Hej med jer!
Så er vi vendt hjem til Peter igen, efter en uges ferie i Jylland. Det var
da en god ferie, men hold da op hvor vi savnede Peter! Det er første gang vi
er væk fra ham, og jeg må indrømme at han fyldte meget, selvom han ikke var
med
Vi havde naboens datter (16 år) til at passe ham. Havde aftalt med hende, at
hun kunne låne lejligheden, så vi vidste at der var nogle hos ham. Men jeg
ved ikke rigtigt om hun gjorde det for hans skyld, eller for at komme "væk"
hjemmefra.
Han virkede godt nok ret understimuleret i forhold til kontakt, da vi kom
hjem. Han har hængt på os hele tiden. Vil kæle og "mijauwer" en del. Har
sovet hos mig hele natten, eller det vil sige, når han ikke lige synes at
jeg skulle være vågen, for at kæle ham
Hans pels fælder fuldstændig vildt. Jeg har i hvertfald ikke oplevet det så
vildt før. Vi fik lov til at børste ham, selvom det stort set aldrig er
noget vi gør, da han er en alm. korthåret huskat. Kan det at han fælder så
meget, hænge sammen med at han har savnet os, og ikke har haft lyst til at
holde sig ren selv???? Ved godt at det kan være en overfortolkning, men vi
kan ikke selv lige finde en forklaring.
Nu vil jeg give mig tid til peter igen, for han mener vist at han skal lege
lidt nu...
Mange hilsner fra
--
Majer, der havde 778 ulæste post's at gå i gang med...
www.majer.dk