/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Egenskaber ved tung vand
Fra : søren christensen


Dato : 05-08-02 09:34

Hej!

Vi er nogle stykker der kom til at diskutere hvorfor man bruger tungt
vand på A kraftværker. Er det strålingsbeskyttende? En mener man
opbevarer gamle stænger i beholder på kraftværket fyldt med tungt
vand. Men man bruger det sammentidig også i processen. Hvorfor det?
Det er noget med tungt vand nedsætter neotron hastigheden til 50km/s
så spaltningen kan foregå. Uden tungt vand ville hastigheden blive så
høj så neutroner bare ville prelle af så der ikke vil ske en process.
Altså en slags selvregulerende funktion hvis vandet skulle forsvinde.
Nogle der kan forklare os lidt om det?

Mvh Søren C

 
 
Jacob Olsen (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Jacob Olsen


Dato : 05-08-02 10:35

I tungt vand består molekylerne af ilt og tung brint. Tung brint er knap så
god som moderator som let brint rent kinematisk, fordi tung brint er dobbelt
så tungt - ingen chance her for at stoppe en hurtig neutron med ét stød. Til
gengæld absorberer tung brint ikke i nær så høj grad frie neutroner


"søren christensen" <master.clio@12move.dk> skrev i en meddelelse
news:b91e93de.0208050033.ec62c61@posting.google.com...
> Hej!
>
> Vi er nogle stykker der kom til at diskutere hvorfor man bruger tungt
> vand på A kraftværker. Er det strålingsbeskyttende? En mener man
> opbevarer gamle stænger i beholder på kraftværket fyldt med tungt
> vand. Men man bruger det sammentidig også i processen. Hvorfor det?
> Det er noget med tungt vand nedsætter neotron hastigheden til 50km/s
> så spaltningen kan foregå. Uden tungt vand ville hastigheden blive så
> høj så neutroner bare ville prelle af så der ikke vil ske en process.
> Altså en slags selvregulerende funktion hvis vandet skulle forsvinde.
> Nogle der kan forklare os lidt om det?
>
> Mvh Søren C



Carsten Svaneborg (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 05-08-02 13:40

søren christensen wrote:
> Er det strålingsbeskyttende?

Nej. Let vand absorbere flere neutroner og er
derfor mere "beskyttende".

En reaktor har en vis mængde neutroner, der kan indgå
i kerne spaltningsprocessen dette kaldes neutron fluxen.
(hvor let de indgår i sådan en process afhænger af
deres hastighed of hvad for uran isotop der bruges.)

Der findes en bestemt kritisk grænse for flux'en hvor
hver neutron i løbet af dens levetid laver en ny
neutron i en kernespaltningsprocess.

Under denne er reaktoren subkritisk og vil dø ud,
mens reaktoren under drift opereres omkring den kritiske
grænse. I atombomber er formålet at gå kritisk så hurtigt
så muligt, således at mest mulig atomer spaltes, og derfor
at bomben producere så meget energi som muligt.

Men jo flere neutroner der absorberes og spildes ud af
reaktoren i en reaktor, jo højrer er den kritiske neutron
flux, og derfor skal der mere brændstof til at holde den
kørende. Dvs. man kan nøjes med mindre brændstof i en
reaktor med tungt vand end i en med let vand. Flydende
natrium skulle også være godt som moderator.

Derfor pakker man også reaktoren ind i fx. grafit, fordi
det reflektere en del af neutronerner tilbage ind i
reaktoren, neutroner som ellers ville forlade reaktoren
og blive absorberet i skjoldet.

> En mener man opbevarer gamle stænger i beholder på
> kraftværket fyldt med tungt vand.

Nej. Fordi den kritiske neutron flux er lavere i tungt
vand end i let vand, dvs. at man kan opbevare færre
brændstof elementer i tungt vand end let vand hvis
man ikke ønsker at de skal gå kritisk.

Hvis tætheden af neutroner er større den den kritiske,
så vil der hele tiden dannes flere og flere neutroner,
derfor er det vigtigt at gamle stænger opbevares på en
måde så flest mulige neutroner absorberes, således at
stængerne ikke går kritisk når de opbevares. Hvor man
ikke har meget kontrol over processen.

En mulighed ville også være at tilsætte Cadmium eller Bor
salte til vandet, disse to atomer absorbere neutroner
mest effektivt. Derfor er kontrolstænger i reaktoren
også lavet af cadmium, fordi skydes disse ind i reaktor
kernen så absorberes så mange neutroner at den går sub
kritisk.

> Det er noget med tungt vand nedsætter neutron hastigheden
> til 50km/s så spaltningen kan foregå. Uden tungt vand
> ville hastigheden blive så høj så neutroner bare ville
> prelle af så der ikke vil ske en process.
50km/s syntes ikke af meget lidt.

Men kinetisk energi 0.5 * m_neutron*v^2= 300 K* kboltzmann
termisk energi => v=sqrt(2*300K * kboltzman/m_neutron)
for en termisk neutron ved stue temperatur.

> Altså en slags selvregulerende funktion hvis vandet
> skulle forsvinde.

Hvis vandet forsvinder dvs. bliver erstattes med luft,
så vil neutron fluxen sænkes, fordi neutroner er for
hurtige til at indgå i nye spaltningsprocesser, og
reaktoren vil formodeligt gå sub kritisk.

Problemet er dog at luft ikke køler så godt, og man
derfor risikere at reaktorenkernen melter pga. den
varme der udvikles igennem alle de langtlevende
radioaktive datter kerner der henfalder (~70% af energi
produktionen) og disse fortsætter selvom neutronerne
ikke indgår i kerneprocesserne.

Og hvis elementerne begynder at smelte, så bliver det
svært at kontrollere processen, fordi så vil alt uranet
jo samles i en tæt masse i bunden, og så produceres der
for alvor varme, og reaktoren går i luften.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Henning Makholm (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-08-02 16:02

Scripsit Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net>

> kørende. Dvs. man kan nøjes med mindre brændstof i en
> reaktor med tungt vand end i en med let vand. Flydende
> natrium skulle også være godt som moderator.

Men jeg ville ikke bryde mig om at befinde mig i læsiden af
kernekraftværket den dag et af kedelrørene med kølevand i
springer læk og giver sig til at sprinkle H2O ud over den
flydende Na.

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

Per A. Hansen (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-08-02 19:29


Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yah7kj52vti.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net>
>
> > kørende. Dvs. man kan nøjes med mindre brændstof i en
> > reaktor med tungt vand end i en med let vand. Flydende
> > natrium skulle også være godt som moderator.
>
> Men jeg ville ikke bryde mig om at befinde mig i læsiden af
> kernekraftværket den dag et af kedelrørene med kølevand i
> springer læk og giver sig til at sprinkle H2O ud over den
> flydende Na.

Heller ikke i vindsiden.
Der er sket eksplosion i denne type.
Det var tilfældet i den store SuperPhenix nær Lyon.
Bortset fra en masse omkostninger skete der ikke noget
da der naturligvis ikke befinder sig mennekser i reaktor-
bygnigen under drift.
Reaktoren er nedlukket fordi den var for dyr i drift.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Jesper Makholm (06-08-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Makholm


Dato : 06-08-02 13:12

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>Men jeg ville ikke bryde mig om at befinde mig i læsiden af
>kernekraftværket den dag et af kedelrørene med kølevand i
>springer læk og giver sig til at sprinkle H2O ud over den
>flydende Na.

Tungt vand hedder ikke H2O. H2O er let vand, HDO er mellemtungt vand
og D2O er tungt vand

--
Jesper Makholm

Henning Makholm (06-08-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 06-08-02 13:29

Scripsit Jesper Makholm <jesper@fjerndether.makholm.net.invalid>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> >Men jeg ville ikke bryde mig om at befinde mig i læsiden af
> >kernekraftværket den dag et af kedelrørene med kølevand i
> >springer læk og giver sig til at sprinkle H2O ud over den
> >flydende Na.

> Tungt vand hedder ikke H2O. H2O er let vand,

Javist. Men her snakkede vi om en reaktor der blev modereret med
natrium *i stedet for* tungt vand. Så kan man bruge almindeligt vand
som kølemiddel.

--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."

Per A. Hansen (06-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 06-08-02 19:28


Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yahbs8gkw6j.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit Jesper Makholm <jesper@fjerndether.makholm.net.invalid>
> > Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>
> > >Men jeg ville ikke bryde mig om at befinde mig i læsiden af
> > >kernekraftværket den dag et af kedelrørene med kølevand i
> > >springer læk og giver sig til at sprinkle H2O ud over den
> > >flydende Na.
>
> > Tungt vand hedder ikke H2O. H2O er let vand,
>
> Javist. Men her snakkede vi om en reaktor der blev modereret med
> natrium *i stedet for* tungt vand. Så kan man bruge almindeligt vand
> som kølemiddel.

Man bruger ikke natrium som moderator. Det anvendes som
kølemiddel i det primære system i en FBR.
I det sekundære system anvendes letvand.
Derfor kan der opstå eksplosioner ved brud i
varmeveksleren, som du påpegede. Det sker dog indenfor,
hvor der ikke blæser!

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jeppe Stig Nielsen (06-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 06-08-02 23:12

Jesper Makholm wrote:
>
> Tungt vand hedder ikke H2O. H2O er let vand, HDO er mellemtungt vand
> og D2O er tungt vand

I princippet kan »H2O« vel angive alle slags vandmolekyler uanset
isotopen af de to hydrogenkerne (samt af oxygenkernen). Egentlig
burde man jo have en notation for protium (¹H) sådan at man kunne
skelne H fra ¹H. For eksempel:

¹H = Pi [selvopfundet]
²H = D
³H = T
H = ¹H eller ²H eller ³H eller ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Hans H.V. Hansen (07-08-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 07-08-02 08:35

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> I princippet kan »H2O« vel angive alle slags vandmolekyler uanset
> isotopen af de to hydrogenkerne (samt af oxygenkernen)....

Det er vist også kun for hydrogen, at man hæfter særlige navne på
isotoperne(?)
I kemisk henseende er 'isotopblandingen' i diverse stoffer vel også af
meget underordnet betydning?

--
med venlig hilsen
Hans

Carsten Svaneborg (07-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 07-08-02 10:20

Hans H.V. Hansen wrote:
> I kemisk henseende er 'isotopblandingen' i diverse stoffer
> vel også af meget underordnet betydning?

Et pudsigt eksempel er polymere, hvis du har en blanding af
en type polymer, og så den deutereret version, dvs. hvor alle
brint er erstattet med deuterium, så vil disse fase separere
hvis de er lange nok, fordi der er minimale forskelle i
vekselvirkningen mellem de to typer.

Dette er lidt kedeligt fordi deuterering netop er en måde
at "farve" forskellige dele af molekyler når man bestemmer
struktur med neutron spredningsteknikker.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Olav M.J. Christians~ (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Olav M.J. Christians~


Dato : 08-08-02 21:21

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3D5049A8.C4BA0971@jeppesn.dk...

> "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Skulle dette ikke have været:
"Sire, répondit Laplace, je n'avais pas besoin de cette hypothèse"
(iflg: http://matin.math.unicaen.fr/~reyssat/laplace/#nebuleuse)




Jeppe Stig Nielsen (11-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 11-08-02 19:09

"Olav M.J. Christiansen" wrote:
>
> > "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> > hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
>
> Skulle dette ikke have været:
> "Sire, répondit Laplace, je n'avais pas besoin de cette hypothèse"
> (iflg: http://matin.math.unicaen.fr/~reyssat/laplace/#nebuleuse)

Citatet gengives forskelligt forskellige steder. Om Laplace faktisk
brugte »passé simple« i dette tilfælde (talesprog), véd man vist ikke.

Se også:
http://www.google.com/search?q=%22besoin+de+cette+hypothese%22+Laplace

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Per A. Hansen (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-08-02 18:51


Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net> skrev i en
news:umrlia.cd4.ln@zqex.localhost...
> søren christensen wrote:
> > Er det strålingsbeskyttende?
>
> Nej. Let vand absorbere flere neutroner og er
> derfor mere "beskyttende".


-klip-
> Men jo flere neutroner der absorberes og spildes ud af
> reaktoren i en reaktor, jo højrer er den kritiske neutron
> flux, og derfor skal der mere brændstof til at holde den
> kørende. Dvs. man kan nøjes med mindre brændstof i en
> reaktor med tungt vand end i en med let vand. Flydende
> natrium skulle også være godt som moderator.

Nej det er ikke tilfældet. Flydende natrium anvendes som kølemiddel
i "Fast breedere" - navnet skyldes at den arbejder med de hurtige
spaltningsneutroner. Hermed fås et større udbytte af neutroner,
hvor overskuddet optages af Thorium eller U-238.
De fleste af disse´reaktorer er lukket ned af forskellige årsager.
( der er ikke mangel på uran i overskuelig fremtid.)

Grafit anvendes i en del typer.
( RBMK, AGR, Magnox, m.gl.)
>
> Derfor pakker man også reaktoren ind i fx. grafit, fordi
> det reflektere en del af neutronerner tilbage ind i
> reaktoren, neutroner som ellers ville forlade reaktoren
> og blive absorberet i skjoldet.

Grafit anvendes som moderator i visse typer, RBMK, AGR
Magnox m.fl.).
Der anvendes ikke reflektorer i kraftreaktorer.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Per A. Hansen (05-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-08-02 19:24


søren christensen <master.clio@12move.dk> skrev i en
news:b91e93de.0208050033.ec62c61@posting.google.com...
> Hej!
>
> Vi er nogle stykker der kom til at diskutere hvorfor man bruger tungt
> vand på A kraftværker. Er det strålingsbeskyttende? En mener man
> opbevarer gamle stænger i beholder på kraftværket fyldt med tungt
> vand. Men man bruger det sammentidig også i processen. Hvorfor det?

Man anvender kun tungt vand i tungtvandsreaktorer. Her er den
canadiske CANDU stort set den eneste kommercielle på markedet.
Som Carsten nævner anvendes det tunge vand som moderator
fordi den stort set ikke optager neutroner. Med en god neutronøkonomi
er det muligt at fremsille brændselspiller af natururan, hvilket gør at
man kan undgå den meget kostbare berigningsproces.
Til gengæld er det dyrt af fremstille tungt vand. ( 1 fabrik til omkribng
4 reaktorer - prisen vel ca. 1000 kr./kg.)

Som supplement til Carstens udmærkede fremstilling af de fysiske forhold
følgende:
Man anvender det tunge vand som kølemiddel i det primære system, hvorimod
det sekundære system anvendes letvand. ( Det system, der forsyner
turbinen med højtryksdamp.)

De brugte brændselselementer producerer megen varme pg.a. de er
stærkt radioaktive. Derfor skal de holdes i et kølebassin med alm. vand
der desuden også skærmer omgivelserne for den stærke stråling.
Få m vand skærmer effektivt for al stråling.
Der er jo ikke neutronstråling fra brugte brændselselementer.

> Det er noget med tungt vand nedsætter neotron hastigheden til 50km/s
> så spaltningen kan foregå. Uden tungt vand ville hastigheden blive så

Moderatoren sørger for at nedbremse neutronerne fra ca. 60 km/s til ca.
2 km/s, der er den termiske hastighed ved ca. 300 gr. C.
Det sker gennem ca. 2.5 cm tykt lag letvand - eller 5 cm tungt vand, der
er en dårligere moderator som Carsten har forklaret.
I grafitmodererede reaktorer skal der ca. 12 cm grafit til for at
bremse neutronerne ned.
Letvandsreaktorer er derfor meget kompakte - tungtvandsreaktoren
mere åben. Grafitmodererede anvender kølemidlet CO2 ( eller Helium)

Nedbremsningen sker, fordi de fissile kerner - U-235 - så langt lettere
indfanger neutroner - indfangningstværsnittet ( der måles i barns - )
forøges meget stærkt når neutronernes hastighed nedsættes - neutronen
"falder" populært sagt ind u U-235 kernen og forårsager spaltning.
Man kan derfor få kædeprocessen til at forløbe ved en beskeden
berigning - fra naturligt U-235 indhold på 0,7% til 2-3 % U-235.

Selve spaltningen sker praktisk taget øjeblikkeligt. Hos nogle ganske få
stykker skeer spaltningen noget forsinket - for enkelte op til en minut.
Det er den gruppe "delayed neutrons", der er den egentlige grund til
at i det hele taget kan styre en kraftreaktor.

Nedbremsningen af neutronerne har derimod ingen større effekt på
U-238- kernerne.

> høj så neutroner bare ville prelle af så der ikke vil ske en process.
> Altså en slags selvregulerende funktion hvis vandet skulle forsvinde.
> Nogle der kan forklare os lidt om det?

Bortset fra en enkelt type - den russiske RBMK-reaktor - er alle reaktorer
selvstabiliserende. Ved tab af kølemiddel stoffer kædeprocessen fordi
neutronerne preller af på de fissile kerner.
Ved forøget temperatur falder moderatorvirkningen noget og dermed
sker et fald i effekt.
I kogendevandsreaktoren ( som Barseback) koger vandet omkring
brændselsstavene, derved mister vandet sin moderatoreffekt. Det
anvendes som effektstyring - kontrolstængerne bruges stort set kun
til nedlukning og regulreing af effekten over 25%.

RBMK-reaktoren benytter letvand til køling og grafit som moderator.
Denne type er overmodereret d.v.s. ved tab af kølevand vil effekten
stige! et advarede de vestlige fagfolk allerede imod i 1968, hvor
russerne præsenterede konceptet i Wien.

Den næste generations kraftværker er forlængt klar.
Her vil afkøling ske uden brug af omløbspumper - altså ved hjælp af
naturlig varmekonvektion. Det skulle give en bedre sikkerhedsstatus.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



















Morten Bakkedal (07-08-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bakkedal


Dato : 07-08-02 22:30

Per A. Hansen wrote:

> Ved forøget temperatur falder moderatorvirkningen noget og dermed
> sker et fald i effekt.
> I kogendevandsreaktoren ( som Barseback) koger vandet omkring
> brændselsstavene, derved mister vandet sin moderatoreffekt. Det
> anvendes som effektstyring - kontrolstængerne bruges stort set kun
> til nedlukning og regulreing af effekten over 25%.

Så i kogendevandsreaktorer opnås selvstabiliseringen altså ved en
nedsat moderatoreffekt ved et stigende antal fissionsprocesser.

Hvordan opnås selvstabilisering i andre reaktortyper?

--
Morten Bakkedal

Per A. Hansen (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 08-08-02 20:40


Morten Bakkedal <news20020523@bakkeland.dk> skrev i en
news:87n0ryl5mh.fsf@sputnik.groenjord.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> > Ved forøget temperatur falder moderatorvirkningen noget og dermed
> > sker et fald i effekt.
> > I kogendevandsreaktoren ( som Barseback) koger vandet omkring
> > brændselsstavene, derved mister vandet sin moderatoreffekt. Det
> > anvendes som effektstyring - kontrolstængerne bruges stort set kun
> > til nedlukning og regulreing af effekten over 25%.
>
> Så i kogendevandsreaktorer opnås selvstabiliseringen altså ved en
> nedsat moderatoreffekt ved et stigende antal fissionsprocesser.

Det kaldes negativ void-koefficient.
Den styres ganske enkelt ved at ændre på de primære
omløbspumpers omløbstal indenfor et rimelig stort effektområde -
( ca. 100 % - 75%)
Desuden er der en negativ temperatur-koefficient, som
virker selvstabiliserende i f.eks. trykvandsreaktoren - PWR, der
er den mest almindelige type.
Ved opvarmning udvider kølevandet/moderatoren hvilket giver
en mindre massetæthed og dermed en forringet moderatoreffekt.

Der er en del flere effekter, som vil føre for vidt at nævne.

Man har af samme grund valgt en drifttemperatur for det primære
kølevand noget lavere end den er i konventionelle kraftværker -
( ca. 300 gr C mod ca. 540 gr C).
Det giver en mindre termisk virkningsgrad - ca. 33 % mod ca. 40% .
Det giver derfor igen større behov for kølevand. Kølevandet fra et
atomkraftværk opvarmes 8-10 gr. C mod ca 6-8 gr C i et kul/oliefyret
kraftværk.

I frisk brændsel er der flere fissile atomkerner end i brugt brændsel.
Dte kan man kompensere for på flere måder. Ved manipulation af
kontrolstængerne - og ved f.eks. at blande en lille smule
Gadolineum i UO2-pillerne ( Gd2O3) . Gadolineum har en meget stor
indfangningsradius overfor neutroner - langt større end Bor og
Cadminum ( det er Bor-10, der sluger neutroner)
( ca. 46.000 barns mod 3800/2500.)
Gadolineum anvendes som en opbrændelig absorber.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Lars (07-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 07-08-02 20:33

In article <b91e93de.0208050033.ec62c61@posting.google.com>, master.clio@12move.dk says...
> Hej!
>
> Vi er nogle stykker der kom til at diskutere hvorfor man bruger tungt
> vand på A kraftværker. Er det strålingsbeskyttende? En mener man
> opbevarer gamle stænger i beholder på kraftværket fyldt med tungt
> vand. Men man bruger det sammentidig også i processen. Hvorfor det?
> Det er noget med tungt vand nedsætter neotron hastigheden til 50km/s
> så spaltningen kan foregå. Uden tungt vand ville hastigheden blive så
> høj så neutroner bare ville prelle af så der ikke vil ske en process.
> Altså en slags selvregulerende funktion hvis vandet skulle forsvinde.
> Nogle der kan forklare os lidt om det?
>
> Mvh Søren C

Kan tungt vand drikkes? Hvis ja og man havde adgang til dette, ville det så kunne bruges som
alm. vand, f.eks. i husholdning? Ville den alm. husmor kunne kende forskel?

mhv Lars

Henning Makholm (07-08-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 07-08-02 21:21

Scripsit Lars <l@nomail.dk>

> Kan tungt vand drikkes?

Ja. Af og til ser man påstande om at det er meget giftigt, men de har
ikke særlig meget på sig.

De troværdigst udseende forklaringer jeg kan finde på nettet siger at
tungt vand hæmmer et eller flere af de enzymer der styrer
celledelingen. (Det må skyldes at massefordelingen i et molekyle
D2O er "forkert"; muligvis er celledelingen afhængig af en eller
anden mekanisk resonans der kan påvirkes heraf). Det bliver kritisk
når omkring 50% af organismens vandindhold består af tungt vand.

Så hvis man gennem længere tid får halvdelen af sit væskeindtag ved at
drikke tungt vand risikerer man at dø af mangel på røde
blodlegemer. (Røde blodlegemer bliver slidt op efter et par måneder;
der dannes til stadighed nye i knoglemarven ved deling fra stamceller).

Men et enkelt glas i ny og næ gør vist ingen skade, udover
lommesmerter.

> Ville den alm. husmor kunne kende forskel?

Hun vil muligvis kunne mærke at det er ... tungere. Tungt vand vejer
jo en niendedel mere end almindeligt vand.

--
Henning Makholm "Need facts -- *first*. Then
the dialysis -- the *analysis*."

Carsten Svaneborg (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 08-08-02 11:16

Henning Makholm wrote:
> De troværdigst udseende forklaringer jeg kan finde på nettet siger at
> tungt vand hæmmer et eller flere af de enzymer der styrer
> celledelingen.

Proteiners foldning er bestemt af en uhyre masse begrænsninger,
men meget handwaving så er der hydrofile og hydrofobe aminosyrere,
så i et vandigt miljø vil de hydrofobe samle sig i en tæt bunke
for at undgå at komme i nærheden af vand, mens de hydrofile
vil være imellem det vandige miljø og de hydrofobe. Men fordi det
ikke er en gas af aminosyrer men de sidder sammen på en eller
flere kæder, så er det langt mere komplekst.

Den præcise konformation af proteiner afhænger altså ret kritisk
af egenskaberne af opløsningsmiddel proteinet befinder sig i.
Og er konformationen forkert så virker proteinet ikke, eller
ikke særligt effektivt.

Det er derfor ret overraskende at fx. termofile bakterier
findes, fordi deres biokemi styres af proteiner, der kan
bevare deres konformationen i miljøer med ganske høj temperatur.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk where you do not
want to go in the future!

Jeppe Stig Nielsen (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 08-08-02 16:07

Henning Makholm wrote:
>
> > Ville den alm. husmor kunne kende forskel?
>
> Hun vil muligvis kunne mærke at det er ... tungere. Tungt vand vejer
> jo en niendedel mere end almindeligt vand.

Og hvis man samtidig (ved et snuptag) erstatter alle oxygen-16 med
oxygen-18, så har man noget vand der er *to* niendedele tungere end
standardvand. (Gælder molekylmasserne, men tætheden af molekylerne er
sikkert stort set uændret.)

Velbekomme.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Per A. Hansen (08-08-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 08-08-02 20:53


Lars <l@nomail.dk> skrev i en
news:MPG.17bb94542ebccfd498980e@news.inet.tele.dk...
> In article <b91e93de.0208050033.ec62c61@posting.google.com>,
master.clio@12move.dk says...
> > Hej!
> >
>
> Kan tungt vand drikkes? Hvis ja og man havde adgang til dette, ville det
så kunne bruges som
> alm. vand, f.eks. i husholdning? Ville den alm. husmor kunne kende
forskel?

Ja. Men det er dyrt i den rene D2O-form, der skal anvendes i
CANDU-reaktoren.
( der tolerere ikke HDO i nævneværdige mængder) - ca. 1000 kr/kg.

Du får da en lille smule af det hver dag, da letvand indeholder
0,0146% tungt vand.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste