Faldt over dette. Måske kan nogen bruge det til et eller andet
Hvordan man får mest muligt ud af sine anstrengelser?
-En artikel tiltænkt begynderen
- af Niels H. S. Nielsen
Undrer du dig over hvorfor dine fotografier ikke ser specielt
gode
ud, når de kommer retur fra laboratoriet (selvom du lige har
købt
et hundedyrt kamera med "jeg-skal-komme-efter-dig" automatik
og
har betalt en formue for "Luxus fremkaldelsen")?
I så fald bør du måske læse videre.
En af de betydelige udfordringer enhver kritisk fotograf
støder
ind i er, at få det endelige papirbillede til at se
tilnærmelsesvis så godt ud, som det han eller hun forstillede
sig
da hun tog billedet.
En typisk situation kunne se således ud: Du har lige anskaffet
dig
en udrustning, som den jeg anbefaler i Valg af første kamera.
Du
putter en film i, og sætter kameraet på fuldautomatik -fordi
du
ved at det har en intelligent computer der kan gennemskue
eksponeringen af vanskelige lyssituationer i 90% af motiverne.
Du tager glad og fro 36 billeder som du afleverer til
fotohandleren og be'r ham fremkalde i bedste kvalitet.
Du bliver unægteligt skuffet da du får billederne retur. Alle
de
specielle billeder, som du havde store forventninger til, ser
triste ud (for mørke, for lyse, kornede -you name it).
Du tænker sikker en eller flere af flg. ting:
"Jeg må have gjort noget forkert"
"Hvor er jeg håbløs dårlig til at tage billeder"
"Jeg troede ellers jeg havde sat alt til automatik"
"Jeg skulle have købt et dyrere kamera, det her er åbenbart
ikke
så godt som ham på Forloren.dk sagde!"
"Måske skal jeg have brugt en anden film?"
"Måske hjælper det hvis jeg bruger Kodak i stedet for GABS
laboratorium?"
"Det er nok min fejl"
Den gode nyhed er, at selvom det teoretisk kan være en af
ovenstående grunde, så er det sandsynligvis ikke din skyld.
Den dårlige nyhed er, at det er besværligt at gøre noget ved
problemet.
Først skal du forstå, at automatisk fremkaldelse, som den du
fik
foretaget hos fotohandleren, Merlin, Fona osv., som
udgangspunkt
tror at du bruger et engangskamera.
Har du eller kameraets automatik kompenseret for modlys,
kompenserer laboratoriets maskiner automatisk tilbage. Sætter
du
et farvefilter på objektivet for at opnå en særlig stemning -
jamen så vil maskinen modkompensere så farven bliver "normal"
igen
osv. osv.
Udfordringen ligger i, at få det bedst mulige resultat ud af
situationen, men hensyntagen til den tid man vil bruge og den
økonomi man vil poste i projektet.
I det følgende vil jeg kort gennemgå nogle af de ting man kan
gøre
for at forbedre kontrollen med resultatet af sine fotografiske
anstrengelser.
Gør alt selv
Det siger næsten sig selv, at vejen til fuldstændig kontrol er
at
gøre alt selv, fra fremkaldelse til endeligt papirbillede. Det
er
dog de færreste der har energi, tid, plads, interesse og penge
til
at gøre sig selv til kopieringseksperter, men mindre kan også
gøre
det:
Få dine billeder håndlavet
Find et laboratorium som laver forstørrelser i hånden.
Fotohandlerens "håndlavede" billeder er ikke løsningen. Du
skal
kunne snakke med kopieringsteknikeren.
Der er ingen der kan læse dine tanker, du bliver nødt til at
forklare hvad du vil have. Brug den samme tekniker hver gang
så i
lærer hinanden at kende, og lad ham/hende omkopiere hvis du
ikke
er tilfreds. Dette er en dyr løsning som kan koste mange
hundrede
kroner pr. kopi, så det er ikke alle billeder der skal
kopieres på
denne måde. Derfor:
-->>
Tilmeld dig mailinglisten hvis du vil orienteres, når der sker
noget nyt på Forloren.dk.
Få dine billeder fremkaldt almindeligt
At få fremkaldt sin film og få lavet almindelige 10X15
forstørrelser er ikke så dårligt endda -selvom resultaterne
kan
være uforudsigelige.
Med papirbillederne i hånden og ved at kigge på negativerne
vil du
(med tiden) kunne bedømme om et billede har potentiale. Det
vigtigste er at finde et laboratorium som behandler dine film
med
den respekt de fortjener. Ikke alle "1 times" laboratorier har
lige god støv- og kemikaliekontrol.
Personligt fortrækker jeg at få mine film fremkaldt hos et
større
"mærkevare" lab, eftersom de typisk har en god
kvalitetskontrol.
F.eks. har jeg udmærkede erfaringer med Kodak eller det
professionelle men dyrere laboratorium Colorgruppen.
Jeg vil gerne understrege at denne del af processen ikke
behøver
være voldsom dyr. Jeg fik i mange år fremkaldt mine film hos
Kodak
via Merlin til 50 kr. pr. film.
Merlin har dog for nyligt skiftet laboratorium og jeg har ikke
kendskab til kvaliteten nu.
Inden du vælger laboratorium, så lad dem fremkalde et par film
over en periode. Er du tilfreds med resultatet (er kvaliteten
ensartet fra gang til gang), så hold dig til dem.
Tag derefter negativ og papirbillede med til
kopieringsteknikeren
i det lokale fotolab, og forklar hvad du ønsker.
Brug de digitale muligheder
Du kan selvfølgelig som nævnt få dine bedste skud håndlavet
fra
negativerne, men har du en computer, kan du også overveje
forskellige grader af "gør det selv".
Det kræver øvelse, men kan spare dig for at skulle betale
mange
hundrede kroner i timen til en kopieringsteknikker, og det vil
give dig en stor følelse af kontrol.
Detaljerne er for omfattende til at dække i denne artikel, men
jeg
kan give et par tips:
Scan kun billeder fra filmen, aldrig fra papirbilleder.
Hvis du ikke har råd til en negativscanner til kr. 10.000+, så
få
dine bedste negativer scannet til en PhotoCD af Kodak (ikke at
forveksle med PictureCD som ikke kan anbefales).
Kodak bruger en scanner i hundredetusind kroners klassen og
tager
ca. 10,- pr. scan.
Med en "Photo" printer og specielt foto printerpapir kan du
naturligvis selv udskrive dine billeder indtil du bliver
tilfreds.
Der er dog stadig et stykke vej til at printerfarvernes
holdbarhed
er på højde med fotografisk papir.
En af de bedste løsninger jeg kan anbefale er, at du
billedbehandler på din PC, lægger det på et lagermedie i et
digitalt format dit laboratorium kan læse, og beder dem
"skyde" en
ukorrigeret kopi på fotopapir. Der skal nok et par forsøg til
før
du får justeret din teknik så den passer med laboratoriets.
Fordelen er, at "skydningen" er en ensartet maskinel proces
(altså
forudsigelig) og dermed også billig (i forhold til
håndarbejde).
Men hvordan ved jeg om mine negativer er gode nok?
At bedømme negativer er svært, især for et uøvet øje, og hvad
skal
man gøre hvis man heller ikke kan stole på de papirkopier som
fotohandlerne langer over disken?
Løsningen er dias (lysbilleder).
Fotografer der skyder dias lever livet let, de har nemlig kun
dem
selv at takke for dårlige resultater, da dias ikke skal
igennem en
kopieringsproces.
Jeg anbefaler ikke dias hvis du ønsker at ende med
papirbilleder.
Det skyldes at dias har et mere snævert kontrastspillerum end
negativfilm, og som følge deraf giver en smallere toneskala
når de
kopieres til papir.
Det du kan bruger dias til, er at få indblik i dine tekniske
evner
ved at betragte filmen direkte.
Hold lysbillederne op mod vinduet på en overskyet dag. Kig på
dem
gennem dit 50mm objektiv (frontlinsen mod dias og kig igennem
den
bagerste linse). Ser billederne velbelyste og skarpe ud, er
det
ikke din teknik der er noget galt med!
|