> For ca. et halvt år siden var jeg inde på en side hvor der var en masse obj.
> tests ( jeg tror at den var svensk) men nu kan jeg ikke finde den.
>
www.photodo.se - men værdien af deres MTF målinger
er meget omdebatteret (i rec.photo.equipment.35mm)!
Vær opmærksom på at læse forklaringerne - og på
disse begrænsninger:
- alle obj. testes på uendelig fokus. Ikke ret
interessant for et makroobjektiv, vel?
- der testes kun ned til f8. Objektiver som er
virkelig meget skarpere på fx f11 bliver derfor
forfordelt (måske..)
- flare og farvefejl testes ikke direkte. Og de kan
slet ikke ses på karakteren (de kan ses på de
stiplede kurver, efter hvad photodo påstår)
- mekanisk kvalitet, AF speed, manuel
fokuseringsfornemmelse testes ikke
- karakteren kan kun sammenlignes mellem
sammenlignelige objektiver - dvs samme brændvidde
(og lysstyrke). Dette bliver næsten tydeligst når
man sammenligner 35 mm med mellemformat: For selvom
Zeiss og Hasselblad objektiver er marginalt
uskarpere end de bedste nikon og canon etc, så er
negativet altså 4 gange større - og antallet af
detaljer der fastholdes 4 x større.
Med alle disse forbehold er der ingen tvivl - for
mig - om at de der MTF kurver siger en hel del om
objektivets optiske formåen. Men det er altså ikke
sådan at et objektiv der scorer 4.0 nødvendigvis er
bedre end et der scorer 3.6. Men siger det ene 2,7
og det andet 4,4 så tror jeg nok det er en forskel
der kan ses - osse uden lup!
Det er rimeligt kompliceret at læse photodo rigtigt
- og jeg ved ikke om jeg læser det rigtigt. Men du
skal studere kirverne og vide hvad de betyder.
Karakteren er bare en grov sammenvejning ud fra
photodos prioritering.
Fx har mange billige zooms en god kontrast (høj
opløsningsevne ved 10 lp/mm) mens de scorer meget
dårligt på 40 lp/mm - som kun er interessant ved
forstørrelser.
Som du vil opdage på photodo er det i virkeligheden
kun værd at bruge 50 mm optikker.. Men det ville
vel osse blive lidt kedeligt i længden - ik'?
P.d.a.s. er jeg da glad for at photodo var med til
at overbevise mig om at jeg SKULLE have et Nikon AF
50 mm f1.8. For det ER altså noget andet end det
bras man får med en standardzoom! Hold k! det
objektiv kan tage billeder (det scorer vist 4.2 på
photodo): Det er en fryd at se sine egne
landskabsbilleder ligne postkort i kvalitet. Pas
dog på med (kvinde-)portrætter - det er et
nådesløst objektiv! Og sådan er der jo så meget -
så brug photodo med omtanke, og dobbeltcheck med
www.photographyreview.com (som dog er meget
subjektivt - folk har det med at berømme deres egne
objektiver. Det gode ved photodo er jo
objektiviteten).
Lang smøre for at sige "
www.photodo.se" - hm..
--
Med venlig hilsen
Henrik Egedorf