---

Ja, så bringer jeg her mere nyt om min sky kat Cocio! Jeg er helt jaloux på
min kæreste, som kan få lov til at fodre den med gærtabletter - af hånden!
Når jeg rækker ud mod den med en gærtablet (er det ikke meningen, at katte
er helt vilde med dem?!), så vender Cocio overlegent hovedet bort! Cocio
sidder for det meste under sofaen i stuen, og jeg prøver at finde den gyldne
middelvej mellem at vise ham, at jeg ikke er farlig ved at prøve at kæle med
ham - og så at give ham fred og lade ham komme til mig (!). I dag tog min
kæreste ham op - Cocio sad helt stille med halvlukkede øjn, og jeg aede ham
forsigtigt. Men han rystede! (nej - det var ikke spinden). Vi satte ham ned
igen, og han gik langsomt væk, så det virkede ikke som om, han var totalt
angst for os. Det er bare underligt, at han ikke prøvede at komme fri, og at
han ikke skyndte sig væk, når nu han rystede...

Han gider desuden ikke at leje. Har én gang vist interesse for Bjørns
hænder, der simulerede en edderkop, ved at den en enkelt gang dabbede ud
efter hånden. I aftes gav jeg ham en lille stofbold, som der var katteurt i.
Han flippede ikke ud på samme måde som jeg har læst om mange andre katte,
men slikkede behersket på stofbolden! Det så ret sødt ud - men jeg troede,
han ville være mere begejstret.

Jeg forventer ikke, at Cocio skal føle sig helt hjemme her i løbet af de 14
dage, han har været her, men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal stille op. At
han bedst (!) kan lide min kæreste kan nok hænge sammen med, at jeg virker
for desperat (som Gitte skrev til mig tidligere, så kan man have et truende
kropssprog, hvis man meget gerne vil i kontakt med en kat) - men jeg fik det
råd af opdrætteren, at jeg skulle sørge for at etablere kontakt. Tage ham op
en gang i mellem og sidde ved siden af, når han bliver fodret, så han lærer,
at jeg ikke vil ham noget ondt. Jeg tror jeg smørrer mig ind baldriandråber
i morgen! Eller også må jeg bare væbne mig med tålmodighed...

Mvh. Mette BjM, der har en masse kattekærlighed at give af, men ikke må give
(endnu!)

---

Hej Mette
Hm...jeg kom i tanke om, at jeg snød lidt, hvad Laban angik....Fra hunde ved
jeg, at godbidder er vejen til deres hjerte, og hos Laban fandt jeg hurtigt ud
af, at tun er sagen...
Laban var ikke nær så reserveret som din Cocio, men der skulle ikke mange
bevægelser til, før han gik sin vej. Desuden kradsede og bed han, hvis man
løftede ham op og ikke satte ham ned pronto!
Hver dag satte jeg mig på en køkkenstol med et stykke tun, og Laban måtte så stå
med forpoterne oppe på mig for at få sin tun (han hadede at træde på os i
starten)....det hjalp faktisk at bruge godbidder, som han slet ikke kan modstå.
Nu er tun jo noget skidt, men måske en reje eller et stykke mindre usund fisk
kan bruges.
Jeg føler virkelig med dig, for jeg ville også så gerne have en mere nær kontakt
til Laban i starten....det gik bare lige pludseligt hurtigt, da jeg havde valgt
at lade ham komme til mig (på nær den ene gang dagligt, hvor han fik chancen for
at score et stykke tun).
På det sidste er der sket rigtig store fremskridt...måske fordi han lærer af
Freja (som er en rigtig kælemis). Forleden aften maste (jeg mener MASTE) han sig
ned hos mig i sofaen, og jeg kunne uden videre løfte ham over på mit skød, hvor
han boblede videre...spindende og glad. Og i dag lod han mig bære ham på samme
måde som Freja gerne vil bæres...sådan liggende i arm.
Men prøv evt. med et stykke tun, sardi eller lignende i ny og næ....bare i
starten...så han forbinder dig og kærtegn med mad/guf. Jeg sad også ofte (det
gør jeg faktisk stadig) og strøg Laban over ryggen mens han spiste....men der er
vist forskel på katte her. Laban nyder det tilsyneladende, mens det bare generer
freja, der kun har øje for maden.
Du klarer det sikkert fint med Cocio....han er åbenbart en mere nervøs og
forsigtig kat end de fleste, men på lang sigt vil han nok overgi sig. Det lyder
i alt fald, som om han har nogle grænser der langsomt skal flyttes, og det kan
da virkelig være tålmodighedsarbejde den slags....jeg overvejer lidt om Feliway
også kan bruges til en kat som ham, for at øge trygheden og dermed gøre ham mere
afslappet....men på den anden side, skal man måske være forsigtig med disse
kunstige feromoner.
- Gitte

Mette Lauritsen wrote:

> Ja, så bringer jeg her mere nyt om min sky kat Cocio! Jeg er helt jaloux på
> min kæreste, som kan få lov til at fodre den med gærtabletter - af hånden!
> Når jeg rækker ud mod den med en gærtablet (er det ikke meningen, at katte
> er helt vilde med dem?!), så vender Cocio overlegent hovedet bort! Cocio
> sidder for det meste under sofaen i stuen, og jeg prøver at finde den gyldne
> middelvej mellem at vise ham, at jeg ikke er farlig ved at prøve at kæle med
> ham - og så at give ham fred og lade ham komme til mig (!). I dag tog min
> kæreste ham op - Cocio sad helt stille med halvlukkede øjn, og jeg aede ham
> forsigtigt. Men han rystede! (nej - det var ikke spinden). Vi satte ham ned
> igen, og han gik langsomt væk, så det virkede ikke som om, han var totalt
> angst for os. Det er bare underligt, at han ikke prøvede at komme fri, og at
> han ikke skyndte sig væk, når nu han rystede...
>
> Han gider desuden ikke at leje. Har én gang vist interesse for Bjørns
> hænder, der simulerede en edderkop, ved at den en enkelt gang dabbede ud
> efter hånden. I aftes gav jeg ham en lille stofbold, som der var katteurt i.
> Han flippede ikke ud på samme måde som jeg har læst om mange andre katte,
> men slikkede behersket på stofbolden! Det så ret sødt ud - men jeg troede,
> han ville være mere begejstret.
>
> Jeg forventer ikke, at Cocio skal føle sig helt hjemme her i løbet af de 14
> dage, han har været her, men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal stille op. At
> han bedst (!) kan lide min kæreste kan nok hænge sammen med, at jeg virker
> for desperat (som Gitte skrev til mig tidligere, så kan man have et truende
> kropssprog, hvis man meget gerne vil i kontakt med en kat) - men jeg fik det
> råd af o

---

Hej Gitte

OK - tuntricket virker! Jeg er dog ikke kommet så langt som du gjorde i
starten, med at den satte forpoterne op på dig. Jeg starter i det små: Jeg
holdte et stykke tun ned bag sofaen. Der gik et godt stykke tid før sulten
overtog stædigheden (min arm blev helt følelsesløs!), men pludselig bevægede
den sig frem og spiste. Det er faktisk første gang, den spiste af min hånd!
Det er nok rigtigt, at vejen til kattens hjerte går gennem maven (men nu må
jeg sørge for den ikke bliver for tyk af al den bestikkelse!).

Mvh. Mette BjM, der havde kontakt til sin kat i dag.

---

Hej Mette !

Tillykke... Denne føljeton kan jo gå hen og blive lige så spændende som med
Freja og Laban...

Knus fra Pia

--


* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Pia : Pia@lihme.com

Look at my cats, quilts and other stuff at:
http://albums.photopoint.com/j/AlbumList?u=404324

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

---

Hej Mette.
Har fulgt dine beretninger fra første færd og vil nu endelig ønske dig til
lykke med at være blevet ejet af en kat
For at berolige dig, kan jeg så også fortælle, at da vi fik Saga hjem, lå
hun de første 5 dage inde under vores chatol... ok, hun var ude at spise og
gøre sig ren, men kun, hvis vi ikke var til stede. Saga var kun 12 uger, kom
fra et hjem, hvor prægningen på mennesker var helt fin og kendte faktisk
(især) mig på forhånd... Der var da alle muligheder for at hun _ikke_ skulle
reagere sådan, ikk'???
På 6'te dagen sneg hun sig ud, sad og betragtede stedet og spiste for første
gang mens vi så på hende Vild jubel..... og en kat som igen styrtede i
sikkerhed! Øv...
Alt i alt tog det vel tre uger inden hun endelig!!!!!! ville kæles med....
men så kom hun også pludselig en aften susende op i sofaen til mig, spandt
højt og rungende, rullede sig sammen på mit skød... og blev liggende indtil
jeg tre timer senere var _nødt_ til at bevæge benene for at få gang i
blodcirkulationen!!!!!
På det tidspunkt havde jeg ellers totalt resigneret... katten kunne ikke
lide os *hulk* og sådan var det bare!
Forstår altså virkelig hvordan du har det... men tror nu også at du vil få
en nussemis.... men selvfølgelig først når du (næsten) har opgivet at få
kontakt.
Cocio er jo en kat

Mvh Ann - der nu har fået besked på at gå i seng... Saga har allerede hentet
mig et par gange... vi skal nusse

---

Juhuuu! I dag (faktisk for 5 sekunder siden!), lykkedes det mig at få sat en
leg i gang med Cocio! Jeg har sådan en glitrende ting, man sætter i drinks,
og Cocio var meget interesseret i den! Den kommer hen til mig og får mad -
spiser af min hånd. Vi har en leg (!) om morgenen, hvor jeg triller tørfoder
ind til den under sofaen, og den kommer nærmere og nærmere efterhånden som
de triller kortere. På den måde lokker jeg den ud. I dag har den næsten ikke
været inde under sofaen, og da vi sad og spiste aftensmad, sad den en meter
fra mig (og nej - jeg smed ikke mad ned til den!). Det virker virkelig som
om, at den er ved at blive tam. Jeg læste lidt at "Den lille Prins" igen -
det afsnit, hvor den lille prins møder ræven og gør den tam. Det er virkelig
en god bog. Den beskriver, hvordan det gøre tam er at lære at kende, at
knytte bånd, så jeg bliver forskellig fra alle andre mennesker for Cocio, og
den bliver den eneste kat for mig. Så mine skridt vil lokke den frem selvom
andres vil skræmme den væk. "Man skal være tålmodig, svarede ræven. Først
skal du sætte dig et stykke fra mig, således, i græsset. Jeg skæver til dig,
og du siger ingenting. Ordene er misforståelsens kilde. Men for hver dag vil
du kunne rykke lidt nærmere...". "Men hvis du kommer på et vilkårligt
tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i
festdragt. Et ritual må der til".

"Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld -
Menneskene har glemt den sandhed. Men du må ikke glemme den. Du har for
evigt ansvaret for det, du har gjort tamt".

Mvh. Mette BjM

---

Mette Lauritsen <mkla00@hum.auc.dk> skrev i en
news:FOek6.12784$2w6.185073@twister.sunsite.dk...

Jeg læste lidt at "Den lille Prins" igen -
> det afsnit, hvor den lille prins møder ræven og gør den tam. Det er
virkelig
> en god bog. Den beskriver, hvordan det gøre tam er at lære at kende, at
> knytte bånd, så jeg bliver forskellig fra alle andre mennesker for Cocio,
og
> den bliver den eneste kat for mig. Så mine skridt vil lokke den frem
selvom
> andres vil skræmme den væk. "Man skal være tålmodig, svarede ræven. Først
> skal du sætte dig et stykke fra mig, således, i græsset. Jeg skæver til
dig,
> og du siger ingenting. Ordene er misforståelsens kilde. Men for hver dag
vil
> du kunne rykke lidt nærmere...". "Men hvis du kommer på et vilkårligt
> tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i
> festdragt. Et ritual må der til".
>
> "Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så
betydningsfuld -
> Menneskene har glemt den sandhed. Men du må ikke glemme den. Du har for
> evigt ansvaret for det, du har gjort tamt".
>
> Mvh. Mette BjM
>
>
Glæder mig at se, jeg ikke er den eneste der synes det er en kanon god bog.
Der er noget at lære for alle.

"Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet."


--
Med Venlig Hilsen
Ulla og Asger
e-mail: ullaogasger@mobilixnet.dk
Icq nr.: 69033598