---

---

On Tue, 30 Jul 2002 14:14:14 +0200, Michael Vittrup
<babyford@miba.auc.dk> wrote:

>Jeg vil derfor gerne høre musikerne her i gruppen om hvad I gør når I
>føler at I begynder at stå i musikalsk stampe? Er der nogle fif der kan få
>mig op på sadlen igen? Inderst inde vil jeg jo et eller andet sted gerne
>lære det, men det er det der med tålmodigheden...

Prøv at overveje hvorfor (og hvormeget) du gerne vil være musiker.

Hvis du finder nogle gode grunde, så find nogen at spille med, det er
altid godt at have nogen, der kan holde en lidt til ilden. Som Erik
Clausen engang sagde: "At klare sig selv, er ikke det samme som at
klare sig alene." Et alternativ er at få noget undervisning, men man
lærer ikke at spille af en ugentlig lektion, heller ikke selvom man
øver sig meget på det man får for. Man er nødt til at kæmpe lidt med
tingene selv. Jeg kender ingen musikere, der ikke har lært sig selv
det meste af det de kan, for så at få sat noget af det på plads, når
de fik undervisning.

Ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, vil der altid være op og
nedture. Nogle dage vil fingrene ikke som du, og enkelte øjeblikke
flyder musikken direkte fra hjernen (eller hjertet) over i
instrumentet, uden man er bevidst om at man selv er mellemleddet.

Et godt lille tip til at få øvet så meget som muligt, er at lægge sit
instrument et sted, hvor det er i vejen. Så kommer man ofte til at
spille en smule, når man alligevel skal flytte det. Min erfaring er at
det er langt bedre at få øvet en smule hver eneste dag, end at øve
meget, og så holde et par dages pause.

Musiker skal man kun forsøge at blive, hvis man ikke kan lade være,
men mindre kan måske også gøre det. Det er jo mange der har det fint
med at kunne spille lidt guitar eller klaver, uden de af den grund kan
kaldes musikere.

--
Robert Piil
http://piil.org

---

> Nu står jeg bare her, og har samme problem - jeg føler ikke rigtigt at jeg
> kommer nogle vejne; det er samme lusede numre jeg spiller dag efter dag;
> når/hvis jeg forsøger at lære nye numre går jeg lynhurtigt i udu .. jeg
> kan ikke rigtigt tage mig sammen til "bare at gøre det".

Jeg kan snildt sætte mig ind i din situation, for jeg er der selv nogle
gange... Jeg er også ved at lære at spille og nyder det, når det går godt...
Men for midt vedkommende har det også meget været de samme 12-15 sange, jeg
spiller og øver igen og igen. Jeg har dog fundet ud af, hvad der hjælper
mig: ny inspiration, om man vil.

Jeg fandt ud af det, da jeg en dag satte en CD på, som jeg ikke har hørt
meget længe. Det var en genre, jeg ikke hører så meget (lidt pop/jazz
mixture), men pludselig gav det mig lysten til at kaste mig over spilleriet
igen, da det gik op for mig, hvordan jeg pludselig hørte (for mit
vedkommende) bassen på en helt ny måde.

Jeg søgte efter nogle sange, der mindede lidt om de numre, jeg lige havde
hørt, men som måske var lidt mere simple at lægge ud med, og nu kører det
igen rimelig godt for mig, og jeg glæder mig meget, til musikundervisningen
starter op igen efter ferien.

Jeg håber, du forstår, hvad det er jeg, mener - måske kan det hjælpe dig
også.

Mvh
Karina

---

Således skrev Michael Vittrup <babyford@miba.auc.dk> i
dk.kultur.musik Tue, 30 Jul 2002 14:14:14 +0200:

>Jeg vil derfor gerne høre musikerne her i gruppen om hvad I gør når I
>føler at I begynder at stå i musikalsk stampe?

En ting jeg har haft meget glæde af er bare at "jamme" med til
radioen, lige meget hvad de har spillet.

Du får trænet dit øre, så du kan fange den rette toneart hurtigt og du
får luftet dine fingre.

Og i og med at det kan være alt fra heavy til over dansktop til dance
(jeg siger ikke at der kommer til at lyde godt, men prøv alligevel at
fange tonen og bare spil et eller andet.), så lærer man at finde rundt
på sit gribebræt i uvante situationer.

Knud
--
Np: Hiroko Kokubu - Hitch Hiker

---

"Knud Winckelmann" <knud@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:ai76ta.3vv8keh.1@joshua.winck.dk...
> Således skrev Michael Vittrup <babyford@miba.auc.dk> i
> dk.kultur.musik Tue, 30 Jul 2002 14:14:14 +0200:
>
> >Jeg vil derfor gerne høre musikerne her i gruppen om hvad I gør når I
> >føler at I begynder at stå i musikalsk stampe?
>
> En ting jeg har haft meget glæde af er bare at "jamme" med til
> radioen, lige meget hvad de har spillet.
>
> Du får trænet dit øre, så du kan fange den rette toneart hurtigt og du
> får luftet dine fingre.
>
> Og i og med at det kan være alt fra heavy til over dansktop til dance
> (jeg siger ikke at der kommer til at lyde godt, men prøv alligevel at
> fange tonen og bare spil et eller andet.), så lærer man at finde rundt
> på sit gribebræt i uvante situationer.
>
Se det er en virkelig god måde at lære at spille guitar.
Jeg kan heller ikke lade være at spille med på det jeg hører i radioen,
og det har trænet mit øre så jeg kan
lytte sange af uden at have en guitar i hånden.
Tålmodighed er godt hvis du brænder for det.
Det skal nok komme.
Du skal også tænke på,hvis du er nybegynder,at det er hårdt at besidde en
guitar i starten.
Jeg fik ømme armmuskler,ømme fingre,og flossede fingerspidser,
da jeg startede,
og da var jeg også ved at være led ved at tage guitaren og spille,
men det kommer gradvist.:)

Mvh

---

Michael Vittrup <babyford@miba.auc.dk> wrote in
news:Pine.GSO.4.21.0207301409230.14548-100000@ran.miba.auc.dk:

>
> Davs, gruppe... (og specielt musikerne heri, det er jer jeg gerne vil
> ha' fat i med denne mail)
>
...........
> // Michael
>


Jeg har tre gode råd:

1) Spil med nogle venner eller i et decideret band. Der er intet der
inspirerer én mere, og der er heller intet man lærer mere af.

2) Brug nettet! Der er masser af inspiration at hente her. Du er er jo
allerede i gang med at hente inspiration på Usenet, men der er mange andre
muligheder. Jeg gør tit det at jeg indtaster et eller andet tilfældigt i
Kazaa og ser hvad jeg får fat i.

3) Prøv at spille med andet end fingrene og plektret. Jeg har fx. prøvet at
spille med skruetrækkere, stearinlys og mobiltelefoner. Din guitar siger
lige pludselig helt anderledes.