On Mon, 19 Aug 2002 00:30:49 +0200, "Yoda" <yoda@outofthis.world>
wrote:
>Hej,
>
>Jeg har lige investeret i et nyt motherboard (Chaintech Apogee 7VJL).
>Det opfører sig højst besynderligt. Det kan finde på at slukke på alle
>mulige mærkelige tidspunkter. Det efterlader dog lys i led for Power og HD -
>ellers er maskinen stendød. Den kan så først tændes igen når strømmen har
>helt afbrudt.
>Følgende er dog endnu mere besynderligt - men sikkert forbundet til
>ovenstående. I øjeblikket ligger min PC (Tower-kabinet) fladt på
>skrivebordet og kører fint. Prøver jeg at vippe det op til lodret (som det
>jo skal) slukker PC'en omgående. Uanset hvor forsigtig jeg vipper PC'en op
>til lodret slukker den når den når op i ca. 45 grader. At stille den op i
>slukket tilstand, virker slet ikke. Når jeg prøver at tænde går der kun ca.
>1 sek. og maskinen er igen slukket (som beskrevet først)
>Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe.
>
>På forhånd tak
>Yoda
>
Tjek at bundkortet er monteret korrekt så det ikke kan komme i
kontakt med metalpladen det sidder på. Du har vel husket de
små messing afstandsstykker der skal imellem.
Tjek også at der ikke er nogen metalben som går ekstra langt
igennem kortet og som måske kan røre metal pladen.
Det kunne ihvertfald tyde på at et eller andet strømførende kommer
i kontakt med stellet når du rejser maskinen op, så jeg vil ikke
tilråde at du eksperimenterer mere med det. Du risikerer at noget
futter af og det kunne nemt blive dyrt.
mvh Madsen