In an article of 1 Aug 2002 jones_net wrote:
> Kender I en sang om et pindsvin som bedækker en kost? Det er muligvis
> en spejder sang...
> Jeg vil meget gerne have texten til den
Selvfølgelig kender jeg den, og det er nu en gulvskrubbe, som forsøges
bedækket. Den er ret sød. Om det er en spejdersang, ved jeg ikke, men
den figurerer i hvert fald i visse spejdersangbøger, og jeg har senest
selv haft den med på sommerlejr med de små. Teksten er som følger:
14. Pindsvinet og gulvskrubben
Et pindsvin i stiveste stads
drog hjem fra et muntert kalas.
Her havde han festet på slappeste line,
spist pindemad og drukket pindsvinevine,
nu kunne han ej i sin rus
finde sit pindsvinehus.
Hos Madsens på Markvejen fem
stod vaskehusdøren på klem.
Han greb denne chance, der kom så tilfældigt,
for det var da rent ud sagt pindsvineheldigt,
her kunne han få sig en lur.
Da så han en yndig figur!
En hun med den skønneste ham,
så rolig, så blid og så tam,
så fuld af bedårende, struttende ynde,
han mærked' sit pindsvinehjerte begynde
at banke i hidsig galop
for denne henrivende krop.
Han talte til én og tog fat:
"Min egen, min elskede skat,
du skønne, fortryllende pindsvinekvinde
for dig, kan du tro, ku' jeg godt stå på pinde,
jeg kommer og kysser dig, hvis
du ikke er prikken og spids."
Hun svared' ham ikke et grynt
men nu, da han havde begyndt,
da vented' han ikke på hendes bevilling,
nej, han indtog en agressiv pindsvinestilling,
men da han var allermest kæk,
blev modet forvandlet til skræk.
For Madsens Marie kom ind,
hun øjned' hans pindsvineskind
og skreg: "Ka' du så lade gulvskrubben være,
nej, her i mit vaskehus vil på min ære
jeg ikke ha' pindsvineri
skrub hjem til din pindsvinesti."
Hun kosted' den arme filur
af sted med et drabeligt fur,
da pindsvinet så, at hans livs allerstørste
forelskelse blot var en uvenlig børste,
da sukkede det lille bæst:
"Errare humanum est."
--
Uffe Holst