---

Hejsa!
Så kunne jeg godt bruge et råd fra alle jer eksperter igen!

Vores skt.b. hund Nansen er nu et år gammel, og jeg er begyndt at
overveje kastration. Samtidig har vi også Arthur på 4 år, en basset
hound. De to er de bedste venner, og Arthur er den dominante, nok pga.
sin alder. Kommer de i "diskussion" om et kødben f.eks., kan Nansen dog
godt sætte sig i respekt og få sin vilje. Det sker yderst sjældent, til
dagligt tusser de rundt og hygger sammen konstant, og sover endda i
samme hundeseng.

Jeg er ikke interesseret i at optrappe evt. stridigheder imellem dem
efterhånden som Nansen bliver ældre, og det er bl.a. derfor jeg
overvejer indgrebet. Hvad vil I foreslå, hvem skal have "Die Kugeln
abgeschnitten"? Vil det være en ide simpelthen at få fixet dem begge? Nu
vil jeg ikke lyde som en "nosse-nazi", men på den anden side tilskynder
deres afstamning ikke til avl, så det er ikke aktuelt. Derfor tænkte jeg
at man kunne slippe for en del problemer ved at få dem fixet?

Al input modtages gerne, billeder af de to kan ses her:
http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=593

Hilsen Dorthe

---

Dorthe Prip Lahrmann <dplahrmann@hotmail.com> writes:

> Jeg er ikke interesseret i at optrappe evt. stridigheder imellem dem
> efterhånden som Nansen bliver ældre, og det er bl.a. derfor jeg
> overvejer indgrebet. Hvad vil I foreslå, hvem skal have "Die Kugeln
> abgeschnitten"? Vil det være en ide simpelthen at få fixet dem begge? Nu
> vil jeg ikke lyde som en "nosse-nazi", men på den anden side tilskynder
> deres afstamning ikke til avl, så det er ikke aktuelt. Derfor tænkte jeg
> at man kunne slippe for en del problemer ved at få dem fixet?

Man skal også huske på at der er ulemper ved at få en hund
kastreret. Her er en beskrivelse af dem:
http://www.netvet.net/dansk/nyheder/kastration.htm

Det eneste problem vi har ved at have en hanhund er hans evindelig
forhudsbetændelse, men det kan nu holdes nede ved
saltvandsskylninger. Og lur mig om ikke hunden er helt vild efter det!

Rent personligt så vil jeg foretrække ikke at kastrere min hund, med
mindre der er meget vægtige grunde. Så hvis ikke der er problemer med
det nu, så tror jeg at jeg ville vælge at se tiden an. Det er jo ikke
sikkert at der bliver problemer med slagsmål og rangorden. Og skulle
der blive det, så er der heldigvis ikke så lang ventetid på et
dyrehospital som på visse andre hospitaler. Til gengæld, så bliver det
måske på et ubelejligt tidspunkt for jeg.

Det var kun min holdning, men I skal gøre det der lyder bedst for
jer. I kan evt. tale med dyrlægen om det. De har sikkert en del
erfaring inden for emnet.

I øvrigt er de bare kære de to.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

---

Hej Trine!
Tak for linket. Jeg synes nu at de bivirkninger der nævnes alle er temmeligt
harmløse, trods alt. Nansen bliver ikke kønsmoden sådan lige med det samme,
skt. bernharden udvikles meget langsomt i forhold til de fleste andre racer.
Grunden til at jeg tager sorgerne på forskud er, at jeg ikke gerne pludselig
vil stå med et opgør mellem de to. Selv om den ene så straks bliver kastreret,
er der jo en del tillid der derefter skal genoprettes hundene imellem. Jeg er
førstegangs hundeejer, og når jeg så har bundet an med to hanhunde på én gang,
ja så vil jeg helst gå med seler og livrem hvad angår deres indbyrdes forhold.
Ligeledes har jeg til gode at opleve Nansen møde en hunhund i løbetid. Godtnok
er han velopdragen, men jeg har jo ingen anelse om hvordan han vil reagere når
han først er kønsmoden, og han er allerede en ordentlig kleppert.

Vores dyrlæge er fortaler for at de begge bliver kastreret, og tilbyder en
klækkelig rabat, da Arthur er internatshund.

Hilsen Dorthe ( - der ikke håber hundene kan læse tanker! )





Trine Kornum Christiansen skriver:

> Det eneste problem vi har ved at have en hanhund er hans evindelig
> forhudsbetændelse, men det kan nu holdes nede ved
> saltvandsskylninger. Og lur mig om ikke hunden er helt vild efter det!
>
> Rent personligt så vil jeg foretrække ikke at kastrere min hund, med
> mindre der er meget vægtige grunde. Så hvis ikke der er problemer med
> det nu, så tror jeg at jeg ville vælge at se tiden an. Det er jo ikke
> sikkert at der bliver problemer med slagsmål og rangorden. Og skulle
> der blive det, så er der heldigvis ikke så lang ventetid på et
> dyrehospital som på visse andre hospitaler. Til gengæld, så bliver det
> måske på et ubelejligt tidspunkt for jeg.
>
> Det var kun min holdning, men I skal gøre det der lyder bedst for
> jer. I kan evt. tale med dyrlægen om det. De har sikkert en del
> erfaring inden for emnet.
>
> I øvrigt er de bare kære de to.
>
> Mvh Trine
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

---

Dorthe Prip Lahrmann <dplahrmann@hotmail.com> writes:

> Tak for linket. Jeg synes nu at de bivirkninger der nævnes alle er temmeligt
> harmløse, trods alt.

Jeg er mest bekymret for deres vægt. Nansen bliver jo ikke ligefrem en
letvægter i forvejen. Men selvfølgelig, hvis man vil købe diætkost og
give dem en masse motion, så skulle det ikke være noget problem. Det
kunne måske oven i købet være sundt for en selv. (Det er overhovedet
ikke personligt, hvis det skulle kunne opfattes sådan :))

> Vores dyrlæge er fortaler for at de begge bliver kastreret, og tilbyder en
> klækkelig rabat, da Arthur er internatshund.

Hvis det er dyrlægens holdning, så syntes jeg at du skal gøre som han
foreslår, han har trods alt forstand på den slags sager.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

---

Trine Kornum Christiansen skriver:

> Jeg er mest bekymret for deres vægt. Nansen bliver jo ikke ligefrem en
> letvægter i forvejen. Men selvfølgelig, hvis man vil købe diætkost og
> give dem en masse motion, så skulle det ikke være noget problem. Det
> kunne måske oven i købet være sundt for en selv. (Det er overhovedet
> ikke personligt, hvis det skulle kunne opfattes sådan :))

Bare rolig, jeg føler mig ikke truffen. Nansen har for længst overhalet mig hvad
angår vægten *grin*, det gjorde han i 9-måneders alderen. Jeg er nu ikke så
bekymret for at han skal blive for tyk, da det er noget vi har været opmærksomme
på lige fra starten. Racen tåler jo ikke at veje ret meget for meget, det går
hurtigt ud over knogler og led. Nansen lever af et ret kedeligt, men sundt
tørfoder (Nutro) der uddeles i små, nøje afmålte portioner. For at det ikke skal
blive alt for surt, får han desuden små smagsprøver af næsten alt andet vi spiser,
men altså også kun i meget små mængder.



> > Vores dyrlæge er fortaler for at de begge bliver kastreret, og tilbyder en
> > klækkelig rabat, da Arthur er internatshund.
>
> Hvis det er dyrlægens holdning, så syntes jeg at du skal gøre som han
> foreslår, han har trods alt forstand på den slags sager.

Nu er det nu en "hun" dyrlæge *grin*. Mener du at to kastrerede hanhunde normalt
kan leve sammen helt uden problemer? Hvis det er tilfældet, er det nok den løsning
jeg hælder til.

Hilsen Dorthe





>
>
> Mvh Trine
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

---

Dorthe Prip Lahrmann <dplahrmann@hotmail.com> writes:

> Trine Kornum Christiansen skriver:
> >
> > Hvis det er dyrlægens holdning, så syntes jeg at du skal gøre som han
> > foreslår, han har trods alt forstand på den slags sager.
>
> Nu er det nu en "hun" dyrlæge *grin*. Mener du at to kastrerede
> hanhunde normalt kan leve sammen helt uden problemer? Hvis det er
> tilfældet, er det nok den løsning jeg hælder til.

Jeg ved det ikke, vi har altid kun haft en ukastreret hanhund. Det jeg
mente var at dyrlægen nok er en af de personer som har bedst forstand
på den slags spørgsmål, så hvis hun anbefaler det, så ville jeg nok
overveje den løsning.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

---

Oftest er det vel den fertile der er den dominante, derfor mener jeg I skal
kastrere Nansen, da I ellers kan risikere at hele rangordenen skal laves om.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D5FA25F.2C2E9C38@hotmail.com...
> Hejsa!
> Så kunne jeg godt bruge et råd fra alle jer eksperter igen!
>
> Vores skt.b. hund Nansen er nu et år gammel, og jeg er begyndt at
> overveje kastration. Samtidig har vi også Arthur på 4 år, en basset
> hound. De to er de bedste venner, og Arthur er den dominante, nok pga.
> sin alder. Kommer de i "diskussion" om et kødben f.eks., kan Nansen dog
> godt sætte sig i respekt og få sin vilje. Det sker yderst sjældent, til
> dagligt tusser de rundt og hygger sammen konstant, og sover endda i
> samme hundeseng.
>
> Jeg er ikke interesseret i at optrappe evt. stridigheder imellem dem
> efterhånden som Nansen bliver ældre, og det er bl.a. derfor jeg
> overvejer indgrebet. Hvad vil I foreslå, hvem skal have "Die Kugeln
> abgeschnitten"? Vil det være en ide simpelthen at få fixet dem begge? Nu
> vil jeg ikke lyde som en "nosse-nazi", men på den anden side tilskynder
> deres afstamning ikke til avl, så det er ikke aktuelt. Derfor tænkte jeg
> at man kunne slippe for en del problemer ved at få dem fixet?
>
> Al input modtages gerne, billeder af de to kan ses her:
> http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=593
>
> Hilsen Dorthe
>
>
>

---

Hej Nina!

Ja, det kunne være fint hvis rangordenen forblev den samme. Desuden er Nansen
med sine 55+ kg (indtil videre) nok den af de to jeg helst vil undgå at møde en
"interessant dame" sammen med.

Hilsen Dorthe



Nina El Falaki skriver:

> Oftest er det vel den fertile der er den dominante, derfor mener jeg I skal
> kastrere Nansen, da I ellers kan risikere at hele rangordenen skal laves om.

---

Hejsa Dorthe

Jeg har 4 hanhunde:
Rocco, 10 år, Rottweiler, kastreret (Politi-afgørelse) Alfahan i flokken.
Sofus, 5 år, Labrador/dobermann/rottweiler blanding. Fertil.
Max, 5 år, Gravhunde blanding, Fertil.
Bowie, 2 år, Cocker spaniel/ terrie blanding. Fertil.

Rocco, Sofus og Bowie har jeg haft fra de var helt små. Max kom først til
sidste år (Sammen med min kæreste)

Selvom Rocco er kastreret, er det absolut ham der bestemmer i flokken. Og
ingen stiller spørgsmål ved hans autoritet. Det eneste tidspunkt der har
været uro i flokken, var da naboens tæve var i løbetid. Der skulede Max og
Sofus en del til hinanden, men det kom aldrig til sammenstød.

Så jeg ville ikke anbefale kastretion.

Vh Pernille plus 4 drenge der fla'er u' på det kølige gulv.

---

praxis@nospampc.dk writes:
>Så jeg ville ikke anbefale kastretion.

Enig

Jeg har heller aldrig haft problem med at ha' hanner der går sammen. I 2
tilfælde var det endda "familiesammenføring" af voksne hunde. Efter en
kort magtkamp fandt de rangordenen, og der har aldrig været slagsmål
siden.

I øjeblikket har jeg 2 hvoraf en er 7 og den anden godt 2 år. Den yngste
har jeg haft fra hvalp, og han er vokset op med den store. De slås aldrig.
De kan allerhøjst have en mindre kontrovers om, hvem et ben tilhøre, men
det foregår på knurreniveau.

Ingen af mine er kastreret, og jeg forstår ikke hvorfor det indgår i dine
overvejelser, hvis der i øvrigt ikke er problemer i mellem dem.

Hilsen
Poul Erik Rise

---

Hej

Først til Aino for starten af dette indlæg; det er bare så trist at
andre ikke kan ha' deres hunde under kontrol, jeg har selv en han hund
der efter overfald måtte trænes individuelt til at klare livet
igen...og jeg er også blevet sat tilbage xx antal gange fordi der er
løse hunde der buldrer frem mod min der oftest også er i snor, dog kan
han nu gå løs, men kommer der andre, tager jeg ham ind til mig igen,
er bare så trist når man oplever negativt fordi andre ikke forstår
hvad det er de har med at gøre...

Til Dorthe

Først er det jo dig som fører der sætter rangorden, det er ikke noget
de selv skal afgøre, opstår der problemer, er det dig der sætter
ind...og så skal du vide at når en hund er over 2 år, er det ikke
sikkert at du opnår nogen ændring for dens adfærd ved at få den
kastreret...prøv evt en klinisk kastrering først...

Mit forslag til dig vil være at det er bedre du finder nogle
materialer og måske nogle kurser om adfærd, da dette højst sandsynligt
ville kunne hjælpe dig mere, end en kastrering, ? evt også et par
dyrlæger...

At vælge en kastrering ser folk oftest som en nem løsning, men
desværre er det sjældent at den ønskede effekt opnåes...lær om dine
hundes signaler er nok det bedste råd jeg kan gi'...og det gøres ved
at opsøge mennesker der ved noget om emnet..

Mange hilsener

Jeannette Svensson/asko

---

Jeannette Svensson skriver:

> Først er det jo dig som fører der sætter rangorden, det er ikke noget
> de selv skal afgøre, opstår der problemer, er det dig der sætter
> ind...og så skal du vide at når en hund er over 2 år, er det ikke
> sikkert at du opnår nogen ændring for dens adfærd ved at få den
> kastreret...prøv evt en klinisk kastrering først...

Hej Jeanette.
Tak for dit svar. Jeg er på det rene med at det er mig der skal sætte
rangordenen. Men hvis jeg lige må male fanden på væggen, hvordan gør jeg
så det, hvis min skt. b.'er om et års tid pludselig ikke vil finde sig i
at være "den lille" mere i forholdt til basset hunden, som er en bestemt
og stædig lille herre?

Kan man med opdragelse og fornuftig træning lære ham at blive på "sin
plads", eller skal de til at tage et større opgør (noget jeg ikke er
interesseret i) ?


> Mit forslag til dig vil være at det er bedre du finder nogle
> materialer og måske nogle kurser om adfærd, da dette højst sandsynligt
> ville kunne hjælpe dig mere, end en kastrering, ? evt også et par
> dyrlæger...
>
> At vælge en kastrering ser folk oftest som en nem løsning, men
> desværre er det sjældent at den ønskede effekt opnåes...lær om dine
> hundes signaler er nok det bedste råd jeg kan gi'...og det gøres ved
> at opsøge mennesker der ved noget om emnet..

Jow jow, jeg higer og søger skam efter information mange steder, ng'en er
blot en lille del af det. Ingen grund til at tro at jeg vil basere en
afgørelse blot på hvad jeg hører i ng'en!

Jeg er ikke ude efter en "let" løsning, men simpelthen den bedste løsning,
både for mig og hundene. Det er interessant at høre folks meninger
herinde, og ligesom på de engelsk-sprogede ng'er er der jo nok to
overvejende grupperinger, dem der principielt er imod kastrering, og dem
der ikke synes det er så alvorlig en sag. Jeg hører nok mest til i den
sidste gruppe. Som biolog, ridelærer, dyrepasser og 7x katteejer har jeg
nok fået et mere afslappet forhold til den side af sagen end mange andre
(især mænd! *grin* ).

Hilsen Dorthe










>
>
> Mange hilsener
>
> Jeannette Svensson/asko

---

Hej dorthe

Dels synes jeg du skal finde nogen du har tillid til, som kan hjælpe
dig med at fortælle hvilken slags hunde du har (status), hvis du ikke
selv er sikker, ud fra det kan du så handle efter dette.

Ellers er du jo altid velkommen til at søge flere råd her, der er jo
masser der har i overflåd af disse... eller sende en privat mail
til en du føler kan hjælpe dig

Mange hilsener

Jeannette Svensson/asko

---

>Først er det jo dig som fører der sætter rangorden, det er ikke noget
>de selv skal afgøre, opstår der problemer, er det dig der sætter
>ind...





,,,,,,,,,,,,,,,de vil altid have en rangorden indbyrdes , hvis
floklederen ikke lige er der "mennesket" finder de selv ud af deres
rangorden og det kan man ikke træne sig ud af !






og så skal du vide at når en hund er over 2 år, er det ikke
>sikkert at du opnår nogen ændring for dens adfærd ved at få den
>kastreret...prøv evt en klinisk kastrering først...





,,,,,,,,,,,,,,,,,klinisk kastration er meget giftigt for hunden , og
mange gange virker det kun begrænset .

---

Poul Erik Rise /SID skriver:

> Jeg har heller aldrig haft problem med at ha' hanner der går sammen. I 2
> tilfælde var det endda "familiesammenføring" af voksne hunde. Efter en
> kort magtkamp fandt de rangordenen, og der har aldrig været slagsmål
> siden.

Hej Poul Erik!
Gider du lige beskrive den "magtkamp"? Bare så jeg har en ide om, hvad vi
taler om.


> I øjeblikket har jeg 2 hvoraf en er 7 og den anden godt 2 år. Den yngste
> har jeg haft fra hvalp, og han er vokset op med den store. De slås aldrig.
> De kan allerhøjst have en mindre kontrovers om, hvem et ben tilhøre, men
> det foregår på knurreniveau.
>
> Ingen af mine er kastreret, og jeg forstår ikke hvorfor det indgår i dine
> overvejelser, hvis der i øvrigt ikke er problemer i mellem dem.

Her hos os kan det også ske, at de knurrer og gør lidt af hinanden hvis de er
uenige om kødbens-ejerforhold *smil*. Jeg har dog kunnet se et skift i den tid
vi har haft to hunde. I starten var basset'en klar dominerende, skt. b.'en
fulgte ham som en lille skygge, og lod ham tage alle beslutninger. Nu har der
været flere episoder hvor skt. b.'en ikke finder sig i det, og giver igen med
lidt knurren osv. Indtil videre ikke noget der har givet skår i venskabet
overhovedet, men der er jo klart potentiale for et større opgør senere hen,
når skt. b.'en bliver kønsmoden. Han er ca. 3 gange så tung som basset'en når
han er udvokset, og jeg ønsker altså ikke at over 100kg hund skal til at have
en langstrakt magtkamp her i stuen!

Jeg er klar over at nogen mennesker mener det er "naturligt" med den slags
kampe, men jeg ønsker at tage de evt. problemer i opløbet, og derfor indgår
kastration naturligvis i mine overvejelser!

Hilsen Dorthe

---

>Han er ca. 3 gange så tung som basset'en når
han er udvokset, og jeg ønsker altså ikke at over 100kg hund skal til at
have
en langstrakt magtkamp her i stuen!<

Som jeg skrev i mit indlæg (Mon jeg er den eneste der kan se det?) så har
jeg 4 hanhunde.
Rocco vejer små 70 kg
Sofus vejer 75 kg
Max 18 kg og Bowie vejer 15 kg.

Rocco er øverst i hierakiet.
Max er nr 2
Sofus nr 3
Og Bowie er, under at være underhund, nr 4.
Hvis der er kødben eller lign i farvandet, kan der være en lidt knurren, som
de alle respektere, op og ned i rækken.
Så det har intet med størrelsen at gøre. Jeg tror knapt hundene ved hvor
store/små de er. For eller kunne Sofus jo bare gøre brug af sin størrelse
til at sætte sin vilje igennem, overfor max.

VH Pernille

---

Er der nogen der lige gider skrive hvis man kan læse mit indlæg?
Føler mig ret usynlig her.

Vh Pernille

---

"Pernille Lauridsen" <praxis@NOSPAMpc.dk> skrev i en meddelelse
news:3d61f545$0$27841$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Er der nogen der lige gider skrive hvis man kan læse mit indlæg?
> Føler mig ret usynlig her.
>
> Vh Pernille
>


Hej Pernille !

Jeg kan fint se dig. Også dine tidligere indlæg, her i tråden.


Mvh. www.tjekmig.dk

---

Tak

VH Pernille

---

asko1@ofir.dk writes:
Hej Jeanette

>Først er det jo dig som fører der sætter rangorden, det er ikke noget
>de selv skal afgøre,

Det er den almindelige opfattelse blandt mange instruktører, men det er
efter min bedste mening noget sludder. Hvis vi vil lege "flokfører" for
vores hunde, så er vi nødt til at kigge på, hvordan det foregår i
virkeligheden, dvs. i ulveflokke eller blandt hunde der selv får lov at
sætte rangordenen. (Dingoer eller herreløse hunde)

Jeg har læst en del om ulve, men jeg har aldrig læst, at lederen i flokken
går ind og sætter rangordenen for de øvrige enkeltindivider, tværtimod har
jeg læst, at hvis der sker ændringer i flokstatussen mellem 2 individer,
så vil de andre, i forbindelse med uroen, lure på at få deres chance for
at stige hierakiet.

Det ville da også være tåbelig, efter min ydmyge mening, hvis floklederen
skulle sætte rangordenen.

>opstår der problemer, er det dig der sætter
>ind

Yeah, right. Kan du forestille hvilke problemer der vil opstå, hvis du
sætter en underhund over rangordenen på en mere dominant hund. Du vil
formodentlig aldrig kunne lade hundene være alene hjemme fordi der vil
være strid om den højeste plads på rangstigen. De 2 gange jeg har sat 2
hunde sammen, har de måttet klare rangfølgen selv. Første gang gik det
nogenlunde smertefrit, mens der anden gang gik 24 timer inden tingene var
sat på plads, og grunden til at det tog så lang tid, var en enorm
megakvajer fra min side, men det har jeg lært af.

Hilsen
Poul Erik Rise

---

dplahrmann@hotmail.com writes:
>Gider du lige beskrive den "magtkamp"? Bare så jeg har en ide om, hvad vi
>taler om.

I det første tilfælde var detn en 2-årig han (Hannibal) der skulle
familiesammenføres med min 1-årige (Shardik). Vi tog dem med hen et sted,
hvor ingen af dem havde været før, at slap dem løs. De løb hen til
hinanden og stod i 5 sekunder og stirrede hinanden i øjnene. Pludselig
uden varsel rejste Hannibal sig på bagbenene og lod sig falde ned over den
Shadik, der blev væltet om på jorden. (Begge var newfoundlændere) Hannibal
stod over Shardik i 20-30 sekunder, og da Shardik ikke gjorde modstand,
skete der ikke mere. Da tingene var sat på plads, flyttede Hannibal sig og
gik rundt og pissede pladsen af, mens den lille fulgte efter sin nye
"storbror". Med til historien hører, at efterhånden som Shardik blev
rigtig voksen, så overtog han lederrollen mellem de 2. Det skete uden
slagsmål, og så langsomt, så vi egentlig først opdagede det, da vi sad og
analyserede forholdet mellem dem, et stykke tid efter Shardik var blevet
aflivet som 2 ½ årig.

Anden gang var da Hannibal, der på det tidspunkt var 5 år, og skulle
sammenføres med en 6 årig (Bruno) Det skal lige siges, at Hannibal kunne
være ret aggressiv overfor andre hanner der ikke underkastede sig ham
øjeblikkelig.

Vi skulle hente Bruno på en udstilling, og tog Hannibal med, her var jo et
godt sted at mødes på neutral grund, og vi lod hundene gå forbi hinanden
uden at måtte snakke i første omgang, så måtte de hilse flygtig, og
derefter lidt mere. Det endte i hvert fald med, at jeg gik med begge hunde
i snor, uden at det var kommet til nogen konfrontationer. OG SÅ VAR DET
JEG LAVDE KVAJEREN. For en sikkerheds skyld skulle hundene være i hver sin
bil hjem (forestil jer 2 newfer der slås på bagsædet af en Polo), så vi
tog den nye hund med i vores bil, mens Hannibal kom ind til nogle venner.
Da der blev holdt en pause på vej hjem, tog jeg Hannibal ud, mens konen
tog Bruno. Hannibal trak mig ud af balance, og stormede hen for at
overfalde Bruno. De 2 hunde, der havde gået ved siden af hinanden for
mindre end en time siden, var nu dødsfjender, og jeg gætter på, at det var
fordi jeg havde blandet mig i rangordenen ved at tage den nye hund ind til
mig, og den hund, der hele tiden havde tilhørt flokken, var nødt til at
angribe den nye for at bevare sin status. Jeg fik afværget, at hundene
stødte sammen og på vej hjem byttede vi hund, men det var for sent.

Det lykkedes os ikke at få hundene til at enes med det gode, så der var
kun en ting at gøre, lade dem selv finde ud af det. Hannibal var den
aggressive, men Bruno, der var en utrolig rar hund, der aldrig kunne finde
på at bide (til gengæld ville han heller ikke overgive sig), så vi købte
en mundkurv til Hannibal, og satte dem sammen. De næste 24 timer sloges de
regelmæssigt, dvs Hannibal overfaldt Bruno der bare stod stille og tog
imod, men uden at overgive sig. I starten gjorde vi ingenting, men efter
5-6 slagsmål, begyndte vi at blande os, når der var gået et stykke tid.
Denne tid gjorde vi kortere og kortere indtil vi ikke tillod flere kampe.
Der var lidt kold luft mellem dem den næste uges tid, men efter hånden
tøede de lidt efter lidt op, og blev absolut bedste venner. Der var ikke
flere slagsmål mellem de to, da det først var overstået, men det sjove er,
at selv om det var Bruno, der fik tævene, så gik der ikke ret lang tid, så
var han højst på rangstigen af de to

Der kom så en lille hvalp ind og gå mellem de 2 gamle hanner. Bruno kunne
ikke fordrage hvalpe og holdt sig ikke for god til at snappe efter dem,
der efter hans mening kom for tæt på. Det fandt hvalpen selvfølgelig
hurtigt (og smertefuldt) ud af, så den tyede til Hannibal, der heller ikke
kunne lide hvalpe, men som aldrig kunne drømme gøre en fortræd. Hvalpen
tyranniserede ham fuldstændig. Jeg har ikke tal på de gange, at denne
brutale newfoundlænder er kommet løbende skrigende ind med en newfhvalp
hængende i ørerene. I stedet for at klapse den af, kom han hellere løbende
ind for at få hjælp. I dag hvor de begge er voksne, er der ingen tvivl om
at Hannibal står højst af de 2. De kan tage sig et par gevaldig slåskampe
nogen gange (i leg), og det kan se ganske drabelig ud for en
udenforstående, men os der kender dem, er ikke i tvivl om at de hygger sig
gevaldig med at tryne hinanden.

>Han er ca. 3 gange så tung som basset'en når
>han er udvokset, og jeg ønsker altså ikke at over 100kg hund skal til at
>have
>en langstrakt magtkamp her i stuen!

Det skal du heller ikke, men det behøver heller ikke at blive sådan. Som
du kan se af ovenstående, så har vi haft 2 skift af rangorden, og den ene
gang stort set uden vi opdagede det.
>
>
>Jeg er klar over at nogen mennesker mener det er "naturligt" med den slags
>kampe, men jeg ønsker at tage de evt. problemer i opløbet, og derfor
>indgår
>kastration naturligvis i mine overvejelser!

Rangorden i flokken skulle gerne kunne løses uden kamp. Det er noget
andet, når man skal etablere en ny flok, hvor der skal nye hunde ind i en
eksisterende flok.

Hilsen
Poul Erik Rise

---

Når der er så stor alders forskel på dine hanhunde får du ikke problemer med
at de slås.

Du risikerer derimod at din/e hanhund/e kommer til at lugte af intetkøn, og
at andre hunde ikke kan finde ud af det og en konflikt opstår.

Min dyrlæge rådede mig også til kastration af et styk hanhund, han parrer
stadig tæver i løbetid og det hjalp ikke på møde med andre hanner. Heller
ikke efter et år efter kastrarationen.

Det der derimod hjalp var et lederskabskursus, hvor jeg lærte at gå imellem
og gå i en bue, når vi mødte andre hanner i snor.
jeg kan gå med "sytråd" nu, når jeg møder andre hanner, han bliver på plads.

Jeg har selv haft Sct. Bernhardshund på 70-80 kg, og havde ingen problemer
med at opretholde lederskabet (de er normalt godmodige), har du derimod en
med ilter temperament (nogle svenske linier), må du lære at gå ind foran ham
og vise hvem der bestemmer.
jeg har kun en gang haft min Sct.B oppe i kinderne og skældt ham æren ud, da
han var ved at blive kørt over af en bil.

mange hilsner Lene

---

Kennel Ligaen skriver:

> Når der er så stor alders forskel på dine hanhunde får du ikke problemer med
> at de slås.

Hej Lene
Det lyder jo godt. Betyder det intet at Nansen bliver så meget større end Arthur
(basset'en) ?


> Jeg har selv haft Sct. Bernhardshund på 70-80 kg, og havde ingen problemer
> med at opretholde lederskabet (de er normalt godmodige), har du derimod en
> med ilter temperament (nogle svenske linier), må du lære at gå ind foran ham
> og vise hvem der bestemmer.

Ja, vores Skt. B. lader også til at være uendelig godmodig og venlig, men om det
også gælder andre hanhunde når han først er kønsmoden, det ved jeg jo ikke. Som
sagt er jeg førstegangs hundeejer, og har stadig meget at lære *smil*.

Tak for dit input
Hilsen Dorthe
http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=593

---

On Tue, 20 Aug 2002 01:51:38 +0200, Dorthe Prip Lahrmann
<dplahrmann@hotmail.com> wrotd:

>Kennel Ligaen skriver:
>
>> Når der er så stor alders forskel på dine hanhunde får du ikke problemer med
>> at de slås.
>
>Hej Lene
>Det lyder jo godt. Betyder det intet at Nansen bliver så meget større end Arthur
>(basset'en) ?





,,,,,,,,,,,,,størelsen har intet at sige , det er blikket i øjene der
afgører hvem der bestemmer . Jeg har set gravhunde jage store hunde
væk , og min egen hund "43cm over ryggen" har stirret mange kæmpehunde
væk . det er udstrålningen kropssproget og aller vigtigst øjene der
viser hvem der bestemmer .

---

> Det lyder jo godt. Betyder det intet at Nansen bliver så meget større end
Arthur
> (basset'en) ?

Max' store idol fra 10 ugers alder er en chow på ca. 25 kg. Selv i dag hvor
Max er dobbelt så stor, løber han hen og knækker sammen i benene for at
slikke den i mundvigene, og har vi ikke set den i lang tid, skal den lige op
og hænge på ryggen af ham, bare sådan for at vise, den stadig er "farmand",
ikke noget med trusler - det er den altfor cool til. Og Max accepterer det
uden at kny - og han kan ellers godt selv sætte lømler på plads, hvis de
tror de er noget. (nej, han slås ikke, til dem som ikke "kender" ham)

Jeg har mødt en del hanner som er blevet mere usikre og derfor aggressive
overfor andre hanner - efter kastration. Derfor har jeg selv valgt ikke at
gøre det, så længe jeg ikke har problemer. Og med det jeg efterhånden har
hørt om dine, så kan jeg ikke forestille mig at nogen af dem gider gøre et
stort nummer ud af, hvem som bestemmer.... :)

Det største problem kunne være, hvis du fik en tæve, og de ikke kan blive
enige om, hvem af dem hun tilhører! Max passer meget på Molly, hun må godt
lege med alle, men de skal dælme være søde ved hende! Ellers kommer
politibetjenten med løftet halespids og skiller parterne ad.

:Pia

---

Pia J skriver:

> Jeg har mødt en del hanner som er blevet mere usikre og derfor aggressive
> overfor andre hanner - efter kastration. Derfor har jeg selv valgt ikke at
> gøre det, så længe jeg ikke har problemer. Og med det jeg efterhånden har
> hørt om dine, så kan jeg ikke forestille mig at nogen af dem gider gøre et
> stort nummer ud af, hvem som bestemmer.... :)

Hej Pia!
Ja, jeg har også valgt at se tiden lidt an. Der har været lidt skærmydsler
omkring nye kødben, som Nansen ikke vil finde sig i at blive holdt væk fra. Men
bortset fra det, er der jo tale om to "coole" hunde, hvis største problem i
dagligdagen er, hvor man ligger bedst inde i stuen. (Lige nu ligger de begge og
sover bag min stol, hver med en snip af deres bamse i munden *smil* )

Det bliver nok ikke aktuelt at bekymre sig om en evt. tæve i flokken, jeg synes
de to lader til at have den perfekte lille familie, sammen med os og kattene.

Hilsen Dorthe
Billeder af Arthur og Nansen:

---

"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@hotmail.com> wrote in message

Der har været lidt skærmydsler
> omkring nye kødben, som Nansen ikke vil finde sig i at blive holdt væk fra

Dem har vi skam også! Max kan finde på at stjæle Mollys, hun stjæler hans,
han brummer og snerrer, hun "snakker igen" på sin helt egen måde, eller går
bare hen og BROKKER sig til ham, hvis hun vil have noget.

Nogen gange bliver hun irettesat og går sin vej, andre gange får hun charmet
sig ind på ham og snupper det. Eller han er så optaget af at gemme hendes
ben, at han ikke opdager, han har mistet sit eget.

Så længe de bare truer hinanden, og reagerer på den andens kropssprog, tror
jeg ikke det giver problemer.

:Pia

---

On Tue, 20 Aug 2002 00:35:35 +0200, "Kennel Ligaen" <Lene@ligaen.net>
wrotd:

>Når der er så stor alders forskel på dine hanhunde får du ikke problemer med
>at de slås.




,,,,,,,,,,,,,,,,først "måske" når den aldste bliver gammel og svag ,
så er der stor rissiko for at den yngre vil prøve at overtage , men
det er jo ikke sikkert at der kommer et slagsmål ud af det .





>Du risikerer derimod at din/e hanhund/e kommer til at lugte af intetkøn, og
>at andre hunde ikke kan finde ud af det og en konflikt opstår.




,,,,,,,,,,,,,,,,,ja det er rigtigt nogle hanhunde kan rent faktisk
tror at den kastrerede han er en tæve og begynde at parre den , og så
kommer slagsmålet ! men der er forskel nogle lugter stadig lidt af
hanhund efter en kastration andre lugter af intetkøn/hunhund det er jo
ikke til at vide før indgrebet bliver lavet , så jeg vil også sige at
det kun er hvis det er højst nødvendigt at man skal kastrere en voksen
hanhund . Hvis man skal kastrere for at undgå agresivitet og sexuel
adfærd skal det gøres når hunden er ½ år for at den ikke opbygger den
dominerende adfærd som mange hanhunde jo har .




>Min dyrlæge rådede mig også til kastration af et styk hanhund, han parrer
>stadig tæver i løbetid og det hjalp ikke på møde med andre hanner. Heller
>ikke efter et år efter kastrarationen.






>og vise hvem der bestemmer.
>jeg har kun en gang haft min Sct.B oppe i kinderne og skældt ham æren ud, da
>han var ved at blive kørt over af en bil.



Uha var det ikke en gammeldags metode der kom frem der ? var det
ikke lige lovligt voldsomt du kunne da have klikket ham , eller lavet
et ulvehyl

---

---

Hej Dorthe
Jeg vil lige fortælle dig om to hunde vi havde for år tilbage.
En labrador han og en rottweiler han. Labradoren var næsten to år da vi fik
rottweileren, og fra starten var det klart labben der bestemte.Det blev den
ved med også selvom rottweileren blev voksen, en eneste gang forsøgte den at
ride på labben, og da var det nok, at labben lige vendte sig om og gav et
knor fra sig, det hjalp. Siden var der aldrig noget. Med hensyn til
kastration, så var vi nødt til at få labradoren kastereret, fordi han kunne
simpelthen ikke tåle at en tæve i nærheden var i løbetid, så stak han af.
Labradoren forblev den samme gode hund, og der var kun en ganske lille
vægtforøgelse indtil hormonerne var faldet på plads, og det tog ca. 1 år.
Det var den forklaring vi fik af dyrlægen. Selvom labradoren blev
kastereret, og ikke var ´rigtig´ hanhund, så bestemte han altså stadig over
rottweileren.

"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D5FA25F.2C2E9C38@hotmail.com...
> Hejsa!
> Så kunne jeg godt bruge et råd fra alle jer eksperter igen!
>
>