---

Hej

Jeg er en pige som ikke har noget alkohol/narko/spille eller
kleptomaniproblem. Mit problem bunder i at jeg er forholdsafhængig. Jeg
bliver besat af den mand jeg danner partner med. Og jeg mener virkelig
besat. Jeg har det på nøjagtigt samme måde som narkomanen har det med sit
stof, og alkoholikeren har det med sin drink. Mit remedie er blot en person.
Hele mit liv er basseret på ham, og jeg glemmmer at leve mit eget liv.
Venter bare på hans tilstedeværelse. Han kan trampe på mig, og jeg kommer
kravlende tilbage.....lige indtil jeg har ham, og der ikke er nogle
barrierer i vejen. Jeg falder altid for uopnålige komplicerede mænd, og
undgår altid de "kedelige" dem som ikke har problemer der vil have store
omkostninger for mig.Det kan godt være at det lyder som noget sludder, men
det er det ikke. Diagnogsen er at jeg er en kvinde der elsker for meget. Jeg
destruerer derved mig selv.

Jeg har forsøgt at finde en støttegruppe selv, men måtte opgive. Men jeg er
desperat, og jeg har det psykisk rent sagt forfærdeligt pga. det problem.

Jeg ville blive meget glad hvis der var nogen der kunne hjælpe mig, eller
nogen der befinder sig den samme situation. Jeg har i høj grad brug for at
høre fra nogle ligestillede, da jeg trænger til at snakke med nogen om
dette.

med venlig hilsen

Ulla

---

ulla wrote:

Hej Ulla

først og fremmest; hvor gammel er du?

For det du fortæller om er noget jeg svagt kan genkende fra mine første
teenage forelskelser.

> Jeg er en pige som ikke har noget alkohol/narko/spille eller
> kleptomaniproblem. Mit problem bunder i at jeg er forholdsafhængig.
> Jeg bliver besat af den mand jeg danner partner med. Og jeg mener
> virkelig besat. Jeg har det på nøjagtigt samme måde som narkomanen
> har det med sit stof, og alkoholikeren har det med sin drink. Mit
> remedie er blot en person.

Er det fuldstændigt ligegyldigt *hvilken* person, der er tale om?

Hele mit liv er basseret på ham, og jeg
> glemmmer at leve mit eget liv. Venter bare på hans tilstedeværelse.
> Han kan trampe på mig, og jeg kommer kravlende tilbage.....lige
> indtil jeg har ham, og der ikke er nogle barrierer i vejen. Jeg
> falder altid for uopnålige komplicerede mænd, og undgår altid de
> "kedelige" dem som ikke har problemer der vil have store omkostninger
> for mig.Det kan godt være at det lyder som noget sludder, men det er
> det ikke. Diagnogsen er at jeg er en kvinde der elsker for meget. Jeg
> destruerer derved mig selv.

Ja men er du sikker på at det er manden det handler om og ikke på en eller
anden snørklet måde dig selv; at du ikke må have det for let, at forhold
skal være komplicerede og smertefulde for at de skal være rigtige etc, at du
måske straffferdig selv psykologisk på en eller anden måde.

> Jeg har forsøgt at finde en støttegruppe selv, men måtte opgive. Men
> jeg er desperat, og jeg har det psykisk rent sagt forfærdeligt pga.
> det problem.

Det forstår jeg så inderligt godt.

> Jeg ville blive meget glad hvis der var nogen der kunne hjælpe mig,
> eller nogen der befinder sig den samme situation. Jeg har i høj grad
> brug for at høre fra nogle ligestillede, da jeg trænger til at snakke
> med nogen om dette.

Jeg synes at du først og fremmest skal få den mand, der nu er i dit liv UD
af det. Måske på længere sigt gå i et følelsesmæssigt cølibat, hvor du ikke
engagerer dig dig i mænd i et godt stykke tid. Den mand du er sammen med nu
(eller måske ikke sammen med) udnytter dig, men hvis du på et tidspunkt
møder en "ordentlig" mand om jeg så må sige, vil han (tror jeg) ikke kunne
bære den afhængighed du vil få, hvis du ikke gør noget ved dit problem nu.

Hvis du har mulighed for det synes jeg at du skal gå til en psykolog og få
bearbejdet dette problem.

mvh Kristine.

---

"Vanillepigen" <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> skrev i en meddelelse
news:ah4r56$nag$1@sunsite.dk...
> ulla wrote:
>
Hej Vanillepigen


>
> først og fremmest; hvor gammel er du?

Tja, min alder tager du tydeligvis fejl af. Jeg er 35, altså er det ikke en
teenagerforelskelse.

>
> For det du fortæller om er noget jeg svagt kan genkende fra mine første
> teenage forelskelser.
>
> > Jeg er en pige som ikke har noget alkohol/narko/spille eller
> > kleptomaniproblem. Mit problem bunder i at jeg er forholdsafhængig.
> > Jeg bliver besat af den mand jeg danner partner med. Og jeg mener
> > virkelig besat. Jeg har det på nøjagtigt samme måde som narkomanen
> > har det med sit stof, og alkoholikeren har det med sin drink. Mit
> > remedie er blot en person.
>
> Er det fuldstændigt ligegyldigt *hvilken* person, der er tale om?

Nej, det er naturligvis ikke lige meget med personen. Jeg tænker
selvfølgelig på den mand jeg er sammen med på det pågældende tidspunkt
>
> Hele mit liv er basseret på ham, og jeg
> > glemmmer at leve mit eget liv. Venter bare på hans tilstedeværelse.
> > Han kan trampe på mig, og jeg kommer kravlende tilbage.....lige
> > indtil jeg har ham, og der ikke er nogle barrierer i vejen. Jeg
> > falder altid for uopnålige komplicerede mænd, og undgår altid de
> > "kedelige" dem som ikke har problemer der vil have store omkostninger
> > for mig.Det kan godt være at det lyder som noget sludder, men det er
> > det ikke. Diagnogsen er at jeg er en kvinde der elsker for meget. Jeg
> > destruerer derved mig selv.
>
> Ja men er du sikker på at det er manden det handler om og ikke på en eller
> anden snørklet måde dig selv; at du ikke må have det for let, at forhold
> skal være komplicerede og smertefulde for at de skal være rigtige etc, at
du
> måske straffferdig selv psykologisk på en eller anden måde.

Jeg ved det ikke, og det er derfor at jeg er nødt til at have professionel
hjælp, for at komme videre.

> > Jeg har forsøgt at finde en støttegruppe selv, men måtte opgive. Men
> > jeg er desperat, og jeg har det psykisk rent sagt forfærdeligt pga.
> > det problem.
>
> Det forstår jeg så inderligt godt.
>
> > Jeg ville blive meget glad hvis der var nogen der kunne hjælpe mig,
> > eller nogen der befinder sig den samme situation. Jeg har i høj grad
> > brug for at høre fra nogle ligestillede, da jeg trænger til at snakke
> > med nogen om dette.
>
> Jeg synes at du først og fremmest skal få den mand, der nu er i dit liv UD
> af det. Måske på længere sigt gå i et følelsesmæssigt cølibat, hvor du
ikke
> engagerer dig dig i mænd i et godt stykke tid. Den mand du er sammen med
nu
> (eller måske ikke sammen med) udnytter dig, men hvis du på et tidspunkt
> møder en "ordentlig" mand om jeg så må sige, vil han (tror jeg) ikke kunne
> bære den afhængighed du vil få, hvis du ikke gør noget ved dit problem nu.
>

Lige nu har jeg det så elendigt at jeg kunne dø. Jeg har nemlig gjort alvor
af hvad både du og mange af mine venner har opfordret mig til det sidste ½
års tid. At gøre det forbi. Det har jeg lige gjort for en time siden, men
hvorfor føler jeg at jeg er ved at dø inderst inde. Jeg føler kun håbløshed
og et kæmpehul, som jeg ikke tror at jeg kan fylde ud på nogen som helst
måde. Jeg elskede manden, og nu har jeg ladet ham forsvinde ud af mit liv
for evigt. Forsvinder smerten nogensinde.'Mønstret her vil jo gentage sig i
uanset hvilket forhold jeg havner, og som du selv siger, ender det med at
skræmme manden væk fra mig.

> Hvis du har mulighed for det synes jeg at du skal gå til en psykolog og få
> bearbejdet dette problem.

Problemet er bare penge. for det koster at gå til en psykolog, men jeg vil
prøve at blive henvist via min læge, desværre kan det bare tage tid. Men jeg
skal have hjælp hurtigst muligt, ellers ender jeg et sted der er værre end
der hvor narkomanen befinder sig.

Tusind tak for dine råd
>
> mvh Kristine.
>
>

---

ulla <kaaber@it.dk> scribbled:

>> Hvis du har mulighed for det synes jeg at du skal gå til en psykolog
>> og få bearbejdet dette problem.
>
> Problemet er bare penge. for det koster at gå til en psykolog, men
> jeg vil prøve at blive henvist via min læge, desværre kan det bare
> tage tid. Men jeg skal have hjælp hurtigst muligt, ellers ender jeg
> et sted der er værre end der hvor narkomanen befinder sig.

Har du læst denne bog?
http://www.borgensbogklub.dk/kvind-elsk.htm

Det var måske et sted at starte?

--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.

---

"ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
news:ah6vj5$c4t$1@news.cybercity.dk...

Kære Ulla.

> Jeg ved det ikke, og det er derfor at jeg er nødt til at have
professionel
> hjælp, for at komme videre.

At søge hjælp, er på alle måder også en del af at hjælpe sig selv,
så jeg synes, at du skal holde fast på dette.

> Lige nu har jeg det så elendigt at jeg kunne dø. Jeg har nemlig gjort
alvor
> af hvad både du og mange af mine venner har opfordret mig til det sidste
½
> års tid. At gøre det forbi. Det har jeg lige gjort for en time siden, men
> hvorfor føler jeg at jeg er ved at dø inderst inde. Jeg føler kun
håbløshed
> og et kæmpehul, som jeg ikke tror at jeg kan fylde ud på nogen som helst
> måde.

Jeg har læst (bogen "Få det du ønsker og ønsk det du har" af John Gray),
han skriver, at vi har flere forskellige beholdere, som vi har brug for at
få
fyldt op, for at opleve os selv som værende "tilfredse" (han bruger vist
ikke
de ord).

En beholder som fyldes af samvær med familien/søskende/børn osv.
En beholder som fyldes af samvær med vennerne.
En beholder som fyldes af samvær med den elskede
En beholder som fyldes (skulle fyldes) af forældrene under opvæksten
En beholder som fyldes af glæden ved arbejde/hobbies eller lignende.
(Der er sikkert mere jeg ikke lige husker, og det er nok ikke lige skrevet
som ovenstående).

Jeg tror, at du er "faldet i" den velkendte fælde med at mene, at alle
dine beholdere skal/kan fyldes af den elskede - af dette ene menneske.

Hvis du forestiller dig kærligheden som vand, og ser den komme til
dig fra de mange "beholdere" som mennesker (og du) rummer, så føles
"hullet" inden i måske ikke så stort.

Han er jo ikke "det" eneste i livet, ikke "den" eneste for dig i verden,
ikke din eneste mulighed for at blive/være elsket - selv om det er
det du føler i nuet.

> Jeg elskede manden, og nu har jeg ladet ham forsvinde ud af mit liv
> for evigt. Forsvinder smerten nogensinde.'Mønstret her vil jo gentage sig
i
> uanset hvilket forhold jeg havner, og som du selv siger, ender det med at
> skræmme manden væk fra mig.

Jeg er uenig. Mønstret behøver ikke gentages. Du kan vælge anderledes.
Du skriver her. Du har åbnet dig for mulighederne for at lære, for at ændre
og ændres.

Hvis du står midt i en skov, ved en skillevej med mange muligheder,
og du gentagende gange har valgt at gå ad den velkendte og derfor
trygge vej, selvom den fører i ring og du ved, at du ender præcis
dér igen, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke lige netop
denne gang kan vælge anderledes.

Mulighederne forsvinder ikke for dig, de er der altid, de venter på
dig. Når du er parat til at gå ad nye veje, vil du opdage, at de har
været der hele tiden, du er bare ikke ubetinget tryg ved andre veje
(andre muligheder), fordi du ikke ved, hvor de fører hen.

Citat:
"Man finder ikke nyt land, uden at være indstillet på, at tabe kysten
af syne i meget lang tid" - André Gide

Det kræver mod at turde begive sig ad ukendte veje, men hvis den/
de veje man plejer at gå ad, ikke bringer én derhen hvor man gerne
vil - er det så ikke usikkerheden og angsten værd, at prøve noget
nyt?

Du skriver jo:
> Men jeg
> skal have hjælp hurtigst muligt, ellers ender jeg et sted der er værre
end
> der hvor narkomanen befinder sig.

Så meget må være bedre.

Mange hilsner
Søs

---

ulla <kaaber@it.dk> scribbled:

Hej Ulla

> Jeg er en pige som ikke har noget alkohol/narko/spille eller
> kleptomaniproblem. Mit problem bunder i at jeg er forholdsafhængig.
> Jeg bliver besat af den mand jeg danner partner med. Og jeg mener
> virkelig besat. Jeg har det på nøjagtigt samme måde som narkomanen
> har det med sit stof, og alkoholikeren har det med sin drink. Mit
> remedie er blot en person. Hele mit liv er basseret på ham, og jeg
> glemmmer at leve mit eget liv. Venter bare på hans tilstedeværelse.
> Han kan trampe på mig, og jeg kommer kravlende tilbage.....lige
> indtil jeg har ham, og der ikke er nogle barrierer i vejen.

Hvad sker der så når du har ham og der ikke er nogen barrierer?

>Jeg
> falder altid for uopnålige komplicerede mænd, og undgår altid de
> "kedelige" dem som ikke har problemer der vil have store omkostninger
> for mig.Det kan godt være at det lyder som noget sludder, men det er
> det ikke. Diagnogsen er at jeg er en kvinde der elsker for meget. Jeg
> destruerer derved mig selv.

Og derved vel også din mulighed for at have et ligeværdigt forhold, hvor du
får den kærlighed og nærhed som du måske savner i dine nuværende forhold?
Men har du en fornemmelse for hvorfor det er sådan? Hvad sker der hvis du i
en periode ikke har en mand i dit liv, hverken i et forhold eller en du
efterstræber?

> Jeg har forsøgt at finde en støttegruppe selv, men måtte opgive. Men
> jeg er desperat, og jeg har det psykisk rent sagt forfærdeligt pga.
> det problem.

Hvorfor måtte du opgive?
Og jeg kan godt forstå du har det skidt, men du har da taget et stort skridt
for at komme videre ved at erkende, at det ikke *bare* er ham, der er
problemet og det er dig der har løsningen.

> Jeg ville blive meget glad hvis der var nogen der kunne hjælpe mig,
> eller nogen der befinder sig den samme situation. Jeg har i høj grad
> brug for at høre fra nogle ligestillede, da jeg trænger til at snakke
> med nogen om dette.

Jeg har ikke selv stået der, men har haft en meget nær veninde, der oplevede
det samme som du. I mange år bekræftede jeg hende i, at det var da synd og
hørte på hende fortælle om den ene mand efter den anden; om hvor meget hun
elskede ham, hvor vidunderlig han var, og hvor godt det ville blive hvis hun
bare gjorde sådan og sådan og så videre. På et tidspunkt fandt hun ud af det
samme som du er kommet frem til og det var da en hård proces efter hun havde
erkendt hun havde problemet.
Det er meget svært at sige hvad der vil virke, men for hende var det noget
med at sætte sig ned, hver gang hun stod i en situation med en mand eller
kom til at tænke på hvorfor det var hun aldrig fik *ham* (en som aldrig
ville have hende, men hvor hun det til trods bibeholdt en forelskelse i ham
gennem mange år. Jeg tror han *hjalp* hende til at blive i problemet, hver
gang der ikke var andre i nærheden var det pludselig ham igen) og så
analyserede situationen, prøvede at finde ind til hendes inderste følelser.

Men måske du kunne sige til dig selv, at du ikke vil involvere dig med nogen
i en periode, prøve så at bruge tiden til at finde ud af dig selv, og finde
ud af hvorfor dine forhold udvikler sig som de gør

Knus
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.