Hej kattegruppe,
Jeg stillede et spørgsmål for et par uger siden i forbindelse med køb af en
13 mdr. gl. kastreret bengaler og fik mange gode svar - "desværre" valgte
familien at give ham endnu en chance, primært p.g.a. at sønnen var blevet
meget ked af at skulle skille fra katten. Et par dage efter ringede de dog
til os igen og var klar til at afhænde den ene af brødrene, under
forudsætning af at han ikke blev holdt som inde- eller volierekat (årsag til
afhændelsen, var at han græd konstant selvom ham og hans bror havde en meget
stor voliere).
Vi hentede ham for et par dage siden og mand hvor er han dejlig, en rigtig
ballademager. Vi har taget "adoptionsfri" i en uges tid for at kunne tage os
af de værste kriser og her kommer pointen. Han faldt tilsyneladende
lynhurtigt til, eller også er han bare nem i øjeblikket, fordi alt er nyt og
spændende, men i alle tilfælde startede han med at spæne hen til vores 8 års
gl. neutraliserede hunmis, for ligesom at markerer sin glæde over at se
hende og spørge om hun evt. gad lege lidt.
Det var der sådan set ikke nogen tvivl om, at hun ikke gad - hun hvæsede og
spruttede til den helt store guldmedalje og tjekkede så iøvrigt ud af
kattelemmen og kommer kun meget nødtvunget ind i huset hvor den "lille
djævelunge" befinder sig.
Idag har vi haft bengaleren ude på en havetur i sele et par gange og begge
gange har de "gnubbet snuder". Men hun er stadig meget vred, når hun møder
ham indendørs - vil det fortage sig efterhånden eller kan vi risikere, at de
aldrig bliver venner?? Eller er det blot et "her bestemmer jeg ritual" - det
er tydeligt at se, at bengaleren er blevet meget nervøs for hende, selvom
han hvæsser lystigt igen (de har ikke været oppe at slås!)
Vi har lavet en gensidig aftale med hende, vi købte bengaleren af, at hvis
hans bror bliver helt ude af den af ensomhed eller hvis vores No. 1 mis ikke
vil acceptere ham, lader vi handlen gå tilbage. Men selvom vi kun har haft
ham nogle dage, vil vi ikke ret gerne risikere at skulle afleverer ham igen,
da han er ustyrlig dejlig, men på den anden side vil vi heller ikke skubbe
vores No. 1 mis ud i kulden. Det skal siges, at hun forlader ikke parcellen
mere end et par timer ad gangen, men hun lægger sig ude i carporten eller i
havestolene. Vi prøver på alle mulige måde at forfordele hende med kæl og
lækkerier og kan da også bestikke hende til masser af spin udenfor, men
bestemt ikke indefor.
Er der noget vi kan gøre, eller skal vi blot se tiden an! på forhånd tusind
tak.
hilsen
Claus
|