---

Ohøj

For mig er det en 'videnskab' hvordan kropsvarme opstår.

Dog har jeg nogen bud:
- Blodets friktion i årene ?
- Musklerne der arbeder ? (hvad med om natten ? )

Andre måder kroppen laver varme på ?

/LR

---

> Dog har jeg nogen bud:
> - Blodets friktion i årene ?
> - Musklerne der arbeder ? (hvad med om natten ? )
>
> Andre måder kroppen laver varme på ?

Nedbrydning af kulhydrater til kulstof, brint og ilt?

---

> Nedbrydning af kulhydrater til kulstof, brint og ilt?

/Hvor/ sker denne nedbrydning ?



/LR

---

In article <af94ad$ni0$1@news.cybercity.dk>,
Desilva <SPAMOFFalamyx@softhome.net> wrote:
> > Dog har jeg nogen bud:
> > - Blodets friktion i årene ?
> > - Musklerne der arbeder ? (hvad med om natten ? )
> >
> > Andre måder kroppen laver varme på ?

> Nedbrydning af kulhydrater til kulstof, brint og ilt?

Nærmere det omvendte. Altså 'sammensætning' af kulstof, brint og
ilt, til CO2 og vand.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> skrev:

> Nærmere det omvendte. Altså 'sammensætning' af kulstof, brint og
> ilt, til CO2 og vand.

CO2 og H2O bliver dannet ved oxidation af organisk stof:

CH2O + O2 = CO2 + H2O

Der er altså ikke tale om en "sammensætning"

Det, der kontrollerer varmeproduktionen og regulerer temperaturen
omkring de 37 grader er hovedsaligt muskelaktiviteten.

Et fald i kropstemperaturen vil medføre muskelsammentrækninger, der kan
give sig til udtryk i en rysten, der består af hurtige
muskelsammentrækninger.

Ved opvarmning sker der der modsatte nemlig, at
muskelsammentrækningerne mindskes. Dog medfører en opvarmning af
kroppen, at metabolismen øges og sammen med det faktum, at musklerne
normalt er forholdsvis afslappede er det ikke en effektiv måde at
regulere temperaturen ned på.

Derfor vil varmetab istedet i høj grad styres af fordampning når
kroppen sveder og generelt afsondrer vand.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

In article <Xns9238768AC8AAB.miljokemi.dk@172.16.16.111>,
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

> CO2 og H2O bliver dannet ved oxidation af organisk stof:

> CH2O + O2 = CO2 + H2O

> Der er altså ikke tale om en "sammensætning"

OK, jeg tænkte lidt i energien der er i molekylerne, altså at
vand og CO2 'sidder bedre sammen' end kulhydrat. Lidt misvalgt
erkender jeg.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

On Tue, 25 Jun 2002 09:39:14 +0000 (UTC), "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>Derfor vil varmetab istedet i høj grad styres af fordampning når
>kroppen sveder og generelt afsondrer vand.

Blodårene i huden vil også træke sig sammen hvis det er for koldt, for
at begranse varmetabet en tur gennem huden vil medføre, og hvis det
er ekstremt, så vil blodtilførelsen til arme og ben blive kraftigt
nedsat, og kan enda helt stoppe, med koldbrand til følge,,,
Men allerede ved tålige kuldepåvirkninger vil blodtilførslen til huden
blive synligt nedsat og blåfavning af huden vil ske.

--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

"Ivar Madsen" <news-12-04-02@milli.dk> skrev:
> Blodårene i huden vil også træke sig sammen hvis det er for koldt, for
> at begranse varmetabet en tur gennem huden vil medføre, og hvis det
> er ekstremt, så vil blodtilførelsen til arme og ben blive kraftigt
> nedsat, og kan enda helt stoppe, med koldbrand til følge,,,
> Men allerede ved tålige kuldepåvirkninger vil blodtilførslen til huden
> blive synligt nedsat og blåfavning af huden vil ske.

Og så er det man skal drikke alkolhol for at forøge den kapillære
blodgennemstrømning og undgå forfrysninger, kan det passe? Altså kun
hvis der ikke er fare for hypotermi.

--
Anders Munch, softwareudvikler
Stadig forvirret men på et højere niveau. Fjern fra min emailadresse.

---

On Sun, 30 Jun 2002 12:19:48 +0200, "Anders J. Munch"
<andersjm@inbound.dk> wrote:

>> Blodårene i huden vil også træke sig sammen hvis det er for koldt, for
>> at begranse varmetabet en tur gennem huden vil medføre, og hvis det
>> er ekstremt, så vil blodtilførelsen til arme og ben blive kraftigt
>> nedsat, og kan enda helt stoppe, med koldbrand til følge,,,
>> Men allerede ved tålige kuldepåvirkninger vil blodtilførslen til huden
>> blive synligt nedsat og blåfavning af huden vil ske.
>
>Og så er det man skal drikke alkolhol for at forøge den kapillære
>blodgennemstrømning og undgå forfrysninger, kan det passe? Altså kun
>hvis der ikke er fare for hypotermi.

Hvis du drikker alkohol, så udvider du blodårene til huden, og vil
føle varme, det er din kropsvarme der strømmer ud til huden, og så
bliver blodet afkølet og du bliver afkølet mere end hvis du holdt dig
fra alkohollen.

En person der er blevet afkølet mere end godt er, så skal man pakre
KROPPEN ind i tæppe, men ARME og BEN må IKKE være parket ind, netop
fordi kroppen forsøger at holde på varmen, ved at nedsætte
blodtilførslen til armene og bene, for at holde på varmen til de
vitale organer, hvis du så parker armene og bene ind, så forstyre du
kroppens rekationer og der vil blive åbnet for blodtilførslen med
yderliger afkøling til følge. Personen skal så hurtigst muligt på
hospitalet, hvor de alt efter hvor afkølet personen er, kommer meget
ofte og måler kropstemperturen. Jeg har selv haft den beskedne
fornøjelse at sygeplejsken kom hvert 5. minut, da jeg kom på
skadestuen var kropstemperturen nede på omkring de 27 grader, og det
er en kritisk tempertur.
Så vidt jeg ved, så sprøjter man lunkent vand i enden, men det er en
teknik man fandt på efter min "oplevelse"

Nu er vi kommet langt fra det oprintlige indlæg, men aligevel er det
ikke mindre intersant.



--
news.milli.dk fører pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

Ulrik Smed wrote:
>>Nedbrydning af kulhydrater til kulstof, brint og ilt?
>
> Nærmere det omvendte. Altså 'sammensætning' af kulstof, brint og
> ilt, til CO2 og vand.
Det der sker, er vel at kulhydrater forbrændes (altså oxideres med ilt)
til kuldioxid og vand.
Altså bliver de nedbrudt, men ikke til kulstof, ilt og brint - det ville
der ikke være nogen energigevinst i (tværtimod).

Forbrændingen foregår i mitokondrierne, som ligger inde i cellerne. Den
frigivne energi bruges til at "oplade" ADP til ATP, og er selvfølgelig
ikke 100% effektiv, hvorfor noget energi går til spilde som varme..


- Martin

---

In article <3D183D68.6050908@fyrreklitten.dk>,
Martin C. Petersen <nospam@fyrreklitten.dk> wrote:

> Forbrændingen foregår i mitokondrierne, som ligger inde i cellerne. Den
> frigivne energi bruges til at "oplade" ADP til ATP, og er selvfølgelig
> ikke 100% effektiv, hvorfor noget energi går til spilde som varme..

Men varmen er vel ikke 'spild'. Varmblodede dyr producere jo
varme 'med vilje'. Vekselvarme dyr kan jo sagtens undgå det, og
sparer en meget stor mængde energi ved det.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

> Og så er det man skal drikke alkolhol for at forøge den kapillære
> blodgennemstrømning og undgå forfrysninger, kan det passe?

Næh for så øger du jo varmetabet til omgivelserne.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> "Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:
>
> > Og så er det man skal drikke alkolhol for at forøge den kapillære
> > blodgennemstrømning og undgå forfrysninger, kan det passe?
>
> Næh for så øger du jo varmetabet til omgivelserne.

Tager anticypher fejl når han skriver dette på slashdot:

Alcohol is a vasodialator, so you do get increased bloodflow,
especially in surface capillary veins. So you do suffer from
hypothermia at a greater rate, but you also prevent
frostbite. Depending on the amount of exposed skin, drinking small
amounts alcohol is often considered a good thing. If your boots get
wet and then freeze, drinking is the only thing you can do to help
keep the circulation going and save your toes. Alcohol and water
are both vasodialators, but alcohol works best. Caffeine is a
vasoconstrictor, which is a bad thing for frostbite. Brandy
contains lots of sugars, so would have an overall warming effect,
assuming he had reasonable clothing.

- Anders

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

>> > Og så er det man skal drikke alkolhol for at forøge den
>> > kapillære blodgennemstrømning og undgå forfrysninger, kan det
>> > passe?
>>
>> Næh for så øger du jo varmetabet til omgivelserne.
>
> Tager anticypher fejl når han skriver dette på slashdot:
>
> Alcohol is a vasodialator, so you do get increased bloodflow,
> especially in surface capillary veins.

Korrekt

> So you do suffer from
> hypothermia at a greater rate,

Også korrekt og det er hamrende farligt, hvis man i forvejen er
nedkølet.

> but you also prevent
> frostbite. Depending on the amount of exposed skin, drinking
> small amounts alcohol is often considered a good thing.

Det er ikke et råd jeg ville følge netop fordi alkohol øger varmetabet.
Læs evt. også, hvad Ivar svarer.


--
Morten http://miljokemi.dk

---

In article <3d180bf0$1@mail.ehs.dk>,
LR4669 <LR4669@ehs.dk> wrote:
> Ohøj

> For mig er det en 'videnskab' hvordan kropsvarme opstår.

> Dog har jeg nogen bud:
> - Blodets friktion i årene ?
> - Musklerne der arbeder ? (hvad med om natten ? )

> Andre måder kroppen laver varme på ?

Det har jeg også tænkt over. Og hvordan 'undgår' vekselvarme dyr
at producere varme? De har selvfølgelig lavere stofskifte, men er
det hele forklaringen? Jeg tror ikke det har noget med friktion
at gøre. Muskelarbejde øger varmen betydeligt, men den er der
også i hvile.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> Det har jeg også tænkt over. Og hvordan 'undgår' vekselvarme dyr
> at producere varme?

Det gør de ikke. Vekselvarmhed vil sige at dyret ikke har fysiologiske
mekanismer til at afpasse varmetransporten ind og ud af kroppen så
kropstemperaturen holdes konstant. Det er ikke i modstrid med at
stofskiftet producerer en vis mængde varme.

--
Henning Makholm "`Update' isn't a bad word; in the right setting it is
useful. In the wrong setting, though, it is destructive..."

---

In article <yahit47ckb0.fsf@pc-043.diku.dk>,
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> > Det har jeg også tænkt over. Og hvordan 'undgår' vekselvarme dyr
> > at producere varme?

> Det gør de ikke. Vekselvarmhed vil sige at dyret ikke har fysiologiske
> mekanismer til at afpasse varmetransporten ind og ud af kroppen så
> kropstemperaturen holdes konstant.

Hmm.. de bevæger sig mellem sol og skygge for at holde
temperaturen konstant (krybdyr). Det er vel også en 'fysiologisk
mekanisme'. Jeg vil hellere sige at vekselvarm betyder at de ikke
selv generere varme i kroppen, men....

> Det er ikke i modstrid med at
> stofskiftet producerer en vis mængde varme.

Altså, vekselvarme dyr producere også varme, bare i meget mindre
grad, pga. mindre stofskifte?

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Ulrik Smed wrote:
> Hmm.. de bevæger sig mellem sol og skygge for at holde
> temperaturen konstant (krybdyr). Det er vel også en 'fysiologisk
> mekanisme'.

Den virker ikke når omgivelsernes temperatur svinger væsentlig, som f.eks.
om natten, eller ved skift af årstider.

> Altså, vekselvarme dyr producere også varme, bare i meget mindre
> grad, pga. mindre stofskifte?

Netop.

De har bare ikke et "termostatstyret fyr" til at holde temperaturen
oppe og konstant.

Mvh. Johnnie

---

In article <3D18E53E.80E3572B@post1.tele.dk>,
Johnnie Hougaard Nielsen <sfromis@post1.tele.dk> wrote:

> Den virker ikke når omgivelsernes temperatur svinger væsentlig, som f.eks.
> om natten, eller ved skift af årstider.

Nej, de må finde sig i at blive kolde om natten, og om vinteren.
Men når der er temperaturer til stede som er over deres
foretrukne kropstemp, så kan de holde en ret konstant temp ved at
termoregulere ved at flytte sig.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> > Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> > > Det har jeg også tænkt over. Og hvordan 'undgår' vekselvarme dyr
> > > at producere varme?

> > Det gør de ikke. Vekselvarmhed vil sige at dyret ikke har fysiologiske
> > mekanismer til at afpasse varmetransporten ind og ud af kroppen så
> > kropstemperaturen holdes konstant.

> Hmm.. de bevæger sig mellem sol og skygge for at holde
> temperaturen konstant (krybdyr). Det er vel også en 'fysiologisk
> mekanisme'.

Nej, det var netop det der var grund til at jeg ikke blot sagde
"mekanismer". Jeg forsøger at skelne mellem fysiologiske mekanismer og
adfærdsmæssige mekanismer.

> Jeg vil hellere sige at vekselvarm betyder at de ikke
> selv generere varme i kroppen, men....

Man kan muligvis sige at vekselvarme dyr ikke producerer varme *for
varmens skyld*.

> Altså, vekselvarme dyr producere også varme, bare i meget mindre
> grad, pga. mindre stofskifte?

Det er heller ingen utvetydig regel at stofskiftet er mindre hos et
vekselvarmt dyr.

--
Henning Makholm "First chapter, the plot advances,
second chapter, Ayla makes a discovery that
significantly enhances Palaeolithic technology, third
chapter, Ayla has sex with someone, and repeat ad infinitum."

---

In article <yahelevaupt.fsf@pc-043.diku.dk>,
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> > Hmm.. de bevæger sig mellem sol og skygge for at holde
> > temperaturen konstant (krybdyr). Det er vel også en 'fysiologisk
> > mekanisme'.

> Nej, det var netop det der var grund til at jeg ikke blot sagde
> "mekanismer". Jeg forsøger at skelne mellem fysiologiske mekanismer og
> adfærdsmæssige mekanismer.

OK.

> > Altså, vekselvarme dyr producere også varme, bare i meget mindre
> > grad, pga. mindre stofskifte?

> Det er heller ingen utvetydig regel at stofskiftet er mindre hos et
> vekselvarmt dyr.

OK, men hvorfor er temp'en så lavere i et vekselvarmet dyr, hvis
vi nu tager et ensvarmt og et vekselvarmt dyr med samme
stofskifte som eksempel. Det ensvarme dyr er selvfølgelig ofte
isoleret, men er det den eneste årsag?

Iøvrigt er det _meget_ almindeligt at vekselvarme dyr har
betydelig mindre stofskifte end ensvarme. Findes der eksempler på
det modsatte?

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> > Det er heller ingen utvetydig regel at stofskiftet er mindre hos et
> > vekselvarmt dyr.

> OK, men hvorfor er temp'en så lavere i et vekselvarmet dyr,

Det er den heller ikke _nødvendigvis_. Det er jo derfor man ikke
længere taler om "koldblodede" (hhv "varmblodede") dyr.

> Iøvrigt er det _meget_ almindeligt at vekselvarme dyr har
> betydelig mindre stofskifte end ensvarme. Findes der eksempler på
> det modsatte?

Næppe hvis alt andet skal være lige.

--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"

---

---

Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> Nej, det er jeg klar over, visse krybdyr foretrækker faktisk over
> 40 graders kropstemp. Men det er jo varme udefra. Det jeg mente
> var hvordan det vekselvarme dyr kan _producere_ så meget mindre
> varme end det ensvarme dyr, ved samme stofskifte.

Men hvem siger de kan det?

> OK. Så lad mig spørge på denne måde: Kan krybdyr have stofskifte
> helt uden at producere varme?

Nej, det strider mod termodynamikkens love. Der er altid et varmetab.

> Er det fordi stofskiftet er næsten nul, eller er der en
> eller anden forskel på vekselvarme og ensvarme dyrs stofskifte,
> ud over 'størrelsen', der gør at ensvarme dyr producere meget
> varme?

Netop på grund at det ensvarme dyr er ensvarmt, vil det ofte have et
vist stofskifte der blot tjener til at opretholde kropsvarmen. Det
behøver ikke dreje sig om muskelrysten; celler i brunt fedtvæv har
organeller der kan udnytte ATP direkte til varmeproduktion.

Bemærk også at vekselvarme dyr i almindelighed er bedre isoleret end
ensvarme (pels, fjer, fedtlag), så den samme afsatte varmeeffekt inde
i kroppen kanopretholde en større temperaturforskel i forhold til
omgivelserne.

--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."

---

In article <yahd6ud573t.fsf@pc-043.diku.dk>,
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>

> > Nej, det er jeg klar over, visse krybdyr foretrækker faktisk over
> > 40 graders kropstemp. Men det er jo varme udefra. Det jeg mente
> > var hvordan det vekselvarme dyr kan _producere_ så meget mindre
> > varme end det ensvarme dyr, ved samme stofskifte.

> Men hvem siger de kan det?

Tja, det var din påstand at vekselvarme dyr ikke nødvendigvis har
lavere stofskifte end ensvarme. Og da vekselvarme dyr så vidt jeg
ved producere betydelig mindre varme end ensvarme, formoder jeg
der må være en forskel i måden stofskiftet foregår på. Hvis vi nu
havde et eksempel på et dyr af hver slags, med samme 'størrelse'
stofskifte i forholdt til fysiske størrelse, ville de så
producere lige meget varme?

> > OK. Så lad mig spørge på denne måde: Kan krybdyr have stofskifte
> > helt uden at producere varme?

> Nej, det strider mod termodynamikkens love. Der er altid et varmetab.

OK, selvfølgelig, men størrelsesordenen så, sammenlignet med
ensvarme?

> Netop på grund at det ensvarme dyr er ensvarmt, vil det ofte have et
> vist stofskifte der blot tjener til at opretholde kropsvarmen. Det
> behøver ikke dreje sig om muskelrysten; celler i brunt fedtvæv har
> organeller der kan udnytte ATP direkte til varmeproduktion.

OK, det var så netop en forskel mellem vekselvarme og ensvarme
dyr jeg efterlyste, hvis altså det varmeproducerende brune
fedtvæv kun findes i ensvarme dyr.

> Bemærk også at vekselvarme dyr i almindelighed er bedre isoleret end
> ensvarme (pels, fjer, fedtlag), så den samme afsatte varmeeffekt inde
> i kroppen kanopretholde en større temperaturforskel i forhold til
> omgivelserne.

Ja, (omvendt, mener du vel) det var jeg netop selv inde på, men
ville prøve at udelukke denne forskel, for at fokusere på selve
varmeproduktionen.

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

---

Scripsit Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Tja, det var din påstand at vekselvarme dyr ikke nødvendigvis har
> lavere stofskifte end ensvarme.

Bemærk at jeg sagde "nødvendigvis". Jeg har ikke benægtet at det
omvendte nok er almindeligere.

> Og da vekselvarme dyr så vidt jeg ved producere betydelig mindre
> varme end ensvarme,

Det var det jeg bad om kilder til.

Nu har jeg selv fundet en del netudsagn der siger at krybdyr ganske
rigtigt har lavere basalstofskifte end pattedyr af tilsvarende
størrelser, så det ser ud til at du har ret.

Jeg har også fundet referencer på til en teori/observation om
at pattedyrceller *i almindelighed* har en tendens til at spilde
stofskifteenergi som varme, idet deres cellevægge er mere
gennemtrængelige for Na+ og Ka+ og natrium-kaliumpumpen derfor skal
arbejde hårdere for at opretholde ionuligevægten.

http://www.cmnh.org/dinoarch/2000Jul/msg00770.html

> Hvis vi nu havde et eksempel på et dyr af hver slags, med samme
> 'størrelse' stofskifte i forholdt til fysiske størrelse, ville
> de så producere lige meget varme?

Jeg vil tro at varmeproduktionen er nogenlunde proportional med
stofskiftet.

> > Netop på grund at det ensvarme dyr er ensvarmt, vil det ofte have et
> > vist stofskifte der blot tjener til at opretholde kropsvarmen. Det
> > behøver ikke dreje sig om muskelrysten; celler i brunt fedtvæv har
> > organeller der kan udnytte ATP direkte til varmeproduktion.

> OK, det var så netop en forskel mellem vekselvarme og ensvarme
> dyr jeg efterlyste, hvis altså det varmeproducerende brune
> fedtvæv kun findes i ensvarme dyr.

Det tror jeg kun det gør. Men det findes ikke nødvendigvis altid - hos
mennesket forsvinder det meste af det vistnok i løbet af de første
leveår.

--
Henning Makholm "I've been staying out of family
conversations. Do I get credit for that?"

---

LR4669 skrev:

>For mig er det en 'videnskab' hvordan kropsvarme opstår.

Kemiske processer kan afgive varme. Prøv bare at gnide en
tændstik mod siden af æsken så kan se et eksempel når den
brænder. Du kan også tage noget franskbrød og sætte ild til det.
Det kan brænde.

I kroppen foregår en forbrænding, men det er bare ikke med åben
flamme. Den producerede varme er dog ganske tilsvarende. Man kan
naturligvis også producere gnidningsvarme på forskellig måde.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:milghuctd0j3qbu1f5qllfukg0r9e0moge@news.telia.dk...
> LR4669 skrev:
>
> >For mig er det en 'videnskab' hvordan kropsvarme opstår.
>
> Kemiske processer kan afgive varme. Prøv bare at gnide en
> tændstik mod siden af æsken så kan se et eksempel når den
> brænder. Du kan også tage noget franskbrød og sætte ild til det.
> Det kan brænde.
>
> I kroppen foregår en forbrænding, men det er bare ikke med åben
> flamme. Den producerede varme er dog ganske tilsvarende. Man kan
> naturligvis også producere gnidningsvarme på forskellig måde.
>
> --
> Bertel

Der må også være en vis bakteriel omsætningsvarme, inden det kommer til
muskelforbrænding?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
> Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en

> > I kroppen foregår en forbrænding, men det er bare ikke med åben
> > flamme. Den producerede varme er dog ganske tilsvarende. Man kan
> > naturligvis også producere gnidningsvarme på forskellig måde.

> Der må også være en vis bakteriel omsætningsvarme, inden det kommer til
> muskelforbrænding?

Hvad mener du med "bakteriel" her? Der er naturligvis varmetab i alle
led af forbrændingsprocessen. En googlesøgning på "citric acid cycle
efficiency" leder til estimater om at omkring 65% af den kemiske
energi ved glukoseforbrænding ender som ATP (som cellen så kan anvende
som energikilde til en række forskellige fornuftige formål) - resten
tabes som reaktionsvarme i løbet af forbrændingen.

(En anden gruppe kilder siger 38% i stedet - muligvis er der tale om
forskellige opgørelsesmetoder).

Det er sværere at finde troværdigt udseende estimater af hvor meget
varme der går tabt når man bruger den producerede ATP til at udføre
muskelarbejde.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev
> Hvad mener du med "bakteriel" her?

Jeg mener den bakterielle omsætningsvarme der må opstå i mave-tarm, ala
varme i kompostbunker, f.eks.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

>Jeg mener den bakterielle omsætningsvarme ...

Når jeg skriver om forbrændingen i kroppen, skelner jeg ikke
mellem hvilke celler der udfører arbejdet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:50tnhusjftl3l8eosu7oonifb6lc33p648@news.telia.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> >Jeg mener den bakterielle omsætningsvarme ...
>
> Når jeg skriver om forbrændingen i kroppen, skelner jeg ikke
> mellem hvilke celler der udfører arbejdet.
>
> --
> Bertel

Det gik lidt mere på, om varmen udelukkende kom fra muskelarbejde.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yaheleqnd5z.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
> > Det gik lidt mere på, om varmen udelukkende kom fra muskelarbejde.
>
> Du kalder altså alt væv for enten "muskler" eller "bakterier"? Hvordan
> rubricerer du hjernen? Leveren? Knoglevæv? Nyrer? Fedtvæv?
>
> --
> Henning Makholm

Jeg ville blot høre om min antagelse var rigtig, at varmen fra den
bakterielle omsætning gav et vist bidrag, inden de omsatte og optagne
stoffer gik videre til andet væv, herunder muskler.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk