Så er det lykkedes mig at få et enkelt billede i min profil, da vi i går var
forbi vores nye hus med nogen gratis knækfliser, rendte vi ind i Suleima,
den ene af kattene som følger med. Det var lidt svært, for så snart man går
ned i knæ, så kravler hun rundt på en...
Det gik helt over forventning med hundene som var med, Molly på 3 mdr. kom
nysgerrigt vimsende med sin sædvanlige hej-med-dig-hvad-hedder-du-hale -
også kaldet helikoptermås, Max stod roligt og kiggede på det underlige væsen
med tungen kækt på sned, kiggede på mig når jeg roste ham og hverken gøede
eller rejste børster. Når katten så syntes Molly kom for tæt på løb den, og
Max efter i en fart - men uden at knurre som han før har gjort. Og få
minutter efter kom missen frem igen og satte sig roligt midt i det hele og
studerede os - dette gentog sig flere gange.
Så jeg begynder faktisk at tro på, de allesammen bare skal se hinanden an og
finde ud af, de hører til. Katten så ikke særlig skræmt ud, bare forsigtig.
Vi GLÆDER os bare helt vildt til at få de nøgler og komme i gang!!
:Pia
|