---

I dag var det slut.
Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.

Han har altid været vores huskat.
Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.

Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi ud
på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og bil.

Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i et
dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus i
Midtjylland.

Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig hjemme,
og hvert sted har han givet huset liv.

Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv ikke
var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.

Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og hvæsede
og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os, men
vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at have
det bedst der.

I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur i
en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han lå
på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
uges tid.
Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens jeg
aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og sov
ind.
Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.

Mivs er borte!
Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en hyggelig
busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.

Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i weekenden),
for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.

Snøft....
Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)

---

En rigtig stor trøst her fra



--
Med Venlig Hilsen
Miss Candy (som ikke kan undevære far) og Daniel (Som katten tror er far)
www.anti-bums.dk (Miss Candy)
www.anti-bums.dk/laban/ (Minde side for laban (anti bums))

---

Hej Niels og Lisbeth
Åh hvor jeg føler med jer, man har ingen ord, det er så svært. Trøst jer med
alle de gode minder og at Mivs nu har det strålende. Mivs vil mødes ved
Regnbuenbroen med 4 af mine tidligere, dejlige misser.
Medfølende hilsner
Denise
"Pein" <niels@pein.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:u%z39.3559$G3.531550@news010.worldonline.dk...
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
> Han har altid været vores huskat.
> Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
> Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
> ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi
ud
> på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
> peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
> motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og
bil.
>
> Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i
et
> dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus
i
> Midtjylland.
>
> Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig
hjemme,
> og hvert sted har han givet huset liv.
>
> Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv
ikke
> var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
> bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
> kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
> Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
> dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
> Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og
hvæsede
> og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os,
men
> vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
> når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at
have
> det bedst der.
>
> I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur
i
> en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han
lå
> på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
> uges tid.
> Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
> Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens
jeg
> aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og
sov
> ind.
> Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
> Mivs er borte!
> Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en
hyggelig
> busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
> Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
> Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i
weekenden),
> for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
> Snøft....
> Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>
>

---

Hej Niels og Lisbeth!

Åh nej, stakkels jer
Men trøst jer med, at I ved, I har givet Mivs den ultimative
kærlighedserklæring, nemlig at stoppe hans lidelser.
Held og lykke med at finde nyt liv til huset.

Trøstehilsner
Dorthe

---

Altså... tårerne triller ned af mine kinder.... I har mine varmeste tanker
lige nu, at miste en ven som har fulgt en i tykt og tyndt er bare så hårdt!
Og tak fordi at I kunne gøre det som er det sværeste ved at knytte sig til
en dejlig mis, at sige stop og give Mivs fred og sende ham til regnbuebroen.

Tulle Mille og Chanell
P.S. Var en tur på internatet i Tingskoven i onsdags! Der er rigtig mange
killinger og ungkatte, alt for mange for mange desværre! Spørg om I må går
ind i Karantæne området, der er et side lokale hvor der er 4 kuld + 6
ungkatte som der ikke er plads til inde på internatet. Og de har åbent i
internatet alle ugens dage fra 10.00 til 15.00.
"Pein" <niels@pein.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:u%z39.3559$G3.531550@news010.worldonline.dk...
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
> Han har altid været vores huskat.
> Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
> Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
> ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi
ud
> på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
> peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
> motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og
bil.
>
> Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i
et
> dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus
i
> Midtjylland.
>
> Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig
hjemme,
> og hvert sted har han givet huset liv.
>
> Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv
ikke
> var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
> bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
> kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
> Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
> dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
> Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og
hvæsede
> og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os,
men
> vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
> når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at
have
> det bedst der.
>
> I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur
i
> en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han
lå
> på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
> uges tid.
> Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
> Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens
jeg
> aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og
sov
> ind.
> Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
> Mivs er borte!
> Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en
hyggelig
> busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
> Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
> Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i
weekenden),
> for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
> Snøft....
> Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>
>

---

"Pein" skrev:
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
[klip en masse sørgeligt]

Så sidder jeg igen her med tårer i øjenkrogen og bliver frygtelig
sentimental ... håber I finder en ny dejlig mis, for du har helt ret i
at et hjem uden mis ikke er helt rigtigt *snøft*

Mvh. Jette

---

Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når
et dyr dør, - ét, der har været specielt knyttet til én hernede - vil dyret
stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker hvor alle vore særlige venner
kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore
venner har det varmt og dejligt.
Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter
igen, de der var sårede eller lemlæstede er hele og stærke igen, ganske som
vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de
mangler kun en enkelt lille ting: de savner hver især én, der betød meget
for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en
dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er
klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele.
Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs,
hurtigere og hurtigere går de små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen,
klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening, for aldrig at
skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan
igen kærtegne det elskede hoved og du kan endnu en gang se ind i de
tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været
forsvundet fra dit liv men aldrig fra dit hjerte.

Så kan I krydse Regnbuebroen sammen...


Kærlige tanker



"Pein" <niels@pein.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:u%z39.3559$G3.531550@news010.worldonline.dk...
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
> Han har altid været vores huskat.
> Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
> Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
> ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi
ud
> på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
> peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
> motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og
bil.
>
> Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i
et
> dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus
i
> Midtjylland.
>
> Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig
hjemme,
> og hvert sted har han givet huset liv.
>
> Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv
ikke
> var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
> bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
> kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
> Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
> dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
> Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og
hvæsede
> og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os,
men
> vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
> når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at
have
> det bedst der.
>
> I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur
i
> en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han
lå
> på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
> uges tid.
> Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
> Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens
jeg
> aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og
sov
> ind.
> Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
> Mivs er borte!
> Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en
hyggelig
> busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
> Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
> Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i
weekenden),
> for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
> Snøft....
> Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>
>

---

føler bestemt meget med jer. Det er altid meget svært at miste eens
bedste ven. Men det var det bedste for Mivs og godt af jer at tage
beslutningen om at jeres veje skilles for nu men mødes igen ved
regnbuebroen.

/ Inger Kaya



On Mon, 5 Aug 2002 21:03:27 +0200, "Pein" <niels@pein.fjerndette.dk>
wrote:

>I dag var det slut.
>Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
>Han har altid været vores huskat.
>Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
>Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
>ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi ud
>på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
>peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
>motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og bil.
>
>Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i et
>dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus i
>Midtjylland.
>
>Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig hjemme,
>og hvert sted har han givet huset liv.
>
>Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv ikke
>var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
>bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
>kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
>Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
>dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
>Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og hvæsede
>og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os, men
>vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
>når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at have
>det bedst der.
>
>I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur i
>en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han lå
>på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
>uges tid.
>Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
>Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens jeg
>aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og sov
>ind.
>Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
>Mivs er borte!
>Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en hyggelig
>busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
>Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
>Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i weekenden),
>for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
>Snøft....
>Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>

---

Hej
Jeg føler virkelig med jer, jeg sidder her med tårerne trillende ned ad
kinderne, så jeg ved hvordan i har det, den vil mødes med mine 3 ved
regnbuebroen.
Mvh
Linda

"Pein" <niels@pein.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:u%z39.3559$G3.531550@news010.worldonline.dk...
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
> Han har altid været vores huskat.
> Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
> Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
> ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi
ud
> på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
> peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
> motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og
bil.
>
> Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i
et
> dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus
i
> Midtjylland.
>
> Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig
hjemme,
> og hvert sted har han givet huset liv.
>
> Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv
ikke
> var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
> bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
> kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
> Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
> dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
> Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og
hvæsede
> og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os,
men
> vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
> når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at
have
> det bedst der.
>
> I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur
i
> en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han
lå
> på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
> uges tid.
> Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
> Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens
jeg
> aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og
sov
> ind.
> Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
> Mivs er borte!
> Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en
hyggelig
> busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
> Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
> Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i
weekenden),
> for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
> Snøft....
> Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>
>

---

Sidder også med en tåre Det er altid så trist når folk mister noget de
har kært. Håber at I snart finder en ny mis til at gøre huset levende.

--
mvh Line
http://www.nelja.dk


"Pein" <niels@pein.fjerndette.dk> wrote in message
news:u%z39.3559$G3.531550@news010.worldonline.dk...
> I dag var det slut.
> Mivs blev 12 år, 11 mdr. og 20 dage.
>
> Han har altid været vores huskat.
> Lige så længe vi har haft vores eget hjem, har vi haft Mivs.
>
> Straks da vi var færdige med at læse, og vi flyttede fra
> ungdomsbolig/kollegium til en rigtig lejlighed med en lille have, tog vi
ud
> på en nærliggende gård og hentede den lille sprællemand af en killing. Han
> peb noget i den nyindkøbte transportkasse, med Lisbeth og mig langsomt på
> motorcykel, men siden blev han rigtig god til at køre både bus, tog og
bil.
>
> Så fik han hus i Nordjylland og kom op at slås med naboens katte. 3 år i
et
> dejligt hus på Sjælland blev det også til, og nu et hyggeligt stråtækt hus
i
> Midtjylland.
>
> Hver gang fik vi lov at flytte alle hans sager så han kunne føle sig
hjemme,
> og hvert sted har han givet huset liv.
>
> Men en sygdom sneg sig ind. Han blev gradvist blind, hvilket i sig selv
ikke
> var noget problem, for de andre sanser udviklede sig yderligere, så han
> bevægede sig perfekt rundt i hus og have. Et nyt sted blev kodet ind i
> kattecomputeren på ca. 14 dage. En imponerende egenskab.
> Men der var noget andet indeni hovedet der generede ham, og flere
> dyrlægebesøg kunne ikke klarlægge årsagen.
>
> Til sidst blev det for slemt. Han fik "anfald", hvor han mjavede og
hvæsede
> og rystede voldsomt på hovedet, og søgte hjælp ved at kravle op til os,
men
> vi kunne intet gøre. Den sidste uge ville han kun opholde sig i grusbakken
> når han var inden døre. Han fik lov at blive der, for han så ud til at
have
> det bedst der.
>
> I dag havde han en rimeligt god dag, hvor han nød haven, og fik sig en lur
i
> en solstribe ved husmuren. Da jeg kom hjem og aede ham på maven mens han l
å
> på ryggen i græsset, spandt han endda en lille smule, for første gang i en
> uges tid.
> Så kørte vi en tur, hvilket han også godt kan lide.
> Men vi kørte altså ind til dyrlægen, han fik en hurtig sprøjte, og mens
jeg
> aede ham på hovedet og fortalte ham hvor fin han var, sank han sammen og
sov
> ind.
> Tårene trillede hos os begge, og resten af dagen har været sort.
>
> Mivs er borte!
> Nu ligger han begravet nede i bunden af haven under grenene fra en
hyggelig
> busk, og med en sten af passende størrelse ovenpå.
>
> Vores hyggelige hus er pludselig tomt og trist.
> Vi tager til internatet i Århus i weekenden (hvis der er åbent i
weekenden),
> for et hus uden en kat er ikke et hyggeligt hjem.
>
> Snøft....
> Niels og Lisbeth (men ikke længere Mivs)
>
>

---

Jeg føler med jer, mistede selv for nylig min kat som jeg havde i 13 år. Jeg
græd i flere dage, og får stadig tårer i øjnene når jeg tænker på det.

Jeg fik en ny efter 14 dage, men den gamle mivser er ikke glemt.

Benny