Så blev det den tredje dag for Mille og Molly.
Det eneste jeg kan sige til det er.............de har taget
revance.........tro mig. Der er ikke et sted i stuen og køkkenet der ikke er
endevendt.
Det startede faktisk igår aftes efter jeg havde været inde og skrive. Jeg
fiskede dem frem fra deres gemmested, til lidt "tvangsnusseri", og det gav
pote. Det var som at fyre op under en indestængt atomreaktor. Der blev både
spist pruttet og leget. Selv mig kom de tæt på, bare jeg sad helt stille.
Idag er det så bare gået derud af. Da jeg stod op i morges var vasketøjet
hevet ned fra vaskestativet, højtalerne til pc'en væltet så de hang og
dinglede, og en nøgle garn viklet rundt om diverse stoleben (ja jeg ved godt
det var mig der var dum...*SS*). Og det er så fortsat i samme tempo, kun
afbrudt af et par smålure de mest underlige steder.
Det er helt tydeligt at de to er ved at falde til. Den der opnår bedst
kontakt med dem, kælen og "snak" er min datter på 1½ år, det kommer der
meget grin ud af.
Mille "tuder" stadig lidt hvis Molly er for langt væk, og det er Molly der
fører an i unoderne, Mille følger trop.
Det er som at se to katte lege Kongens efterfølger.
Så nu venter jeg spændt på at se hvad de næste dage vil bringe af
pudsigheder fra de små bøller. *SS*
En sidste ting----- Molly har både smagt på min kaffe og min datters
havregrød.... Hun var vild med det sidste
Pia
|