Hej Gitte.
Lige en enkelt ting: Det ville nok være en god ide at låse døren til det
rum, kattene opholder sig i, mens I læsser flyttevognen, hvis I har
flyttemænd eller hjælpere, der ved et uheld kan komme til at åbne døren.
Det gør nok ingen skade at sprøjte med Felifriend, men er på den anden side
heller ikke strengt nødvendigt. Vi har i hvert fald haft problemfrie
flytninger med misserne uden at spraye; møbler og mennesker flytter jo med,
og lugter dejlig hjemligt.
En "trøste-tanke": køreturen kan jo lære Freja, at det ikke _altid_ medfører
dyrlægebesøg.
Ups, det blev jo hele 3 ting; det går virkelig ikke
)
Held og lykke med flytningen, det skal nok gå.
Mvh. Else.
"Gitte Jæger Lock" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:af6pbu$bik$1@sunsite.dk...
> Hejsa
> Vi flytter jo her d. 22 på min fødselsdag, og nu er jeg så småt begyndt at
> spekulere over måden det skal gøres på. Det skal jo helst glide smertefrit
> for kattene.
> Vi lejer en flyttevogn, som vi selv skal køre, og indtil videre er jeg i
> mine overvejelser nået så vidt:
>
> Aftenen inden flytning: Damerne luftes godt i haven, klatrer i træet og
> får rigtig krudtet af.
>
> Flyttedagen: Det ene rum i vores nuværende bolig tømmes
> for alt andet end kradsetræ og behagelige liggepladser i form af
skoletaske,
> transportkasser og puder. Fruernes bakke og friskt vand (skal de sulte
inden
> køreturen fra Aalborg til Kolding) stilles derind, og kattene har fred i
> dette rum, mens vi tømmer lejligheden. Kabinen i flyttevognen sprayes med
> Felifriend... transportboksene ligeså (?)
> Når lastbilen så er tømt rykker jeg ind på passagersædet med damerne ( i
> deres transportkasser) og kæresten trykker på speederen ... off we go!
> I kolding indrettes prompte et rum til fruerne, hvor de kan være i fred.
> Rummet sprayes med Felifriend. Jeg regner med, at vi giver dem vores
> kommende soveværelse som sikkert rum i Kolling, eftersom de så kan ligge
og
> slappe af på vores seng, mens vi flytter resten af møblerne ind. Først når
> de har fået lidt tid og hygge i rummet sammen med mig, vil jeg hellige mig
> indflytningen.
>
> Efter indflytningen: Jeg overvejer, om kattene bare skal have lov
> at slappe af i soveværelset resten af den dag (de gider dog garanteret
ikke,
> eftersom de vil se hvad vi laver) ... kæresten mener, at de skal have lov
at
> undersøge hele lejligheden såsnart alle møblerne (vi har ikke mange
møbler)
> er inde i lejligheden. Jeg havde dog tænkt mig at spraye hele herligheden
> med Felifriend ...
>
> Har jeg glemt noget vigtigt? Mon det bliver meget hårdt for dem? De har
> begge taget indflytningen her hos os med stoisk ro, men Samba har vi jo
kun
> haft i nogle måneder. Skal vi mon have en kattebakke klar til dem til
> køreturen? Freja er jo hunderæd for dyrlæger ... måske hun bliver bange,
> fordi kørsel _altid_ har betydet dyrlægebesøg for hende?
> - Gitte
>
>