Ja, nu har vi så haft Vidar i en uge. Og det går egentlig meget godt. Jeg
havde aldrig i mit liv forestillet mig at der var så meget krudt i en
killing, men det er jo også min første. Han er godt nok vildt aktiv om
natten, så der skal hele timers legen til om aftenen for at holde ham
sovende om natten.
Nåmen - mine to andre - Tjalfe og Røskva har ikke helt vænnet sig til ham
endnu. De har nu fået lov til at komme ud, og det nyder de virkelig. Og de
kommer heldigvis tilbage, så det kan jo ikke være helt slemt at have fået
den lille ny.
Jeg havde egentlig forestillet mig at det var den lille ny der ville blive
jagtet rundt i lejligheden, men det er faktisk min lille Røskva som bliver
jagtet af Vidar. Godt nok hvæser og brummer hun, men lige så snart hun
vænner ryggen til løber han efter hende. Desuden hvis hun ligger stille, kan
han ikke lade være med at tjatte til hende. Det er da helt sikkert bare
fordi han vil lege, men den er Røskva bare slet ikke med på. Jeg har ikke
rigtig set at han har været efter Tjalfe. Men det virker som om Tjalfe tager
den lidt mere med ro. Han har da snuset lidt til den lille ny, men han
hvæser da også af ham hvis han kommer for tæt på.
Nåmen - jeg fik ellers et chok i går. Vi skulle ned og købe noget cola, og
gik så udenfor hvor Tjalfe og Røskva så kom til og skulle nusses (som de
plejer). Hele ugen har vi haft et vindue inde i soveværelset stående på
klem, og Vidar har siddet deroppe og duftet den luften, men der har
ingenting været. Han har slet ikke prøvet på at komme ud.
Nåmen - vi ser ham så sidder i vinduet, og beslutter os så for at gå så vi
ikke gør Vidar alt for ked af det.
Vi sætter os så ud i bilen og sidder og snakker lidt om hvor vi skal køre
hen for at få nogen billige dåser. Jeg kigger så lige ind ad indkørslen og
han se at Tjalfe (75m væk) har lagt sit hoved lidt på skrå, som om han
holder øje med noget.
Nu kender man jo sin kat, så jeg kunne godt regne ud at der var et eller
andet han kunne se - omme bag hjørnet, som han ikke lige vidste hvad han
skulle gøre ved. Men det kunne jo bare være naboens kat som var kommet. Den
har det med at komme snigende.
Kærresten begynder så at køre lidt, og jeg kigger jo stadig derind, og så
pludselig ser jeg lidt rødt - bag hjørnet og skynder mig så at tage selen af
og råbe stop og er halvvejs ude af bilen før Ivan har stoppet. Og så er der
ellers hurtigløb til den helt store guldmedalje ind gennem indkørslen.
Tjalfe skynder sig væk da jeg kommer spurtende, og rigtig nok, så er det
Vidar som er hoppet ud af vinduet. Der er 2 m ned, og han er hoppe ned på
nogen fliser midt blandt en masse cykler i et cykelstativ, men der er
heldigvis ikke sket ham noget. Puha for et chok jeg fik der. Heldivis kom
han da jeg kaldte, lige med det samme. Men puha hvor mig blod galoperede
rundt. Nåmen, nu lever vi så for lukkede vinduer, for jeg skal ikke nyde
noget af at det sker igen. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at
hvis nu vi ikke lige havde siddet og snakket lidt i bilen, eller hvis nu
Tjalfe ikke havde været der. Så var Vidar måske blevet væk.
Puha, nåmen - man lærer jo af sine fejltagelser.
Mvh
Vibeke
|