Varm mad og nekrofili
Ifølge Desmond Morris "Den nøgne abe" kan vi lide at få maden varm, fordi
brystmælken var lunken, og nedlagt jagtbytte er varmt - og den hyppigere
stenalder-mad , rådne ådsler, kan også være varme og lækre(!).
Jeg tror at vigtigste faktor er TRADITION/VANE - og at det associerer til
fællesspisningens bånd og hjemmets hygge. Derfor kræver mange mindst et
varmt måltid om dagen. Og det krav øger kvinde/husmor/kokke-magt. Karle,
piger og bondens familie samledes før eller under arbejdet om den store
grødgryde, for byg kan ikke fordøjes uden kogning, og det kræver for meget
brændsel at gøre det i små portioner.
Men idag er vi til snacks og slik, og mad er lille del af budgettet - hvis
jeg er sulten gider jeg da ikke smutte den (optøede) bayerske pølse i
mikrobølgeovnen, før jeg spiser den. Det blir måske snart normalt, at
ene-husstande ikke laver varm med mere end en gang om måneden - og at de
mange enlige mænd her på Nørrebro spiser så meget fastfood i ShawarmaStreets
falafel&burger-barer er vist fordi det giver alibi for at flygte fra
ensomheden foran skærmen. Det er næppe fordi den ny-tilberedte mad er så
meget lækrere end mad-industriens hurtigløsninger til hjemmet.
At vi syns at samleje med lig, necrophilia, er sygelig "originalitet for
enhver pris", er selvfølgelig ikke kun et temperaturspørgsmål - leg er
dialog. Jeg spurgte sexologi-overlæge Preben Hertoft ved sidste bogmesse om
han kendte pålideligt rapporterede tilfælde af lig-perversionen, og han
svarede, at der kun er få og udenlandske rapporter, og de er usikre.
Men det makabre emne fylder op i enhver sexologi-bog, og jeg er blevet
beskyldt for at lide af perversionen(udfra HansHyttel-plukcitat-OSS), fordi
jeg på internettet overfor en præst har forsvaret danskeren, der
bøde-dømtes for "usømmelighed", da han tapede sin netop døde far til sit
motorcykelbagsæde og kørte ham en sidste ærestur til deres fælles
stamværtshus, hvor han købte snaps og hældte i munden på far på
parkeringspladsen, og så kørte en tur og opdagedes - eller sørgede for at
blive opdaget, så han kunne tjene penge fra Se og Hør på historien.
At portører har lavet sjov med lig-dele, ved obduktion og dissektion, har
jeg heller ikke ondt af - det er dødt kød, og kun hvis det sker, så
pårørende krænkes, mener jeg, at en advarsel fra politiet kan være på sin
plads.
Opfindsomhed mht perverse sex-afvigelser er enorm - har nogen hørt noget
pålideligt om nekrofili?
Og så var der historien om de to sømænd der standede på en øde ø med en
nonne, og da hun var slidt op, bollede de videre, og de hun lugtede for
ulækkert, så gravede de hende ned, og da det blev for ulækkert at bolle
hinanden, så foreslog den ene, at de gravede hende op igen....
Og sømændende i redningsbåden der var på sultens rand, da et lig ses og
hives om bord, og den ene æder løs, og spørger så den anden hvordan han kan
holde sig tilbage - der er jo nu mad nok, omsider.
"Jeg venter til du kaster op om lidt, så får jeg varm mad" svarede den
anden.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46
2200 København N
Tel: 3586 1000
Fax: 001 815 364 4235
http://www.glistrup.com