---

Hej Gruppe

Nu her idag kommer Sasja på 7 år, hjem og sprøger mig om hvorfor hun ingen
mormor og morfar har.
Hvordan fortæller man et barn på 7 år at jeg ikke ønsker at havde kontakt
med mine forældre. Da jeg har været udsat for insest i hele min barndom og
ungdom, jeg var 21 år da det hele stoppede, min hverdag stod på bank og tæsk
m.m. Hvordan forklare man hende det.

Connie
Mor til
Sasja, Maj og Theis

---

cj-soft skrev:

> Hej Gruppe
>
> Nu her idag kommer Sasja på 7 år, hjem og sprøger mig om
> hvorfor hun ingen mormor og morfar har.
> Hvordan fortæller man et barn på 7 år at jeg ikke ønsker at
> havde kontakt med mine forældre. Da jeg har været udsat for
> insest i hele min barndom og ungdom, jeg var 21 år da det
> hele stoppede, min hverdag stod på bank og tæsk m.m. Hvordan
> forklare man hende det.

Jeg vil sige at dit barn lige nu er for ung til at få det hele at
vide som det er. Tag en snak om at ikke alle mødre og fædre er
gode og at dine ikke var gode og lad det være ved det. Sig til
hende at hun får mere udførlig forklaring når hun bliver ældre,
men lad være med at lyve. Børns tillid til voksne kan få at
ordentligt hak hvis de tager en i deciderede løgne.

Kærlig hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns927DAFBB51D35IMP@teledanmark.dk...

> Jeg vil sige at dit barn lige nu er for ung til at få det hele at
> vide som det er.


Vil tilføje, at man også skal passe på med, hvad man fortæller hvor og
hvornår.

Hvis der er ting, man ikke ønsker spredt til alverden (og derfra videre til
ens børn,) skal man ikke fortælle "hemmelighederne" (?) i en nyhedsgruppe på
nettet. Der er grænser for, hvor anonym man er, når man både oplyser sit
eget navn og navne på samtlige ens børn.

Måske naboerne eller legekammeraternes/klassekammeraternes forældre læser
med her i gruppen og siger for meget en dag et par barneører uopdaget lytter
med i baggrunden......

Da jeg gik i skole oplevede jeg, hvordan en klassekammerat erfarede af
omveje, at hun var adoptivbarn - at dem hun troede var mor og far faktisk
var bedstemor og bedstefar. På det tidspunkt var hun så gammel, at hun
forlængst burde være blevet præsenteret for sandheden - og fra sine
bedsteforældre i stedet for at få det som løs snak fra ondskabsfulde unger,
der havde hørt sladderen hjemme hos forældrene.

Kender også et tilfælde, hvor mange kendte historien om en pige, der var
født HIV-positiv. Mor var død - pigen vidste ikke, at mor døde af AIDS.
Pigen vidste heller ikke, at hun selv var HIV-positiv og født sådan.
Plejeforældrene trak det ud og trak det ud med at informere pigen. De mente
det var tids nok at fortælle hende sandheden lige inden hun blev seksuelt
aktiv og derfor skulle lære at passe på.

Problemet er bare, at børn/unge ofte er seksuelt aktive længe før forældrene
opdager det.

Og det blev ikke pigens plejeforældre, der oplyste hende om, at hun var
HIV-positiv. Også i dét tilfælde kom ondskabsfulde og nævenyttige
jævnaldrende dem i forkøbet.

Pointe - er der ting dine børn ikke skal vide, skal du ikke fortælle det til
ret mange andre!

Venlige hilsner
Lisbeth

---

WebWoman skrev:

> "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:Xns927DAFBB51D35IMP@teledanmark.dk...
>
>> Jeg vil sige at dit barn lige nu er for ung til at få det
>> hele at vide som det er.
>
>
> Vil tilføje, at man også skal passe på med, hvad man
> fortæller hvor og hvornår.

Enig.

> Hvis der er ting, man ikke ønsker spredt til alverden (og
> derfra videre til ens børn,) skal man ikke fortælle
> "hemmelighederne" (?) i en nyhedsgruppe på nettet. Der er
> grænser for, hvor anonym man er, når man både oplyser sit
> eget navn og navne på samtlige ens børn.

ja man skal altså passe på.

> Måske naboerne eller legekammeraternes/klassekammeraternes
> forældre læser med her i gruppen og siger for meget en dag et
> par barneører uopdaget lytter med i baggrunden......

Barneører er megastore og opfanger alt!

SNIP
> Pointe - er der ting dine børn ikke skal vide, skal du ikke
> fortælle det til ret mange andre!

Netop. Og som du ogås var inde på er der ting man bør fortælle sit
banr uden omsvøb. Som for eksemepl at de er adopterede. At blive
taget i en livsløgn så stor når de bliver ældre skaber splid og en
mængde problemer.

En ven af mig er adoptiv barn og fik det først at vide da han var
15 og han blev så spret og skuftet over at hans 'forældre' havde
løjet for ham i så lang tid at han den dag i dag, hvor han er 40,
stadig har svært ved at tilgive dem løgnen på trods af at de
elskede ham og gav ham en god barndom. Det sårer i sidste ende en
selv allermest at lyve og fortie over for sine unger.

Det er en balancegang mest i det tilfælde med incest der nævnes
her, men tro mig sandheden kommer for en dag.

Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in
news:Xns927DCB88DBA0CIMP@teledanmark.dk:

> WebWoman skrev:
>
>> "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
>> news:Xns927DAFBB51D35IMP@teledanmark.dk...
>>
>
> Netop. Og som du ogås var inde på er der ting man bør fortælle sit
> banr uden omsvøb. Som for eksemepl at de er adopterede. At blive
> taget i en livsløgn så stor når de bliver ældre skaber splid og en
> mængde problemer.
>
> En ven af mig er adoptiv barn og fik det først at vide da han var
> 15 og han blev så spret og skuftet over at hans 'forældre' havde
> løjet for ham i så lang tid at han den dag i dag, hvor han er 40,
> stadig har svært ved at tilgive dem løgnen på trods af at de
> elskede ham og gav ham en god barndom. Det sårer i sidste ende en
> selv allermest at lyve og fortie over for sine unger.
>
> Det er en balancegang mest i det tilfælde med incest der nævnes
> her, men tro mig sandheden kommer for en dag.
>

Jeg tror der er forskel på om man fortier noget som direkte omhandler
børnenes eget liv (at de er adoptivbørn eller at de er HIV positive) og
så på at man fortier ting fra sit eget liv.

På den anden side så vinder man ingenting ved at lyve. Så fortæl børnene
sandheden - men gør den forståeligt for dem. At dine forældre ikke var
gode forældre - måske endda at dine forældre ville slå - er ting som et
syvårigt barn godt kan "forstå" uden at de behøver at vide hvad der
ligger i det af skræk og terror for dig. Det regner de selv ud når de
bliver større.

Det vil måske endda give dine børn lidt ballast så de bedre kan sætte sig
ind i det, hvis nogen af deres egne kammerater har det hårdt på den
hjemlige front.

Emner som incest bør man ikke bringe op før barnet er noget større - og
da det jo mere vedkommer dig end barnet, så tror jeg nu nok at dine børn
vil tilgive dig for ikke at sige noget. De vil forstå at det er svært at
tale om, når de bliver større. De har i hvert tilfælde ikke noget *krav*
på nogen sinde at vide det, og om du vil fortælle om det kommer nok mere
an på dit forhold til dine børn, når de bliver voksne end nu.

--ingermarie

---

"WebWoman" skrev d. 02-09-02 17:51 dette indlæg :
>

> Da jeg gik i skole oplevede jeg, hvordan en klassekammerat erfarede af
> omveje, at hun var adoptivbarn - at dem hun troede var mor og far
faktisk
> var bedstemor og bedstefar. På det tidspunkt var hun så gammel, at hun
> forlængst burde være blevet præsenteret for sandheden - og fra sine
> bedsteforældre i stedet for at få det som løs snak fra ondskabsfulde
unger,
> der havde hørt sladderen hjemme hos forældrene.

> Venlige hilsner
> Lisbeth
>
Til dette lille uddrag vil jeg gerne tilføje min oplevelse.

Min Mor fik et barn som 16 årig ( i 1920 ) og blev tvunget af sin Far,
til at bortadoptere barnet, kort tid efter fødslen.

Dette holdt min Mor hemmeligt for mig, og ved en "tilfældighed" blev det
lækket noget til mig af min storesøsters kæreste, som vidste det - så
jeg undersøgte sagen nærmere, og fandt på den måde en ny storesøster.

Efterfølgende fik jeg snakket meget med min Mor om dette, hvilket
bevirkede at min Mor som altid havde været meget nervesvækket, faktisk
livede fuldstændig op og vi fik et meget nært og dejligt forhold, indtil
hun dødede sidste år, i en alder af 97 år.

Det var så min kommentar til dig.

Den gang var jeg 47 år, og er nu 69.


Jeg håber du og evt. andre kan bruge dette.

m.v.h.

Steen
dkwM327


--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hej Connie

Jeg har selv været igennem alt det du beskriver her og lidt til. Jeg mener
ikke du skal forsøge at forklare dit barn noget du ikke selv er afklaret
med. For mig lyder det som om du stadig har mange psysiske følger at slås
med.

Så længe du ikke selv er afklaret, vil du aldrig kunne give dit barn den
viden på den måde du jo gerne vil. Jeg er enig med de fleste
herinde......... glem at fortælle dit barn de ækle detaljer......... fortæl
hende at I ikke er gode venner. At nogen gange har voksne mennesker altså
svært ved at tale sammen og at sådan er det med jer. Forklar hende hvis det
er nødvendigt, at nogen ting er bare svært for et lille barnesind at forstå,
og at når hun bliver ældre vil hun kunne forstå det bedre. At det ikke
handler om hende........ men om Jer. At I er uvenner.

Ordet ond er efter min opfattelse bare for stort for et lille barn at
håndtere. I er ganske simpelt uvenner.... det kan man da forholde sig til.

Jeg er da glad for at du har fået megen hjælp og støtte gennem årene, og at
du har den mand du har. Og jeg håber for dig at du med årene vil blive så
afklaret med det, at du kan kræve det liv tilbage der er dig oprindeligt
givet.

Mange hilsner Rovpige

"cj-soft" <cj-soft@privat.dk> wrote in message
news:3d737b09$0$59241$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gruppe
>
> Nu her idag kommer Sasja på 7 år, hjem og sprøger mig om hvorfor hun ingen
> mormor og morfar har.
> Hvordan fortæller man et barn på 7 år at jeg ikke ønsker at havde kontakt
> med mine forældre. Da jeg har været udsat for insest i hele min barndom og
> ungdom, jeg var 21 år da det hele stoppede, min hverdag stod på bank og
tæsk
> m.m. Hvordan forklare man hende det.
>
> Connie
> Mor til
> Sasja, Maj og Theis
>
>

---

"Rovpige" <ekh@hl-center.dk> skrev i en meddelelse
news:al36s6$11sv$1@news.cybercity.dk...
> Hej Connie
>
Jeg mener > ikke du skal forsøge at forklare dit barn noget du ikke selv
er afklaret
> med. For mig lyder det som om du stadig har mange psysiske følger at slås
> med.
>
> Så længe du ikke selv er afklaret, vil du aldrig kunne give dit barn den
> viden på den måde du jo gerne vil. Jeg er enig med de fleste
> herinde......... glem at fortælle dit barn de ækle detaljer.........
fortæl
> hende at I ikke er gode venner. At nogen gange har voksne mennesker altså
> svært ved at tale sammen og at sådan er det med jer. Forklar hende hvis
det
> er nødvendigt, at nogen ting er bare svært for et lille barnesind at
forstå,
> og at når hun bliver ældre vil hun kunne forstå det bedre. At det ikke
> handler om hende........ men om Jer. At I er uvenner.
>
> Ordet ond er efter min opfattelse bare for stort for et lille barn at
> håndtere. I er ganske simpelt uvenner.... det kan man da forholde sig til.
>
> Jeg er da glad for at du har fået megen hjælp og støtte gennem årene, og
at
> du har den mand du har. Og jeg håber for dig at du med årene vil blive så
> afklaret med det, at du kan kræve det liv tilbage der er dig oprindeligt
> givet.
>
> Mange hilsner Rovpige

ENIG!

Hilsen Inger