---

Hejsa allesammen jeg ville bare høre om det evt ville være alt fortideligt
at få et barn når man bægger er 20 år ??

Og jeg har hørt det skulle være hårdt og man skal sætte alt sin tid fri til
den lille, det er jo klart ellers får men jo ikke en lille men vil i ikke
give et råd om det evt ville være for tideligt ??? at få barn
jeg er i gang med udanelse og har fast inkomst (Lærlinge løn1år)

håber på nogle gode råd jeg er nemlig lidt u sikker !!!!!!!!

på forhånd mange tak Mvh Martin Pedersen

---

Hej Martin
Jeg er 23 og gravid med mit første barn. Jeg vil bare sige at i skal tænke jer
grundigt om, og derefter følge jeres hjerte. Mange vil nok sige at det er alt
for tidligt, for hvad med uddannnelse o.s.v. Det har jeg også fået at vide af
mange venner og bekendte, da jeg ikke har min uddannelse. Nu er jeg så også så
heldig at min mand har et godt job og uddannelse. Men jeg har altid sagt at
familie er det vigitgste for mig, og at jeg helt sikkert vil tage min
uddannnelse alligevel. Den VIL jeg have, og så skal jeg også nok få den. Trods
folks utallige løftede pegefingre og bemærkninger har jeg valgt at følge mit
hjerte, og selvom det måske på den måde bliver lidt hårdere, er jeg indstillet
på at det er sådan det skal være. Jeg vil ikke ende som en 35 årig
karrierekvinde, og så pludselig opdage at jeg ikke har tid til børn, fordi mit
arbejde tager al min tid.
Så tænk jer godt om. Det er jo en stor beslutning for resten af jeres liv.
Ingen tvivl om at det vil blive hårdt, men det bliver det da uanset hvor gammel
du er. Går du meget i byen og fester er det selvfølgelig måske lidt sværere at
omstille sig, så det skal man nok også have med i sine overvejelser.
Håber i finder frem til en løsning.
MVH Mimi

Martin Pedersen wrote:

> Hejsa allesammen jeg ville bare høre om det evt ville være alt fortideligt
> at få et barn når man bægger er 20 år ??
>
> Og jeg har hørt det skulle være hårdt og man skal sætte alt sin tid fri til
> den lille, det er jo klart ellers får men jo ikke en lille men vil i ikke
> give et råd om det evt ville være for tideligt ??? at få barn
> jeg er i gang med udanelse og har fast inkomst (Lærlinge løn1år)
>
> håber på nogle gode råd jeg er nemlig lidt u sikker !!!!!!!!
>
> på forhånd mange tak Mvh Martin Pedersen

---

"Martin Pedersen" <120101277022@netexpres.dk> wrote in message
news:96r863$ald$1@news.inet.tele.dk...
> Hejsa allesammen jeg ville bare høre om det evt ville være alt
fortideligt
> at få et barn når man bægger er 20 år ??
>
> Og jeg har hørt det skulle være hårdt og man skal sætte alt sin tid
fri til
> den lille, det er jo klart ellers får men jo ikke en lille men vil i
ikke
> give et råd om det evt ville være for tideligt ??? at få barn
> jeg er i gang med udanelse og har fast inkomst (Lærlinge løn1år)
>
> håber på nogle gode råd jeg er nemlig lidt u sikker !!!!!!!!
>
> på forhånd mange tak Mvh Martin Pedersen

Hej Martin
Ja, vist er det hårdt at have børn, men glæden er så heldigvis mange
gange større . Om det er for tidligt for jer er svært for andre at
afgøre, det handler jo også en del om modenhed. M.h.t den tid der skal
afsættes så kan det ikke gøres op i et bestemt antal timer (udover at du
skal afsætte 24 timer i døgnet), om ikke fysisk så i hvert fald psykisk.
Barnet / børnene er der _hele_ tiden - i de næste mange mange år.
Selvfølgelig får I tid til jer selv, men det er ikke sikkert at det lige
er på tidspunkt I havde tænkt jer .

mvh
Anne

---

> Hejsa allesammen jeg ville bare høre om det evt ville være alt fortideligt
> at få et barn når man bægger er 20 år ??

Hej Martin.

Jeg fik min 1. da jeg var 18, nr. 2 da jeg var 20 og venter nu nr. 3, som
kommer når jeg er 22. (Alle med samme far. Vi valgte at fortsætte da vi var
gået igang, så var det ligessom "overstået"!

Det er absolut skønt at have børn, men det er også hårdt... ikke på samme
måde som at dyrke sport vel at mærke. Efter man får børn er det bare slut
med at gå i byen i tide og utide, vil man afsted, (til "abefest" stor
fødselsdag el. lignende, hvor et barn ikke vil trives) er man afhængig af at
man har en god familie/nogen man stoler på der kan passe den lille. Det er
slut med at sove længe, slut med at ha' en flyde-dag hvor man tjuffer rundt
i nattøj hele dagen og ikke foretager sig noget, når man er syg er der
sjældent tid til at ligge i sengen og komme sig ordentligt osv. osv. Det er
nogen af de ting i absolut bør ta' med i jeres overvejelser.

Desuden er det sådan, at man IMHO bør være i et 100% stabilt forhold. Det
er meget meget belastende for et forhold med et lille barn. Der er stressede
dage, hvor i nok vil komme til at la' det gå ud over hinanden. Kan jeres
forhold bære det?

Det er meget vigtigt at man gør sig det 100% klart, at ens frihed ikke er
så stor mere. Beslutter i jer så for at få et barn, ja så følger der
naturligvis også mange glæder med. Unægteligt flere glæder end sorger _hvis_
vel at mærke man er 100% klar til at ta' imod et barn og gi' det alt hvad
det har brug for.

Hvis jeg kunne bestemme i dag, ville jeg på en måde gerne ha' ventet med at
få børn, hvis jeg vidste at det ville blive dem jeg har nu jeg ville få
senere, men nu hvor jeg har er det alligevel skønt.

Der er stor forskel på hvor moden man er når man er 20! Har i en familie
der kan støtte jer? Har din kæreste en stabil indtægt? Hvordan vil det
påvirke hendes jobsituation hvis hun blev gravid? Kan hun vende tilbage
efter endt barsel? Hvordan er jeres boligforhold? Hvad er jeres mdr.
overskud (kr)? Man siger godt nok at hvor der er hjerterum osv., men det
kræver altså en god sum penge at ha' et barn. Som minimum vil jeg nok sige
at man skal ha' ca. 3500 til mad, bleer osv. efter alle faste udgifter hver
14. dag hvis man er 3 personer!!

Min datter var igennem et voldsomt sygdomsforløb da hun var 3 uger. Hun var
ved at dø fra os der. Heldigvis havde (har) vi familien til at støtte os i
den hårde tid. Sygdommen kostede min kæreste jobbet, da hans arbejdsplads
ikke var forstående over for at han gerne ville være ved vores datters side
og at vi samtidig havde en søn på 17 mdr. der også havde brug for os. Det
kræver mere end man tror at ha' børn og det uforudsete kan ske. Der er
desværre ingen "lov" der siger at alt skal være fryd og gammen og at barnet
der kommer ud er 100% sundt og raskt.

Overvej det grundigt. Mener i selv i er parate til det, ja så hop ud i det!
Hverken jeg eller andre i hele verden kan sige om i er parate eller ej. Det
er 100% jer selv der ved det!! Jeg har sagt det er hårdt at ha' børn, men
opvejer man det med alle fornøjelserne så er det faktisk ikke hårdt. Når
blot man kan tilbyde sit barn en harmonisk opvækst. Kan man ikke det, så
bliver det hårdt!

R. Ilsøe

---

Hej Martin.
Jeg tror aldrig man kan være helt parat til den omvæltning det er at få et
barn. Uanset hvor forberedt man mener man er, er der ting der overrasker og
kommer i vejen. Jeg var 29 da jeg fik min datter og havde været ung pige i
huet flere steder og vidste hvad det indebar af mistet nattesøvn og
selskabsliv. Det jeg ikke helt var klar over var det hav af følelser der
pludselig blandedes ind i min ellers fornuftige handlemåde og tankegang.
Jeg kan stadig blive utrolig vred på folk der kommer til at ramme
barnevognen eller ked af det når vildt fremmede ikke svarer på min datters
uvindelige spørgsmål. Det kom også bag på mig hvilket ansvar jeg pludselig
skulle leve op til. Det er min pligt at sørge for barnet ikke bare med mad
og tøj, men også underholdning og opdragelse. Selvom det er sjovt at være
barn med sit barn, og lege og have det sjovt skal du også være parat til
være den dumme voksne der siger sengetid og spis kartoflerne. En dag opdager
du at du siger præcis de samme ord som dine egne forældre. Og at barnet
svarer med dine ord, og det er ikke altid det er sjovt, for du ved hvad der
foregår i barnet, men du kan ikke give barnet det det vil have fordi du skal
være fornuftig og har større overblik og erfaring end barnet.
Men med alt det sagt så er det rigtigt at det kun er jer selv der ved om I
er parate. Det vigtigste er om I er enige, den mindste tvivl så vent lidt I
har jo tid nok. Det har taget mig tre år at få lov til at sove bare 4
sammen-hængende timer, jeg har været på restaurant 1 gang uden min datter,
har siddet ca 100 timer i venteværelset hos forskellige læger, haft 25
"barns første sygedag" fået et par nye bukser( mens barnet får nyt tøj hver
måned), sagt nej 300.000 gange (OK, det er måske underdrevet) skiftet senge
tøj ca. 600 gange på barnets seng, ryddet 10 kilo legetøj op om ugen vasket
910 maskiner tøj, svarende til 5 om ugen, købt for ca 5000 kr legetøj, som
bare bliver splittet ad og lavet omkring 10 ting for mig selv. Jeg når ikke
at læse, for jeg falder i søvn over bogen, jeg sover bedst foran fjersynet
og får næsten aldrig set hele udsendelsen undtagen selvfølgelig børnetimen.
Men men jeg har også fået så meget glæde og liv i min hverdag at jeg ikke
savner noget,og vi kæmper for at få nr.2, (vi har kun prøvet et år nu). Jeg
er aldrig alene og kan altid få et kram, får latter og gaver hver dag og vil
ikke bytte for noget andet i verden. Jeg nyder at være sammen med min datter
kl. 5 når vi er sultne og trætte og skal nå bussen i øs regnvejr,og hun så
synger " gå glad i bad" eller kl 2 om natten når benene gør ondt og vi læser
de "tre bukke bruse" eller når jeg er dum i nakken og en skiderik fordi hun
ikke må få den store tøjhund til 600 kr.
Et meget langt indlæg som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal afslutte, så
det får bare stå som det gør. Venlig hilsen Nina.

---

> Et meget langt indlæg som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal afslutte, så
> det får bare stå som det gør. Venlig hilsen Nina.

Meget meget rigtigt beskrevet!

R. Ilsøe