---

Hej

Jeg har snuset lidt til slægtsforskning og ved at der skal gå 70-80 år før
kirkebøgerne bliver frigivet, er det ligeså med retsprotokoller??? Jeg har
en "sag" fra 2. verdenskrig som jeg gerne vil ha' en opklaring på.
Da man jo som bekendt kan gå ind i enhver retssal og lytte med, medmindre at
det er lukkede møder, skulle jeg mene at der ikke er nogen
"forældrelsesfrist" på protokollerne, eller hva' ??

Mvh
Martin Pedersen
vikkelsoe@pedersen.mail.dk

---

On Fri, 28 Jun 2002 21:36:13 +0200, "Zapato"
<vikkelsoe@pedersen.mail.dk> wrote:

>Hej
>
>Jeg har snuset lidt til slægtsforskning og ved at der skal gå 70-80 år før
>kirkebøgerne bliver frigivet, er det ligeså med retsprotokoller??? Jeg har
>en "sag" fra 2. verdenskrig som jeg gerne vil ha' en opklaring på.
>Da man jo som bekendt kan gå ind i enhver retssal og lytte med, medmindre at
>det er lukkede møder, skulle jeg mene at der ikke er nogen
>"forældrelsesfrist" på protokollerne, eller hva' ??

Jamen det har intet med sagen at gøre. Når protokollen overføres til
Statens Arkiver, kommer den nemlig ind under arkivloven. D.v.s.
lovgrundlaget skifter og der gælder dermed helt andre regler.

Grænsen er p.t. 80 år; men regeringen har foreslået at den skal sænkes
til 75. Så hvis det handler om retsogøret efter krigen, kan du prøve i
2025.

Iøvrigt er det forkert, hvad du siger om kirkebøger. Så længe de
ligger hos præsten eller degnen, er grænsen i princippet 110 år. Når
de afleveres til LA og kommer ind under arkivloven, ændres grænsen til
10 år for afsnittet med døde og 50 år for øvrige afsnit.

Det kan godt virke besynderligt, men det er altså to helt forskellige
lovområder, som ikke har noget med hinanden at gøre. Et andet eksempel
er forvaltningssager. Så længe sagen ligger hos
forvaltningsmyndigheden, kan man få adgang til den med henvisning til
loven om aktindsigt. Men den mulighed forsvinder, når myndigheden
afslutter sagen og afleverer den til SA. Så gælder arkivloven med en
frist på 50 eller 80 år.

For et par år siden var der faktisk et par sager om kommuner, som
angiveligt skyndte sig at afslutte særlige sager og aflevere dem til
SA, for på den måde at forhindre interesserede borgere i at få
aktindsigt.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

Hej
Mange tak for oplysningerne, jeg venter til 2025, på dette tidspunkt er jeg
gået på pension, så der har jeg jo nok bedre tid)
Mvh
Martin


"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:sbiqhu88asg18gfbb49cgacs2v9kqadk4v@4ax.com...
> On Fri, 28 Jun 2002 21:36:13 +0200, "Zapato"
> <vikkelsoe@pedersen.mail.dk> wrote:
>
> >Hej
> >
> >Jeg har snuset lidt til slægtsforskning og ved at der skal gå 70-80 år
før
> >kirkebøgerne bliver frigivet, er det ligeså med retsprotokoller??? Jeg
har
> >en "sag" fra 2. verdenskrig som jeg gerne vil ha' en opklaring på.
> >Da man jo som bekendt kan gå ind i enhver retssal og lytte med, medmindre
at
> >det er lukkede møder, skulle jeg mene at der ikke er nogen
> >"forældrelsesfrist" på protokollerne, eller hva' ??
>
> Jamen det har intet med sagen at gøre. Når protokollen overføres til
> Statens Arkiver, kommer den nemlig ind under arkivloven. D.v.s.
> lovgrundlaget skifter og der gælder dermed helt andre regler.
>
> Grænsen er p.t. 80 år; men regeringen har foreslået at den skal sænkes
> til 75. Så hvis det handler om retsogøret efter krigen, kan du prøve i
> 2025.
>
> Iøvrigt er det forkert, hvad du siger om kirkebøger. Så længe de
> ligger hos præsten eller degnen, er grænsen i princippet 110 år. Når
> de afleveres til LA og kommer ind under arkivloven, ændres grænsen til
> 10 år for afsnittet med døde og 50 år for øvrige afsnit.
>
> Det kan godt virke besynderligt, men det er altså to helt forskellige
> lovområder, som ikke har noget med hinanden at gøre. Et andet eksempel
> er forvaltningssager. Så længe sagen ligger hos
> forvaltningsmyndigheden, kan man få adgang til den med henvisning til
> loven om aktindsigt. Men den mulighed forsvinder, når myndigheden
> afslutter sagen og afleverer den til SA. Så gælder arkivloven med en
> frist på 50 eller 80 år.
>
> For et par år siden var der faktisk et par sager om kommuner, som
> angiveligt skyndte sig at afslutte særlige sager og aflevere dem til
> SA, for på den måde at forhindre interesserede borgere i at få
> aktindsigt.
> --
> Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
> http://www.helbo.org
> http://www.helhedsskolen.dk
> http://www.salldata.dk

---

Hej Martin!

Prøv at skrive til det lokalhistoriske arkiv for området, hvor sagen skete.
Prøv også at læse i gamle aviser fra dengang.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen
"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:sbiqhu88asg18gfbb49cgacs2v9kqadk4v@4ax.com...
> On Fri, 28 Jun 2002 21:36:13 +0200, "Zapato"
> <vikkelsoe@pedersen.mail.dk> wrote:
>
> >Hej
> >
> >Jeg har snuset lidt til slægtsforskning og ved at der skal gå 70-80 år
før
> >kirkebøgerne bliver frigivet, er det ligeså med retsprotokoller??? Jeg
har
> >en "sag" fra 2. verdenskrig som jeg gerne vil ha' en opklaring på.
> >Da man jo som bekendt kan gå ind i enhver retssal og lytte med, medmindre
at
> >det er lukkede møder, skulle jeg mene at der ikke er nogen
> >"forældrelsesfrist" på protokollerne, eller hva' ??
>
> Jamen det har intet med sagen at gøre. Når protokollen overføres til
> Statens Arkiver, kommer den nemlig ind under arkivloven. D.v.s.
> lovgrundlaget skifter og der gælder dermed helt andre regler.
>
> Grænsen er p.t. 80 år; men regeringen har foreslået at den skal sænkes
> til 75. Så hvis det handler om retsogøret efter krigen, kan du prøve i
> 2025.
>
> Iøvrigt er det forkert, hvad du siger om kirkebøger. Så længe de
> ligger hos præsten eller degnen, er grænsen i princippet 110 år. Når
> de afleveres til LA og kommer ind under arkivloven, ændres grænsen til
> 10 år for afsnittet med døde og 50 år for øvrige afsnit.
>
> Det kan godt virke besynderligt, men det er altså to helt forskellige
> lovområder, som ikke har noget med hinanden at gøre. Et andet eksempel
> er forvaltningssager. Så længe sagen ligger hos
> forvaltningsmyndigheden, kan man få adgang til den med henvisning til
> loven om aktindsigt. Men den mulighed forsvinder, når myndigheden
> afslutter sagen og afleverer den til SA. Så gælder arkivloven med en
> frist på 50 eller 80 år.
>
> For et par år siden var der faktisk et par sager om kommuner, som
> angiveligt skyndte sig at afslutte særlige sager og aflevere dem til
> SA, for på den måde at forhindre interesserede borgere i at få
> aktindsigt.
> --
> Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
> http://www.helbo.org
> http://www.helhedsskolen.dk
> http://www.salldata.dk

---

"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:sbiqhu88asg18gfbb49cgacs2v9kqadk4v@4ax.com...
loåne
> Det kan godt virke besynderligt, men det er altså to helt forskellige
> lovområder, som ikke har noget med hinanden at gøre. Et andet eksempel
> er forvaltningssager. Så længe sagen ligger hos
> forvaltningsmyndigheden, kan man få adgang til den med henvisning til
> loven om aktindsigt. Men den mulighed forsvinder, når myndigheden
> afslutter sagen og afleverer den til SA. Så gælder arkivloven med en
> frist på 50 eller 80 år.
>
> For et par år siden var der faktisk et par sager om kommuner, som
> angiveligt skyndte sig at afslutte særlige sager og aflevere dem til
> SA, for på den måde at forhindre interesserede borgere i at få
> aktindsigt.

Det mener jeg er forkert. Den afleverende myndighed kan til hver en tid låne
sine arkivalier tilbage fra Statens Arkiver og give borgeren den aktindsigt,
han har krav på.

Fra Statens Arkivers hjemmeside (http://www.sa.dk/sa/adgang/vejl1.htm):
Arkivadgang bør ses i sammenhæng med andre former for aktindsigt i
offentlige dokumenter. Offentlighedsloven, forvaltningsloven, registerloven
og retsplejeloven indeholder bestemmelser om aktindsigt. Aktindsigt efter
disse love administreres ikke af Statens Arkiver, men af de myndigheder, som
har afleveret de pågældende arkivalier. Af interesse er navnlig
offentlighedsloven.

Offentlighedslovens §4, stk. 1:

"Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive
gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give
aktindsigt i videre omfang, med mindre andet følger af regler om
tavshedspligt m.v."


--
Helmer Christiansen

---

On Sun, 4 Aug 2002 00:34:39 +0200, "Helmer Christiansen"
<helmer.christiansen@oncable.dk> wrote:

>Det mener jeg er forkert. Den afleverende myndighed kan til hver en tid låne
>sine arkivalier tilbage fra Statens Arkiver og give borgeren den aktindsigt,
>han har krav på.

Nej, så enkelt er det netop ikke, og det er heller ikke det der står
på den nævnte hjemmeside. Der står sådan set blot, at offentlighedslov
og arkivlov er to forskellige ting.

Problemet er, at man kan søge indsigt i arkivalier i henhold til flere
forskellige love. Ud over Offentlighedsloven og arkivloven kunne det
også være forvaltningsloven, registerloven eller retsplejeloven.
Spørgsmålet er så, hvilken lov, der skal anvendes hvornår.

Svaret på det står i Arkivhåndbogen kap. 8. Hele Arkivhåndbogen ligger
på SA hjemmeside i PDF-format under:

http://www.sa.dk/sa/statamtkom/haandbog/default.htm

og heri kan man læse følgende:

1. Adgangen til arkivalier, der er under 30 år gamle, og som ikke er
afleveret til Statens Arkiver eller til et kommunalt arkiv, reguleres
efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og registerloven eller
retsplejeloven
2. Arkivalier, der ikke er 30 år gamle, men er afleveret til Statens
Arkiver, er tilgængelige efter arkivlovens regler
3. Statslige arkivalier, som er over 30 år gamle, og som ikke er
afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige efter arkivlovens
bestemmelser
4. Arkivalier, som er over 30 år gamle, og som er afleveret til
Statens Arkiver eller et kommunalt arkiv, er ligeledes tilgængelige
efter arkivlovens bestemmelser

Problemet er punkt 2, for det siger jo klart, at så snart arkivalierne
er afleveret til SA, så er det _kun_ arkivloven, som gælder. Man kan
altså ikke søge aktindsigt i dem i medfør af offentlighedsloven - for
den gælder ikke for disse arkivalier.

Det er rigtigt, at myndighederne kan hjemlåne egne arkivalier. Det er
beskrevet på:

http://www.sa.dk/sa/statamtkom/aflevering/aflbrug.htm

Men læg mærke til, at der står: "Hjemlånet sker udelukkende til
myndighedens eget administrative brug". D.v.s. myndigheden kan ikke
hjemlåne arkivalier med henblik på at give borgere aktindsigt i dem.

Det ville også være lidt underligt, for vi skal jo stadig huske på, at
90% af alle arkivalier makuleres ved modtagelsen på arkivet. Det ville
altså være helt tilfældigt, om man kunne få aktindsigt.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk