Hej gruppe,
Jeg har et teknisk spørgsmål, som måske hører til i dk.fritid.dyr.akvarium,
men eftersom jeg ikke tror, at nogen dér kan svare på det, får I det her:
Jeg har fire 200 liters akvarier med et såkaldt overløb, der egentlig bare
er et hævet udløb fra akvariets top. De to af akvarierne er placeret i en
højde af 15 cm (målt fra gulv til akvariebund) og de sidste to er placeret i
ca. 1,2 meters højde. Afløbet fra samtlige akvarier sker via "haveslanger"
til et centralt filter, hvis top (indløb) er placeret ca. 35 cm. over
gulvet. For øjeblikket kører jeg med fire seperate afløbsslanger fra
akvarierne.
Vandstrømmen fra de to øverste akvarier er ca. 500 liter pr. time, mens de
to nederste akvarier "kun" klarer ca. 150 liter pr. time. Det skyldes
naturligvis hæverteffekten. Mit spørgsmål er nu:
Hvis nu jeg ved de nederste to akvarier "splejser" de fire slanger til én og
fører den videre til centralfilteret, vil de vandsøjlepresset fra de øverste
akvarier så hjælpe med til at øge gennemstrømningen i de nederste akvarier
via den fælles slange?
Er ovenstående forklaret lidt vagt, kan det måske skabe mere forståelse at
læse, hvordan jeg byggede centralfilteret. Det kan I gøre på
http://www.gam-jensen.dk/artikler/byg_centralfilter.asp.
Mvh. Kim Gam-Jensen
http://www.gam-jensen.dk