Hej Anne
Grunden til ingen har svaret dig endnu er nok, at vi lige har haft en tråd
om sammenføring af katte. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, men kunne ikke
finde den, men prøv og søg på google.com.
Den røde tråd i sammenføring mener jeg ligger i, at man i en lille uge
holder kattene adskilt med en dør med krog i eller en trådnet mellem
rummene, (der var også et link fra Grit tror jeg med billede), så kattene
kan lære hinanden at kende UDEN at komme op og slås, for så bliver de
sværere at integrere. Og derefter introducere dem gradvis ved hjælp af
f.eks. mad. Nu er I jo kommet forbi sammenføringen, og de har været oppe og
toppes, så nu er jeg i tvivl om hvad I så skal gøre, måske begynde at
adskille når de slås for meget eller skælde ud.
Normalt er der ikke de store problemer med at sammenføre så unge katte, især
ikke når det er hankatte, så jeg synes absolut ikke I skal opgive. Er
problemet måske snarere at den ældste ikke er kastreret endnu, hvis den ikke
er det, vil det helt sikkert hjælpe.
Anyone ?
Hilsen Denise
"Anne Manton" <manton@post.tele.dk> wrote in message
news:3d29b9aa$0$13927$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej med jer
>
> Selvom det er ved at være et par måneder siden, vi sidst var på banen med
> spørgsmål, har vi ikke glemt jer - vi læser flittigt og bliver klogere,
tak
> for det
>
> Vores dejlige og meget kærlige, kælne og legesyge hankat Freja er
> efterhånden blevet 7 måneder. Han er stadig husets kæledægge og tager alle
> gæster med storm. Som nævnt tidligere har vi leget med idéen om at lade
> Freja blive storebror. Helt tilbage i april måned kom vi i kontakt med en
> meget sød og meget katteglad familie, hvis kat d. 25. april fødte tre
> bedårende killinger. Allerede få dage herefter blev det besluttet, at vi
> skulle aftage den ene, når den blev gammel nok. Så vi har fulgt hyppigt
med
> i dens udvikling - herlig proces at følge
>
> I morgen er det så en uge siden, at den lille ny Felix (ligeledes en
hankat)
> flyttede ind hos os. Vi havde tænkt over og snakket om, at det nok ikke
> ville blive helt problemfrit for Freja at blive storebror. Og vi fik
bestemt
> ret!!!!!! Faktisk er det noget sværere, end vi lige havde regnet med. Det
> går dog heldigvis en smule bedre end de første dage.
>
> Puha, sikke en lang smøre......, nu må jeg hellere komme til vores
> spørgsmål:
>
> Hvad er andres erfaringer med at føre to katte sammen, der ikke er fra
samme
> kuld og har et halvt år imellem sig?
> Hvor længe skal man regne med, at de "farer i flæsket" på hinanden ved
først
> givne lejlighed?
> Er det normalt, at de slås så voldsomt med skrig, skrål, bid og klør?
> Hvor lang tid skal vi regne med, at det vil tage for dem at vende sig til
> hinanden? - og hvornår må vi evt. vurdere, at det ikke går?
>
> Vi har heldigvis en aftale med Felix's tidligere familie om, at vi kan
> aflevere ham tilbage, hvis det ikke går. Men vi vil jo så forfærdeligt
gerne
> have det til at fungere. Felix er en utrolig dejlig, kælen, kærlig og
> legesyg killing, og vi mener, at Freja vil have godt af lidt
> artsfælleselskab. Det er dog vigtigt for os, at træffe den beslutning, der
> er mest rigtig for kattene og ikke for os. Jeg må hellere sige, at vi
> virklig er opmærksomme på at dele vejr og vind lige, ikke noget med
> forskelsbehandling her!
>
> Jeg er godt klar over, at der ikke findes nogle endegyldige svar, men
håber
> meget, at I vil dele jeres erfaringer og gode råd om sammenføring af katte
> med os. På forhånd mange tak.
>
> Mijav og ønsket om en fortsat god sommer til alle,
> Henrik og Anne
> Freja og Felix
>
>
>
>