....
Fra : Sven |
Dato : 14-09-02 15:42 |
|
Hej.
Vi er et par stykker der er kommet op og diskutere om, hvormeget vejede WTC
(World Trade Center), altså hvormeget "affald" er blevet fjernet fra Ground
Zero?
Er det 1 mill. tons?
Er det 10 mill. tons?
Meget gerne et link til et "officielt" sted hvor tallet kan læses (skal
indskrives i stil med kildeangivelse)
--
Mvh
Sven
| |
 Thomas Thorsen (14-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 14-09-02 16:04 |
|
Sven skrev:
> Er det 1 mill. tons?
> Er det 10 mill. tons?
> Meget gerne et link til et "officielt" sted hvor tallet kan læses
(skal
> indskrives i stil med kildeangivelse)
Ifølge
http://www.cnn.com/2002/US/05/30/rec.wtc.cleanup/
og andre sites er det 1,8 millioner tons. Et amerikansk ton er 907 kg,
så det er ca. 1,6 millioner metriske tons.
TT
| |
Sven (14-09-2002)
| Kommentar
Fra : Sven |
Dato : 14-09-02 21:54 |
| | |
Ivar Madsen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 15-09-02 20:20 |
|
On Sat, 14 Sep 2002 17:03:37 +0200, "Thomas Thorsen"
<tt1@thomasthorsen.dk> wrote:
>Et amerikansk ton er 907 kg,
Ahwafornoget, jeg troede at et kilo var et kilo, og at et ton var 1000
kilo.
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
 Jeppe Stig Nielsen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-09-02 20:42 |
|
Ivar Madsen wrote:
>
> On Sat, 14 Sep 2002 17:03:37 +0200, "Thomas Thorsen"
> <tt1@thomasthorsen.dk> wrote:
>
> >Et amerikansk ton er 907 kg,
>
> Ahwafornoget, jeg troede at et kilo var et kilo, og at et ton var 1000
> kilo.
Prøv at læse
http://www.unc.edu/~rowlett/units/dictT.html#ton
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Kristian Damm Jensen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 16-09-02 10:16 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> http://www.unc.edu/~rowlett/units/dictT.html#ton
Imponerende site. 7 definitioner af ton, hvortil kommer tonne (metric
ton) and ton of force. Det sætter den tidligere diskussion om megabyte
lidt i perspektiv.
--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.
| |
Ivar (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 15-09-02 21:11 |
|
Ivar Madsen skrev:
> Ahwafornoget, jeg troede at et kilo var et kilo, og at et ton var 1000
> kilo.
Ton er en gammel vægtenhed der er genbrugt i metersystemet.
Den er blevet tilpasset og betyder nu 1000 kg. Den "rigtige"
betegnelse burde være mega-gram.
En anden gammel enhed der er blevet tilpasset er ar.
Der kan findes mange eksempler på lokale enheder, der har levet
videre som metriske enheder. I Danmark blev et skålpund på
499,7 gram sat til at være lig 1/2 kg. I Sverige var milen tæt på
10 km, og fik derfor nyt liv som metrisk enhed. I Danmark var
milen ca. 7 km og derfor upraktisk at genbruge.
Ivar
| |
Jeppe Stig Nielsen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 15-09-02 22:04 |
|
Ivar wrote:
>
> Der kan findes mange eksempler på lokale enheder, der har levet
> videre som metriske enheder. I Danmark blev et skålpund på
> 499,7 gram sat til at være lig 1/2 kg.
Overraskende nok var det allerede i 1839 at det danske pund blev om-
defineret til at betyde ½ fransk kilogram. Da metersystemet indførtes
her i landet i 1907, blev folk en tid ved med at sige »½ pund« i stedet
for »250 gram« (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
tiserer dette).
Den gamle definition af pundet (Ole Rømer 1683) var vægten af 1/62
kubikfod rent vand.
Kilde: SDE.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Erik G. Christensen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 15-09-02 22:10 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Ivar wrote:
> >
> > Der kan findes mange eksempler på lokale enheder, der har levet
> > videre som metriske enheder. I Danmark blev et skålpund på
> > 499,7 gram sat til at være lig 1/2 kg.
>
> Overraskende nok var det allerede i 1839 at det danske pund blev om-
> defineret til at betyde ½ fransk kilogram. Da metersystemet indførtes
> her i landet i 1907, blev folk en tid ved med at sige »½ pund« i stedet
> for »250 gram« (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
> tiserer dette).
>
> Den gamle definition af pundet (Ole Rømer 1683) var vægten af 1/62
> kubikfod rent vand.
>
> Kilde: SDE.
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
>
> "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Erik G. Christensen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Erik G. Christensen |
Dato : 15-09-02 22:12 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Overraskende nok var det allerede i 1839 at det danske pund blev om-
> defineret til at betyde ½ fransk kilogram. Da metersystemet indførtes
> her i landet i 1907, blev folk en tid ved med at sige »½ pund« i stedet
> for »250 gram« (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
> tiserer dette).
Nu er alt jo relativt, også med hensyn til alder 
Men jeg har nu aldrig (eller mine børn) brugt anden betegnelse
end "et halvt pund smør"
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
| |
Ivar (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 15-09-02 23:01 |
|
Erik G. Christensen skrev:
> Men jeg har nu aldrig (eller mine børn) brugt anden betegnelse
> end "et halvt pund smør"
Betegnelsen pund for 500g lever stadig. Det er ikke sjældent
at se 1/2 kg lodder med påskriften "1 P". Hvornår man begyndte
at bruge 1/2 kg på lodder, ved jeg ikke, men det er helt sikkert
mange år efter at metersystemet blev indført.
Selv tyskerne, der er så glade for metersystemet, bruger pund
som betegnelse for 1/2 kg, når de køber kød ved slagteren.
I Tyskland har jeg også hørt betegnelsen centner blive brugt
om 50kg, det har jeg aldrig hørt her i landet.
De gamle vægt enheder lever også videre på andre måder.
I Sverige og Finland var et pund ca. 400g. Man ser stadig
portionsstørrelser på 400g i de to landes supermarkeder.
I Danmark er pakninger med 3/4 pund (375g) ikke
ualmindeligt.
Ivar
| |
Bertel Lund Hansen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-09-02 22:13 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>defineret til at betyde ½ fransk kilogram. Da metersystemet indførtes
>her i landet i 1907, blev folk en tid ved med at sige »½ pund« i stedet
>for »250 gram« (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
>tiserer dette).
Det forekom da jeg var barn i 50'erne. Min mor er opvokset på
landet på Sjælland.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Thomas Thorsen (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 15-09-02 22:46 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrevv:
> (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
> tiserer dette).
Så gamle behøver de ikke være. Min mor er i hvert fald ikke ældgammel
(f. 1944), men hun bruger altid "pund" om smør og kaffe. Hendes mor (f.
1918) brugte også pund om legemsvægt og potter om mælk (dog var det en
"metrisk" pot = liter hvis ikke hun havde et potmål ved hånden). Gamle
enheder hænger ofte ved et par generationer. De fleste bruger stadig
enheden "hestekræfter" om deres bils effekt.
TT
| |
Ivar (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 15-09-02 23:19 |
|
Thomas Thorsen skrev:
> De fleste bruger stadig
> enheden "hestekræfter" om deres bils effekt.
... og tommer om deres tv og monitor.
Helt op til 60'erne brugte tømmerne tommer - danske
tommer. Det var lidt upraktisk, da træ-forhandlerne
bruge engelske tommer der er en smule kortere.
Det er for øvrigt et andet sted hvor de gamle enheder
levere videre, træ bliver altid solgt i multipla af 30 cm.
Ivar
| |
Peter Loumann (15-09-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Loumann |
Dato : 15-09-02 23:47 |
|
"Thomas Thorsen" <tt1@thomasthorsen.dk> skrev:
>> (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der prak-
>> tiserer dette).
>Så gamle behøver de ikke være. Min mor er i hvert fald ikke ældgammel
>(f. 1944), men hun bruger altid "pund" om smør og kaffe.
På torvet her i provinsbyen /skriver/ de sågar pund på prisskiltene.
Strengt taget er det vist ulovligt, men det er nu engang den enhed,
der handles i (undtagen drueagurker, de går i snese).
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
| |
Ivar Madsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 16-09-02 05:38 |
|
On Sun, 15 Sep 2002 23:46:05 +0200, "Thomas Thorsen"
<tt1@thomasthorsen.dk> wrote:
>Gamle
>enheder hænger ofte ved et par generationer
De gamle enheder er taget i anvendelse på nyt område så sent som ved
indførslen af interede kredse (IC) der sider bene med 2.54 mm afstand
) 1/10 engelsk tomme.
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Lasse Madsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Lasse Madsen |
Dato : 16-09-02 07:43 |
|
> De gamle enheder er taget i anvendelse på nyt område så sent som ved
> indførslen af interede kredse (IC) der sider bene med 2.54 mm afstand
> ) 1/10 engelsk tomme.
Nemmerli :)
Dette kaldes 1 mil på amerikansk, på dansk ved jeg så tilgængæld ikke
| |
Jesper G. Poulsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 16-09-02 19:23 |
|
"Lasse Madsen" <lasse.madsen@elektronik.dk> wrote in message
news:3d857dc6$0$7394$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > ) 1/10 engelsk tomme.
> Dette kaldes 1 mil på amerikansk, på dansk ved jeg så tilgængæld ikke
Nej...
Se mit andet indlæg...
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Jesper G. Poulsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 16-09-02 07:52 |
|
> De gamle enheder er taget i anvendelse på nyt område så sent som ved
> indførslen af interede kredse (IC) der sider bene med 2.54 mm afstand
Faktisk baserer man printudlæg på størrelsen mil, der svarer til 1/1000
engelske tomme.
Afstanden mellem SMD-IC i almindeligt SOIC-hus er 10 mil, dvs. 1/100 tomme
Og for almindelige IC-huse (DIP) som Ivar Madsen skriver, 100 mil eller 1/10
tomme.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Henning Makholm (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 16-09-02 10:42 |
|
Scripsit Ivar Madsen <news-23-08-02@milli.dk>
> De gamle enheder er taget i anvendelse på nyt område så sent som ved
> indførslen af interede kredse (IC) der sider bene med 2.54 mm afstand
> ) 1/10 engelsk tomme.
Det er da meget naturligt, idet de er opfundet af amerikanerne, som
endnu ikke er gået over til metersystemet.
--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."
| |
Uffe Holst (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Uffe Holst |
Dato : 16-09-02 10:42 |
|
In an article of 16 Sep 2002 Ivar Madsen wrote:
> >Gamle enheder hænger ofte ved et par generationer
>
> De gamle enheder er taget i anvendelse på nyt område så sent som ved
> indførslen af interede kredse (IC) der sider bene med 2.54 mm afstand
> ) 1/10 engelsk tomme.
Nu er engelske tommer vel ikke en "gammel enhed". Engelske tommer (inch)
er en normal længdeangivelse i USA, og derfor er det da normalt at anvende
disse. 1/10 inch hedder i øvrigt en mil.
Det havde været en gammel enhed, hvis det havde været 1/10 dansk tomme, men
det er det jo ikke.
--
Uffe Holst
| |
Uffe Holst (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Uffe Holst |
Dato : 16-09-02 10:45 |
|
In an article of 16 Sep 2002 Uffe Holst wrote:
> 1/10 inch hedder i øvrigt en mil.
Her vrøvler jeg (og det var der vist også en anden, der gjorde). Til
gengæld postede en tredje det korrekte. Sorry.
--
Uffe Holst
| |
Klaus Alexander Seis~ (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 16-09-02 06:03 |
|
Thomas Thorsen skrev:
>> (man kan sikkert endnu finde ældgamle danskere der
>> praktiserer dette).
>
> Så gamle behøver de ikke være. Min mor er i hvert fald ikke
> ældgammel (f. 1944), men hun bruger altid "pund" om smør og
> kaffe.
Det gør jeg (f. 1960) osse. Ingen højere?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Ivar Madsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 16-09-02 06:48 |
|
On Mon, 16 Sep 2002 07:03:27 +0200, Klaus Alexander Seistrup
<jakabov119@magnetic-ink.dk> wrote:
>> Så gamle behøver de ikke være. Min mor er i hvert fald ikke
>> ældgammel (f. 1944), men hun bruger altid "pund" om smør og
>> kaffe.
>Det gør jeg (f. 1960) osse. Ingen højere?
Idag gør jeg ikke, men som barn var det da det man gjorde. (f. 1963)
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Katrine (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Katrine |
Dato : 16-09-02 09:17 |
|
"Ivar Madsen" <news-23-08-02@milli.dk> wrote in message
news:64saou00ebsauj0n94qqqs29r3dqq5lqvr@4ax.com...
>
> Idag gør jeg ikke, men som barn var det da det man gjorde. (f. 1963)
>
Du køber måske aldrig et pund jordbær? Det er da den gængse enhed for dem,
er det ikke? Og i reklamerne for Koberg kan man da høre den der tossede
fynbo snakke om et pund hakkekød.
Og jeg bruger da også pund ind imellem - og jeg er da fra 1981 - så helt af
mode er det ikke gået endnu.
Mvh
Katrine
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-09-02 18:30 |
|
Katrine wrote:
>
> Og jeg bruger da også pund ind imellem - og jeg er da fra 1981 - så helt af
> mode er det ikke gået endnu.
Uha, mit »ældgamle« var vist en lille provokation. Jeg vil da ikke
beskrive en person fra 1981 som ældgammel. Og jeg må indrømme at
betegnelser som et pund kaffe og et halvt pund smør ikke er særligt
fremmede for mig (f. 1974).
Der er sikkert også folk der kalder en tokrone for en daler, og det
navn er jo endnu mere forældet.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ivar Madsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 16-09-02 19:23 |
|
On Mon, 16 Sep 2002 19:30:27 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:
>Der er sikkert også folk der kalder en tokrone for en daler, og det
>navn er jo endnu mere forældet.
Jamen det er det jo også, hvad skulle man ellers kalde den?
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-09-02 20:07 |
|
Ivar Madsen wrote:
>
> >Der er sikkert også folk der kalder en tokrone for en daler, og det
> >navn er jo endnu mere forældet.
>
> Jamen det er det jo også, hvad skulle man ellers kalde den?
En »toer«. Sjovt nok bruges dette (vistnok?) ikke selvom »femmer«,
»tier« og »tyver« er standard.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Thomas Thorsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 16-09-02 20:20 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> En »toer«. Sjovt nok bruges dette (vistnok?) ikke selvom »femmer«,
> »tier« og »tyver« er standard.
Det er nok fordi en "femmer" engang var en seddel. Oprindelige mønter
har (antal)-øre eller (antal)-krone som navn. Oprindelige sedler (indtil
50) har (antal)-er.
Opr. mønter
enøre
toøre
femøre
tiøre
femogtyveøre
halvtredsøre*)
enkrone
tokrone (daler)
Opr. sedler
femmer
tier
tyver**)
halvtredser
*) Den moderne halvtredsøre falder ind i systemet. Tidligere fandtes en
kortere årrække en halvkrone. Den passer også ind i navnesystemet.
**) Tyveren faldt logisk ind "seddelnavnsystemet" da den blev indført.
De oprindelige seddelnavne er høres mere og mere hyppigt som
"møntnavne": femkrone, tikrone og tyvekrone. Derimod er halvtredskrone,
hundredkrone ikke almindeligt uden "-seddel".
TT
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-09-02 21:57 |
|
Thomas Thorsen wrote:
>
> > En »toer«. Sjovt nok bruges dette (vistnok?) ikke selvom »femmer«,
> > »tier« og »tyver« er standard.
>
> Det er nok fordi en "femmer" engang var en seddel. Oprindelige mønter
> har (antal)-øre eller (antal)-krone som navn. Oprindelige sedler (indtil
> 50) har (antal)-er.
Den forklaring lydig ikke usandsynlig.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 16-09-02 22:08 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Den forklaring lydig ikke usandsynlig.
»lyder«. Hmm, det må være -ig fra det sidste ord der er kommet frem
til verbet.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Ivar Madsen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 16-09-02 20:29 |
|
On Mon, 16 Sep 2002 21:07:05 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:
>En »toer«. Sjovt nok bruges dette (vistnok?) ikke selvom »femmer«,
>»tier« og »tyver« er standard.
Det er vel fordi der findes en ganske god betegenelse for den.
Har selv altid brugt daler for 2 kroner, også selvom vi i det meste af
mit liv ikke har haft en to-krone,,,
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Fie & Erik (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Fie & Erik |
Dato : 16-09-02 22:17 |
|
>
> Der er sikkert også folk der kalder en tokrone for en daler, og det
> navn er jo endnu mere forældet.
En "daler" er sgu da også et dejligt udtryk som jeg synes det er hyggeligt
at bevare. Jeg bruger bevidst de gamle møntbetegnelser (dem af dem jeg kan
huske). Jeg synes det er sjovt at stå ovre i Netto og sige "kan du ikke lave
den på en Plovmand" og så se om ekspedienterne er klar over hvad det er jeg
snakker om. Det er der faktisk mange der gør selvom de er ret unge. Det er
nok fordi der stadig er mange der bruger udtrykket. Og hvor mange år siden
er det de blev udskiftet ?
Nå, nu gik der vist dk.snak i den. Det må i undskylde.
Erik D
| |
Bertel Lund Hansen (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 16-09-02 22:24 |
| | |
Ivar (16-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 16-09-02 22:58 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Inddraget fra 2. april 1964
Daleren blev erstattet af en to-krone i 1873, så Erik
burde være mere imponeret af, at udtrykket daler stadig
bruges.
I USA bruges daleren stadig !
Ivar
| |
Ivar Madsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 17-09-02 06:35 |
|
On Mon, 16 Sep 2002 23:23:45 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:
>[Om "plovmand"]
>>snakker om. Det er der faktisk mange der gør selvom de er ret unge. Det er
>>nok fordi der stadig er mange der bruger udtrykket. Og hvor mange år siden
>>er det de blev udskiftet ?
> Sat i omløb: 23. juli 1945. Inddraget fra 2. april 1964
> http://www.nationalbanken.dk/nb/nb.nsf/alldocs/Dandre_gyldige_sedler?OpenDocument
Det kan ikke passe, jeg husker den tydeligt, og jeg er årgang 1963, så
jeg måtte jo chekke dit link, og hvis du klikker på plovmanden, så får
du
| Sat i omløb: 2. april 1964. Inddraget fra 18. april 1975
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 08:06 |
|
Ivar Madsen skrev:
>> Sat i omløb: 23. juli 1945. Inddraget fra 2. april 1964
>Det kan ikke passe, jeg husker den tydeligt, og jeg er årgang 1963, så
>jeg måtte jo chekke dit link, og hvis du klikker på plovmanden, så får
>du
>| Sat i omløb: 2. april 1964. Inddraget fra 18. april 1975
Det gør jeg altså ikke. Jeg kommer frem til denne side:
<et link>
Hvilken side kommer du frem til når du klikker på plovmanden?
Øh ... hov, nu ved jeg hvor misforståelsen kommer fra:
En *ægte* plovmand har et billede af en plovmand. Deraf navnet.
Alle følgende femhundredekronesedler har også fået navnet
"plovmand" selv om de ikke havde en plovmand. Du snakker om den
ægte plovmands afløser.
Jeg har faktisk oplevet at se en ægte plovmand én gang. Det var
så mange penge at familien skulle beundre den (selv om vi ikke
var fattige i nogen forstand). Jeg forstod ikke rigtig hvorfor
jeg ikke måtte få det pæne billede op at hænge over min seng.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 11:51 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> En *ægte* plovmand har et billede af en plovmand.
Det har efterfølgeren (1964-1975) til den ægte plovmand (1910-1964)
også. Den har Christian Ditlev Reventlow til venstre og en plovmand til
højre på forsiden.
TT
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 12:58 |
|
Thomas Thorsen skrev:
>Det har efterfølgeren (1964-1975) til den ægte plovmand (1910-1964)
>også.
Nå ja.
>Den har Christian Ditlev Reventlow til venstre og en plovmand til
>højre på forsiden.
Bonden til højre? Men det passer vist godt til partiets nuværende
politik.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 13:28 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Bonden til højre? Men det passer vist godt til partiets nuværende
> politik.
Det var nok ikke af politiske årsager. Alle sedlerne i den serie havde
et portræt til venstre og et natur- eller kulturmotiv til højre.
5 kr. (1952-1962) Bertel Thorvaldsen - de tre gratier
10 kr. (1952-1975) H.C. Andersen - storkerede (beboet!)
50 kr. (1957-1975) Ole Rømer - Rundetårn
100 kr. (1962-1974) H.C. Ørsted - kompasrose
500 kr. (1964-1975) C.D. Reventlow - plovmand
TT
| |
Ivar Madsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 17-09-02 18:34 |
|
On Tue, 17 Sep 2002 09:05:58 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:
>En *ægte* plovmand har et billede af en plovmand. Deraf navnet.
>Alle følgende femhundredekronesedler har også fået navnet
>"plovmand" selv om de ikke havde en plovmand. Du snakker om den
>ægte plovmands afløser.
Ved nærmer studie af plovmændene, så kan jeg godt se at den sedel du
snarker om har en mand med en plov, men den jeg snarkede om har alså
også en mand med en plov, så begge er alså *ægte* plovmænd,,,
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 19:00 |
|
Ivar Madsen skrev:
> så begge er alså *ægte* plovmænd,,,
Den første er naturligvis den "ægte" plovmand da navnet blev opfundet
til denne seddel. Den anden seddel fik i øvrigt kun en plovmand fordi en
500-lap på grund af det gamle design havde fået navnet "plovmand".
TT
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-09-02 19:55 |
|
Thomas Thorsen wrote:
>
> Ivar Madsen skrev:
>
> > så begge er alså *ægte* plovmænd,,,
>
> Den første er naturligvis den "ægte" plovmand da navnet blev opfundet
> til denne seddel. Den anden seddel fik i øvrigt kun en plovmand fordi en
> 500-lap på grund af det gamle design havde fået navnet "plovmand".
Prøv dog at læse videre på nationalbanken.dk:
Kælenavnet en plovmand stammer fra tiden efter 1910, da Danmarks
anden 500-kroneseddel blev sat i omløb.
Begge de to sedler I slås om, er efterfølgere efter den den første,
»rigtige« plovmand.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-09-02 20:05 |
|
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Prøv dog at læse videre på nationalbanken.dk:
>
> Kælenavnet en plovmand stammer fra tiden efter 1910, da Danmarks
> anden 500-kroneseddel blev sat i omløb.
>
> Begge de to sedler I slås om, er efterfølgere efter den den første,
> »rigtige« plovmand.
Hvad forsiderne angår, er det dog kun farverne der adskiller 1910-
sedlen og 1945-sedlen. Altså samme plovmand-motiv.
Min kilde (med forbehold for sære URL'er på nationalbanken.dk):
http://www.nationalbanken.dk/nb/nb.nsf/0/a50cb474015d4bd74125683800395eab
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 20:50 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Hvad forsiderne angår, er det dog kun farverne der adskiller 1910-
> sedlen og 1945-sedlen. Altså samme plovmand-motiv.
Min pointe var netop at det var plovmanden 1910-1964 der var ophav til
navnet plovmand.
Plovmanden blev ganske vist ændret i detaljer, såsom ændret tekst pga.
guldindløselighedens ophør, Nationalbankens oprettelse i nuværende
skikkelse, farveændring ved ombytningen og en ændring af bagsiden, men
reelt var det det samme design der levede i over 50 år.
TT
| |
Ivar Madsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 17-09-02 20:54 |
|
On Tue, 17 Sep 2002 21:04:51 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:
>Hvad forsiderne angår, er det dog kun farverne der adskiller 1910-
>sedlen og 1945-sedlen. Altså samme plovmand-motiv.
Og så er der lige den forskæld at 45 sedlen kan du bruge i butikkerne,
det kan du ikke med 1910 sedlen, den er ikke gangbar,,,
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 19:28 |
|
Ivar Madsen skrev:
>Ved nærmer studie af plovmændene, så kan jeg godt se at den sedel du
>snarker om har en mand med en plov, men den jeg snarkede om har alså
>også en mand med en plov, så begge er alså *ægte* plovmænd,,,
Njej. Det er rigtigt at de har gentaget motivet fra den rigtige
plovman på den du kalder en plovmand, men det er jo bare en
efterligning.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Neuman (18-09-2002)
| Kommentar
Fra : Neuman |
Dato : 18-09-02 16:40 |
|
Fie & Erik <fie.hermansen@tdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3d8648d4$0$66820$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> Jeg synes det er sjovt at stå ovre i Netto og sige "kan du ikke lave
> den på en Plovmand" og så se om ekspedienterne er klar over hvad det er
jeg
> snakker om.
Det var dog en ejendommelig morsomhed. Du er vist en lille gavstrikke der
fortjener en ørenfigne. Baryl! 
>
> Nå, nu gik der vist dk.snak i den. Det må i undskylde.
>
Ja sorry fra mig også
| |
Uffe Holst (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Uffe Holst |
Dato : 17-09-02 08:34 |
|
In an article of 16 Sep 2002 Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Der er sikkert også folk der kalder en tokrone for en daler, og det
> navn er jo endnu mere forældet.
Da vi for nogle år siden igen fik 2-kroner, var der en del folk, som
forsøgte at genoplive navnet "daler". Men det havde de vist ikke megen
succes med, for i dag hører jeg stort set aldrig udtrykket "daler"
benyttet.
--
Uffe Holst
| |
Herluf Holdt, 3140 (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 17-09-02 10:15 |
|
Uffe Holst wrote:
[...]
> Da vi for nogle år siden igen fik 2-kroner, var der en
> del folk, som forsøgte at genoplive navnet "daler".
> Men det havde de vist ikke megen succes med,
> for i dag hører jeg stort set aldrig udtrykket "daler"
> benyttet.
Nej. De skulle helst have en vis tyngde og have "guldfarve".
Når jeg som handelsmedhjælperlærling i 1960'erne blev sendt i
banken efter "guld", betød det en brun papirpose med 50
eller 100 kr. i én- og tokronemønter.
Men da vi sidst fik 2-kronerne igen, var det vist med et eller
andet videnskabeligt argument om at med sådan en mønt kunne man
begrænse antallet af nødvendige mønter i pungen. Desværre synes
jeg at jeg ofte har stået overfor en automat, hvor jeg netop havde
den forkerte mønt.
--
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Bertel Lund Hansen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-09-02 10:44 |
|
Herluf Holdt, 3140 skrev:
>Men da vi sidst fik 2-kronerne igen, var det vist med et eller
>andet videnskabeligt argument om at med sådan en mønt kunne man
>begrænse antallet af nødvendige mønter i pungen. Desværre synes
>jeg at jeg ofte har stået overfor en automat, hvor jeg netop havde
>den forkerte mønt.
Antallet af mønter i ens pung er ikke en funktion af det
matematisk strengt nødvendige antal mønter der kræves for at
udveksle de beløb man har brug for i hverdagen. Det er en
funktion af ens generthed og (evt. mangel på) hæmninger. Man skal
nemlig overskride en vis tærskel for at tvinge andre mennesker i
køen bag sig til at vente på at man kravler rundt på gulvet efter
rullende mønter og evt. også på at man med et ærgerligt "Nå, det
havde jeg ikke alligevel" skraber de omhyggeligt optalte mønter
ned i pungen igen og afventer den sædvanlige straf for ikke at
kunne præstere et præcist aftalt beløb: et hav af mønter som
efter kasseapparatets uudtalte postulat skulle være identisk med
differencen mellem de til kassedamen overleverede sedler og det
på apparatets beløsrude anførte beløb.
Jo højere personlig tærskel, jo flere mønter har man i gennemsnit
i sin pung.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Torben Frandsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Torben Frandsen |
Dato : 17-09-02 10:59 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote
<snip en hyggelig forklaring>
> Jo højere personlig tærskel, jo flere mønter har man i gennemsnit
> i sin pung.
Her kommer det tredje aksiom om unge kasseekspedienter ind i billedet:
Vi antager at du skal betale 53,25. Du betaler først med en
hundredekroneseddel, som ekspedienten skynder sig at taste ind. Du udbryder
nu "HOV! Jeg har skam 3,25." Det vil nu tage ekspedienten 8,1 sekunder at
udregne 46,75+3,25, hvilket imidlertid først kan iværksættes efter de 5,3
sekunder det tager at gennemskue at det netop er *det* der skal beregnes.
Torben
| |
Ivar Madsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 17-09-02 18:42 |
|
On Tue, 17 Sep 2002 11:59:14 +0200, "Torben Frandsen"
<tf@remove.belman.dk> wrote:
>Her kommer det tredje aksiom om unge kasseekspedienter ind i billedet:
Hvad så med pølsepigen der sælger for ~30 kroner, og slår forkert vare
ind på kassen, og beder om mere end det dobbelte, uden at se at der er
noget galt. Har faktisk været ude for det,,, (det var godtnok ikke mig
men en anden kunde, mens jeg spiste min mad)
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Henning Makholm (18-09-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 18-09-02 13:44 |
|
Scripsit Ivar Madsen <news-23-08-02@milli.dk>
> Hvad så med pølsepigen der sælger for ~30 kroner, og slår forkert vare
> ind på kassen, og beder om mere end det dobbelte, uden at se at der er
> noget galt. Har faktisk været ude for det,,,
Og så sent som i går stod jeg i et byggemarked og havde købt en
bordplade på 135 × 93 cm som kostede 299 kroner pr. m². Drengen der
sad i kassen tastede notaen fra savværket ind og sagde i ramme alvor
"Det bliver 2.168 kroner". Da jeg protesterede over prisen, pegede han
på pladen jeg stod med og sagde "Jo, der er lidt over syv kvadratmeter".
Han havde læst de håndskrevne "1,25 m²" på notaen som 7,25...
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
| |
Ivar Madsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 17-09-02 18:39 |
|
On Tue, 17 Sep 2002 11:44:24 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:
>Jo højere personlig tærskel, jo flere mønter har man i gennemsnit
>i sin pung.
Når jeg tager vare på hyllen / fra monteren, så ser jeg hvad det
koster, og så lægger jeg beløbene sammen efterhånden, og så mens jeg
venter på det bliver min tur, så har jeg fundet penge fram,,,
Og ja, de unge mensker bliver noget paf, når man har sådan en 10-12
vare, og lige så snart de beder om pengene så får de dem i aftalt
mål,,,
--
Giv dig altid 100% på arbejdet
12% Mandag, 23% Tirsdag, 40% Onsdag, 20% Torsdag, og 5% Fredag.
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-09-02 18:10 |
|
"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> Men da vi sidst fik 2-kronerne igen, var det vist med et eller
> andet videnskabeligt argument om at med sådan en mønt kunne man
> begrænse antallet af nødvendige mønter i pungen.
»Videnskabeligt«? Så må det jo være ontopic her.
Det må være fornuftigt at betragte kvotienten mellem værdierne af to på
hinanden følgende pengestykker (eller -sedler). Indtil for nylig havde
man:
0,25 kr. 0,50 kr. 1 kr. 5 kr. 10 kr. 20 kr. 50 kr. 100 kr. 500 kr. 1000 kr.
×2 ×2 ×5 ×2 ×2 ×2,5 ×2 ×5 ×2
De spring der var på en faktor 5, var for store, og derfor indførte man
tokronen og tohundredkronesedlen for at opløse dem: ×5 = ×2 ×2,5 .
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 19:12 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> 0,25 kr. 0,50 kr. 1 kr. 5 kr. 10 kr. 20 kr. 50 kr. 100 kr. 500
kr. 1000 kr.
> ×2 ×2 ×5 ×2 ×2 ×2,5 ×2 ×5
×2
> De spring der var på en faktor 5, var for store, og derfor indførte
man
> tokronen og tohundredkronesedlen for at opløse dem: ×5 = ×2 ×2,5 .
Det samme gælder tyvekronen. De færreste møntsystemer har i øvrigt
konsekvent spring på maksimalt 2,5. Forunden den danske krone, er euroen
er selvfølgelig en undtagelse idet den fra starten er designet efter
dette mønster:
0,01 0,02 0,05 0,10 0,20 0,50 1 2 5 10 20 50 100 200 500
TT
| |
Jeppe Stig Nielsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 17-09-02 19:52 |
|
Thomas Thorsen wrote:
>
> Det samme gælder tyvekronen. De færreste møntsystemer har i øvrigt
> konsekvent spring på maksimalt 2,5. Forunden den danske krone, er euroen
> er selvfølgelig en undtagelse idet den fra starten er designet efter
> dette mønster:
>
> 0,01 0,02 0,05 0,10 0,20 0,50 1 2 5 10 20 50 100 200 500
Hvor pænt og regelmæssigt, over fem dekader. Bemærk at der ikke er en
25-cent.
Var det i øvrigt ikke hollænderne der havde en 2,50-gylden-mønt?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Thomas Thorsen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 17-09-02 21:04 |
|
Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Var det i øvrigt ikke hollænderne der havde en 2,50-gylden-mønt?
Hollænderne havde ret konsekvent et 1-2,5-5-system mod de mere
traditionelle 1-2-5-system eller 1-5-system.
Det omfattede både 25 cent, 2,50 gylden, 25 gylden og 250 gylden.
Tidligere var der også en 2,5-cent, men den må være forsvundet med
0,5-centen.
TT
| |
Jørgen Rasmussen (17-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen |
Dato : 17-09-02 18:34 |
|
Sven wrote:
> Hej.
> Vi er et par stykker der er kommet op og diskutere om, hvormeget vejede WTC
> (World Trade Center), altså hvormeget "affald" er blevet fjernet fra Ground
> Zero?
> Er det 1 mill. tons?
> Er det 10 mill. tons?
Hvad er det uetiske.?
(Uetisk er et ord der er på mode at bruge for tiden...)
FUT til dk.kultur.sprog
--
Mvh. Jørgen
Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/
| |
|
|