/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Dræbersnegle - middel mod
Fra : Ivan Højlund


Dato : 15-08-02 08:04

Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af dræbersnegle
fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

mvh
Ivan



 
 
Ulrik Smed (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 15-08-02 09:30

In article <oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk>,
Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote:
> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

Hej Ivan!

Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
dem gladeligt.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Bertel Lund Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-02 08:52

Ulrik Smed skrev:

>Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
>dem gladeligt.

Kan varaner leve frit i Danmark? Regerinegn (eller et eller andet
råd) har nemlig efterlyst en strategi til at fjerne
dræbersneglene helt fra Danmark.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Dan MOrtensen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Dan MOrtensen


Dato : 15-08-02 16:39

On Thu, 15 Aug 2002 09:51:51 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Ulrik Smed skrev:
>
>>Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
>>dem gladeligt.
>
>Kan varaner leve frit i Danmark? Regerinegn (eller et eller andet
>råd) har nemlig efterlyst en strategi til at fjerne
>dræbersneglene helt fra Danmark.

Moskusænder spiser dem også (altså sneglene) med velbehag. De både kan
og må færdes "frit". Når de så har ædt alle sneglene, de vi jo spise
ænderne.



--

/Dan MOrtensen

Ivan Højlund (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivan Højlund


Dato : 16-08-02 08:18

Skulle være korrekt med disse ænder.
Men det er vel et valg mellem pest og kolera. Vil vade rundt i andelort
(undskyld udtrykket) eller vil man have sin køkkenhave, tagetes m.fl. ædt
........... Hmmmmmmm >s<

IH



"Dan MOrtensen" <dd@bagggesen.dk> skrev i en meddelelse
news:ulinluk8t780onv1ml0purd62vjo0ri811@4ax.com...
> On Thu, 15 Aug 2002 09:51:51 +0200, Bertel Lund Hansen
> <nospam@lundhansen.dk> wrote:
>
> >Ulrik Smed skrev:
> >
> >>Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
> >>dem gladeligt.
> >
> >Kan varaner leve frit i Danmark? Regerinegn (eller et eller andet
> >råd) har nemlig efterlyst en strategi til at fjerne
> >dræbersneglene helt fra Danmark.
>
> Moskusænder spiser dem også (altså sneglene) med velbehag. De både kan
> og må færdes "frit". Når de så har ædt alle sneglene, de vi jo spise
> ænderne.
>
>
>
> --
>
> /Dan MOrtensen



Ulrik Smed (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 15-08-02 20:57

In article <sanmluk0otbvm1qqvr215l4pk7faamo01f@news.telia.dk>,
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
> Ulrik Smed skrev:

> >Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
> >dem gladeligt.

> Kan varaner leve frit i Danmark?

Nej, desværre (ku' ellers godt tænke mig at bo et sted hvor de
kunne . Her er for koldt, jeg mener ikke de findes i Europa
overhovedet, man skal til Afrika eller Mellemøsten/Fjernøsten
eller Australien for at finde dem.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Ivan Højlund (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivan Højlund


Dato : 16-08-02 08:16

Hej Ulrik

SÅ giver vi tankerne frit spil........ Jeg vil da oprette en kæmpefarm for
blåtunger............ Selvfølgelig.............. lol

IH


"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4b664d7475ulsm@post1.tele.dk...
> In article <oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk>,
> Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote:
> > Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> > fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.
>
> Hej Ivan!
>
> Kan du ikke sælge dem som krybdyrfoder, tihi? Min varan spiser
> dem gladeligt.
>
> --
> Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
> e-mail: ulsm@post1.tele.dk



Torben Frandsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 15-08-02 08:49

"Ivan Højlund" <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote

> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

Her er fire økologiske metoder:

1) Salt. Det trækker den ekstracellulære væske ud af dem.
2) Læg to uisolerede strømførende ledninger et sted hvor de kommer forbi.
3) Pindsvin spiser dem med glæde.
4) Spis dem selv:
http://groups.google.com/groups?hl=en&lr=lang_da|lang_en|lang_de|lang_no|lan
g_sv&ie=UTF-8&safe=off&selm=eJxT8.99224%24N46.2505584%40news010.worldonline.
dk

Torben



Peter Jensen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 15-08-02 12:12

Torben Frandsen <tf@remove.belman.dk> scribbled:

> Her er fire økologiske metoder:
>
> 1) Salt. Det trækker den ekstracellulære væske ud af dem.

Det er effektivt, men knapt så humant. Men det var jo dem der startede ...

> 2) Læg to uisolerede strømførende ledninger et sted hvor de kommer
> forbi.

Det skulle vist være effektivt, men hvilke spændinger/strømme skal bruges?

3) Pindsvin spiser dem med glæde.

Nogle steder er der lidt for mange snegle, selv for pindsvinene ...

> 4) Spis dem selv:

If you can't beat them, eat them ...

5) Kaffe skulle være et ganske effektivt middel mod snegle. Selv i små
mængder (fortyndet kaffe) virker koffeinen som en nervegift for snegle.
Kaffegrums kan benyttes rundt i bedene, eller man kan sprøjte med kaffe.

Om det så er økologisk afhænger af hvordan kaffen er dyrket ...

--
PeKaJe



Torben Frandsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 15-08-02 13:47

"Peter Jensen" <pekaje@hotmail.youmightwannaremovethis.com> wrote

> > 2) Læg to uisolerede strømførende ledninger et sted hvor de kommer
> > forbi.
>
> Det skulle vist være effektivt, men hvilke spændinger/strømme skal bruges?

Det må bero på fem parametre:

1) Hvor stor er modstanden i en dræbersnegl?
2) Hvor varm skal en snegl være for at vitalt væv nedbrydes?
3) Hvor meget vejer en snegl? (Idet vi antager at hele sneglen opvarmes
jævnt)
4) Hvor stor er sneglens varmekapacitet?
5) Hvor hurtigt kryber en snegl hen over ledningerne?

Resten er matematik. Lad os prøve med runde tal:

1) Modstanden er 100 Ohm
2) Sneglen skal være100 grader varmere end initialtemperaturen
3) Sneglen vejer 10 g
4) Sneglen har en varmekapacitet på 1 kJ/(K*kg)
5) Sneglen skal bruge 100 sek.

Altså skal vi levere en varmeenergi på 1[kJ/(K*kg)] * 100[K] / 0,01[kg] =
1kJ.

Den nødvendige strøm gennem sneglen er givet ved

E=U*I*t, subst. U=I*R => E=R*I^2*t => I=Sqrt(E/(t*R))

Altså:

I=Sqrt(1000[J]/(100[s]*100[Ohm]))= 316 mA

Og spændingen skal dermed være:

U=I*R = 0,316[A]*100[Ohm] = 3,16 V

Jeg har ikke lavet denne slags matematik i lang tid, så der er sikkert
indtil flere fejl.

Hvis du vil have regnestykket med mere nøjagtige størrelser, må du selv i
gang med ohmmeter, veterinære håndbøger, vægt, kalorimeter og stopur. Rigtig
god fornøjelse og husk nu beskyttelsesbriller.

Torben



Torben Frandsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 15-08-02 13:48

"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote

> Det må bero på fem parametre:

<snip>

Med mindre du da bare vil bruge strømmen til at kilde sneglen under tæerne.

Torben



Peter Makholm (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 15-08-02 12:43

"Peter Jensen" <pekaje@hotmail.youmightwannaremovethis.com> writes:

>> 1) Salt. Det trækker den ekstracellulære væske ud af dem.
>
> Det er effektivt, men knapt så humant. Men det var jo dem der startede ...

Siden hvornår har metoder til at rense landområder for uønskde
individer overhovedet været at kunne betragtes som humane?

Og hvorfor skulle det være *mere* inhumant end at bruge nervegift mod
dem eller lade dem æde levende.

--
Peter Makholm | 'Cause suicide is painless
peter@makholm.net | It brings on many changes
http://hacking.dk | And I can take or leave it if I please
| -- Suicide is painless

Peter Jensen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 15-08-02 12:55

Peter Makholm <peter@makholm.net> scribbled:

> "Peter Jensen" <pekaje@hotmail.youmightwannaremovethis.com> writes:
>
>>> 1) Salt. Det trækker den ekstracellulære væske ud af dem.
>>
>> Det er effektivt, men knapt så humant. Men det var jo dem der
>> startede ...
>
> Siden hvornår har metoder til at rense landområder for uønskde
> individer overhovedet været at kunne betragtes som humane?

Stort set aldrig ... Men salt har flere ulemper hvis man ønsker at dyrke
noget på jorden bagefter.

Metoden med elektrisk hegn er dog meget human, da den blot holder
skadedyrene væk (forudsat at spændingen/strømmen ikke er sat til
"bug-zapper" størrelser).

> Og hvorfor skulle det være *mere* inhumant end at bruge nervegift mod
> dem eller lade dem æde levende.

Jeg mener bare at lige netop den metode (med salt) er særdeles ubehagelig.
Det er ikke en hurtig død ...

Hvad angår koffein som nervegift skal det lige siges at det først og
fremmest har en afskrækkende virkning. Hvis sneglene kan undgå det, så gør
de det.

--
PeKaJe



Fie & Erik (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Fie & Erik


Dato : 15-08-02 14:23

Ad 1. Der skal så strøs helt enormt meget salt overalt hvor de
forekommer. Mig bekendt er netop saltning på vejene et problem for træerne
langs vejen. I mine øjne er det da ikke særligt økologisk at sprede store
mængder af et stof, selvom det ikke er giftigt.

Ad 2. Hvis dette stødhegn i sneglehøjde slår ikke afliver dem, så kryber
de jo bare et andet sted hen. Hvis spændingen er stor nok til at aflive dem,
kan man vel ikke udelukke at andre smådyr kommer til at føle sig stødt.
Økologisk ?

Ad 3. Skal vi så til at lave pindsvinefarme rundt omkring - tja, måske en
ide, men er det økologisk at fremelske en overpopulation af pindsvin. Er det
overhovedet muligt ? Hvad så når dræbersneglene er udryddede. Så har vi
horder af pindsvin til at hærge rundt og æde alle de smådyr som pindsvin nu
æder. Det må da også forstyrre økosystemerne i skovbundene rundt omkring.

Ad 4. Faktisk den bedste af dine 4 idéer synes jeg. Man kunne evt.
kombinere det med legalisering af heroin. Stoffet skal udleveres mod en
symbolsk betaling på apotekerne. Hver stofafhængig skal udover de 9,95 kr.
pr fix indlevere f.eks. 1000 dræbersnegle. Nåhhh nej, så begynder de bare at
lave dræbersneglefarme på Amager fælled og lign. steder.

Er de indført i landet eller er de bare stille og roligt vandret nordpå ?
Er det rigtigt at de kan befrugte sig selv (hvad er det nu det hedder ?)
Og til sidst : Hvad er det i grunden de der dræbersnegle har gjort. Jeg
mener - hvorfor har de ikke ligeså stor eksistensberetigelse som alle os
andre ?

Mvh. Erik D




"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> skrev i en meddelelse
news:3d5b5d17$0$87321$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Ivan Højlund" <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote
>
> > Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
> dræbersnegle
> > fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.
>
> Her er fire økologiske metoder:
>
> 1) Salt. Det trækker den ekstracellulære væske ud af dem.
> 2) Læg to uisolerede strømførende ledninger et sted hvor de kommer forbi.
> 3) Pindsvin spiser dem med glæde.
> 4) Spis dem selv:
>
http://groups.google.com/groups?hl=en&lr=lang_da|lang_en|lang_de|lang_no|lan
>
g_sv&ie=UTF-8&safe=off&selm=eJxT8.99224%24N46.2505584%40news010.worldonline.
> dk
>
> Torben
>
>



Peter Jensen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 15-08-02 14:56

Fie & Erik <fie.hermansen@tdcadsl.dk> scribbled:

> Ad 1. Der skal så strøs helt enormt meget salt overalt hvor de
> forekommer. Mig bekendt er netop saltning på vejene et problem for
> træerne langs vejen. I mine øjne er det da ikke særligt økologisk at
> sprede store mængder af et stof, selvom det ikke er giftigt.

Det har du ret i. Salt er mest effektivt til "punktbeskyttelse". Med andre
ord, hvis du ser en snegl, så giv den et drys ...

> Ad 2. Hvis dette stødhegn i sneglehøjde slår ikke afliver dem, så
> kryber de jo bare et andet sted hen. Hvis spændingen er stor nok til
> at aflive dem, kan man vel ikke udelukke at andre smådyr kommer til
> at føle sig stødt. Økologisk ?

De fleste haveejere ville ikke have noget imod sneglene, hvis de bare
kravlede udenom haven. Et elhegn sørger for det.

> Ad 3. Skal vi så til at lave pindsvinefarme rundt omkring - tja,
> måske en ide, men er det økologisk at fremelske en overpopulation af
> pindsvin. Er det overhovedet muligt ? Hvad så når dræbersneglene er
> udryddede. Så har vi horder af pindsvin til at hærge rundt og æde
> alle de smådyr som pindsvin nu æder. Det må da også forstyrre
> økosystemerne i skovbundene rundt omkring.

Måske ... Eller også uddør de overskydende pindsvin hurtigt. Bare se hvor
mange der bliver kørt ned hver dag.

> Ad 4. Faktisk den bedste af dine 4 idéer synes jeg. Man kunne evt.
> kombinere det med legalisering af heroin. Stoffet skal udleveres mod
> en symbolsk betaling på apotekerne. Hver stofafhængig skal udover de
> 9,95 kr. pr fix indlevere f.eks. 1000 dræbersnegle. Nåhhh nej, så
> begynder de bare at lave dræbersneglefarme på Amager fælled og lign.
> steder.

Æh ... Hvor ser du *lige* sammenhængen mellem at spise snegle og legalisere
heroin? Jeg er meget nysgerrig ...

> Er de indført i landet eller er de bare stille og roligt vandret
> nordpå ?

Jeg har hørt at deres æg skulle være kommet hertil sammen med nogle
potteplanter. Jeg kan ikke huske referencen lige nu.

> Er det rigtigt at de kan befrugte sig selv (hvad er det nu
> det hedder ?)

Hvis de er ligesom andre snegle, skal der vistnok stadig to til (jeg er ikke
biolog). De befrugter så hinanden. De er altså tvekønnede (hermafroditter).

> Og til sidst : Hvad er det i grunden de der
> dræbersnegle har gjort. Jeg mener - hvorfor har de ikke ligeså stor
> eksistensberetigelse som alle os andre ?

Hvis du nogensinde har ejet en have som er blevet fuldstændigt ædt op på en
nat, så får du et specielt had/kærlighed forhold til dem ... uden så meget
kærlighed ...

[SNIP - en kæmpe bottom-quote]

Hvis du gerne vil have en bedre (mere læservenlig) citatteknik, så læs her:
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

--
PeKaJe



Fie & Erik (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Fie & Erik


Dato : 15-08-02 16:05

Narkomaner er helt vilde med at få stof, og vil derfor være særdeles
ihærdige og pålidelige sneglesamlere.


> > Ad 4. Faktisk den bedste af dine 4 idéer synes jeg. Man kunne evt.
> > kombinere det med legalisering af heroin. Stoffet skal udleveres mod
> > en symbolsk betaling på apotekerne. Hver stofafhængig skal udover de
> > 9,95 kr. pr fix indlevere f.eks. 1000 dræbersnegle. Nåhhh nej, så
> > begynder de bare at lave dræbersneglefarme på Amager fælled og lign.
> > steder.
>
> Æh ... Hvor ser du *lige* sammenhængen mellem at spise snegle og
legalisere
> heroin? Jeg er meget nysgerrig ...
>




Bertel Lund Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-02 21:58

Fie & Erik skrev:

>Narkomaner er helt vilde med at få stof

Ja.

>og vil derfor være særdeles ihærdige og pålidelige sneglesamlere.

De er hverken ihærdige eller pålidelige.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Ehmsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Martin Ehmsen


Dato : 15-08-02 22:27

On Thu, 15 Aug 2002 22:58:16 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

>>Narkomaner er helt vilde med at få stof
>
> Ja.
>
>>og vil derfor være særdeles ihærdige og pålidelige sneglesamlere.
>
> De er hverken ihærdige eller pålidelige.

Er det ikke lidt fordømmende overfor narkomaner som gruppe?
Jeg kender ikke personligt nogle narkomaner, men jeg tvivler på at de
alle ikke er ihærdige eller pålidelige.
Men du kender måske flere narkomaner og kan derudfra godtgøre de, efter
min mening, lidt fordømmende udsagn?

Mvh.
Martin Ehmsen
--
How we do it ...
Applied mathematicians do it by computer simulation.
Banach spacers do it completely.
Bayesians do it with improper priors.
Catastrophe theorists do it falling off part of a sheet.

Bertel Lund Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-02 22:43

Martin Ehmsen skrev:

>Er det ikke lidt fordømmende overfor narkomaner som gruppe?

Jo, men det er korrekt når vi snakker om gadenarkomaner. Hvis det
derimod drejer sig om uopdagede overklassenarkomaner med penge
nok og adgang til rene varer, så adskiller de sig nok ikke
synderligt fra mængden. Der er narkomaner som får heroin stillet
gratis til rådighed, som kan passe et arbejde.

>Jeg kender ikke personligt nogle narkomaner

Jeg har boet i samme indgang og delt køkken med to narkomaner.

>Men du kender måske flere narkomaner

Nej, men jeg fik meget at vide om narkomaners liv i de måneder
hvor jeg boede sammen med de to.

>og kan derudfra godtgøre de, efter min mening, lidt fordømmende udsagn?

Deres udsagn var: Stol *aldrig* på en narkoman. Han vil sælge sin
mor hvis det kan skaffe penge til et fix og der ikke er andre
muligheder.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Ehmsen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Martin Ehmsen


Dato : 15-08-02 23:01

On Thu, 15 Aug 2002 23:42:51 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

>>Er det ikke lidt fordømmende overfor narkomaner som gruppe?
>
> Jo, men det er korrekt når vi snakker om gadenarkomaner. Hvis det
> derimod drejer sig om uopdagede overklassenarkomaner med penge nok og
> adgang til rene varer, så adskiller de sig nok ikke synderligt fra
> mængden. Der er narkomaner som får heroin stillet gratis til rådighed,
> som kan passe et arbejde.

Hvilket igen sikkert ikke passer på alle narkomaner. Men det jeg ville
sige var at dit svar var _for_ unuanceret. Lidt lige som at at sige at
alle indvandre ikke kan snakke dansk og slagter dyr i dagligstuen.

>>Jeg kender ikke personligt nogle narkomaner
>
> Jeg har boet i samme indgang og delt køkken med to narkomaner.
>
>>Men du kender måske flere narkomaner
>
> Nej, men jeg fik meget at vide om narkomaners liv i de måneder hvor jeg
> boede sammen med de to.

Interessant!

>>og kan derudfra godtgøre de, efter min mening, lidt fordømmende udsagn?
>
> Deres udsagn var: Stol *aldrig* på en narkoman. Han vil sælge sin mor
> hvis det kan skaffe penge til et fix og der ikke er andre muligheder.

Men det er vel ikke det samme som at alle narkomaner ikke er ihærdige
eller pålidelige.
OT: Fik du at vide hvad en mor er værd?

Martin Ehmsen
--
How we do it ...
Applied mathematicians do it by computer simulation.
Banach spacers do it completely.
Bayesians do it with improper priors.
Catastrophe theorists do it falling off part of a sheet.

Bertel Lund Hansen (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-08-02 00:14

Martin Ehmsen skrev:

>Hvilket igen sikkert ikke passer på alle narkomaner. Men det jeg ville
>sige var at dit svar var _for_ unuanceret. Lidt lige som at at sige at
>alle indvandre ikke kan snakke dansk og slagter dyr i dagligstuen.

Nej, det er to forskellige udsagn. Folk er som folk nu er - meget
forskellige. Men fulde folk opfører sig f.eks. ret ens, og det
gør gadenarkomaner også.

>> Nej, men jeg fik meget at vide om narkomaners liv i de måneder hvor jeg
>> boede sammen med de to.

>Interessant!

Ja, meget. Jeg kan nok illustrere hvor utilregnelige de kan være:

I den første måned (eller mere) havde vi det ekstremt hyggeligt.
De var helt åbne omkring deres stofmisbrug så der var ikke nogen
overraskelser der. Og de fortalte også om deres nedtrapning og at
de skulle gå på HF. De tog imidlertid også jævnligt til byen for
at score stof til at supplere deres metadonnedtrapning med, men
det var hvad det var. Vi fandt hurtigt ud af en madordning hvor
vi skiftedes til at lave aftensmad, og så sad vi over en øl eller
en kop kaffe og sludrede bagefter.

En aften da det var deres tur til at lave mad blev klokken over
20 uden at de var dukket op. Derfor lavede vi (jeg og min
kæreste) mad til os selv og spiste. Hen ad 23-tiden kom de hjem,
og så blev de skidesure over at vi ikke havde maden klar til dem
for "I kunne da godt regne ud at vi ville være enormt sultne når
vi kom så sent!" (bemærk at vi ikke havde den ringeste anelse om
hvor de var henne eller hvornår de ville dukke op).

Siden den tid var der isnende kulde fra deres side, madordningen
hørte naturligvis op, og det blev så ubehageligt at bo under
samme tag som dem at vi flyttede væk (12 km væk fra seminariet
som vi ellers boede 500 meter fra). Der var dog ikke noget med
chikane eller den slags - kun kulde.

Det var en underlig oplevelse at se dem vende på en tallerken
uden nogen som helst objektiv grund andet end deres egen egoisme
- og det illustrerede meget godt hvad de selv havde sagt.
Gadenarkomaner har simpelt hen mistet jordforbindelsen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Ivar Madsen (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 16-08-02 06:06

On Fri, 16 Aug 2002 01:14:02 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Det var en underlig oplevelse at se dem vende på en tallerken
>uden nogen som helst objektiv grund andet end deres egen egoisme
>- og det illustrerede meget godt hvad de selv havde sagt.
>Gadenarkomaner har simpelt hen mistet jordforbindelsen.

Og jeg kan berette ligende ting med hash-sumpere. INGEN skal komme til
mig og sige at man ikke bliver afhænig af hash, man bliver fysisk
afhænig af det.
Det kan godt være at afgiftningen er letter end med hårde stoffer (det
er den) men det er ikke let at slippe hash hvis man først er blevet
fysisk afhænig.
Det var på mit koligie en flok seriøst studerende lige skulle prøve
hash i sommerferien, næsten alle af dem opgav deres studier.
En kom efter et årstid og bad om nåde, han ville gerne ud af
hashmisbruget, om vi ville hjælpe ham, det gjorde vi, det var hårdt
for ham at slippe hash'en.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Klaus Alexander Seis~ (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 16-08-02 07:22

Bertel Lund Hansen skrev:

> Deres udsagn var: Stol *aldrig* på en narkoman. Han vil sælge
> sin mor hvis det kan skaffe penge til et fix og der ikke er
> andre muligheder.

Til gengæld er de fleste narkomaner (i hvert fald de heroinnarkomaner
jeg kender) særdeles ihærdige og kreative i deres forsøg på at skaffe
penge til næste fix. De ligger bestemt ikke på den lade side.

Når man har været stiknarkoman i nogle år, har man - afhængigt af
markedsprisen, selvfølgelig - brug for 1.000-2.000 kroner om dagen
for at holde sig abstinensfri. Efter et skud har man en 6-8 timer
til at finde penge til næste fix, for har man først fået alvorlige
abstinenser kan man ikke lave penge, så der skal løbes stærkt på de
små ben.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Bertel Lund Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-02 20:55

Fie & Erik skrev:

>de jo bare et andet sted hen. Hvis spændingen er stor nok til at aflive dem,
>kan man vel ikke udelukke at andre smådyr kommer til at føle sig stødt.
>Økologisk ?

Ja. Dræbersneglene forhindrer andre dyrekulturer i at trives.

>Ad 3. Skal vi så til at lave pindsvinefarme rundt omkring - tja, måske en
>ide, men er det økologisk at fremelske en overpopulation af pindsvin. Er det
>overhovedet muligt ? Hvad så når dræbersneglene er udryddede. Så har vi
>horder af pindsvin til at hærge rundt og æde alle de smådyr som pindsvin nu
>æder.

Det regulerer sig selv. Hvis der er føde nok til en
pindsvinehorde, vil den komme med eller uden dræbersneglene. Hvis
der ikke er, dør de som fluer indtil pengene passer.

>Er de indført i landet eller er de bare stille og roligt vandret nordpå ?

Det sidste, eller kørt hertil med lastvogn?

>Og til sidst : Hvad er det i grunden de der dræbersnegle har gjort.

De har formeret sig så ekstremt at det er ulideligt der hvor de
hærger. De har et ulækkert slimlag udenpå hvori der er ekstremt
mange ubehagelige bakterier. De udgør en færdselsrisiko fordi en
flok udsplattede snegle er en glat suppedas at køre i.

>mener - hvorfor har de ikke ligeså stor eksistensberetigelse som alle os
>andre ?

Går du også ind for at man ikke må bekæmpe malariamyg,
tsetsefluer, blodigler, fugleedderkopper, kobraslanger og
bakterier?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Ivar Madsen (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 16-08-02 06:08

On Thu, 15 Aug 2002 21:55:04 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>>Er de indført i landet eller er de bare stille og roligt vandret nordpå ?
>
>Det sidste, eller kørt hertil med lastvogn?

Nej det første, de har taget et gevaldigt hop over store afstande.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Henning Præstegaard (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 17-08-02 01:48

Bertel Lund Hansen wrote:
> Går du også ind for at man ikke må bekæmpe malariamyg,
> tsetsefluer, blodigler, fugleedderkopper, kobraslanger og
> bakterier?
>
Skyder du ikke med sprede hagel her i din liste?

mvh
Gninneh



Ulrik Smed (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 17-08-02 08:45

In article <mqh79.111$s4.2653@news.get2net.dk>,
Henning Præstegaard <uncle@get2net.dk> wrote:
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > Går du også ind for at man ikke må bekæmpe malariamyg,
> > tsetsefluer, blodigler, fugleedderkopper, kobraslanger og
> > bakterier?
> >
> Skyder du ikke med sprede hagel her i din liste?

Tænk, jeg synes den liste er for smal, han glemte at indkludere
mennesket, som jo så rigeligt opfylder de betingelser han nævnte,
der retfærdiggør bekæmpelse.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Simon Kamber (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Simon Kamber


Dato : 17-08-02 09:27

On Sat, 17 Aug 2002 09:44:57 +0200, Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>
wrote:

>Tænk, jeg synes den liste er for smal, han glemte at indkludere
>mennesket, som jo så rigeligt opfylder de betingelser han nævnte,
>der retfærdiggør bekæmpelse.
Og det gør vi så:), bare ikke i hvores del af verden.
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen

Bertel Lund Hansen (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 17-08-02 09:55

Henning Præstegaard skrev:

>> Går du også ind for at man ikke må bekæmpe malariamyg,
>> tsetsefluer, blodigler, fugleedderkopper, kobraslanger og
>> bakterier?

>Skyder du ikke med sprede hagel her i din liste?

Ikke forstået. Hvis man foretager en sammenligning med flere
elementer, skriver man f.eks. en liste som jeg har gjort. Mener
du at enhver liste er spredehagl?

"Spredehagl" betyder at man blander mange argumenter hulter til
bulter uden logisk sammenhæng, eller generaliserer groft. Det
mener jeg ikke at jeg gjorde. Jeg ville blot minde om at vi
mennesker bekæmper skadedyr (uden i øvrigt at tage stilling til
hvordan de defineres eller om det altid er rimeligt).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henning Præstegaard (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 17-08-02 20:45

Bertel Lund Hansen wrote:
> "Spredehagl" betyder at man blander mange argumenter hulter til
> bulter uden logisk sammenhæng, eller generaliserer groft. Det
> mener jeg ikke at jeg gjorde.
>
Vi har misforstået hinanden. Med spredehagel mente jeg ikke noget
så drastisk som dig. Mere at at du favnede for bredet.

> Jeg ville blot minde om at vi
> mennesker bekæmper skadedyr (uden i øvrigt at tage stilling til
> hvordan de defineres eller om det altid er rimeligt).
>
Nu er dit indlæg forstået.

mvh
Henning



Esben Mose Hansen (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Esben Mose Hansen


Dato : 18-08-02 22:33

Bertel Lund Hansen wrote:

> Går du også ind for at man ikke må bekæmpe malariamyg,
> tsetsefluer, blodigler, fugleedderkopper, kobraslanger og
> bakterier?
>

De to første er nærmest umulige at bekæmpe, blodigler er uskadelige,
fugleedderkopper og kobraslanger er i farlighedsgrad lidt værre end
hvepse, og (mange) bakterier er essentielle for det liv vi lever

Vi mennesker er kun /rigtig/ gode til at udrydde større pattedyr. Jeg
læste et sted at nogle regner med at menneskene udrydede henved 50 arter
i amerika /før/ Columbus satte sine ben der Trods nogle rimeligt
helhjertede forsøg er det vist til data ikke lykkedes mennesket at
udrydde en insektart (med vilje).


--
mvh. Esben
home.worldonline.dk/~mesben


Per Erik Rønne (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 19-08-02 04:12

Esben Mose Hansen <esben@SLETMIGoek.dk> wrote:

> Vi mennesker er kun /rigtig/ gode til at udrydde større pattedyr.

Er kopper ikke stort set udryddet [findes kun i nogle
forskningslaboratorier i USA og sandsynligvis i Iraq]?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Ivar Madsen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 19-08-02 06:18

On Mon, 19 Aug 2002 05:12:28 +0200, serse@diku.dk (Per Erik Rønne)
wrote:

>Er kopper ikke stort set udryddet [findes kun i nogle
>forskningslaboratorier i USA og sandsynligvis i Iraq]?

Der er da også andre sygdomme vi har fået udrydet, men vist kun nogle
der florede i vesten.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Esben Mose Hansen (24-08-2002)
Kommentar
Fra : Esben Mose Hansen


Dato : 24-08-02 19:19

Per Erik Rønne wrote:
> Esben Mose Hansen <esben@SLETMIGoek.dk> wrote:
>
>
>>Vi mennesker er kun /rigtig/ gode til at udrydde større pattedyr.
>
>
> Er kopper ikke stort set udryddet [findes kun i nogle
> forskningslaboratorier i USA og sandsynligvis i Iraq]?

Ah ja. Jeg har en tildens til ikke at regne vira (eller virusser,
afhængig af religion) med når jeg tænker i de baner. En eller anden dag
må nogen overbevise mig om hvorvidt virus er levende eller ej.

--
mvh. Esben
home.worldonline.dk/~mesben


Hans H.V. Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 15-08-02 09:01

Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote:

> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

Uha da - hvor bor du??
Min svoger omtalte for nylig et nyt middel, der i modsætning til de til
nu benyttede skulle fokusere meget præcist på dræbersneglene
- altså _kun_ på dem.
SVJH var det vist Hedeselskabet, der var 'grossist', men det er jeg nu
ikke ganske sikker på.
Men prøv en Google-søgning på emnet!


--
med venlig hilsen
Hans

Per A. Hansen (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 15-08-02 19:02


Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> skrev i en
news:oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk...

> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

Det er egentlig en sag for dk.fritid.hus-have.

Der er samlet en del muligheder på siden:

http://hjem.get2net.dk/per.hansen/faq.htm


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Herluf Holdt, 3140 (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 18-08-02 12:08

Per A. Hansen wrote:
[...]
> Det er egentlig en sag for dk.fritid.hus-have.
>
> Der er samlet en del muligheder på siden:
>
> http://hjem.get2net.dk/per.hansen/faq.htm
[...]

I gruppen dk.natur (som desværre ikke er ret trafikeret), har der
også været forsøgt startet en lille tråd om den iberiske
skovsnegl. Så nu er der mindst 3 grupper at vælge imellem.

Her er et par links:

Billeder:
<http://images.google.com/images?hl=en&lr=&ie=ISO-8859-1&safe=off&
q=dr%E6bersnegl&sa=N&tab=wi>

Flere billeder og bekæmpelsesforslag:
http://home24.inet.tele.dk/agni/foto/iberisk_skovsnegl.htm


Min erfaring fra Helsingørområdet (kommer en del rundt som
"bjørne{klo}bandemedlem"), er at den iberiske skovsnegl er
særdeles hyppig omkring planteskoler og i nærheden af kirkegårde.
Den er også ofte til stede der, hvor kæmpebjørnekloen vokser.
Hvorfor har vi fået den? - Jo, vi har selv importeret den. Den
ligger som æg i "jorden" omkring de planter vi importerer. På
denne måde spredes den også til private haver. Nu kan vi vist bare
vente på at den kommer på flere predatorers spisekort. (Jeg nægter
altså foreløbig at spise dem som ristede snacks).

Er det rigtigt at vi bare skal tage det roligt - disse års plage
er bare en gentagelse af tidligere "indvandringer". Den røde
skovsnegl har også været en "dræbersnegl" en gang, og fandt sin
naturlige plads i faunaen?

Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140
--
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere





Per Erik Rønne (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 18-08-02 13:10

Herluf Holdt, 3140 <herluf@worldonline.dk> wrote:

> Er det rigtigt at vi bare skal tage det roligt - disse års plage
> er bare en gentagelse af tidligere "indvandringer".

Mon der er andet at gøre?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Lene Mejlby (15-08-2002)
Kommentar
Fra : Lene Mejlby


Dato : 15-08-02 22:19


"Ivan Højlund" <ahs.krybdyr@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk...
> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.
>

En bakke med øl skulle efter sigende også være effektivt - det tiltrækker
dog ikke kun dræbersnegle, men alle slags snegle... (Har ikke selv prøvet,
da je gikke har have, men kender flere der har)

mvh Lene



MAndersen (16-08-2002)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 16-08-02 13:45


"Ivan Højlund" <ahs.krybdyr@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk...
> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

For at undgå flere snegle i haven, kan du lægge en 10 - 20 cm. bred
spagnumbremme rundt om haven.
Sneglene kan ikke lide det overhovedet, sikkert fordi det ofte er tørt,
eller for blødt at kravle i.
Du kan så også lægge en tynd saltbremme i.
Er forsøgt af et hold venner, og hvor de før samlede 100-150 hver aften, har
de nu ingen.

mvh
MAndersen



Kim Sørensen (16-08-2002)
Kommentar
Fra : Kim Sørensen


Dato : 16-08-02 21:53


"Ivan Højlund" <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote in message
news:oGI69.11$tP5.530@news.get2net.dk...
> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

1 del salmiakspiritus blandet med 2 dele vand, hæld det i en forstøver og
sprøjt det på dem. De dør hurtigt og næste dag er der ikke noget tilbage af
dem.

/Kim



Per Erik Rønne (17-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 17-08-02 10:38

Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote:

> Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af dræbersnegle
> fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.

Pindsvin, rotter og mus. De æder nemlig dræbersnegle ...
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Preben Riis Sørensen (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 18-08-02 00:26


Per Erik Rønne <serse@diku.dk> skrev i en
news:1fh25la.40jkvoe51zavN%serse@diku.dk...
> Ivan Højlund <ahs.krybdyr@get2net.dk> wrote:
>
> > Nogen der har anvendelige metoder til fjernelse/afskrækkelse af
dræbersnegle
> > fra villahave? Vi taler hundreder/tusindvis.
>
> Pindsvin, rotter og mus. De æder nemlig dræbersnegle ...
> --
> Cand.scient. Per Erik Rønne
> Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
> DK-2700 Brønshøj
> Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

De kan bare ikke ændre det faktum at folk pludselig må se hundreder af
snegle gnave løs i deres elskede haver, og samler de dem ind er der
hundreder næste dag igen!

Det er først fornylig gået op for mig at det nye middel jernphosfat har den
geniale virkning at det er bestanddel i noget sneglene kan lugte på lang
afstand og gerne vil spise. Det må være sagen, men altså ikke for sneglene
der dør af det.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Poul Evald Hansen (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 18-08-02 06:46


>
> De kan bare ikke ændre det faktum at folk pludselig må se hundreder af
> snegle gnave løs i deres elskede haver, og samler de dem ind er der
> hundreder næste dag igen!
>
> Det er først fornylig gået op for mig at det nye middel jernphosfat har
den
> geniale virkning at det er bestanddel i noget sneglene kan lugte på lang
> afstand og gerne vil spise. Det må være sagen, men altså ikke for sneglene
> der dør af det.

Ja, men det går også ud over en række andre uskadelige og nyttige arter. Det
er bedre at satse på at favorisere de dyr, der spiser dræbersneglene.


--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk



Ivar Madsen (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 18-08-02 08:49

On Sun, 18 Aug 2002 07:46:22 +0200, "Poul Evald Hansen"
<cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:

>Ja, men det går også ud over en række andre uskadelige og nyttige arter.

Sådan er det altid, når man vil gribe ind i naturens gang.

>Det er bedre at satse på at favorisere de dyr, der spiser dræbersneglene.

Problemmet er bare at dræbersneglene ikke regtigt har nogle naturlige
fjener her til lands. I sydeuropa er de ikke det samme problem, for
der har de naturlige fjenner der holder bestanden nede.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Per Erik Rønne (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 18-08-02 10:03

Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk> wrote:

> Problemmet er bare at dræbersneglene ikke regtigt har nogle naturlige
> fjener her til lands.

I følge en udsendelse i fjernsynet for en måneds tid siden /havde/
gnavere og pindsvin fundet ud af at de var en udmærket spise.

Folk skal ganske simpelt gøre deres haver mere muse- og
pindsvinevenlige!
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Bertel Lund Hansen (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-08-02 12:49

Ivar Madsen skrev:

>fjener her til lands. I sydeuropa er de ikke det samme problem, for
>der har de naturlige fjenner der holder bestanden nede.

Er det ikke primært varmen og tørken der holder dem nede? Fuglene
vil vist ikke æde dem (er de giftige?).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Simon Kamber (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Simon Kamber


Dato : 18-08-02 13:38

On Sun, 18 Aug 2002 13:48:42 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Er det ikke primært varmen og tørken der holder dem nede? Fuglene
>vil vist ikke æde dem (er de giftige?).
Pindsvinene er ret vilde med dem. Problemet er bare at mange pindsvin
dør fordi dræbersneglene har spist det sneglegift menneskene spreder.
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen

Per Erik Rønne (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 18-08-02 14:06

Simon Kamber <simon_kamber@hotREMOVETHISmail.dk> wrote:

> On Sun, 18 Aug 2002 13:48:42 +0200, Bertel Lund Hansen
> <nospam@lundhansen.dk> wrote:

> >Er det ikke primært varmen og tørken der holder dem nede? Fuglene
> >vil vist ikke æde dem (er de giftige?).

> Pindsvinene er ret vilde med dem. Problemet er bare at mange pindsvin
> dør fordi dræbersneglene har spist det sneglegift menneskene spreder.

Pragtfuldt. De rovdyr der spiser de dyr vi ikke bryder sig om, dør fordi
vi forgifter de dyr vi ikke bryder sig om ...
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Preben Riis Sørensen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 19-08-02 01:33


Per Erik Rønne <serse@diku.dk> skrev i en
news:1fh49wq.fhgow01im9c04N%serse@diku.dk...
> Simon Kamber <simon_kamber@hotREMOVETHISmail.dk> wrote:
>
> > On Sun, 18 Aug 2002 13:48:42 +0200, Bertel Lund Hansen
> > <nospam@lundhansen.dk> wrote:
>
> > >Er det ikke primært varmen og tørken der holder dem nede? Fuglene
> > >vil vist ikke æde dem (er de giftige?).
>
> > Pindsvinene er ret vilde med dem. Problemet er bare at mange pindsvin
> > dør fordi dræbersneglene har spist det sneglegift menneskene spreder.
>
> Pragtfuldt. De rovdyr der spiser de dyr vi ikke bryder sig om, dør fordi
> vi forgifter de dyr vi ikke bryder sig om ...
> --
> Cand.scient. Per Erik Rønne
> Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
> DK-2700 Brønshøj
> Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Så er der det med at se spøgelser.... Jernphosfat er kun giftigt for
sneglene, og det er kun sneglene der spiser sneglegiften. Alt i alt et
genialt og uskadeligt middel, hedder vist ferromul, og skulle det gå ud over
alm. snegle er det helt fint, dem er jeg også uvenner med i de mængder der
er nu. Men at det må anvendes økologisk er helt hen i vejret. Det vil sige
at næste gang der dukker noget op, får man blot en ny dispensation til et
nyt middel, eller hvad? Eller er man blot i det skjulte ved at erkende at
økologi er en drøm der meget vanskeligt lader sig realisere?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bertel Lund Hansen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-08-02 11:25

Preben Riis Sørensen skrev:

>Men at det må anvendes økologisk er helt hen i vejret.

Hvorfor dog det?

>at næste gang der dukker noget op, får man blot en ny dispensation til et
>nyt middel, eller hvad?

Hvorfor tror du at der er dispensation på ferramol?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 19-08-02 21:17


Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:vqh1musthqijti5di6vakrkivqqborr2lg@news.telia.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> >Men at det må anvendes økologisk er helt hen i vejret.
>
> Hvorfor dog det?
>
> >at næste gang der dukker noget op, får man blot en ny dispensation til et
> >nyt middel, eller hvad?
>
> Hvorfor tror du at der er dispensation på ferramol?


Fordi økologikonceptet siger nul gift og nul kunstgødning. Ingen af delene
fungerer i dag. Men varerne bliver stadig løgnagtigt solgt som økologiske.
(nogen er det dog, f.eks. cykler og juletræer).

Ferramol er sikkert helt uskadeligt, og kan derfor få dispensation, men
hører stadig ikke hjemme i økologien ligesom hvad der ellers måtte
være/blive godkendt af gødningslignende/bekæmpelses- stoffer.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bertel Lund Hansen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-08-02 21:56

Preben Riis Sørensen skrev:

>Fordi økologikonceptet siger nul gift og nul kunstgødning.

Siger loven også det?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 20-08-02 23:02


Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:mpm2mucpehln5ng6cp4155r536s8h06o86@news.telia.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> >Fordi økologikonceptet siger nul gift og nul kunstgødning.
>
> Siger loven også det?
>
> --
> Bertel

Kender ikke detaljerne, men den siger i hvert fald ikke 100 % til ret meget.
Og nu kom dispensationen til sneglegift, om det er den første/eneste ved jeg
ikke, men det er ikke den sidste!
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bertel Lund Hansen (21-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-08-02 00:08

Preben Riis Sørensen skrev:

>Kender ikke detaljerne, men den siger i hvert fald ikke 100 % til ret meget.
>Og nu kom dispensationen til sneglegift

Jamen, hvor har du set at det er en dispensation?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg søger en billig mobiltelefon, gerne brugt.

Erik G. Christensen (19-08-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 19-08-02 22:03

"Preben Riis Sørensen" wrote:

> Fordi økologikonceptet siger nul gift og nul kunstgødning. Ingen af delene
> fungerer i dag. Men varerne bliver stadig løgnagtigt solgt som økologiske.
> (nogen er det dog, f.eks. cykler og juletræer).
>
> Ferramol er sikkert helt uskadeligt, og kan derfor få dispensation, men
> hører stadig ikke hjemme i økologien ligesom hvad der ellers måtte
> være/blive godkendt af gødningslignende/bekæmpelses- stoffer.

Der er ikke dispensation på Ferramol for økologer.

Men med din store viden om økologisk produktion, vil blot *et*
eksempel på det du kalder gift og kunstgødning anvendt i
økologisk produktion være fint.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

Preben Riis Sørensen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 20-08-02 22:55

>
> Der er ikke dispensation på Ferramol for økologer.
>
> Men med din store viden om økologisk produktion, vil blot *et*
> eksempel på det du kalder gift og kunstgødning anvendt i
> økologisk produktion være fint.
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.

Eksemplet e r givet, nemlig sneglegiften. Den store viden du henviser til
er ret begrænset, idet jeg ikke betragter økologisk fødevareproduktion som
en realiserbar ide, men en drøm for drømmere, og derfor interesserer
detaljerne ikke mere end at jeg læser lidt i flæng. Men jeg håber at det vil
få virkelig stor udbredelse, så kommer der der i hvert fald en masse
underholdende læsning, som jeg så nok vil følge lidt mere intenst.

Jeg driver et velsprøjtet og velgødet havebrug til eget forbrug, det er jeg
helt tryg ved, og jeg formoder at det er sundere at spise trivelige planter
fremfor underernærede skadedyrsramte i misvækst. Jeg var netop ude at
sprøjte porrerne her til aften, ellers får jeg nemlig ikke én eneste.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bertel Lund Hansen (21-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-08-02 00:10

Preben Riis Sørensen skrev:

>Jeg driver et velsprøjtet og velgødet havebrug til eget forbrug, det er jeg
>helt tryg ved, og jeg formoder at det er sundere at spise trivelige planter
>fremfor underernærede skadedyrsramte i misvækst.

Det kommer vel an på hvad det er for en misvækst og hvad de
trivelige planter har været sprøjtet med. Det er sundere at spise
økologiske planter end sprøjtede planter i misvækst.

Og ingen af postulaterne kan vi bruge til noget.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg søger en billig mobiltelefon, gerne brugt.

Erik G. Christensen (21-08-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 21-08-02 19:43

"Preben Riis Sørensen" wrote:
> > Næ det gjode jeg
> >
> > Der er ikke dispensation på Ferramol for økologer.

> Eksemplet e r givet, nemlig sneglegiften.

Jeg må beskæmmet give dig ret.

Men må alligevel fundere lidt over, at det alene er haveinteresser
der har fået det mundtliglige tilsagn fra plantedirektoratet om, at
det efter deres forudgående kontrol af behovet, er tilladt ved
økologisk drift.
Hverken Miljøstyrelsen eller plantedirektoratet har offentliggjort
denne mulighed, og hverken de landsdækkende eller lokale konsulenter
i økologisk drift er orienteret om det.
Og det gælder også en opdateret oversigt over økologiske acceptable
midler udsendt 27.7.02.

Min lokale Økologikonsulent og jeg kom frem til, at de økologiske
grundregler er bestemt af EU, og midlet blev godkendt i Tyskland i
2001, så det kan ikke fjernes fra listen, men derfor behøver man
ikke at have andre end producenten til reklamere.

Min kollega har iøvrigt ringet til både Plantenyt.dk og de andre
institutioner, for det kom en del bag på ham, at det var sket.

Men stoffet må stadig ikke bruges af medlemmer af LØJ og IP.
De kræver positiv godkendelse.


> Den store viden du henviser til
> er ret begrænset, idet jeg ikke betragter økologisk fødevareproduktion som
> en realiserbar ide, men en drøm for drømmere, og derfor interesserer
> detaljerne ikke mere end at jeg læser lidt i flæng.

Der burde du måske skifte retning, ikke for at alle fødevarer,
eller dieselbiler, skal være økologiske, men der sker virkelig meget
med marginale ændringer, og lidt mere viden og omsorg for følgevirkninger
kan være til overordentlig stor virkning i / på de naturlige kredsløb.

> Jeg driver et velsprøjtet og velgødet havebrug til eget forbrug, det er jeg
> helt tryg ved, og jeg formoder at det er sundere at spise trivelige planter
> fremfor underernærede skadedyrsramte i misvækst. Jeg var netop ude at
> sprøjte porrerne her til aften, ellers får jeg nemlig ikke én eneste.

Ja, enhver er vel salig i sin tro

Men din ide om trivelige planter er ikke helt i harmonie med det
udbredte ønske om at reducere overvægt, og så der lige det med
mikromineralbalancen, ikke at jeg aner noget om det, men det
ligner lidt holistisk, som jeg ikke lige kan redegøre for.

Og iøvrigt rådgiver jeg fortsat uden skrupler om produktion af svin

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

Preben Riis Sørensen (22-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 22-08-02 00:17


Erik G. Christensen <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en
news:3D63DF1D.2037F423@FJERNpost1.tele.dk...
> "Preben Riis Sørensen" wrote:
> > > Næ det gjode jeg
> > >
> > > Der er ikke dispensation på Ferramol for økologer.
>
> > Eksemplet e r givet, nemlig sneglegiften.
>
> Jeg må beskæmmet give dig ret.
>
> Men må alligevel fundere lidt over, at det alene er haveinteresser
> der har fået det mundtliglige tilsagn fra plantedirektoratet om, at
> det efter deres forudgående kontrol af behovet, er tilladt ved
> økologisk drift.
> Hverken Miljøstyrelsen eller plantedirektoratet har offentliggjort
> denne mulighed, og hverken de landsdækkende eller lokale konsulenter
> i økologisk drift er orienteret om det.
> Og det gælder også en opdateret oversigt over økologiske acceptable
> midler udsendt 27.7.02.
>
> Min lokale Økologikonsulent og jeg kom frem til, at de økologiske
> grundregler er bestemt af EU, og midlet blev godkendt i Tyskland i
> 2001, så det kan ikke fjernes fra listen, men derfor behøver man
> ikke at have andre end producenten til reklamere.
>
> Min kollega har iøvrigt ringet til både Plantenyt.dk og de andre
> institutioner, for det kom en del bag på ham, at det var sket.
>
> Men stoffet må stadig ikke bruges af medlemmer af LØJ og IP.
> De kræver positiv godkendelse.
>
>
> > Den store viden du henviser til
> > er ret begrænset, idet jeg ikke betragter økologisk fødevareproduktion
som
> > en realiserbar ide, men en drøm for drømmere, og derfor interesserer
> > detaljerne ikke mere end at jeg læser lidt i flæng.
>
> Der burde du måske skifte retning, ikke for at alle fødevarer,
> eller dieselbiler, skal være økologiske, men der sker virkelig meget
> med marginale ændringer, og lidt mere viden og omsorg for følgevirkninger
> kan være til overordentlig stor virkning i / på de naturlige kredsløb.
>
> > Jeg driver et velsprøjtet og velgødet havebrug til eget forbrug, det er
jeg
> > helt tryg ved, og jeg formoder at det er sundere at spise trivelige
planter
> > fremfor underernærede skadedyrsramte i misvækst. Jeg var netop ude at
> > sprøjte porrerne her til aften, ellers får jeg nemlig ikke én eneste.
>
> Ja, enhver er vel salig i sin tro
>
> Men din ide om trivelige planter er ikke helt i harmonie med det
> udbredte ønske om at reducere overvægt, og så der lige det med
> mikromineralbalancen, ikke at jeg aner noget om det, men det
> ligner lidt holistisk, som jeg ikke lige kan redegøre for.
>
> Og iøvrigt rådgiver jeg fortsat uden skrupler om produktion af svin
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.

Vi er enige om at omtanke og ansvarsbevidsthed overfor miljøet er en god
ting. Jeg mener at samtlige producenter bevæger sig i den retning, og derfor
er det irriterende at økologerne tror sig så meget anderledes. Og så er det
endnu mere irriterende at man, statskontrolleret men løgnagtigt, sælger
økologiske varer, der kun er delvist økologiske. Og hyperirriterende at man
nu også bruger 'gift', stadig med det gode stempel i behold. Og det er også
irriterende at vide, at jo mere økologi, jo mere må de alm. bønder sprøjte
deres marker fordi skadedyr opformeres. Det et dette sidste fænomen, jeg
omtaler vil give meget spændende læsning hvis økologi breder sig (det gør
det nu nok ikke). Og hvem siger at det er rimeligt at bruge den samme
mængde(eller mere) diesel pr. areal, når det kun giver en trediedel i
udbytte(kender ikke udbyttet) eller mindre på det lange sigt? Og hvem siger
at folk vil lade sig tvinge til at drikke to liter mælk og spise et stort
stykke flæskesteg henne i supermarkedet, for at få lov til at købe en skæv,
ormædt økologisk gulerod? Der bliver nemlig ingen, hvis der ikke er noget
gødning at give den, heller ikke ved brug af kvælstofopbyggende planter, og
andre gode men utilstrækkelige økologiske metoder.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Erik G. Christensen (26-08-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 26-08-02 21:52

"Erik G. Christensen" wrote:
>
> "Preben Riis Sørensen" wrote:
> > > Næ det gjode jeg
> > >
> > > Der er ikke dispensation på Ferramol for økologer.
>
> > Eksemplet e r givet, nemlig sneglegiften.
>
> Jeg må beskæmmet give dig ret.

Men ikke længe.

Efter vor henvendelse har Plantedirektoraret fået kolde fødder

Dette er udsendt idag, d. 26.8.02

Regelmeddelelse nr. 56

Afklaring: Ferramol må ikke bruges til at bekæmpe snegle i økologisk jordbrug


Selvom ferri(III)orthophosphat er kommet med på EU’s liste over tilladte plante­beskyttelsesmidler i økologisk drift, har Plantedirektoratet endnu ikke godkendt Ferramol
sneglekorn, der også indeholder andre stoffer.

Plantedirektoratet har fået oplyst hvilke stoffer, der er i Ferramol sneglekorn. Det indeholder, foruden det godkendte stof ferri(III)orthophosphat, også stoffer, der ikke
er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion. Derfor har Plantedirektoratet ikke godkendt Ferramol til anvendelse i økologisk jordbrug, men de undersøger dog sagen
yderligere.

Kemisk bekæmpelse af snegle passer ikke til det økologiske koncept, og man bør først og fremmest anvende mekaniske metoder til at forebygge opformering af snegle. Det kan
man finde inspiration til i en Grøn Viden om Iberisk Skovsnegl (handler om håndtering i haver).

Kilde: Plantedirektoratet

Forfatter: Erik Fog
Afdelingen for Økologi
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

Preben Riis Sørensen (26-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 26-08-02 22:57


> Selvom ferri(III)orthophosphat er kommet med på EU's liste over tilladte
plante­beskyttelsesmidler i økologisk drift, har Plantedirektoratet endnu
ikke godkendt Ferramol
> sneglekorn, der også indeholder andre stoffer.
>
> Plantedirektoratet har fået oplyst hvilke stoffer, der er i Ferramol
sneglekorn. Det indeholder, foruden det godkendte stof
ferri(III)orthophosphat, også stoffer, der ikke
> er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion. Derfor har
Plantedirektoratet ikke godkendt Ferramol til anvendelse i økologisk
jordbrug, men de undersøger dog sagen
> yderligere.
>
> Kemisk bekæmpelse af snegle passer ikke til det økologiske koncept, og man
bør først og fremmest anvende mekaniske metoder til at forebygge opformering
af snegle. Det kan
> man finde inspiration til i en Grøn Viden om Iberisk Skovsnegl (handler om
håndtering i haver).
>
> Kilde: Plantedirektoratet
>
> Forfatter: Erik Fog
> Afdelingen for Økologi
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.

Det ligger så stadig i luften, at man er klar til at give dispensation til
et simplere ferramol, det er dog stadig brug af midler(gift). Jeg kan så
forstå at der allerede er en længere liste af 'tilladte stoffer'. Det
harmonerer heller ikke med den økologiske tanke. Som sagt ser jeg
skråplanet, og jeg mener det er en fornærmelse mod almindelige
landmænd/gartnere/forbrugere, at man kan blive ved med at fortie og lyve, og
stadig snakke godt for den højere pris. At prisniveauet ikke e r højere
end det er, er iøvrigt i sig selv et bevis for at der ikke er tale om reel
økologi, for så skulle prisen op på en faktor 10-20 gange den normale.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Poul Evald Hansen (27-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 27-08-02 07:23

> Det ligger så stadig i luften, at man er klar til at give dispensation til
> et simplere ferramol, det er dog stadig brug af midler(gift). Jeg kan så
> forstå at der allerede er en længere liste af 'tilladte stoffer'. Det
> harmonerer heller ikke med den økologiske tanke. Som sagt ser jeg
> skråplanet, og jeg mener det er en fornærmelse mod almindelige
> landmænd/gartnere/forbrugere, at man kan blive ved med at fortie og lyve,
og
> stadig snakke godt for den højere pris. At prisniveauet ikke e r højere
> end det er, er iøvrigt i sig selv et bevis for at der ikke er tale om reel
> økologi, for så skulle prisen op på en faktor 10-20 gange den normale.

Kunne du ikke uddybe, hvad du forstår ved "reel økologi"!? (Ikke fordi jeg
er uenig med dig i dine overordnede betragtninger, men man kan jo altså også
vælge at betragte økologisk landbrug som skridt i den rigtige retning i
steder for en stump løsrevet paradis!). - Hvad man skal forstå ved økologisk
produktion er en ganske interessant diskussion, som jeg vil foreslå overført
til dk.politik.miljoe, hvis den skal fortsætte.

Hvis vi vender tilbage til dræbersneglene så blot dette: en økologisk
bekæmpelse ville vel gå ud på at skabe en bedre balance mellem sneglene og
deres fjender (pindsvin, måske husskader, løbebiller og rovsnegle der
spiser sneglenes æg som løgsnegl (Oxichilus alliarius) os.v. - så de uden at
forsvinde fra naturen (hvilket jeg skønner er utopisk) ikke længere var
noget problem.



--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk


--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk



Preben Riis Sørensen (27-08-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 27-08-02 23:40


Poul Evald Hansen skrev bl.a.:

....> Kunne du ikke uddybe, hvad du forstår ved "reel økologi"!? (Ikke fordi
jeg
> er uenig med dig i dine overordnede betragtninger, men man kan jo altså
også
> vælge at betragte økologisk landbrug som skridt i den rigtige retning i
> steder for en stump løsrevet paradis!). - Hvad man skal forstå ved
økologisk
> produktion er en ganske interessant diskussion, som jeg vil foreslå
overført
> til dk.politik.miljoe, hvis den skal fortsætte.
>
> Hvis vi vender tilbage til dræbersneglene så blot dette: en økologisk
> bekæmpelse ville vel gå ud på at skabe en bedre balance mellem sneglene og
> deres fjender (pindsvin, måske husskader, løbebiller og rovsnegle der
> spiser sneglenes æg som løgsnegl (Oxichilus alliarius) os.v. - så de uden
at
> forsvinde fra naturen (hvilket jeg skønner er utopisk) ikke længere var
> noget problem.
>
>
>
> --
> Med venlig hilsen
>
>
> Poul Evald Hansen
>

Jeg vil kun komme med en slutkommentar, og ikke skrive videre i
politik.miljoe. Jeg er nødt til at tage det fra den anden ende ved at
beskrive hvad der ikke er økologi. Det er i min forstand ikke økologi at
bruge midler af enhver art (herunder 'naturmidler' der har en glidende
overgang til den kemi vi bruger i dag) udover kompost og husdyrgødning, og
da vi ikke lever i Utopia må der vel på lang sigt gives lidt kalk. Men
uanset hvad der måtte opstå af problemer, kan det ikke nytte at man giver
sig til at bruge midler. Og det koster ofte hele udbyttet, rub og stub. Og
den slags vil ske oftere og oftere, især hvis man overalt etablerer
skadedyrsparadiser til sagens fremme. Altså er økologi ikke en sag for
fødevareproduktion, da man jo ikke kan rafle om, om der skal bages brød til
næste år, men en sag for drømmere.

Den korte frist der er inden en mark kaldes økologisk, jeg mener det er 2
år, duer heller ikke. Man kan sagtens drage nytte af kunstgødningens og
sprøjtningens lyksaligheder i mange flere år. Hvorvidt det er p l a n e n
eller i det hele taget muligt, at man flytter lidt rundt (eller
producenterne reelt hele tiden udskiftes) ved jeg ikke, men så er der tale
om reel underminering, eller som det er nu ikke nogen reel økologi.

Og nu jeg er ved at uddele nakkedrag: Jeg har i visse sammenhænge fornemmet
at man vil (gør?) drage dyrevelfærd ind i betingelserne for økologisk drift.
Det har da intet med økologi at gøre! Igen vil man være modpol til det
øvrige landbrug og være 'bedre'. Hvis vi skal til at behandle dyrene bedre,
må dette naturligvis gøres på landsplan. Der har man netop passeret
middelalderstadiet ved at afskaffe halal-slagtning, så her er der noget at
se til.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Poul Evald Hansen (28-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 28-08-02 06:53


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3d6c0025$0$64883> Jeg vil kun komme med en slutkommentar, og ikke
skrive videre i
> politik.miljoe. Jeg er nødt til at tage det fra den anden ende ved at
> beskrive hvad der ikke er økologi. Det er i min forstand ikke økologi at
> bruge midler af enhver art (herunder 'naturmidler' der har en glidende
> overgang til den kemi vi bruger i dag) udover kompost og husdyrgødning, og
> da vi ikke lever i Utopia må der vel på lang sigt gives lidt kalk. Men
> uanset hvad der måtte opstå af problemer, kan det ikke nytte at man giver
> sig til at bruge midler. Og det koster ofte hele udbyttet, rub og stub. Og
> den slags vil ske oftere og oftere, især hvis man overalt etablerer
> skadedyrsparadiser til sagens fremme. Altså er økologi ikke en sag for
> fødevareproduktion, da man jo ikke kan rafle om, om der skal bages brød
til
> næste år, men en sag for drømmere.
>
> Den korte frist der er inden en mark kaldes økologisk, jeg mener det er 2
> år, duer heller ikke. Man kan sagtens drage nytte af kunstgødningens og
> sprøjtningens lyksaligheder i mange flere år. Hvorvidt det er p l a n e n
> eller i det hele taget muligt, at man flytter lidt rundt (eller
> producenterne reelt hele tiden udskiftes) ved jeg ikke, men så er der tale
> om reel underminering, eller som det er nu ikke nogen reel økologi.
>
> Og nu jeg er ved at uddele nakkedrag: Jeg har i visse sammenhænge
fornemmet
> at man vil (gør?) drage dyrevelfærd ind i betingelserne for økologisk
drift.
> Det har da intet med økologi at gøre! Igen vil man være modpol til det
> øvrige landbrug og være 'bedre'. Hvis vi skal til at behandle dyrene
bedre,
> må dette naturligvis gøres på landsplan. Der har man netop passeret
> middelalderstadiet ved at afskaffe halal-slagtning, så her er der noget at
> se til.
> --

Jeg er enig med dig i, at kravene til økologisk landbrug skal skærpes. Det
samme mener de fleste økologiske landmænd og gartnere, som jeg har tal med.
En stor del af udvandingen skyldes (mere eller mindre) tvungen tilpasning
til EU-normer. Jeg står bl.a. uforstående over for, at det være tilladt at
bruge så mange "naturlige" bekæmpelsesmidler, der som du nævner danner en
glidende overgang til traditionelle kemiske bekæmpelsesmidler. - I økologisk
drift skal man se på årsagerne til opformeringen og udbredelsen af de
insekter, nematoder m.v., der ødelægger afgrøderne, der ødelægger
afgrøderne. - Bare som eksempel: så udgør edderkopper næsten et selvstændigt
led i fødenettene. Edderkopper i markerne sætter enorme mængder insekter til
livs. - Hvis nu årsagerne til et insektangreb var, at edderkoppernes
betingelser i marken var dårlige o.s.v.

Når det er sagt, så synes jeg stadig det vi kalder økologisk brug er et
væsentligt skridt i den rigtige retning. Men så skulle vi måske finde et
andet navn til denne overgangsform?

Man må jo også se på, at (det vi kalder) økologisk brug trods alt er udtryk
for en bedre håndtering af og økonomisering med næringsstofferne, og at vi
trods alt er bedre tjent med dette end med "traditionelt" landbrug. Man
kommer ikke uden om, at der har været en ikke uvæsentlig afsmitning fra (det
vi kalder) økologisk brug på det "traditionelle" landbrugs driftsformer. Det
skyldes selvfølgelig også, at forbrugernes opmærksomhed trods alt er
stigende, og at landbruget ikke i længden kan leve med et dårligt rygte for
sig og sine produkter. - Men der er da lang, lang vej igen.!


--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk



Poul Evald Hansen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 20-08-02 09:39


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in > Fordi økologikonceptet
siger nul gift og nul kunstgødning. Ingen af delene
> fungerer i dag. Men varerne bliver stadig løgnagtigt solgt som økologiske.
> (nogen er det dog, f.eks. cykler og juletræer).
>
> Ferramol er sikkert helt uskadeligt, og kan derfor få dispensation, men
> hører stadig ikke hjemme i økologien ligesom hvad der ellers måtte
> være/blive godkendt af gødningslignende/bekæmpelses- stoffer.
>
Enig!
Ud fra en økologisk tankegang drejer det sig om at begunstige de dyr i
fødenettet, der æder dræbersnegle, så sneglene kan blive bragt ned på et
niveau, hvor de ikke er det helt store problem, som det er tilfældet med
f.eks. Sort Skovsnegl og Alm. Agersnegl, der lever af omtrent det samme som
Iberisk Skovsnegl. Iberisk Skovsnegl får ca. 400 stk. afkom om året mod Sort
Skovsnegls ca. 100.
Hvad er der af muligheder:
Rovsnegle, og især forskellige løbebiller spiser dræbersneglenes æg.
Frøer og mindre tudser spiser ungerne.
Pindsvin og store skrubtudser spiser de voksne dræbersnegle. Ræve og
grævlinger gør det kun, når de er virkelig sultne, og i mangel af bedre.
Her er pindsvin og store skrubtudser nok de vigtigste. Problemet er bl.a.,
at pindsvinene er aftaget meget i tal de senere år, både p.g.a.
biltrafikken, som de ikke har det godt med (når man ikke længere finder så
mange ihjelkørte pindsvin er det fordi der simpelthen ikke er så mange
pindsvin tilbage)
og p.g.a. manglende overvintringssteder og steder at gå i ly i dagtimerne.
Selv det omtalte "økologiske" sneglemiddel er uhensigtsmæssigt fordi det
også påvirker andre arter, og fordi de ikke gør noget ved problemets kerne:
en ny arts eksplosive udbredelse p.g.a. for ringe antal prædatorer. - Jeg
vil på det bestemteste fraråde midlet.


--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk




Bertel Lund Hansen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 20-08-02 10:11

Poul Evald Hansen skrev:

>Hvad er der af muligheder:
>Rovsnegle, og især forskellige løbebiller spiser dræbersneglenes æg.
>Frøer og mindre tudser spiser ungerne.

Mener du at der vil indstille sig en ny balance hvor sneglens
fjender vil vokse i antal? Og at man bare skal vente på at det
sker?

>Selv det omtalte "økologiske" sneglemiddel er uhensigtsmæssigt fordi det
>også påvirker andre arter

Det er et væsentligt argument. Specielt slemt er det naturligvis
hvis det netop er sneglens fjender der tager skade. Hvad gør
ferramol ved pindsvin og tudser?

>en ny arts eksplosive udbredelse p.g.a. for ringe antal prædatorer. - Jeg
>vil på det bestemteste fraråde midlet.

Har du køkken- og prydhave der er angrebet af snegle?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Poul Evald Hansen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 20-08-02 14:14


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news14mucga8p7aliqdf3pi33j2hjfutfbpr@news.telia.dk...
> Mener du at der vil indstille sig en ny balance hvor sneglens
> fjender vil vokse i antal? Og at man bare skal vente på at det
> sker?

Ja! Brug af gift (også den såkaldte økologiske) vil skulle gentages med
mellemrum. Det er utopisk at tro, at man kan udrydde dræbersneglene, heller
ikke lokalt. Og man generer også konkurrerende, men mindre ubehagelige
arter. En af Iberisk Skovsnegls store konkurrencefordele er den hurtige
formeringsevne; den vil kunne fylde de tomme nicher ud før sine
konkurrenter; og så vil problemet være om muligt endnu større. Man risikerer
at skabe en økologisk ubalance med Iberisk Skovsnegl som endnu mere
dominerende end før.



> Det er et væsentligt argument. Specielt slemt er det naturligvis
> hvis det netop er sneglens fjender der tager skade. Hvad gør
> ferramol ved pindsvin og tudser?

Det ved jeg ikke. Men andre sneglearter vil blive påvirket af sneglegiften.


> >en ny arts eksplosive udbredelse p.g.a. for ringe antal prædatorer. - Jeg
> >vil på det bestemteste fraråde midlet.
>
> Har du køkken- og prydhave der er angrebet af snegle?

Jeg bor i Galgebakken i Albertslund. Til mit hjørne af bebyggelsen er de
ikke nået hen endnu, men det er et spørgsmål om tid. - Jeg forstår din og
andres frustration. Men jeg mener alligevel, der må satses på at forringe
deres livs betingelser på anden måde end med gift. - Tudser er kendt for at
kunne fortære store mængder agersnegle, og man bruger faktisk at udsætte
tudser på jordbærmarker, der er hårdt angrebet af agersnegle. - Det var et
forsøg værd at prøve at opelske en skrubtudsebestand i et lokalområde,
f.eks. ved anlæg af små, lavvandede damme, som der meget villigt yngler i.
(men det tager selvfølgelig lidt tid). Et andet forslag til biologisk
bekæmpelse er opformering og udsættelse af rovsnegle for at nedbringe det
antal æg og unger, der får lov til at blive til kønsmodne snegle.

Husskader æder med stor lyst f..eks. agersnegle. Noget tyder på, at de
fleste skader simpelthen ikke har lært, at Iberisk Skovsnegl er spiselig for
dem. Husskaders fødesøgning er meget afhængig af læring hos og samarbejde
med artsfæller; her er måske også en mulighed.

Endelig i den sjove afdeling: tilbyd nogle unger f.eks. 25 øre pr. indsamlet
dræbersnegl (husk at sige, at de skal tage plastichandsker på!). Måske
bliver du ruineret, men det skal nok hjælpe - i alt fald midlertidigt - på
snegleplagen.

--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk

> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/





Per Erik Rønne (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 20-08-02 18:04

Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:

> Endelig i den sjove afdeling: tilbyd nogle unger f.eks. 25 øre pr. indsamlet
> dræbersnegl (husk at sige, at de skal tage plastichandsker på!).

Er dræbersnegle da ikke spiselige for mennesker?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Poul Evald Hansen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 20-08-02 18:34


"Per Erik Rønne" <serse@diku.dk> wrote in message
news:1fh89o9.1qqmp4z1uo2ui5N%serse@diku.dk...
> Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> > Endelig i den sjove afdeling: tilbyd nogle unger f.eks. 25 øre pr.
indsamlet
> > dræbersnegl (husk at sige, at de skal tage plastichandsker på!).
>
> Er dræbersnegle da ikke spiselige for mennesker?

Øh, jo! Og der har for nogle uger siden været opskrifter bl.a. i
MetroExpress. Hvad mig selv angår, så er min psykologiske barriere dog en
alvorlig hindring i at smage.



--
Med venlig hilsen


Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk



Per Erik Rønne (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 20-08-02 19:04

Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:

> "Per Erik Rønne" <serse@diku.dk> wrote in message
> news:1fh89o9.1qqmp4z1uo2ui5N%serse@diku.dk...
> > Poul Evald Hansen <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote:

> > > Endelig i den sjove afdeling: tilbyd nogle unger f.eks. 25 øre pr.
> > > indsamlet dræbersnegl (husk at sige, at de skal tage plastichandsker
> > > på!).

> > Er dræbersnegle da ikke spiselige for mennesker?
>
> Øh, jo! Og der har for nogle uger siden været opskrifter bl.a. i
> MetroExpress. Hvad mig selv angår, så er min psykologiske barriere dog en
> alvorlig hindring i at smage.

Ja, er vi ikke blevet kræsne siden vi udvandrede fra Afrika? Jeg er
sikker på at en buskmand fra Kalahariørkenen ville opfatte en
dræbersnegl som en lækkerbisken ...
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

Anders Lund (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 20-08-02 18:58

"Per Erik Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:1fh89o9.1qqmp4z1uo2ui5N%serse@diku.dk...

> Er dræbersnegle da ikke spiselige for mennesker?

Jo, men utilberet er de fulgt med coli baktereie på oversiden.


--
Mvh
Anders Lund
Anders@zaimGED.dk
Fjern geden fra min signatur!



Poul Evald Hansen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 20-08-02 15:14


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news14mucga8p7aliqdf3pi33j2hjfutfbpr@news.telia.dk...
> Mener du at der vil indstille sig en ny balance hvor sneglens
> fjender vil vokse i antal? Og at man bare skal vente på at det
> sker?

Ja! Brug af gift (også den såkaldte økologiske) vil skulle gentages med
mellemrum. Det er utopisk at tro, at man kan udrydde dræbersneglene, heller
ikke lokalt. Og man generer også konkurrerende, men mindre ubehagelige
arter. En af Iberisk Skovsnegls store konkurrencefordele er den hurtige
formeringsevne; den vil kunne fylde de tomme nicher ud før sine
konkurrenter; og så vil problemet være om muligt endnu større. Man risikerer
at skabe en økologisk ubalance med Iberisk Skovsnegl som endnu mere
dominerende end før.



> Det er et væsentligt argument. Specielt slemt er det naturligvis
> hvis det netop er sneglens fjender der tager skade. Hvad gør
> ferramol ved pindsvin og tudser?

Det ved jeg ikke. Men andre sneglearter vil blive påvirket af sneglegiften.


> >en ny arts eksplosive udbredelse p.g.a. for ringe antal prædatorer. - Jeg
> >vil på det bestemteste fraråde midlet.
>
> Har du køkken- og prydhave der er angrebet af snegle?

Jeg bor i Galgebakken i Albertslund. Til mit hjørne af bebyggelsen er de
ikke nået hen endnu, men det er et spørgsmål om tid. - Jeg forstår din og
andres frustration. Men jeg mener alligevel, der må satses på at forringe
deres livs betingelser på anden måde end med gift. - Tudser er kendt for at
kunne fortære store mængder agersnegle, og man bruger faktisk at udsætte
tudser på jordbærmarker, der er hårdt angrebet af agersnegle. - Det var et
forsøg værd at prøve at opelske en skrubtudsebestand i et lokalområde,
f.eks. ved anlæg af små, lavvandede damme, som der meget villigt yngler i.
(men det tager selvfølgelig lidt tid). Et andet forslag til biologisk
bekæmpelse er opformering og udsættelse af rovsnegle

> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/



Klaus Alexander Seis~ (18-08-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 18-08-02 06:30

Preben Riis Sørensen skrev:

> Det er først fornylig gået op for mig at det nye middel jernphosfat
> har den geniale virkning at det er bestanddel i noget sneglene kan
> lugte på lang afstand og gerne vil spise.

Det lyder mere som om man har tilsat noget ud over jernfosfat, men
bortset fra det lyder midlet meget virksomt:

<http://www.b-m.dk/produkter/blade/ferramol.htm>
<http://www.bioplant.dk/Nyttedyrdk/indhold/snegle/pressem.htm>

Det er således godkendt til anvendelse i økologiske jordbrug, og der
er ingen behandlingsfrist.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste