"Los Lobotomys" skrev:
> Jeg er i tvivl omkring det her med at købe et NTSC
> cam kontra PAL.
Det er aldrig smart at købe andre standarder, end de der benyttes i det land
hvor udstyret skal anvendes.
Dvs. at hvis du blot ønsker et stand-alone kamera, der kan afspille video på
dit TV i ny og næ så går det såmen nok.
Men du er afskåret fra at udveksle anden vej. Du kan ikke afspille dine bånd
i andre kameraer/videomaskiner, og du kan formentlig ikke afspille dit
kamera på andre TV end dit eget da de færreste TV solgt i Europa er ægte
multistandard (de kan ikke vise ægte NTSC). Du kan ikke overspille dine bånd
til en PAL video.
> Mit B&O MS 6000 kan vise NTSC men går kvaliteten
> ned på billedern nu da mit TV ikke er et fuldblods NTSC TV.
NTSC er i sig selv en anelse dårligere end PAL mht. antal linier, det der
kaldes vertikal opløsning. Men hvis dit TV kan vise NTSC vil der ikke være
nogen forringelse der iforhold til at afspille kameraet på et "ægte" NTSC
fjernsyn.
Du skal dog være opmærksom på om dit TV nu også kan vide ægte NTSC. Der
findes nemlig en uægte NTSC, som er det signal som en almindelig PAL-video
laver når det afspiller et NTSC bånd (for de videoer som kan det). Det uægte
NTSC signal kan de fleste fjernsyn vise, mens et ægte NTSC signal kræver at
TV'et direkte er født som et såkaldt multistandard-TV (og f.eks. kan vise
PAL, NTSC, SECAM-xx). Hvis du afspiller et ægte NTSC signal, til et TV som
ikke kan vise dette, vil farverne mangle (kun sort/hvide billeder).
> Jeg havde planer om at lave VCD ud af mine bedste
> øjeblikke men man afspiller måske i virkeligheden direkte
> fra kameraet.
Du kan sagtens afspille direkte fra kameraet. Mht. computeren burde det ikke
give problemer at originalerne stammer fra NTSC, du skal blot holde
programmerne til redigering, konvertering mv. i NTSC.
> Ødelægges kvaliteten såfremt man laver VCD kontra
> afspilning af båndet i kameraet ?
VCD er en ringere kvalitet, SVCD er bedre. Skal det være rigtigt godt, så
kan du jo investere i en DVD-brænder når de er faldet tilstrækkeligt i pris.
> Jeg er lige faldet over en mail hvori der står noget om
> gaver over et vist beløb fra USA skal der betales told af
> så jeg kommer nok til at opgive mine USA planer alligevel.
Ja, beløbsgrænsen for gaver fra ikke-EU lande er 340 kr.
Se evt.
http://makeashorterlink.com/?T29A20231
> Kan du hjælpe mig med nogle gode steder i EU at handle.
Her må jeg melde pas. Men enhver større online-butik kan vel levere, og
betaler du med kreditkort (visa, mastercard ect) er du godt beskyttet mht.
pengene.
Jeg købte selv mit kamera herhjemme (ventede på et godt tilbud). Jeg ville
nemlig gerne have en udvidet forsikring med da jeg købte mit (altså en af
dem der dækker hvis kameraet tabes, stjæles, glemmes i en taxi osv).
> Jeg har fundet Sony TRV50 til E1588 og PC 120 til
> E1599. Jeg har dog læst en del om nu at DCR-TRC 27
> er bedre fordi man betaler så meget for alt det lir de
> andre nævnte cams har.
Jeg bruger ikke en tiendedel af "liret" i mit eget kamera.
> Det virker på mig som om Tyskland er billigst og jeg har
> haft svært ved at finde andre lande for at sammenligne
> lidt hvad er dine erfaringer ?
Jeg syntes at folk altid snakker om tyskland, når det drejer sig om
camcordere og digitale kameraer. Så det er nok der den slags er billigst.
Mvh, Lars