/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
concorde og riffelkugler.
Fra : steen


Dato : 10-07-02 08:59

hej ng.
et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde flyver
hurtigere end en riffelkugle.
hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over 2000
km/h ?
vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000 km/h
medens andre mente at den slet ikke
ville komme ud af løbet.
hvad sker der helt præcist ?
mvh steen.



 
 
Peter Weis (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 10-07-02 10:06


"steen" <meldhede@mail.tdcadsl.dk> wrote in message
news:3d2be8f5$0$16825$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hej ng.
> et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde
flyver
> hurtigere end en riffelkugle.
> hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over
2000
> km/h ?
> vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000
km/h
> medens andre mente at den slet ikke
> ville komme ud af løbet.
> hvad sker der helt præcist ?

Riffelkuglen vil fare ud med flyhastigheden plus sin egen hastighed,
dvs. omkring de 4000 km/h i dit eksempel. Det er overtrykket af
krudtrøgen i riflens kammer (og løb) der presser projektilet ud af
løbet, helt uafhængigt af hvor hurtigt selve løbet i øvrigt bevæger
sig. Der er ingen speciel stor luftmodstand når kuglen accelereres op
i fart inde i løbet, da der ingen luftstrømning er igennem det selv om
det bevæges med flyets hastighed.

mvh
Peter



steen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : steen


Dato : 10-07-02 10:14


"Peter Weis" <p.weis@email.dk> skrev i en meddelelse
news:aggtek$gnq$1@sunsite.dk...
>
> "steen" <meldhede@mail.tdcadsl.dk> wrote in message
> news:3d2be8f5$0$16825$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > hej ng.
> > et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde
> flyver
> > hurtigere end en riffelkugle.
> > hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over
> 2000
> > km/h ?
> > vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000
> km/h
> > medens andre mente at den slet ikke
> > ville komme ud af løbet.
> > hvad sker der helt præcist ?
>
> Riffelkuglen vil fare ud med flyhastigheden plus sin egen hastighed,
> dvs. omkring de 4000 km/h i dit eksempel. Det er overtrykket af
> krudtrøgen i riflens kammer (og løb) der presser projektilet ud af
> løbet, helt uafhængigt af hvor hurtigt selve løbet i øvrigt bevæger
> sig. Der er ingen speciel stor luftmodstand når kuglen accelereres op
> i fart inde i løbet, da der ingen luftstrømning er igennem det selv om
> det bevæges med flyets hastighed.
>
> mvh
> Peter
>
takker for svaret.det var osse min teori.
en skam vi ikke væddede om det (he he)
mvh steen.



Claus Rasmussen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 10-07-02 10:15

steen wrote:

> et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde
> flyver hurtigere end en riffelkugle.
> hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over 2000
> km/h ?
> vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000 km/h
> medens andre mente at den slet ikke ville komme ud af løbet.

Du kan jo prøve at foreslå et eksperiment: I køber begge en billet
til Concorden og smugler en riffel med ombord. Når Concorden så er
kommet op i fart, stiller din kollega sig op i midtergangen, og du
sigter på ham med riflen....

-Claus


JWall (10-07-2002)
Kommentar
Fra : JWall


Dato : 10-07-02 11:03

> Du kan jo prøve at foreslå et eksperiment: I køber begge en billet
> til Concorden og smugler en riffel med ombord. Når Concorden så er
> kommet op i fart, stiller din kollega sig op i midtergangen, og du
> sigter på ham med riflen....

Af samme grund stiller en flykaprer sig altid _foran_ piloten, når han truer
ham med en pistol.. ellers kan kuglen jo ikke indhente piloten.
Og tænk hvis flyet bevæger sig med 2000 km/t og pistolen kun kan skyde 1000
km/t, så vil man faktisk ramme sig selv, hvis man skydere fremad i flyets
bevægelsesretning, da kuglen flyver ud af pistolen med -1000 km/t.
Hvis man spytter på en medastronaut i rumfærgen, så kan man ende med at
ramme ham i øjet med en _meget_ hurtig spytklat. Man kan faktisk slå ham
ihjel



Jeppe Stig Nielsen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 10-07-02 11:11

JWall wrote:
>
> Af samme grund stiller en flykaprer sig altid _foran_ piloten, når han truer
> ham med en pistol.. ellers kan kuglen jo ikke indhente piloten.
> Og tænk hvis flyet bevæger sig med 2000 km/t og pistolen kun kan skyde 1000
> km/t, så vil man faktisk ramme sig selv, hvis man skydere fremad i flyets
> bevægelsesretning, da kuglen flyver ud af pistolen med -1000 km/t.
> Hvis man spytter på en medastronaut i rumfærgen, så kan man ende med at
> ramme ham i øjet med en _meget_ hurtig spytklat. Man kan faktisk slå ham
> ihjel

Gør bare nar ad folk der ikke kan »fornemme« det klassiske relativitets-
princip

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Klaus Alexander Seis~ (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-07-02 10:18

Steen skrev:

> man siger jo at en concorde flyver hurtigere end en riffelkugle.
> hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over
> 2000 km/h ?
> vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000
> km/h medens andre mente at den slet ikke ville komme ud af løbet.
> hvad sker der helt præcist ?

Jeg aner intet om hvor hurtigt concorder eller riffelkugler bevæger
sig, men det er vigtigt at vide hvilken referenceramme man måler i.

Set fra concorden bevæger riffelkuglen sig med 2.000 km/t, mens den
set fra jorden vil bevæge sig med over 4.000 km/t.

Det vigtige er altså: i forhold til hvad?


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

steen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : steen


Dato : 10-07-02 10:40


"Klaus Alexander Seistrup" <jakabov119@magnetic-ink.dk> skrev i en
meddelelse news:jakabov+de7c9739-b866-42e6-9989-c7622ae7d60c@news.szn.dk...
> Steen skrev:
>
> > man siger jo at en concorde flyver hurtigere end en riffelkugle.
> > hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over
> > 2000 km/h ?
> > vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000
> > km/h medens andre mente at den slet ikke ville komme ud af løbet.
> > hvad sker der helt præcist ?
>
> Jeg aner intet om hvor hurtigt concorder eller riffelkugler bevæger
> sig, men det er vigtigt at vide hvilken referenceramme man måler i.
>
> Set fra concorden bevæger riffelkuglen sig med 2.000 km/t, mens den
> set fra jorden vil bevæge sig med over 4.000 km/t.
>
> Det vigtige er altså: i forhold til hvad?
>
>
> // Klaus

hmm korrekt.
lad os antage et andet eksempel.
en f-16 beskyder et jordmål (feks.en kampvogn) med en 30 mm kanon i en fart
af 1000 km/h.
kampvognen vil således blive ramt af projektilet med en hastighed af
projektilets egen fart + flyets fart.?
mvh steen.




Bertel Lund Hansen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 10-07-02 10:56

steen skrev:

>en f-16 beskyder et jordmål (feks.en kampvogn) med en 30 mm kanon i en fart
>af 1000 km/h.
>kampvognen vil således blive ramt af projektilet med en hastighed af
>projektilets egen fart + flyets fart.?

Ja. Til gengæld vil kuglerne have meget lille effekt hvis flyet
skyder bagud i fuld fart.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Seidelin Dam (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 11-07-02 15:51

> Ja. Til gengæld vil kuglerne have meget lille effekt hvis flyet
> skyder bagud i fuld fart.

Ja, medmindre man skyder på en forfølgende flyver. Så står
kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
kommer jo bragende lige ind i dem!

Meget sjov tanke egentlig.

mvh
Jeppe Seidelin Dam


Hans H.V. Hansen (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 11-07-02 16:50

Jeppe Seidelin Dam <jeppedam@mailme.dk> wrote:
....
> Ja, medmindre man skyder på en forfølgende flyver. Så står
> kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
> kommer jo bragende lige ind i dem!
>
> Meget sjov tanke egentlig.

Lidt à propos:
I F-100 flyets typehåndbog stod der en advarsel om ikke at 'trykke næsen
ned' (flyets, förstås!), hvis man affyrede kanonerne under flyvning med
overlydshastighed!

--
med venlig hilsen
Hans

Bertel Lund Hansen (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-07-02 19:13

Jeppe Seidelin Dam skrev:

>kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
>kommer jo bragende lige ind i dem!

>Meget sjov tanke egentlig.

Ja, det er jo så hans egen skyld at han bliver gennemhullet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Seidelin Dam (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 12-07-02 08:56

> >kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
> >kommer jo bragende lige ind i dem!
>
> >Meget sjov tanke egentlig.
>
> Ja, det er jo så hans egen skyld at han bliver gennemhullet.

Måske man skulle opfinde et lignende system mod bilister,
der ikke kan finde ud af at holde afstand?

Det ville nok ikke hjælpe på sigt, da bilfabrikkerne så ville
montere skudsikre vinduer som standard. (Lidt a la: Jeg
behøves ikke at holde afstand, for jeg har airbag og
kasko. Nu med skudsikre vinduer.)

mvh
Jeppe Seidelin Dam


Borge Rahbech Jensen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Borge Rahbech Jensen


Dato : 12-07-02 09:41

d. 12/07/02 9:55 skrev Jeppe Seidelin Dam på jeppedam@mailme.dk i artiklen
EXvX8.2210$QP6.434625@news010.worldonline.dk:

> Måske man skulle opfinde et lignende system mod bilister,
> der ikke kan finde ud af at holde afstand?

Er der ikke det? Hvis man ikke holder tilstrækkelig afstand, er det da den
bagvedkørendes eget problem, at vedkommende risikerer alvorlige kvæstelser
ved et sammenstød, når den forankørende pludselig bremser. Straframmen går
stadig op til dødsstraf for den forseelse.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen


Hans H.V. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 12-07-02 10:34

Jeppe Seidelin Dam <jeppedam@mailme.dk> wrote:
....
> Måske man skulle opfinde et lignende system mod bilister,
> der ikke kan finde ud af at holde afstand?

Det behøver man vist slet ikke opfinde:
En passende mængde løse småsten på vejen skulle (med tiden?) motivere
bilisterne til at holde afstand! :)

Men hvis man samtidig skal forhindre stenslag fra modkørende trafik, vil
det nok kræve et ret højt 'stakit' mellem kørebanerne ??

--
med venlig hilsen
Hans

Bertel Lund Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-07-02 11:37

Hans H.V. Hansen skrev:

>En passende mængde løse småsten på vejen skulle (med tiden?) motivere
>bilisterne til at holde afstand! :)

Og køre langsommere, i hvert fald i de skarpe kurver.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter Weis (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 12-07-02 11:49


"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1ff7h7l.15vr5kzgepiyeN%h2vh@post6.tele.dk...

> Det behøver man vist slet ikke opfinde:
> En passende mængde løse småsten på vejen skulle (med tiden?)
motivere
> bilisterne til at holde afstand! :)
>
> Men hvis man samtidig skal forhindre stenslag fra modkørende trafik,
vil
> det nok kræve et ret højt 'stakit' mellem kørebanerne ??

Det er mit indtryk at de fleste sørre stenslagskader stammer fra en
selv. Typisk en sten man samler op med eget forhjul og som bliver
slynget fremad. Når den springer op igen, er den bremset så meget at
man kører ind i den. Jeg har i hvert fald haft flere stenslag på
forruden uden at der var biler foran mig. Kuren er selvfølgeligt at
køre noget langsommere.

mvh
Peter



Hans H.V. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 12-07-02 16:37

Peter Weis <p.weis@email.dk> wrote:
....
> Det er mit indtryk at de fleste sørre stenslagskader stammer fra en
> selv. Typisk en sten man samler op med eget forhjul og som bliver
> slynget fremad. Når den springer op igen, er den bremset så meget at
> man kører ind i den. Jeg har i hvert fald haft flere stenslag på
> forruden uden at der var biler foran mig. Kuren er selvfølgeligt at
> køre noget langsommere.

Interessant iagttagelse/hypotese!
Men jeg har nu svært ved at se, hvorledes sten fra egne hjul skulle
kunne blive slynget _fremad_?? Især da, hvis der er skærme over hjulene!

--
med venlig hilsen
Hans

Bertel Lund Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-07-02 16:55

Hans H.V. Hansen skrev:

>Men jeg har nu svært ved at se, hvorledes sten fra egne hjul skulle
>kunne blive slynget _fremad_?? Især da, hvis der er skærme over hjulene!

Måske er det en smut mandel-effekt?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter Weis (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 12-07-02 17:22


"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1ff7y2k.zt3lbsbsngu8N%h2vh@post6.tele.dk...

> Interessant iagttagelse/hypotese!
> Men jeg har nu svært ved at se, hvorledes sten fra egne hjul skulle
> kunne blive slynget _fremad_?? Især da, hvis der er skærme over
hjulene!

Stenene skulle blive ført knapt 2/3 rundt af dækket før de slipper og
slynget ud lige under skærmen. Der rammer de vejen og springer op i
luften.. Det er så efter opspringet at man "kører ind" i dem.
Det gælder naturligvis langt fra 100% af stenene, men måske dem som
giver en stenslagsskaderne. Stenslagsskader er gudskelov sjældne i
forhold til det antal sten som mellem år og dag rasler mod vognbund og
skærme.

mvh
Peter



Hans H.V. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 12-07-02 22:38

Peter Weis <p.weis@email.dk> wrote:
...
> Stenene skulle blive ført knapt 2/3 rundt af dækket før de slipper og
> slynget ud lige under skærmen. Der rammer de vejen og springer op i
> luften.. Det er så efter opspringet at man "kører ind" i dem....

OK - den hypotese kan jeg ikke lige gendrive; jeg ville dog mene, at
såfremt den holdt stik, burde man noget oftere høre sten, der rammer
indersiderne af forskærmene - og det har jeg faktisk ikke bemærket(?)
(Undtagen lige når man kører på en 'nygruset' kørebane)

--
med venlig hilsen
Hans

Peter Weis (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 13-07-02 09:15


"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1ff8dzo.1ax0i65s7wp5N%h2vh@post6.tele.dk...

> OK - den hypotese kan jeg ikke lige gendrive; jeg ville dog mene, at
> såfremt den holdt stik, burde man noget oftere høre sten, der rammer
> indersiderne af forskærmene - og det har jeg faktisk ikke
bemærket(?)
> (Undtagen lige når man kører på en 'nygruset' kørebane)

He-he, jeg kan skaffe dig et billigt høreapparat. Arbejder i branchen


mvh
Peter

P.S. Jeg kører af og til på "nygrusede" veje. Desuden har vi her en
del bakker hvorpå den halve skovbund skylles ud efter regnvejr.



Hans H.V. Hansen (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 13-07-02 23:14

Peter Weis <p.weis@email.dk> wrote:
....
> He-he, jeg kan skaffe dig et billigt høreapparat. Arbejder i branchen
>

Lyder fint - det vil jeg have in mente! :)

Nå, nu har jeg i mellemtiden kigget lidt nærmere på forenden af min bil,
en Honda Civic:

Navet befinder sig ca. 27 cm over vejbanen.
Fra en lodret linie gennem navet er der ca. 35 cm frem til
nederste/forreste del af skærmkassen, som befinder sig 22 cm over
vejbanen.
Fra samme linie er der 63 cm frem til forreste kofanger.

Dette bevirker,at en sten, der slipper fri af slidbanen, skal slynges
næste lodret ned, såfremt den skal passere under skærmen - og med denne
retning vil den have så lav, fremadrettet fart, at den vil blive
'overhalet' af bilens forreste del under opspringet.
Derfor tvivler jeg stadig på, at 'opspringere' fra egen bil kan nå egen
forrude!

--
med venlig hilsen
Hans

Peter Weis (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 14-07-02 07:47


"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1ffaabe.ezjbr31d88hqhN%h2vh@post6.tele.dk...

> Dette bevirker,at en sten, der slipper fri af slidbanen, skal
slynges
> næste lodret ned, såfremt den skal passere under skærmen - og med
denne
> retning vil den have så lav, fremadrettet fart, at den vil blive
> 'overhalet' af bilens forreste del under opspringet.

Nu er der jo næppe tale om simple elastiske stød i opspringet, så
småstenene er næppe så runde som billardkugler. Nogle vil formodentlig
kunne spring fremad i meget lave vinkler, andre opad i høje vinkler og
atter andre slynges måske ud ved siden af skærmen og springer let
baglæns op. Det er formodentlig svært at måle på.

> Derfor tvivler jeg stadig på, at 'opspringere' fra egen bil kan nå
egen
> forrude!

Hvis du har andre forklaringer på stenslagsskader der opstår uden
andre biler på vejen end ens egen, så lad os høre.
Tidligere nævnte forklaring er den eneste jeg er stødt på (det er ikke
en gang min egen opfindelse) som kan forklare et par af de stenslag
jeg har været ude for.

mvh
Peter



Hans H.V. Hansen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 14-07-02 09:38

Peter Weis <p.weis@email.dk> wrote:
....
> Hvis du har andre forklaringer på stenslagsskader der opstår uden
> andre biler på vejen end ens egen, så lad os høre.
> Tidligere nævnte forklaring er den eneste jeg er stødt på (det er ikke
> en gang min egen opfindelse) som kan forklare et par af de stenslag
> jeg har været ude for.

Næh, hvis det notorisk _er_ forekommet, kan jeg lige p.t. ikke se anden
mulig forklaring; men i virkelighedens verden kører jo heller ikke alle
i Honda (Civic) - og jeg har ikke gjort mig den ulejlighed at udmåle
hjul-/skærm-/forvognsgeometri på andre bilmærker! :)

--
med venlig hilsen
Hans

Preben Riis Sørensen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 14-07-02 12:17

>
> Næh, hvis det notorisk _er_ forekommet, kan jeg lige p.t. ikke se anden
> mulig forklaring; men i virkelighedens verden kører jo heller ikke alle
> i Honda (Civic) - og jeg har ikke gjort mig den ulejlighed at udmåle
> hjul-/skærm-/forvognsgeometri på andre bilmærker! :)
>
> --
> med venlig hilsen
> Hans

Det må være en nærmest teoretisk umulig og meget sjældent forekommende
hændelse.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Hans H.V. Hansen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 14-07-02 14:35

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:
....
> Det må være en nærmest teoretisk umulig og meget sjældent forekommende
> hændelse.

Det forekommer også mig - men det kunne da være interessan at høre, om
andre læsere af denne NG (bortset fra Peter) har hørt om/erfaret
stenslag som "single hændelse"?

--
med venlig hilsen
Hans

Torben Frandsen (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 23-07-02 09:34

"Peter Weis" <p.weis@email.dk> wrote

> giver en stenslagsskaderne. Stenslagsskader er gudskelov sjældne i
> forhold til det antal sten som mellem år og dag rasler mod vognbund og
> skærme.

Inspireret af denne diskussion: Jeg har ofte set min far holde en finger mod
ruden når han har kørt på grusveje. Det skulle eliminere eller i hvert fald
mindske risikoen for stenslagsskader. Virker det eller er det en fix idé?
Det kunne fx virke ved at dæmpe vibrationerne i glasset.

Torben



Bjarke Dahl Ebert (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 23-07-02 10:55

"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote in message
news:3d3d148d$0$16825$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Inspireret af denne diskussion: Jeg har ofte set min far holde en finger
mod
> ruden når han har kørt på grusveje. Det skulle eliminere eller i hvert
fald
> mindske risikoen for stenslagsskader. Virker det eller er det en fix idé?
> Det kunne fx virke ved at dæmpe vibrationerne i glasset.

Jeg kan ikke tro at det virker.

Når stenen rammer, udsætter den jo ruden for en meget stor, men meget lokal
(i både tid og sted), kraftpåvirkning. Et stenslag opfatter jeg som et
lokalt fænomen. Og jeg vil tro at fænomenet kan beskrives meget præcist
selvom man kun betragter nedslagsstedet i nogle få centimeters radius. Den
ramte del af ruden bekymrer sig nok ikke det store om resten af ruden i de
få mikrosekunder nedslaget varer, idet vekselvirkninger mellem forskellige
dele af ruden er noget der sker over længere tid.

Bare mit gæt.


Mvh. Bjarke





Bertel Lund Hansen (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-07-02 11:05

Bjarke Dahl Ebert skrev:

>Når stenen rammer, udsætter den jo ruden for en meget stor, men meget lokal
>(i både tid og sted), kraftpåvirkning. Et stenslag opfatter jeg som et
>lokalt fænomen.

Den mindste berøring af en guitarstreng nedsætter den udsving
betragteligt. Det er klart at det virker bedst tæt på
anslagsstedet, men det kan sagtens konstateres også hvis det er
langt derfra.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bjarke Dahl Ebert (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 23-07-02 11:44

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:dgaqjuoodtvg55cnnqv7kj3ue5o5nrldsn@news.telia.dk...

> Bjarke Dahl Ebert skrev:
> >Når stenen rammer, udsætter den jo ruden for en meget stor, men meget
lokal
> >(i både tid og sted), kraftpåvirkning. Et stenslag opfatter jeg som et
> >lokalt fænomen.
>
> Den mindste berøring af en guitarstreng nedsætter den udsving
> betragteligt. Det er klart at det virker bedst tæt på
> anslagsstedet, men det kan sagtens konstateres også hvis det er
> langt derfra.

Men selve skaden sker kun lokalt. Der udbredes selvfølgelig nogle lydbølger
i ruden, og disse kan påvirkes af at man holder en finger på ruden, men jeg
tror ikke at man undgår skaden.

Bjarke





Torben Frandsen (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 23-07-02 11:57

"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk> wrote

> Men selve skaden sker kun lokalt. Der udbredes selvfølgelig nogle
lydbølger
> i ruden, og disse kan påvirkes af at man holder en finger på ruden, men
jeg
> tror ikke at man undgår skaden.

Det minder mig om en dengang jeg gik på efterskole og nogle stykker legede
med en fodbold. Én af mine kammerater var uheldig og ramte en høj, smal rude
for neden. Ruden knustes til vores forbløffelse foroven.

Torben



Peter Weis (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 28-07-02 12:45


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:dgaqjuoodtvg55cnnqv7kj3ue5o5nrldsn@news.telia.dk...
> Bjarke Dahl Ebert skrev:
>
> >Når stenen rammer, udsætter den jo ruden for en meget stor, men
meget lokal
> >(i både tid og sted), kraftpåvirkning. Et stenslag opfatter jeg som
et
> >lokalt fænomen.
>
> Den mindste berøring af en guitarstreng nedsætter den udsving
> betragteligt. Det er klart at det virker bedst tæt på
> anslagsstedet, men det kan sagtens konstateres også hvis det er
> langt derfra.

Prøv at tænke på stenen som en kniv. Guitarstrengen skæres vel over,
uanset hvor på strengen fingeren holdes.

mvh
Peter



Bjarke Dahl Ebert (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 13-07-02 23:41

"Jeppe Seidelin Dam" <jeppedam@mailme.dk> wrote in message
news:EXvX8.2210$QP6.434625@news010.worldonline.dk...
> > >kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
> > >kommer jo bragende lige ind i dem!
> >
> > >Meget sjov tanke egentlig.
> >
> > Ja, det er jo så hans egen skyld at han bliver gennemhullet.
>
> Måske man skulle opfinde et lignende system mod bilister,
> der ikke kan finde ud af at holde afstand?

Du kan bare dumpe en betonklods ud af bagagerummet.


Bjarke





Simon Kamber (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Simon Kamber


Dato : 13-07-02 18:28

On Thu, 11 Jul 2002 16:51:25 +0200, "Jeppe Seidelin Dam"
<jeppedam@mailme.dk> wrote:

>Ja, medmindre man skyder på en forfølgende flyver. Så står
>kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
>kommer jo bragende lige ind i dem!
Genial undskyldning: Jeg skød ikke på ham, han fløj selv ind i
kuglerne:)
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen

Bjarke Dahl Ebert (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 13-07-02 23:38

"Jeppe Seidelin Dam" <jeppedam@mailme.dk> wrote in message
news:uXgX8.1095$QP6.317933@news010.worldonline.dk...

> Ja, medmindre man skyder på en forfølgende flyver. Så står
> kuglerne godt nok stort set stille i luften, men forfølgeren
> kommer jo bragende lige ind i dem!

Det behøver jo ikke engang være en anden flyver.
Man kan vende sig om i sædet og skyde passageren bagved. "Jamen, han fløj
selv ind i kuglen - han kan bare lade være med at rejse med så hurtige fly
når der er en kugle lige foran ham"


Bjarke






Ivar Madsen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 14-07-02 14:00

On Wed, 10 Jul 2002 11:56:04 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Ja. Til gengæld vil kuglerne have meget lille effekt hvis flyet
>skyder bagud i fuld fart.

Det vil være en ophævelse at tyngdekraften. Kulen affyres og bræmses
ned til at stå stille når den forlader løbet, for at falde lige ned
Alså forudsagt at det er vindstille, så vinden ikke føre den væk.


--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Simon Kamber (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Simon Kamber


Dato : 14-07-02 18:50

On Sun, 14 Jul 2002 15:00:29 +0200, Ivar Madsen
<news-12-04-02@milli.dk> wrote:

>Det vil være en ophævelse at tyngdekraften. Kulen affyres og bræmses
>ned til at stå stille når den forlader løbet, for at falde lige ned
>Alså forudsagt at det er vindstille, så vinden ikke føre den væk.
Den bliver vel ikke engang bremset, den har aldrig fart på(relativt
til jorden self.)
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen

James Hansen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : James Hansen


Dato : 14-07-02 19:09

> Den bliver vel ikke engang bremset, den har aldrig fart på(relativt
> til jorden self.)

Joo. Den bliver bremset i løbet. Før den afskydes har den samme fart som
flyet. Efter at den har forladt løbet (lleer løbet har forladt den), er den
bremset.
Lidt pedantisk at nævne det, men siden du nu selv kommer ind på emnet



Ivar Madsen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 14-07-02 19:37

On Sun, 14 Jul 2002 17:50:04 GMT, simon_kamber@hotREMOVETHISmail.dk
(Simon Kamber) wrote:

>>Det vil være en ophævelse at tyngdekraften. Kulen affyres og bræmses
>>ned til at stå stille når den forlader løbet, for at falde lige ned
>>Alså forudsagt at det er vindstille, så vinden ikke føre den væk.
>Den bliver vel ikke engang bremset, den har aldrig fart på(relativt
>til jorden self.)

Inden affyring, så har den samme fart som flyet, når den aå affyres,
så accelere den til max fart ifohold geværet, da geværet har samme
fart som kulens max i modsat retning som geværet affyres i, vil kulen
bramses iforhold til jorden, og stå stille når det kommer ud af løbet.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Simon Kamber (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Simon Kamber


Dato : 14-07-02 19:51

On Sun, 14 Jul 2002 20:37:14 +0200, Ivar Madsen
<news-12-04-02@milli.dk> wrote:

>Inden affyring, så har den samme fart som flyet, når den aå affyres,
>så accelere den til max fart ifohold geværet, da geværet har samme
>fart som kulens max i modsat retning som geværet affyres i, vil kulen
>bramses iforhold til jorden, og stå stille når det kommer ud af løbet.
nå på den måde.
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen

Regnar Simonsen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 10-07-02 12:04

steen skrev :
> en f-16 beskyder et jordmål (feks.en kampvogn) med en 30 mm kanon i en
fart
> af 1000 km/h.
> kampvognen vil således blive ramt af projektilet med en hastighed af
> projektilets egen fart + flyets fart.?

+ kampvognens fart

--
Hilsen
Regnar Simonsen




Ivar Madsen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 14-07-02 14:01

On Wed, 10 Jul 2002 13:03:53 +0200, "Regnar Simonsen"
<regnar.simo@image.dk> wrote:

>> en f-16 beskyder et jordmål (feks.en kampvogn) med en 30 mm kanon i en
>fart
>> af 1000 km/h.
>> kampvognen vil således blive ramt af projektilet med en hastighed af
>> projektilets egen fart + flyets fart.?
>
>+ kampvognens fart

minus kampvognens fart, den forsøger at flygte fra kuglerne,,,

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Hans H.V. Hansen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 14-07-02 14:42

Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk> wrote:
....
> minus kampvognens fart, den forsøger at flygte fra kuglerne,,,

eller den kører vinkelret på angrebsretningen for at gøre det sværere
for piloten at ramme! :))

--
med venlig hilsen
Hans

Hans H.V. Hansen (10-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 10-07-02 15:33

steen <meldhede@mail.tdcadsl.dk> wrote:
...
> hmm korrekt.
> lad os antage et andet eksempel.
> en f-16 beskyder et jordmål (feks.en kampvogn) med en 30 mm kanon i en fart
> af 1000 km/h.
> kampvognen vil således blive ramt af projektilet med en hastighed af
> projektilets egen fart + flyets fart.?

Kun hvis skudafstanden er nul!
Når projektilet forlader mundingen, vil dets fart ift. luften være =
mundingshastighed + flyets fart, hvilket vil medføre en langt større
deceleration, end hvis projektilet blev affyret fra et 'stillestående'
våben.
Og så er F-16 forresten (normalt) udstyret med en 20 mm kanon! :)


--
med venlig hilsen
Hans

Per A. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 12-07-02 18:17


steen <meldhede@mail.tdcadsl.dk> skrev i en
news:3d2be8f5$0$16825$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hej ng.
> et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde
flyver
> hurtigere end en riffelkugle.

Det er ikke tilfældet.
En Concorde flyver med ca. 2 gange lydens hastighed - ca. 6-700 m/s
En riffelkugles mundingshastighed er betydelig større.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



kautaq (12-07-2002)
Kommentar
Fra : kautaq


Dato : 12-07-02 21:38

Per A. Hansen wrote:

> > man siger jo at en concorde flyver
> > hurtigere end en riffelkugle.

> Det er ikke tilfældet.
> En Concorde flyver med ca. 2 gange lydens hastighed - ca. 6-700 m/s
> En riffelkugles mundingshastighed er betydelig større.

Så vidt jeg husker er hastigheden på kaliber 30-06
815 meter pr. sekund. (rensdyr/kronvildt)
De lidt mindre kugler, 6,5x55 og 243 (242) med ca.
samme krudtladning, er hurtigere. (råvildt/ræv)
Kaliber 243 omkring 1.000 meter pr. sekund.

Hvor hurtigt er man så i New York? (Paris-NY - with no crash!)


Hans H.V. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 12-07-02 22:38

kautaq <kautaq@post2.tele.dk> wrote:
....
> Så vidt jeg husker er hastigheden på kaliber 30-06
> 815 meter pr. sekund. (rensdyr/kronvildt)
> De lidt mindre kugler, 6,5x55 og 243 (242) med ca.
> samme krudtladning, er hurtigere. (råvildt/ræv)
> Kaliber 243 omkring 1.000 meter pr. sekund.
>
> Hvor hurtigt er man så i New York? (Paris-NY - with no crash!)

Svært at sige: Må afhænge af, om man overhovedet kan (for)blive siddende
på projektilet!? :))


--
med venlig hilsen
Hans

Jesper Krogh (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Krogh


Dato : 13-07-02 09:26

In article <1ff8eoh.1fcyi9s1gmisj6N%h2vh@post6.tele.dk>, Hans H.V. Hansen wrote:
> kautaq <kautaq@post2.tele.dk> wrote:
> ...
> > Så vidt jeg husker er hastigheden på kaliber 30-06
> > 815 meter pr. sekund. (rensdyr/kronvildt)
> > De lidt mindre kugler, 6,5x55 og 243 (242) med ca.
> > samme krudtladning, er hurtigere. (råvildt/ræv)
> > Kaliber 243 omkring 1.000 meter pr. sekund.
> >
> > Hvor hurtigt er man så i New York? (Paris-NY - with no crash!)
>
> Svært at sige: Må afhænge af, om man overhovedet kan (for)blive siddende
> på projektilet!? :))

Nu går der vist lidt Münchhausens Rejser og Eventyr i det..

--
../Jesper Krogh, jesper@linuxpusher.dk
webshop: http://www.linuxpusher.dk - Mandrake 8.2 PowerPack er nu i hus.


Per A. Hansen (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 13-07-02 19:30


kautaq <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en
news:4b550dad4akautaq@post2.tele.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> > > man siger jo at en concorde flyver
> > > hurtigere end en riffelkugle.
>
> > Det er ikke tilfældet.
> > En Concorde flyver med ca. 2 gange lydens hastighed - ca. 6-700 m/s
> > En riffelkugles mundingshastighed er betydelig større.
>
> Så vidt jeg husker er hastigheden på kaliber 30-06
> 815 meter pr. sekund. (rensdyr/kronvildt)
> De lidt mindre kugler, 6,5x55 og 243 (242) med ca.
> samme krudtladning, er hurtigere. (råvildt/ræv)
> Kaliber 243 omkring 1.000 meter pr. sekund.

> Hvor hurtigt er man så i New York? (Paris-NY - with no crash!)

Der skal adskillige omstigninger til inden NY - det tager også tid.
Så hellere Concorden - her følger der champagne med.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Ivar Madsen (14-07-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 14-07-02 14:05

On Sat, 13 Jul 2002 20:29:58 +0200, "Per A. Hansen"
<per.hansen@get2net.dk> wrote:

>Der skal adskillige omstigninger til inden NY - det tager også tid.
>Så hellere Concorden - her følger der champagne med.

Hvis du tager kulerne med omstigninger, så får du champagnen af mig,,,

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Hans H.V. Hansen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 12-07-02 22:38

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Det er ikke tilfældet.

Enig.

> En Concorde flyver med ca. 2 gange lydens hastighed - ca. 6-700 m/s

Ikke helt enig!: I de højder, hvori Concorden flyver M. 2 (+) er
lydhastigheden lavere (proportional med kvadratroden af luftens
absolutte temperatur - som i disse højder typisk vil være 210 - 220 K)

> En riffelkugles mundingshastighed er betydelig større.

Det kommer an på _hvilken_ riffel (+ ammunition):
M53 ('Garand') riflen havde (har?) fx. en mundingshastighed af omtalte
størrelsesorden.


--
med venlig hilsen
Hans

Per A. Hansen (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 13-07-02 19:28


Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en
news:1ff8eai.1d1txvieu4nveN%h2vh@post6.tele.dk...
> Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
> ...
> > Det er ikke tilfældet.
>
> Enig.
>
> > En Concorde flyver med ca. 2 gange lydens hastighed - ca. 6-700 m/s
>
> Ikke helt enig!: I de højder, hvori Concorden flyver M. 2 (+) er
> lydhastigheden lavere (proportional med kvadratroden af luftens
> absolutte temperatur - som i disse højder typisk vil være 210 - 220 K)

Concorden er bygget til at kunne flyve ca. 2700 km/h.
Det gør den imidlertid ikke pga. brændstoføkonomien.
Derfor skrev jeg ca. - i praksis flyver den vistnok omkring
2200 km/h over Atlanten.

> > En riffelkugles mundingshastighed er betydelig større.
>
> Det kommer an på _hvilken_ riffel (+ ammunition):
> M53 ('Garand') riflen havde (har?) fx. en mundingshastighed af omtalte
> størrelsesorden.

Enig. Der er et stort spænd mellem en salonriffel og en af
de overlydsrlfler. Men med sådan almindelige rifler uden
specialammunition vil en riffelkugle have større hastighed end
Concorden - i hvert fald i starten - projektilet mister jo ret
hurtigt farten.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Hans H.V. Hansen (13-07-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 13-07-02 23:14

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
....
> Concorden er bygget til at kunne flyve ca. 2700 km/h.
> Det gør den imidlertid ikke pga. brændstoføkonomien.
> Derfor skrev jeg ca. - i praksis flyver den vistnok omkring
> 2200 km/h over Atlanten.

Ja, det har du nok ret i:

Hvis lydhastigheden ved 273 K er 332 m/s, bliver den ved 215 K ca. 295
m/s, svarende til 1060 km/t; 2200 km/t svarer i så fald til M 2.07 - og
det passer vist ret godt!


--
med venlig hilsen
Hans

vmx (12-08-2002)
Kommentar
Fra : vmx


Dato : 12-08-02 20:30

"steen" <meldhede@mail.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3d2be8f5$0$16825$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hej ng.
> et spørgsmål som plagede mig på jobbet : man siger jo at en concorde
flyver
> hurtigere end en riffelkugle.
> hvad nu hvis man tog en riffel med op i den og skød den af med over 2000
> km/h ?
> vi var meget uenige.nogle mente at den ville komme op på over 4000 km/h
> medens andre mente at den slet ikke
> ville komme ud af løbet.
> hvad sker der helt præcist ?
> mvh steen.
>


Forresten..... til alle de kloge hoveder herinde.......

Hvis køretøj A kører med hastighed h1, og køretøj B kører "fra" A med
hastighed h2,
( jævnfør affyring af riffelkugle (B) fra A i kørselsretning )
hvad er så B´s hastighed i forhold til iagttageren på sidelinien ? ( h3 )
man skulle tro den var h+h2=h3 feks. 2000km/t + 2000 km/t = 4000 km/t.. MEN
sådan er det ikke!
Hvis man adderer på den måde vil man få en underlig fejl, der vil forøges
des større h1 & h2 er.
Forklaring: i hastighed indgår begrebet "tid" .. og relativitetsteorien
foreskriver ( forenklet ) at
e=m*c² ....... hvilket kan omskrives til:

h1+h2
h3= -----------------------
1 + (( h1*h2 )/c)


hvor c= lysets hastighed.


2000km/t+2000km/t
----------------------------
1+((2000km/t*2000km/t)/300.000*60*60) <-"( km/s -> km/t)"

= 3985,23 km/t ( ca. )


Nogen kommentarer ??

Mvh
Robert







Lars (12-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 12-08-02 21:26

Robert skrev:

> Hvis køretøj A kører med hastighed h1, og køretøj B kører "fra" A med
> hastighed h2,
> ( jævnfør affyring af riffelkugle (B) fra A i kørselsretning )
> hvad er så B´s hastighed i forhold til iagttageren på sidelinien ? ( h3 )

Du har her gang i det man i den klassiske fysik kalder relativ bevægelse. Og
for dit eksempel kan man kort skrive: Vb = Va + Vb_a, hvor Va er A's
absolutte fart, Vb er B's absolutte fart og Vb_a er den relative fart af B
set fra A. Dette leder til det simple svar som du selv skriver, nemlig Vb =
2000 + 2000 = 4000.
Det er kun ved hastigheder nær lysets man gør brug af relativitetsteorien.


> Hvis man adderer på den måde vil man få en underlig fejl, der vil forøges
> des større h1 & h2 er.
> Forklaring: i hastighed indgår begrebet "tid" .. og relativitetsteorien
> foreskriver ( forenklet ) at
> e=m*c² ....... hvilket kan omskrives til:

Dette er kun en lille del af Einsteins postolerede relativitetsteori, og
ligningen beskriver energiomsætningen for atomare størrelser.

>
> h1+h2
> h3= -----------------------
> 1 + (( h1*h2 )/c)
>
>
> hvor c= lysets hastighed.
>
> Nogen kommentarer ??

Jeg kan ikke helt gennemskue din ligning, men når vi taler om objekter med
hastigheder nær lysets gælder nedenstående:

Lysets fart i vakuum er uafhængig af hvilket Inertialsystem det betragtes
fra. Måles lysets fart til c i ét Inertialsystem vil det fra et andet, der
bevæger sig parallel og med den relative fart v til det først nævnte, også
blive målt til farten c, og ikke c' = c + v.

mvh
Lars



Lars (13-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 13-08-02 18:41

Robert skrev:

> Hvis køretøj A kører med hastighed h1, og køretøj B kører "fra" A med
> hastighed h2,
> ( jævnfør affyring af riffelkugle (B) fra A i kørselsretning )
> hvad er så B´s hastighed i forhold til iagttageren på sidelinien ? ( h3 )

Du har her gang i det man i den klassiske fysik kalder relativ bevægelse. Og
for dit eksempel kan man kort skrive: Vb = Va + Vb_a, hvor Va er A's
absolutte fart, Vb er B's absolutte fart og Vb_a er den relative fart af B
set fra A. Dette leder til det simple svar som du selv skriver, nemlig Vb =
2000 + 2000 = 4000.
Det er kun ved hastigheder nær lysets man gør brug af relativitetsteorien.


> Hvis man adderer på den måde vil man få en underlig fejl, der vil forøges
> des større h1 & h2 er.
> Forklaring: i hastighed indgår begrebet "tid" .. og relativitetsteorien
> foreskriver ( forenklet ) at
> e=m*c² ....... hvilket kan omskrives til:

Dette er kun en lille del af Einsteins postolerede relativitetsteori, og
ligningen beskriver energiomsætningen for atomare størrelser.

>
> h1+h2
> h3= -----------------------
> 1 + (( h1*h2 )/c)
>
>
> hvor c= lysets hastighed.
>
> Nogen kommentarer ??

Jeg kan ikke helt gennemskue din ligning, men når vi taler om objekter med
hastigheder nær lysets gælder nedenstående:

Lysets fart i vakuum er uafhængig af hvilket Inertialsystem det betragtes
fra. Måles lysets fart til c i ét Inertialsystem vil det fra et andet, der
bevæger sig parallel og med den relative fart v til det først nævnte, også
blive målt til farten c, og ikke c' = c + v.

mvh
Lars





Jeppe Stig Nielsen (12-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-08-02 20:54

vmx wrote:
>
>
> h1+h2
> h3= -----------------------
> 1 + (( h1*h2 )/c)
>
> hvor c= lysets hastighed.
>
> 2000km/t+2000km/t
> ----------------------------
> 1+((2000km/t*2000km/t)/300.000*60*60) <-"( km/s -> km/t)"
>
> = 3985,23 km/t ( ca. )
>
> Nogen kommentarer ??

Ja. Du glemmer at c skal være i anden i nævnerens nævner, altså

h = ( h1 + h2 )/(1 + (h1·h2/c²) )

Med h1 og h2 på 2000 km/h får man derfor 3999,999999986 km/h.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

vmx (12-08-2002)
Kommentar
Fra : vmx


Dato : 12-08-02 21:06

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3D58125F.29B32865@jeppesn.dk...
>
> Ja. Du glemmer at c skal være i anden i nævnerens nævner, altså
>
> h = ( h1 + h2 )/(1 + (h1·h2/c²) )
>
> Med h1 og h2 på 2000 km/h får man derfor 3999,999999986 km/h.
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
>

jeps... en mindre smutter ( ahemnn )... vidste det godt.
- hovedsagen at nogen her kunne fatte essensen:
at man ikke "bare" kan lægge hastigheder sammen.

Tak

Robert



Ivar Madsen (13-08-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 13-08-02 16:20

On Mon, 12 Aug 2002 21:54:07 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Med h1 og h2 på 2000 km/h får man derfor 3999,999999986 km/h.

Og hvem vil protostere over at jeg tillader mig at afrunde til 4.000
km/t?
Det er tros alt kun 14 my meter under de 4.000, der skal alså noget af
en afstand til før det bliver noget der er vær at snarke om,,,
--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Regnar Simonsen (13-08-2002)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 13-08-02 18:35


Ivar Madsen skrev :
> >Med h1 og h2 på 2000 km/h får man derfor 3999,999999986 km/h.
>
> Og hvem vil protostere over at jeg tillader mig at afrunde til 4.000
> km/t?
> Det er tros alt kun 14 my meter under de 4.000, der skal alså noget af
> en afstand til før det bliver noget der er vær at snarke om,,,

Det vil jeg !
Det er princippet der gælder.
--
Hilsen
Regnar Simonsen




Lars (13-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 13-08-02 18:45


"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> wrote in message
news:Mqb69.225$ww6.60740@news010.worldonline.dk...
>
> Ivar Madsen skrev :
> > >Med h1 og h2 på 2000 km/h får man derfor 3999,999999986 km/h.
> >
> > Og hvem vil protostere over at jeg tillader mig at afrunde til 4.000
> > km/t?
> > Det er tros alt kun 14 my meter under de 4.000, der skal alså noget af
> > en afstand til før det bliver noget der er vær at snarke om,,,
>
> Det vil jeg !
> Det er princippet der gælder.
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen



**Jeg skriver**

Robert skrev:

> Hvis køretøj A kører med hastighed h1, og køretøj B kører "fra" A med
> hastighed h2,
> ( jævnfør affyring af riffelkugle (B) fra A i kørselsretning )
> hvad er så B´s hastighed i forhold til iagttageren på sidelinien ? ( h3 )

Du har her gang i det man i den klassiske fysik kalder relativ bevægelse. Og
for dit eksempel kan man kort skrive: Vb = Va + Vb_a, hvor Va er A's
absolutte fart, Vb er B's absolutte fart og Vb_a er den relative fart af B
set fra A. Dette leder til det simple svar som du selv skriver, nemlig Vb =
2000 + 2000 = 4000.
Det er kun ved hastigheder nær lysets man gør brug af relativitetsteorien.


> Hvis man adderer på den måde vil man få en underlig fejl, der vil forøges
> des større h1 & h2 er.
> Forklaring: i hastighed indgår begrebet "tid" .. og relativitetsteorien
> foreskriver ( forenklet ) at
> e=m*c² ....... hvilket kan omskrives til:

Dette er kun en lille del af Einsteins postolerede relativitetsteori, og
ligningen beskriver energiomsætningen for atomare størrelser.

>
> h1+h2
> h3= -----------------------
> 1 + (( h1*h2 )/c)
>
>
> hvor c= lysets hastighed.
>
> Nogen kommentarer ??

Jeg kan ikke helt gennemskue din ligning, men når vi taler om objekter med
hastigheder nær lysets gælder nedenstående:

Lysets fart i vakuum er uafhængig af hvilket Inertialsystem det betragtes
fra. Måles lysets fart til c i ét Inertialsystem vil det fra et andet, der
bevæger sig parallel og med den relative fart v til det først nævnte, også
blive målt til farten c, og ikke c' = c + v.

mvh
Lars

**Kommentar udbedes**

>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste