Hej allesammen,
Jeg har gennem
www.drycreekphoto.com fået fremstillet en skræddersyet ICC
profil til Merlins online fotobestilling på
www.merlin.dk. Jeg har ikke
testet den imod den generiske Fuji Frontier ICC profil endnu, men tænkte at
jeg ligeså godt kunne annoncere den her i gruppen.
Profilen kan hentes på:
http://www.drycreekphoto.com/Frontier/Profiles/Denmark_frontier_profiles.ht
m
Den generiske ICC profil til Fuji Frontier kan hentes på
http://www.popphoto.com/HowTo/ArticleDisplay.asp?ArticleID=174 under linket
Fuji Crystal Archive (Frontier).
Hvis du vil vide mere om ICC profiler og hvordan du konfigurerer dit system
til at bruge dem, så kan du på
http://www.computer-darkroom.co.uk under
"Feature articles" hente artiklerne "Photoshop 6 Colour Management" samt
"Photoshop 7 Colour Management" som også kan hentes i PDF format.
Fuji Frontier kan ikke genkende vedhæftede ICC profiler, så når du skal
bruge den skræddersyede ICC profil skal du følge fremgangsmåden i afsnittet
"Convert to profile" i de ovenstående artikler og derefter gemme denne nye
version af billedet - kun beregnet til print.
Enhver ICC profil virker kun så længe at der ikke ændres på faktorerne i
printprocessen, dvs. samme papir, samme maskine og samme indstillinger. Jeg
har mailet med Eurocolor som forestår printningen af fotos fra Merlins
online service, og de har fortalt at det altid er den samme fysiske maskine
som billederne printes på og at filerne køres til Frontier'en uden
modifikationer.
Bemærk at både den generiske og den skræddersyede profil er lavet til print
på Fuji Crystal Archive papir. Min lokale fotohandler brugte en anden type
papir (uden navn) til 20x30 cm print, så det er ikke utænkeligt at andre
fotolabs måske også gør? Bare en advarsel hvis du vil bruge den generiske
ICC profil hos din lokale fotolab.
Jeg håber at den skræddersyede ICC profil giver gode resultater. Det kunne
da være interessant hvis der kom nogle tilbagemeldinger om forskellen på at
køre uden profil, med generiske profil og med skræddersyet profil, især fra
folk der kører med hardwareprofileret skærm - jeg har desværre kun
kalibreret med Adobe Gamma softwaren.
PS:
www.drycreekphoto.com fremstiller skræddersyede ICC profiler til alle
Fuji Frontier og Noritsu (27xx, 29xx, 30xx, and 31xx series) digitalE
minilabs. Så har du en lokal fotolab som kører en af disse maskiner kan du
få fremstillet en ICC profil ved at følge instruktionerne på hjemmesiden.
Det kræver kun at du får printet et 10x15 cm testprint og så sender det til
USA (ca 12 kr i porto). Og så kræver det selvfølgelig også at filerne
sendes uden modifikationer til print som beskrevet i afsnittet ovenover.
PPS: Japan Photo kører med et Agfa D.Lab 3 som ifølge der ikke kan leveres
en generisk ICC profil til ifølge Agfa Danmark. Jeg snakker pt. med
drycreekphoto om prisen for at få lavet en profil hertil. Jeg vender
tilbage med mere info.
--
Regards / Med venlig hilsen
Kenneth
e-mail: kenneth at TRAPdarling dot dk - REMOVE TRAP
http://www.fotokritik.dk/oversigt.html?bruger=48
http://www.photo.net/photodb/user?user_id=255231