/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvad er det for noget???
Fra : fisherman@adr.dk


Dato : 28-07-02 14:33


Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
sten i Kattegat engang i 70'erne.

Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.

Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
tror ikke jeg har regnet så meget galt.

Den er meget gammel, jeg fik en del andet vraggods op sammen med
barren, jomfruer med tovværksrig, anker med træstok, og andet som blot
blev smidt ud igen. Vi gravede om natten og jeg så kun barren i
stenene fordi grabbens kløer havde revet metallet op så det skinnede
kraftigt i dækslyset. Derfor kan jeg såmænd godt have smidt flere af
dem ind i den mole vi byggede, så vidt jeg husker til Møllebugten i
Fredericia.

Der er en del støbemærker i denog de kan stadig læses selv om den har
ligget på min terrasse i ca. 30 år, blot er der en smule overflade
oksidering, men altså ikke noget med at den forvitrer eller
forsvinder. Jeg gætter på at den må være beregnet til
videreforarbejdning, bestemt ikke "bare" en ballastklump. Jeg tror
den kunne være engelsk, idet der bl. a. er et stort E med krone
indbygget over bogstavet. Yderligere findes bogstaverne :

et sjovt stort A 607Z

84 og så igen stort L

Derpå stort G og så et symbol med en krone over et E

Jeg har både fotos og en tegning af barre og indskrifter, men jeg ved
at jeg ikke må tilføje dem her, (og hvordan bruger man "binær"??)
så send en mail hvis nogen vil se nogen fotos.

med venlig hilsen Jens

 
 
Claus Rasmussen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 28-07-02 14:45

fisherman@adr.dk wrote:

> Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
> sten i Kattegat engang i 70'erne.
>
> Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
> jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
> rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.
>
> Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
> tror ikke jeg har regnet så meget galt.

Hvis det er bly, laver du en regnefejl på 3 procent. Det er ikke ret
meget.

Hvis du vil lave en mere præcis udregning kan du finde rumfanget
ved at sænke barren ned i en fyldt spand vand og opsamle det, der
løber over. Jeg tror, det er rumfanget, der har den største usikkerhed
i din beregning.

-Claus


fisherman@adr.dk (28-07-2002)
Kommentar
Fra : fisherman@adr.dk


Dato : 28-07-02 14:55

On Sun, 28 Jul 2002 15:44:46 +0200, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

>fisherman@adr.dk wrote:
>
>> Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
>> sten i Kattegat engang i 70'erne.
>>
>> Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
>> jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
>> rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.
>>
>> Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
>> tror ikke jeg har regnet så meget galt.
>
>Hvis det er bly, laver du en regnefejl på 3 procent. Det er ikke ret
>meget.
>
>Hvis du vil lave en mere præcis udregning kan du finde rumfanget
>ved at sænke barren ned i en fyldt spand vand og opsamle det, der
>løber over. Jeg tror, det er rumfanget, der har den største usikkerhed
>i din beregning.
>
> -Claus
Jo tak, men nu er jeg som I måske nok ka' regne ud ikke nogen vårhare
mer, så jeg kan sgut'te løfte den.
Men aner i noget om hvem der kender noget til støbemærker????

Mvh Jens

Claus Rasmussen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 28-07-02 15:27

fisherman@adr.dk wrote:

> Jo tak, men nu er jeg som I måske nok ka' regne ud ikke nogen vårhare
> mer, så jeg kan sgut'te løfte den.

Ok, det er godtaget.


> Men aner i noget om hvem der kender noget til støbemærker????

Du bliver nok nødt til at poste billederne i dk.binær . Jeg /tror/
du skal bruge en funktion, der hedder noget med "attachments" eller
"vedhæft fil".

-Claus


fisherman@adr.dk (28-07-2002)
Kommentar
Fra : fisherman@adr.dk


Dato : 28-07-02 16:54

On Sun, 28 Jul 2002 16:26:55 +0200, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

>fisherman@adr.dk wrote:
>
>> Jo tak, men nu er jeg som I måske nok ka' regne ud ikke nogen vårhare
>> mer, så jeg kan sgut'te løfte den.

>Du bliver nok nødt til at poste billederne i dk.binær . Jeg /tror/
>du skal bruge en funktion, der hedder noget med "attachments" eller
>"vedhæft fil".
>
> -Claus
Nu har jeg sendt to billeder i dk.binær, de ligger i en mail der
hedder:

Hvad er dette for noget?

Jeg håber der er nogen der kan sige mig om jeg har gjort det rigtigt?

mvh Vandmanden

Claus Rasmussen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 28-07-02 17:24

fisherman@adr.dk wrote:

> Jeg håber der er nogen der kan sige mig om jeg har gjort det rigtigt?

Jeg kan se det ene billede, men jeg blev ikke meget klogere på oprindelsen
af barren.

-Claus


Jeppe Stig Nielsen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 28-07-02 15:04

Claus Rasmussen wrote:
>
> > Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
> > tror ikke jeg har regnet så meget galt.
>
> Hvis det er bly, laver du en regnefejl på 3 procent. Det er ikke ret
> meget.

Det behøver jo ikke være en regnefejl; det er blot en måleusikkerhed.
Hvis den er vejet på en badevægt eller sådan noget, er 3 % jo ingen-
ting.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Claus Rasmussen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 28-07-02 15:29

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Claus Rasmussen wrote:
>
>> Hvis det er bly, laver du en regnefejl på 3 procent. Det er ikke ret
>> meget.
>
> Det behøver jo ikke være en regnefejl; det er blot en måleusikkerhed.
> Hvis den er vejet på en badevægt eller sådan noget, er 3 % jo ingen-
> ting.

Det var også det jeg mente. Og vi er enige om, at en /måleusikkerhed/ på
3 procent ikke er noget at tale om. Så det er med god sandsynlighed bly.

-Claus


Poul-Erik Andreasen (31-07-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 31-07-02 16:58

Claus Rasmussen wrote:
>
> fisherman@adr.dk wrote:
>
> > Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
> > sten i Kattegat engang i 70'erne.
> >
> > Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
> > jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
> > rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.
> >
> > Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
> > tror ikke jeg har regnet så meget galt.
>
> Hvis det er bly, laver du en regnefejl på 3 procent. Det er ikke ret
> meget.
>
> Hvis du vil lave en mere præcis udregning kan du finde rumfanget
> ved at sænke barren ned i en fyldt spand vand og opsamle det, der
> løber over. Jeg tror, det er rumfanget, der har den største usikkerhed

Det er mere præcist at veje den under vand(regnvand er nok bedst),
vægtforskellen i forhold til en tørvejning vil så angive rumfanget.


-
Poul-Erik Andreasen
Hvis du mangler nogen til noget eller du kan noget for nogen.
http://linux-freelance.pea.dk

Anja (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Anja


Dato : 28-07-02 14:49

<fisherman@adr.dk> skrev

> Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
> jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
> rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.
>
> Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
> tror ikke jeg har regnet så meget galt.

Du kan se en oversigt over metaller og legeringers densitet her:
http://webmineral.com/determin/metallic_minerals_by_density.shtml
umiddelbart ser det vist mest ud som om at du alligevel har regnet galt?

mvh Anja



Jens Sigurdson (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Jens Sigurdson


Dato : 28-07-02 18:08

Hej

Du har ikke nævnt noget om hvor hårdt metallet "føles" er det blødt eller
hårdt?
Umiddelbart siger mærkningen mig ikke noget, tallene A 607Z 84 L G er
med garanti symboler for chargenummer og datering. E'et er mærket for
støberiet.
Støberimærket er sammen med datoen dermed det jeg finder mest interessant -
desværre kender jeg det ikke, det er ikke et støberi der eksistere idag, men
der er også lukket utroligt mange de sidste 20 år.
Ang vægtfylden og bestemmelsen af metallet, så gætter jeg på en bly/tin/zink
legering som er det mest udbredte. Det kan også være en barre af hvidmetal
(også en legering), der bliver brugt til lejer.
Prøv at spørge på et metalstøberi, eller hos en modelsnedker - der er
sikkert en gammel gubbe der kan huske alverdens støbemærker.
Dato og chargenummere er desværre ikke standartiserede, så man skal kende
støberiet før man får svar på de andre ting.
Hvis du kan huske positionen for vraget kan skibsregistret fortælle dig
hvilket vrag det drejer sig om, det kan også være en pegepind...

Med venlig hilsen osv.
/ZIGGE

<fisherman@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:lsq7ku8o1u8iot4kkgqsdokpv4af8ivpgu@4ax.com...
>
> Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
> sten i Kattegat engang i 70'erne.
>
> Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
> jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg
> rumfanget til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.
>
> Den er altså meget tung, tungere end bly som vistnok er 11.34, og jeg
> tror ikke jeg har regnet så meget galt.
>
> Den er meget gammel, jeg fik en del andet vraggods op sammen med
> barren, jomfruer med tovværksrig, anker med træstok, og andet som blot
> blev smidt ud igen. Vi gravede om natten og jeg så kun barren i
> stenene fordi grabbens kløer havde revet metallet op så det skinnede
> kraftigt i dækslyset. Derfor kan jeg såmænd godt have smidt flere af
> dem ind i den mole vi byggede, så vidt jeg husker til Møllebugten i
> Fredericia.
>
> Der er en del støbemærker i denog de kan stadig læses selv om den har
> ligget på min terrasse i ca. 30 år, blot er der en smule overflade
> oksidering, men altså ikke noget med at den forvitrer eller
> forsvinder. Jeg gætter på at den må være beregnet til
> videreforarbejdning, bestemt ikke "bare" en ballastklump. Jeg tror
> den kunne være engelsk, idet der bl. a. er et stort E med krone
> indbygget over bogstavet. Yderligere findes bogstaverne :
>
> et sjovt stort A 607Z
>
> 84 og så igen stort L
>
> Derpå stort G og så et symbol med en krone over et E
>
> Jeg har både fotos og en tegning af barre og indskrifter, men jeg ved
> at jeg ikke må tilføje dem her, (og hvordan bruger man "binær"??)
> så send en mail hvis nogen vil se nogen fotos.
>
> med venlig hilsen Jens



Mathness (29-07-2002)
Kommentar
Fra : Mathness


Dato : 29-07-02 12:10

On Sun, 28 Jul 2002 15:33:19 +0200, fisherman wrote:


> Jeg har en barre af metal som jeg gravede op af et vrag da vi fiskede
> sten i Kattegat engang i 70'erne.
>
> Den vejer 65 kg og har form som sandkage, den har skrå sider, men hvis
> jeg lægger bund og top-mål sammen og dividerer med to, får jeg rumfanget
> til 5,522 liter og det giver så en vægtfylde på 11,77 g/kcm.

Lyder nu som en ballast, til at stabilisere båden med.

Mht. til ingraveringerne, kunne en guld/sølv smed måske hjælp, eller det
nærmeste historiske museum.

--
Thomas Klietsch m a t h n e s s @ z 4 2 . d k

Only a Sofa-Wrestler would dare attack The Mighty FurNiTaur.

Bo Larsen (29-07-2002)
Kommentar
Fra : Bo Larsen


Dato : 29-07-02 13:54

Mit bud vil også være at det er ballast, som har været brugt til at
stabilisere båden med.

--
Med Venlig Hilsen

Bo Larsen
Flyvevåbnets Officersskole




fisherman@adr.dk (29-07-2002)
Kommentar
Fra : fisherman@adr.dk


Dato : 29-07-02 19:35

On Mon, 29 Jul 2002 14:54:14 +0200, "Bo Larsen" <Larsen.bsc@flsp.dk>
wrote:

>Mit bud vil også være at det er ballast, som har været brugt til at
>stabilisere båden med.
Det er garanteret ikke ballast-bly, det bruges kun i lystbåde. Dette
bly er helt sikkert fra 17 eller 18 hundredtallet, og dengang ville
man anvende sten eller sand i et skib hvis det gik i ballast, så kunne
man losse ballasten når man skulle laste den last man fik penge for.

Prøv at se den lange ydermole i Marstal Havn, den er lavet af
skibsbesætningerne der kom hjem om efteråret. De lossede stenene på
isen eller kajen og bygggede molen med dem. Hvis det var krigsdskibe,
som f.eks. Prins Christian Frederik på Sjællands Odde, var der
adskillige hundrede ton ballaststen, og dem har danske stenfiskere
taget op og lagt i moler rundt omkring. Bly var alt for dyrt, nej det
blev brugt til at støbe musketkugler af, men selvfølgelig også til så
meget andet, mange kirketage fra dengang er lavet af bly, skibe blev
forhudet med det, spygatterne i Prins Kr. FR vejede 100 til 140 kg pr
stk, (de sad bare fandens godt fast). Jeg s6ynes bare der på disse
barer er mange flere støbemærker end jeg før har set, og jeg har både
været med til at hente bly og kobberbarrer og massevis af pig-iron.

Men ellers tak for forslagene, jeg må prøve ovre hos sportsdykkerne om
der skulle være nogen der har en ide.

med venlig hilsen Jens

Peter Weis (29-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 29-07-02 22:37


<fisherman@adr.dk> wrote in message
news1bkuccffgudc95dmf2oqated0qmu61ut@4ax.com...

> Men ellers tak for forslagene, jeg må prøve ovre hos sportsdykkerne
om
> der skulle være nogen der har en ide.

Du kunne også prøve i en af historie-grupperne.

mvh
Peter



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste