Tak for dit svar. Jeg må nok erkende, at min termodynaniske viden er svundet
en kende i tidens løb - jeg dimitterede som ingeniør tilbage i 1988, med
køleteknik som speciale. Så dine forklaringer skal jeg lige tygge lidt på.
De er utvivlsomt rigtige, men ikke så let fordøjelige for mig.
Nuvel, mit spørgsmål gik på netop, hvad der bliver af energien, dvs.
exergien (og anergien), når man f.eks. varmer en mængde vand op ved hjælp af
varmetilførsel, el, teknisk arbejde, mikrobølger osv. Og hvorfor man ikke
kan genindvinde energien. Det har du sikkert allerede svaret på nedenfor.
Men som sagt må jeg lige tygge det igennem.
Jeg tænkte på et praktisk eksempel:
En liter vand skal opvarmes fra 20 grader til f.eks. 50 grader ved hjælp af
el. Her vil en væsentlig del af den tilførte energi blive til anergi. Men
hvis der er tale om f.eks. et stykke metal, der skal opvarmes ved hjælp af
el, fra 1000 grader til 1050 grader, så vil en mindre del af den tilførte
energiblive til anergi. Netop den høje temperatur vil bevirke, at den
tilførte energi i højere grad vil kunne genbruges, end ved tilfældet med
vandopvarmningen fra 20 til 50 grader. Anergi vil i eksemplet med
vandopvarmningen blive til "lunken varme" - et udtryk, som jeg hørte i sin
tid om netop anergi. Altså netop unyttig varme, der ikke kan bruges til
noget som helst. Med mindre temperaturforskellen mellem den lunkne varme og
temperaturen i procesmediet er stor - det ser man f.eks i jordvarmeanlæg:
Jorden er "kold" ca. 8 grader, men hvis procesmediet er isvand (0 grader),
der skal varmes op, så er jordvarmen anvendelig. Men hvis man skal opvarme
brugsvand fra 15 grader til en højere temperatur, så dur jordvarme ikke.
Nuvel, jeg tænker over en simpel forklaring, som lægmænd kan forstå - samt
folk uden en snus forstand på energi, exergi og anergi.
Din pointe med, at varme (som jo består af exergi og anergi) er alt for dyr
i forhold til el (ren exergi) er meget fin. Men det er jo et politisk
spørgsmål, hvor der fokusers på outputet: Hvad får man af brugsvarme og
anden brugsenergi? (Eller skulle man snarere sige brugsexergi?)
Lad endelig høre fra dig.
Venligst
Stefan Garvig
> Det skal nok vendes den anden vej. Entropi indføres oftest først. Den
> har man behov fordi varme ikke er en tilstandstørrelse, altså
> afhænger ændringen af den mellem to tilstande af den vej man går.
>
> 2. hovedsætning kan formuleres som at der ikke kan udføres arbejde kun
> ved at omsætte varme fra et varmt reservoir, men at der skal et koldt
> til også. Det kan så vises at en sådan maskin vil have en
> virkningsgrad på 1-T_l/T_h.
>
> Carnot-processen er reversibel proces, som vil opnå denne
> virkningsgrad. For denne kan det vises at størrelser dQ_rev/T er en
> tilstandsstørrelse. Man kalder den så for entropi (græsk: entrepein ~
> vende om), og benævner dens ændring ds. Man kan måske illustrere det
> lidt ved "graden af uorden", som er en populær udlægning. For et
> givent medium ved en given temperatur vil der skulle en stor mængde
> varme, Q, til at ændre uordenen, s, meget, hvis temperaturen er høj,
> og vice versa.
>
> Hvis nu man så tager et varmt reservoir, så vil det kunne udføre et
> givent arbejde ved at anvende omgivelserne som reservoir. Dette er
> exergien og den kan findes som: e=q*(1-T_0/T). Andre energiformer
> såsom elektricitet og mekanisk arbejde er ren exergi, da det kan
> omdannes til arbejde uden tab (teoretisk).
>
> Resten af energien betegnes anergi (og bruges vist ikke ret meget i
> praksis.)
>
> (Det gør exergi nu heller ikke da den (måske desværre) ikke er særlig
> godt korreleret med den markedsmæssige pris for energi. Varme er alt
> for dyr i forhold til el.)
>
> Var det noget af det spørgsmålet gik på? I øvrigt kan du måske få
> glæde af Erik Both og Gunnar Christiansen: Termodynamik, som er
> lærebogen brugt på DTU.
> --
> Brian (remove the sport for mail)
>
http://www.et.dtu.dk/staff/be
>
> *** Dansk Simuleringsdag *** 30. august ***