Poul Petersen skrev:
> Det jeg hentyder til er at mange spørger om ting, som de, hvis
> de ellers er mobile, burde undersøge og selv vælge -
En del af undersøgelsen foregår for nogles vedkommende her - det
kan jeg ikke se noget galt i.
> vedkommende ved bedst selv hvor meget han / hun vil ofre
Men ikke nødvendigvis hvor meget kvalitet man får for de penge.
> og så er det med at komme ud og se på udvalget
Hvis man har én butik man har tiltro til, er det selvfølgelig meget
nemt. Men for en grøn bruger (som fx mig selv) er det altså rart at
få andre input end en sælgers - der i hvert fald ikke kan betragtes
som en uvildig rådgiver. Jeg nærer da ingen forhåbning om at
gruppen her kan vælge mit fotoudstyr uden at jeg selv har set på
noget af det - men med informationer her fra gruppen er man måske
lidt bedre rustet til at handle i en butik.
> - og ikke mindst føle på kvaliteten - i dette tilfælde også
> stabiliteten til vægten af ens apparatur og øvrige behov.
Igen - nogle af os er nybegyndere i fotobranchen, og det kan være
svært at vide præcis hvor meget et stativ fx må kunne rokke før der
er noget galt. Selvfølgelig afhænger det også af hvilket apparatur
man vil sætte på - men det kan man jo også delagtiggøre gruppen i.
> Men det er så nemt at sidde hjemme på sin flade og få andre til
> at vælge for sig.
Det står dig frit for at springe indlæg over. Der er altså ingen
lov der siger at man skal læse/kommentere/lide ethvert indlæg i en
gruppe - snarere en tommelfingerregel om at det modsatte er
tilfældet.
> Det er som om brugere af denne gruppe ikke selv tør tage
> ansvaret for køb af fotogrej - og ikke stoler på egen
> dømmekraft,
Personligt har jeg intet problem med at tage ansvaret for mit køb -
men da jeg ikke har nogen erfaring med fotoudstyr vægter jeg ikke
min egen dømmekraft særlig højt.
> eller er man blevet "bange" for at gå til
> fotohandleren og dér forelægge sit ærinde?
Nej - men rådgivningen dér kan næppe siges at være helt uvildig.
Jeg har prøvet at spørge efter digitalkameraer i tre forskellige
butikker, og de råd og anbefalinger jeg fik var vidt, vidt
forskellige.
> - og skulle det, trods anbefalinger, vise sig at være et
> fejlkøb, kan man undskylde sig med at det ikke var éns eget valg?
Har du set det i praksis her i gruppen?
> Jeg har set mange tidligere svar fra gruppen, hvor spørgeren,
> stadig, formodentlig har stået i et dilemma på grund af de
> mange forskellige anbefalinger.
Det er jo noget andet. I mange tilfælde er det ikke muligt at give
en klar anbefaling - sådan fungerer usenet nu engang.
> Gode råd og tips, der gives i forbindelse med spørgsmål af
> teknisk art , vil jeg gerne hermed sige mange tak for. Det er
> det jeg mener gruppen skal bruges til.
Fint nok. Men emner som "Hvilket kamera/stativ/..." er stadig helt
i tråd med gruppens emne uanset om du kan lide det eller ej. Se
evt. fundatsen på <
http://usenet.dk/grupper.pl?get=dk.fritid.foto>.
Hvis du vil have det ændret kan du overveje at lave en opdeling af
gruppen - se evt. her: <
http://www.usenet.dk/otd/>.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO -
www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma
(rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)